Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Guldhammer Sparsø
Hold 2023 HI/m (1m HI, 2m HI, 3m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Forhistorien - verdenshistoriens begyndelse
Titel 3 1. Danmarks historie - fra Jellingesten til ...
Titel 4 2. Det moderne gennembrud - flerfagligt forløb ...
Titel 5 3. Romerriget - en historie om magt
Titel 6 4. Stat og religion i middelalderen
Titel 7 5. Den nye verden - opdagelser og undertrykkelse
Titel 8 6. Når lyset bryder frem - projektforløb ...
Titel 9 7. Imperialismen
Titel 10 8. Revolutioner
Titel 11 9. Holocaust og andre folkedrab
Titel 12 10. Kold krig: Det delte Europa
Titel 13 11. The Rise of the West - afsluttende kronologi-

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til historie som fag i gymnasiet: Hvad er historie, og hvorfor skal vi beskæftige os med historie?

Faglige begreber - i udvalg:
Historiebevidsthed (mennesker og samfund er produkter af deres historie)
Brug og misbrug af historien
Historiesyn: regressivt, progressivt, kritisk

Materiale:
Bettina Korntoft, "Hvorfor historie?" (kort introducerende tekst med opgaver)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forhistorien - verdenshistoriens begyndelse

Vi beskæftiger os med verdenshistoriens begyndelse.

Faglige problemstillinger:
- Hvilke faktorer gør sig gældende i udviklingen af de første civilisationer ca. 4.000 år f.Kr.?
- Hvad kendetegner disse civilisationer?

Faglige begreber - i udvalg:
Forhistorie
Arkæologi
Fisker-, jæger- og samlersamfund
Jægerstenalder og bondestenalder
Landbrugsrevolutionen
Kunstvanding
Civilisation
Kultur
Metalforarbejdning
By- og flodkulturer
De første civilisationer: Mesopotamien, Egypten og Indusdalen
De første civilisationers religion
Historiesyn: progressivt, regressivt og kritisk

Materiale:
Christian Vollmond & Thorkil Smitt, "Verdens historie begynder", s. 8-21, i Verdenshistorie 1.

Supplerende:
”The Agricultural Revolution”, World History Crash Course #1
"Civilisation", opslag i Ordbog over det Danske Sprog (1921)
Satiretegninger (civilisation vs. barbari)
Historien om Danmark, afsnittet "Stenalder" (58 min.)
World History Crash Course #2, #3 og #4 (om Mesopotamien, det gamle Egypten og Indusdalen)
Diverse kort og illustrationer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 1. Danmarks historie - fra Jellingesten til ...

... grundlov

Introduktion til forskellige perioder i danmarkshistorien: vikingetiden, reformationen og renæssancen, enevælden og landboreformerne, Grundloven og de slesvigske krige.

Skriftlighed:
Eleverne træner skrivning af kildeanalyser i grupper.

Væsentlige begivenheder og begreber:
Kristningen af Danmark
Centralisering af magten
Feudalisme
Håndfæstning
Slægt og individ
Reformation
Renæssance
Afladshandel
Grevens fejde
Heksejagt
Stændermøde
Enevældens indførelse
Oplysningstid
Rationalisme
Udskiftning og udflytning
Hoveri, fæste og stavnsbånd
Nationalliberalisme
Danskhed
Stænderforsamlinger
Grundloven 1849
De slesvigske krige

Teori/metode:
Kildekritikkens grundlæggende begreber
Brug og misbrug af historien

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling

Baggrundsstof:
Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, s. 27-44, 51-62, 65-66, 69-71, 73-84, 97-107, 109-113, 123-141.
John Andersen m.fl., Hekseprocesser i Europa, s. 10-25, 50-55

Kilder:
Kilde 1-3, 9, 12-13, 16, 18-19 i Grundbog til Danmarkshistorien
Den store Jelling-sten ("Kong Harald bød …")
Plakat fra Genforeningen i 1920: Vaagn og stem for Danmark
Hverveplakat for deltagelse i tysk krigstjeneste på Østfronten
Fodboldspilleren Daniel Aggers rygtatovering
Ebbe Kløvedal Reich, "Skipper Clements morgensang" (1970)

Andet materiale:
DR’s tv-serie Historien om Danmark, afsnit 3, ”Vikingetiden” (til og med min. 41), afsnit 7 om "Enevælde og oplysningstid" (ca. 60 min.) samt afsnit 8 om "Grundloven, folket og magten" (til og med min. 32)
"Harald Blåtands palisader i Jelling", video fra Danmarkshistorien.dk.

Desuden:
Diverse træsnit, malerier, kort, fotografier, modeller o.l.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 2. Det moderne gennembrud - flerfagligt forløb ...

... som optakt til DHO'en

Forløbet ligger i forlængelse af det indledende oversigtsforløb "Danmarks historie - fra Jellingsten til grundlov". Fokus i forløbet er det moderne gennembrud; dette er emnet for dansk-historieopgaven (DHO), som vi afslutter forløbet med (læse- og skrivedage i maj og DHO-forsvar i juni). I forløbet fordyber vi os i emnet med læsning af baggrundsstof og kilder, og vi træner de forskellige delgenrer i dansk-historieopgaven: redegørelse, kildeanalyse, diskussion og vurdering.

Faglige begivenheder og begreber - i udvalg:
Industrialisering
Urbanisering
Arbejderbevægelsen
Andelsbevægelsen
Kvindens stilling
Børnearbejde
Forfatningskampen
Provisorietiden
Systemskiftet

Hovedspørgsmål og opgaveformuleringer til DHO'en:
Opgave A: Danmark og demokratiet
Hovedspørgsmål:  
Hvilke politiske spørgsmål prægede den brydningstid, vi i dag betegner som provisorietiden eller forfatningskampen, og hvordan kom dette til udtryk i kunsten og den bredere offentlighed?
Opgaveformulering:
Redegør kort for de centrale stridspunkter i forfatningskampen. Undersøg ved hjælp af inddragelse af historiske kilder et eller flere eksempler på politisk uenighed og debat i datiden. Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle ”Den første gendarm”, og diskutér, hvordan teksten direkte og/eller indirekte forholder sig kritisk til sit emne. Perspektivér afslutningsvis til en anden skønlitterær tekst.

Opgave B: Kvindeliv og kvindesag
Hovedspørgsmål:  
Hvad kendetegnede kvindelivet og kvindesagen under det moderne gennembrud?  
Opgaveformulering:
Redegør kort for kvindernes stilling og kvindesagen i de sidste årtier af 1800-tallet. Undersøg ved hjælp af inddragelse af historiske kilder, hvilke normer og værdier der dengang prægede borgerskabets kvinder. Foretag en analyse og fortolkning af Herman Bangs novelle ”Den sidste balkjole”, og diskutér, hvordan teksten fremstiller datidens kvindeliv. Perspektivér afslutningsvis til en anden skønlitterær tekst.

Videnskabsteoretiske begreber:
Synkron-diakron
Kvalitativ-kvantitativ

Baggrundsstof:
Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, s. 153-169

Kildelæsning:
Kilde 35, "Andelsmejerier, 1885", i Grundbog til Danmarkshistorien
Desuden diverse kilder til arbejdet med DHO'en. (Se ressourcerum i klassenotesbogen).

Dertil diverse malerier, modeller, billeder, kort m.v.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 3. Romerriget - en historie om magt

Vi beskæftiger os med Romerrigets historie, herunder…

1. Romerrigets udvikling fra bystat til storrige samt Romerrigets fald.
2. Romernes administration, infrastruktur, jura, kristendom og kirke samt slaveriet som institution.

Vores fokus er magt, styreform og kultur i republikkens tid og senere i kejsertiden.

I forløbet ser vi bl.a. Ridley Scotts Gladiator (2000) og diskuterer, hvad der er henholdsvis fakta og fiktion i filmen.

Skriftlighed:
Vi træner formulering af faglige problemstillinger samt det at skrive en historisk redegørelse, kildeanalyse og diskussion.

Mundtlighed:
Eleverne holder oplæg i grupper om forskellige emner, herunder romersk filosofi og religion, romernes våbenteknologi og krigsførelse samt Romerrigets infrastruktur (veje, vandforsyning, kloakering osv.).

Væsentlige faglige begivenheder og begreber - i udvalg:
Republik
Triumvirat
Kejsertid
Pax Romana
Senat
Folkeforsamling
Patron
Klient
Patriciere
Plebejere
Veje, vandforsyning, kloakering
Våbenteknologi og krigsførelse
Filosofi - stoicisme
Religion - romersk mytologi og kristendom
Gladiatorer
De kristne og kristenforfølgelser
Slaver, slaveri
Byslaver vs. landbrugsslaver

Teori og metode:
Aktør vs. struktur
Historiens drivkræfter (økonomi, herunder også infrastruktur og organisering; teknologi; ideer/ideologi/religion; befolkningsgrupper/samfundslag/sociale bevægelser; enkeltpersoner)

Baggrundsstof:
Carl-Johan Bryld, "Romerriget", i Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder, s. 34-40 og 42-48
Jesper Carlsen, Romerriget. Samfund, familie, slaver, s. 60-65, 70-71

Film:
Ridley Scotts Gladiator (2000)

Kildetekster (fra Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, ibog):
Augustus' politiske testamente, år 14
Seneca om gladiatorkampe
Petronius om gladiatorkampe
Tacitus om kejser Nero og kristenforfølgelserne
Plinius den yngres brev til Trajan om kristenforfølgelser
Det Gamle Testamente, Anden Mosebog, kap. 5 (De 10 bud)
Kilde 12-15 (om slaveriet i Rom), i Jesper Carlsen, Liv og arbejde i det romerske imperium

Supplerende materiale:
"From the Founding of Rome to the Downfall of the Empire", kort med tidslinje fra The Map as History. Link: https://www.the-map-as-history.com/Rome-Roman-empire/from-the-founding-to-the-downfall
The Godfather I, første scene (min. 00.00-06.22). Link: https://www.youtube.com/watch?v=NifItiFuF3M
Peter Schrøder, Det forsømte forår (1993), scenen "Den anden puniske krig". Link: https://www.youtube.com/watch?v=yvx3I-0urvs.
"Salting the Earth", Wikipedia. Se link: http://en.wikipedia.org/wiki/Salting_the_earth
"Hvorfor vandt Rom altid sine krige?", Carl-Johan Bryld interviewer historiker Jesper Carlsen, i Verden før 1914 (ibog)
Monty Python, ”What have the Romans ever done for us”, Life of Brian. Se link: https://www.youtube.com/watch?v=9foi342LXQE&list=RD9foi342LXQE
Mordet på Cæsar, scene fra HBO-serien Rome. Link: https://www.youtube.com/watch?v=7FvgP5hO99o&t=68s.
"Om kejserværdigheden", Carl-Johan Bryld interviewer historiker Jesper Carlseni Verden før 1914 (ibog).
"Gladiatorkampe i det gamle Rom", Carl-Johan Bryld interviewer historiker Jesper Carlsen, i Verden før 1914 (ibog)
YouTube-kanalen "History Buffs", om filmen Gladiator. Link: https://www.youtube.com/watch?v=DVAxzf1HdH4
Korte klip fra Verdenshistorien, del 1 og 2, "En plads på jorden" og "En plads i Himlen". Link: https://www.youtube.com/watch?v=agHrSVYcarI og https://www.youtube.com/watch?v=RMsXqpprWew
Desuden diverse kort, modeller, billeder m.m.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 4. Stat og religion i middelalderen

Vi arbejder med temaet stat og kirke i middelalderens verden med fokus på Danmark og Europa.

Projektarbejde (i grupper):
Som afslutning på forløbet producerer eleverne dokumentarfilm om, hvordan livet formede sig i forskellige dele af samfundet:
- I byerne
- Blandt adelen
- og kirkens folk
- for kongen og hans slægt
- … og for bønderne (landbefolkningen)
Desuden formidler enkelte grupper et par emner 'uden for nummer' under overskrifterne "Den sorte død" og "Feudalisme".

Faglige begivenheder og begreber - i udvalg:
- Kristenheden
- Feudalisme, den feudale samfundsstruktur
- Herre, vasal, len, lensherre, lensmand
- Centralmagt
- Adel, rigsråd, håndfæstning
- Kejser- og pavemagt
- Investiturstriden
- Kirke og stat
- Munkeordener
- Klostre, helgener, relikvier
- Byernes privilegier
- Lav og gilder
- Selveje og fæste
- Hjulploven
- Befolkningsudvikling og pest
- Historieteori: aktør og struktur, historiens drivkræfter, historiske forklaringer

Materiale:
- Carl-Johan Bryld, "Europæisk middelalder, 500-1400", i Verden før 1914

Film:
- Jean-Jacques Annaud, Rosens navn (1986)

Kildetekster:
­­"Lovbestemmelser om sakserne, ca. 800" (p638)
"Frankerkongernes befaling, 847" (p232)
"Det konstantinske gavebrev"
"Franciskanerordenens regelsæt" (p210)
"Kirkemødet 1215 om kætteri" (p213)
"Legende om Skt. Pauls besøg i Helvede" (Forestillingen om Helvede) (p212)
"St. Omers privilegier og selvstyre. Flandern 1127"
"Europas befolkningstal 500-1450" (p205)
"Bønderne gør oprør i Frankrig, 1357-1358"
"Froissart om flagellanterne og jøderne" (p207)
"John Balls prædiken"

Supplerende:
Morten Smidt-Hansen, "Historiens drivkræfter" og "Historiske forklaringer", lærerpræsentationer om historieteori på Youtube.
The Dark Ages... How Dark Were They, Really?, Crash Course World History #14, min. 2.10-3.03 om begrebet feudalisme
Feudalisme, uddrag af opslag om feudalisme på Lex.dk
Game of Thrones, 1. afsnit, 1. sæson
Diverse kort, fotos, malerier, modeller m.v.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 5. Den nye verden - opdagelser og undertrykkelse

Vi arbejder med de store opdagelser i 1400- og 1500-tallet og konsekvenserne af disse for den nye og den gamle verden, herunder de oprindelige befolkningers forhold og trekantshandelen.

Kulturmødet mellem kristendom og islam berøres ganske kort af hensyn til klassens studietur til Sydspanien. (Dvs., at stoffet herom i Fokus 1 er læst, men ikke tilrettelagt som egentlig undervisning). Vores fokus på dette kulturmøde danner i øvrigt en overgang fra fjerde forløb: "Stat og religion i middelalderen".

Vi afslutter forløbet med fokus på merkantilismen, den florissante tid og slaveriet i de danske kolonier.
  
Faglige begivenheder og begreber - i udvalg:
La Reconquista
Columbus
Søvejen til Indien
England og Frankrig i Nordamerika
Aztekerriget
Spanske og portugisiske erobringer
Tordesillastraktaten
Processen i Valladolid
Trekantshandlen
Merkantilisme
Danmarks kolonifortid
Syn på slaveri
  
Baggrundsstof:
"Kristendom og islam - middelalderens kulturmøde", i Fokus 1, s. 125-154 (inkl. kilde 1, 4, 5 og 6)
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, s. 157-178
Madsen, Finn: Aztekerriget. Søllested 1987 s. 19-39
Ohrt, Thomas: De store opdagelser. Århus 2001. s. 69-74
Johnny Thiedecke, af Europa i opbrud 1453-1799, s. 81-89

Kilder:
Kort og tabeller, pdf m. bl.a. statistik om opdagelsernes betydning
"Columbus finder Cuba, 1492", fra Verden før 1914
Kobberstik af Theodore de Bry (1655) (Columbus' landgang)
"Hernan Cortez' brev til kejser Karl V af Spanien fra 1522", i De store opdagelser
"Bartholomæus de las Casas: Indianer-massakren. En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse, 1541", i De store opdagelser
"Danske syn på slaverne", kildetekster fra Thiedeckes Europa i opbrud, 1453-1799

Film:
Mel Gibson, Apocalypto (2006)

Supplerende:
Historiske verdenskort før og efter 1492
Kort over Columbus' rejser
Kort over skibsfart i perioden. Links:
http://sappingattention.blogspot.com/2012/04/visualizing-ocean-shipping.html
http://spatial.ly/2012/03/mapped-british-shipping-1750-1800/
Diverse kort over bl.a. Aztekerriget samt Ebstorf-kortet, ca. 1250
History Buffs: Apocalypto (YouTube)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 6. Når lyset bryder frem - projektforløb ...

... om den sociale og kulturelle revolution 1950-1980

Vi arbejder med den sociale og kulturelle revolution i Danmark 1950-80. Forløbet former sig som et projektarbejde, hvor eleverne i grupper udarbejder formidlingsprodukter om selvvalgte temaer inden for det overordnede emne.

Gruppernes temaer (selvvalgte):
Ligestilling
Rock 'n' roll (musikkultur)
Krigsmodstand og studenteroprør
Køn og seksualitet
Atomvåben
Amerikanisering og forbrugerisme

I arbejdet med temaerne er det et krav, at de enkelte grupper inddrager et bredt udvalg af kilder, fx fra materialet Når lyset bryder frem, samt at der formuleres en eller flere faglige problemstillinger, som søges besvaret i gruppens projekt (formidlingsproduktet).

Valget af produkt er frit; det kan fx være en præsentation afleveret som skærmoptagelse. Omfang: max. 10 min.

Materiale (baggrundsstof og kilder):
Anne Okkels Olsen og Knud Ryg Olsen, Når lyset bryder frem. Kilder til kulturrevolutionen i Danmark 1950-80 (1994)

Andet materiale:
Eleverne er bl.a. blevet henvist til Danmarkshistorien.lex.dk og de relevante temaer dér..
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 7. Imperialismen

Vi beskæftiger os med imperialismen - i forlængelse af det tidligere forløb om "Den nye verden - Opdagelser og undertrykkelse" - og med ganske kort perspektivering til det dansk-grønlandske forhold.

Fokus:
Imperialismen i
- Indien
- Kina
- Afrika
- Latinamerika
- Mellemøsten

Vi arbejder med baggrundsstof om imperialismen samt et kildesæt. Bl.a. formulerer vi faglige problemstillinger til kildesættet og analyserer det. Vi beskæftiger os også med begreberne aktør og struktur.

Eleverne skriver desuden deres egne, 'falske' kilder, og vi diskuterer på baggrund heraf faktorer som afsender, modtager, virkemidler, sprogbrug, tendens, troværdighed.

Faglige begreber - i udvalg:
- Industrialisering
- Kolonialisme
- Imperialisme
- Socialdarwinisme

Baggrundsstof:
Inge Adriansen m.fl., "Imperialismen", i Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, s. 170-186

Kilder:
Jules Ferry, "Forsvar for den franske imperialisme", kilde 1 i Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme
Rudyard Kipling, "Hvid mands byrde", kilde 3 i Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme
"Uddrag af Grønlandskomissionens betænkning, 1851", s.st.
Desuden følgende fra kompendium med tekster, bl.a. fra Henrik Skovgaard Nielsen, Imperialismen 1870-1914 (1981):
Satiretegninger
Hergé, Tintin i Congo (uddrag)
J.R. Seeley, Englands ekspansion (1883)
Charles Dilke, Et større England (1860'erne)
Friedrich Fabri, Behøver Tyskland kolonier? (1879)
Leopold II, Brev til oberst Brialmont (26. juli 1863)
Cecil Rhodes, om engelsk imperialisme (1877)
Joseph Chamberlain, "Imperialismens betydning for arbejderne" (tale i Birmingham, 1893)

Supplerende:
Satiretegninger fra imperialismens tid
Crash Course "Imperialism", på YouTube-kanal. Link: https://www.youtube.com/watch?v=alJaltUmrGo
Klip fra filmen Zulu (1964), fra min. 2.22 (Briternes overlegne krigsteknologi)
Mere fra Hergé, Tintin i Congo (uddrag)
Kort over kolonierne i Afrika
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 8. Revolutioner

Vi beskæftiger os med revolutionernes historie samt revolutionsteori og historieteoretiske begreber. Arbejdsformen er projektarbejde, og vi afslutter med, at hver gruppe holder oplæg om deres revolution.

Revolutioner:
Den engelske revolution
Den amerikanske revolution
Den franske revolution
Den danske revolution
Den russiske revolution
Den spanske revolution
Den kinesiske revolution
Den cubanske revolution

Teori:
Revolutionsteorier (Marx, Brinton, Davies)
Naturretstænkning
Marx' materialistiske historiesyn
Historieteoretiske begreber som historiske drivkræfter, aktør og struktur samt økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forklaringer

Arbejdsform:
Projektforløb afsluttet med elevoplæg

Materiale:
Bryld, Carl-Johan (alm. bog og ibog), Verden før 1914, s. 181-201 samt de for grupperne relevante sider og historiske kilder (sidstnævnte er specificeret nedenfor).
Bryld, Carl Johan, Verden efter 1914 (alm. bog og ibog), de for grupperne relevante sider og historiske kilder (sidstnævnte er specificeret nedenfor).
Om den engelske borgerkrig og den gloriøse revolution, i Politikens verdenshistorie, bind 12, s. 222-246
Grundbog til Danmarkshistorien, s. 133-138
Høffding, Niels, "Revolutionsteorier", i Den franske revolution 2, Gyldendal 1981, s. 114-120.
YouTube-kanalen The School of Life's introduktion  "Political Theory - John Locke"
Smidt-Hansen, Morten, "Historiens drivkræfter", "Aktør og struktur" og "Økonomiske, politiske, sociale, kulturelle forklaringer" (YouTube-videoer)

1. ”The Glorious Revolution” i England, 1688:
Kildetekster, fra Verden før 1914 (ibog):
John Locke, ”Om styreformen, 1690”, p115.
”Bill of Rights, 1689”, c935.
”Magna Carta, 1215”, p228.

2. Den amerikanske revolution, 1776:
Kildetekster, fra Verden før 1914 (ibog):
”Teselskabet i Boston, 1773”, p104.
”Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776”, p103.
”USAs forfatning, 1787”, p102.

3. Den franske revolution, 1789:
Kildetekster, fra Verden før 1914 (ibog):
”Den sociale ulighed – herremand og fæstebonde”, p100.
"Ludvig d. 16. indkalder stænderne, 1789”, p99.
”Paris’ valgbrev, 1789”, p98.
”Tredjestand udråber sig til nationalforsamling”, p97.

4. Den danske revolution, 1848-1849:
Kildetekster:
”Orla Lehmanns tale d. 30. januar 1830”
"Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849"

5. Den russiske revolution, 1917-18:
Kildetekster, fra Verden efter 1914 (ibog):
“Petrogradsovjettens opråb 28. februar 1917”, p389
“Den provisoriske regerings erklæring d. 3. marts 1917”, p388
“Lenins revolutionære program”, p387
“Opløsning af den grundlovgivende forsamling 6. jan. 1918”, p385
"Forsvar for kommunistpartiets lederrolle, 1922", p383

De øvrige revolutioner har de pågældende grupper selv valgt og fremskaffet materiale om.

Supplerende - bl.a.:
Peter Carlsen, "Danmark: 2009" (2013)
Eugène Delacroix, Le 28 Juillet. La Liberté guidant le peuple (1830)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 9. Holocaust og andre folkedrab

Vi arbejder med Holocaust - med ganske kort perspektivering til andre folkedrab, herunder folkedrabet i Rwanda, 1994.

Faglige begivenheder og begreber - i udvalg:
Antisemitisme
Holocaust
Nazisme
NSDAP
Nürnberglovene 1935
Socialdarwinisme
Racelære
Eugenik
Wannsee-konferencen og -protokollen
'Entlösung' ('Den endelige løsning på jødeproblemet')
Et folkedrabs stadier/faser (Gregory Stanton)
Holocaust-benægtelse

Film:
The Zone of Interest (2023, på dr.dk)
Wannsee-konferencen (2021, på Filmstriben.dk)

Baggrundsstof:
"Folkedrab og udryddelse", i Sørensen og Olesen, Anden verdenskrig, s. 101-116
"Stantons teori om folkedrabets 10 stadier", uddrag fra Solvej Berlau og Stine Thuge, Vejen til folkedrab, forlaget Columbus.
Opslag om "Wannsee-konferencen" på Folkedrab.dk
Folkedrab.dk om folkedrabet i Rwanda, 1994

Kilder:
Læreplaner for historiefaget, 2017 og 2022
AKVAH: Antisemitiske hændelser i Danmark i 2023 - Executive Summary
AKVAH: Antisemitiske hændelser i Danmark i 2024 (rapport)
NSDAP’s partiprogram 1920
Hitler om det "nationale" og "sociale", tale 1922
Nazistisk julesang: "Hohe Nacht der klaren Sterne"
Adolf Hitler, uddrag af Mein Kampf (1925)
K.K. Steincke, uddrag af Fremtidens forsørgelsesvæsen (1920)
"Uddrag af Wannsee-protokollen, 20. januar 1942", kilde 15 iSørensen og Olesen, Anden verdenskrig, s. 118-121.

Supplerende materiale:
The United States Memorial Museum, diverse klip
Diverse nazistiske propagandamaterialer (plakater m.v.)
Kort over Auschwitz
Diverse fotos
Spiralsagen i Grønland (https://lex.dk/spiralsagen)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 10. Kold krig: Det delte Europa

Vi arbejder med Den kolde krig med særligt fokus på Øst- og Vesttyskland samt Berlinmuren - med kort perspektivering til Murens fald og afslutningen på Den kolde krig.

I forløbet introduceres forskellige sproglige og kulturhistoriske tilgange til kildeanalyse - med diskursanalyse som vores primære fokus:
- Historisme
- Postmodernisme
- Den sproglige vending
- Den kulturelle vending
- Diskursanalyse (primære fokus)
- Begrebshistorie
- Kønshistorie
- Postkolonial historie (fx begreberne Orienten og Occidenten)  
- Erindringshistorie

I kildelæsningen træner vi diskursanalyse og formulering af faglige problemstillinger. Desuden producerer eleverne bl.a. 'falske' kilder om Berlinmuren og træner på den måde forskellige tekst-/kildegenrer samt begreber som første- og andenhåndskilde, tendens, troværdighed, diskurs osv.

Som afslutning på forløbet afholder vi prøveeksamen med udgangspunkt i et eksempel på et eksamensspørgsmål med overskriften "Det delte Europa". Bilagsmaterialet hertil er markeret med asterisk (*) i kildeoversigten nedenfor (de sidste fem kilder).

Faglige begivenheder og begreber - i udvalg:
Marshall-planen
Det delte Europa
Tysklands deling
Vest- og østberlin
DDR
Berlinmurens opførelse
Østblokken
Planøkonomi
Stasi
Overvågning
Censur
Østtysk kunst og 'socialistisk realisme'
Murens fald
EU

Film:
De andres liv (2006, på MitCFU.dk)

Baggrundsstof:
Peter Frederiksen, "Det delte Europa", i Vores verdens historie 3, s. 202-230
"Historie og humaniora", i Hassing og Vollmond, Fra fortid til historie, s. 67-81 og 88-95

Kilder:
"Nazisternes italesættelse af Weimarrepublikken", i Hassing og Vollmond, Fra fortid til historie, s. 73
Kilde 46-52 i Vores verdens historie 3
Statistik over "Flugten fra DDR", s. 222 i Vores verdens historie
"Vittigheder i DDR", kilde 53 i Vores verdens historie 3
Uddrag fra Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946, i Svend Aage Bay, Sovjetunionen og vestmagterne, 1971, s. 54-58. Her i forkortet form fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=637 *
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946. Citeret fra: Internet Modern History Sourcebook. Oversat af Carl-Johan Bryld. Link:  http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=636 *
Sovjetisk plakat fra 1930’erne *
Berlinmuren, august 1961 (foto) *
Bruttonationalprodukt i øst og vest - statistik fra Angus Maddison, The World Economy, vol. 1, OECD 2006. Her fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=600 *

Supplerende materiale:
"Broderkysset" ("Gott, hilf mir, diese tödliche Liebe zu überleben") - Leonid Bresjnev og Erich Honecker
EU-plakater
Maleri: Dominique Ingres, Le Bain Turc (1862)
Diverse kort, tegninger osv.
Diverse fotos af fx Berlinmuren, socialistisk arkitektur osv.
DR Horisont-klip fra den russiske/danske dokumentar Mr. Nobody against Putin
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 11. The Rise of the West - afsluttende kronologi-

... -forløb

Vi repeterer historieundervisningen ved at forsøge at danne os et overblik over verdenshistoriens udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på brud og kontinuitet. I forløbet tager vi bl.a. afsæt i en række teorier om "The Rise of the West".

Eleverne har i grupper forberedt og afholdt oplæg om følgende verdenshistoriske perioder:
- Oldtiden (3200 f.Kr.-476 e.Kr.)
- Middelalderen (476-1453 e.Kr.)
- Renæssance, reformation og enevælde (1453-1776)
- Oplysningstid og borgerlige revolutioner (1776-1914)
- Nyere tid (1914-i dag)

Nøgleord:
Makrohistorie
'Big History'
Jared Diamond og økohistorie
Økonomisk historie
Max Webers tese om sammenhængen mellem moderne kapitalisme og protestantisk (arbejds-)etik
Euro- og etnocentrisme
Den hydrauliske model (også kendt som "hydraulic despotism")
"The high-level equilibrium trap"

Niall Fergusons seks "Killer Apps":
- Competition
- The scientific revolution
- Property rights
- Modern medicine
- The consumer society
- The work ethic

Materiale:
Petersen, Nicolai: Globalhistorie (2014), upubliceret materiale
Brimnes, Niels: Udfordring til Eurocentrismen. David Landes, A.G. Frank og ’the rise of the West’
Ulrik Grubb m.fl., Historie på tværs. Europa og de andre (2012), s. 24

Supplerende:
Interview med Niall Ferguson, i showet "The Agenda with Steve Paikin", på TVO
Grafiske fremstillinger af den historiske udvikling (baseret på storbyers indbyggertal og bruttonationalprodukt):
"The most populous cities in the world from 1500 to 2018". Link: https://www.youtube.com/watch?v=JWjMiwAbGgA
"Top 10 Country GDP Ranking History (1960-2017)". Link: https://www.youtube.com/watch?v=wykaDgXoajc
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer