Virum Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Virum Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2025/26
Institution
Virum Gymnasium
Fag og niveau
Historie A
Lærer(e)
Peter Emil Jensen
Hold
2023 HI/u (
1u HI
,
2u HI
,
3u HI
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Forløb#1 Da Danmark blev Danmark
Titel 2
Forløb#2 DHO Det moderne gennembrud
Titel 3
Forløb#3 Middelalder, renæssance og reformation
Titel 4
Forløb#4 USA og det vilde vest
Titel 5
Forløb#5 Enevælde, oplysning og revolution
Titel 6
Forløb#6 Kold Krig
Titel 7
Forløb#7 Folkedrab, holocaust og Srebrenica
Titel 8
Forløb#8 Japans Modernisering
Titel 9
Forløb#9 Antikken - Det gamle Grækenland
Titel 10
Forløb#10 Israel-Palæstina
Titel 11
Forløb#11 Imperialisme og folkedrab
Titel 12
Forløb#12 Kronologi - Epidemier
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Forløb#1 Da Danmark blev Danmark
Under forløbet om vikingetiden har vi undersøgt perioden som identitetsskabende historiebrug, da danskerne ofte identificerer sig stærkt med vikingerne. Vi har arbejdet med vikingetogterne og undersøgt tendensen til at glorificere disse i forhold til deres faktiske brutalitet. Derudover har vi beskæftiget os med rigsdannelsen ved at undersøge centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie. Afslutningsvis har vi diskuteret, om de arkæologiske udgravninger understøtter påstanden om eksistensen af et samlet dansk kongerige allerede i 800-tallet, og diskuteret hvorvidt danskerne bør droppe brugen af begrebet Viking.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Historien om Danmark. Afsnit 3. DR. 2017
Hjardar, Kim: Vikingernes liv og færden. Århus 2017. s. 20-26
description
Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til Danmarkshistorien. Århus 2006. s. 30-32
description
Frederiksen, Peter et al.: Grundbog til Danmarkshistorien. Århus 2006. s. 32-35
Matsen, Bjørn & Ole Bjørn Petersen: Vikinger - indsigt og udsyn. Århus 2006. s. 78-83
description
MORTEN MIKKELSEN "Kong Harald gjorde Jelling til symbol på magt og tro" Kristelig Dagblad. 14.09.2018. s. 5
Vikingerne lever.pdf
description
Kronik_ Farvel til vikingetiden (Original).pdf
description
Supplerende stof:
Anmeldelse - Landmænd med udlængsel eller voldsmænd på rov (Poltikien).pdf
description
Anmeldelse - Den gode gamle vikingehistorie (Kristeligt Dagblad).pdf
description
Anmeldelse - Dengang Svend Tveskæg erobrede verden (Information).pdf
description
Anmeldelse - DRs danmarkshistorie mangler arkæologiske fund og videnskabelig uenighed (Berlingske).pdf
description
Anmeldelse - Historien om Danmark - Så kom der vikinger (pov).pdf
description
Anmeldelse - Vellykket vikingetid (Critique).pdf
description
Rigs vandring.pdf
description
Widukind om HaraldsdåbAdam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Angelsaksiske Krønike.pdf
description
Ibn Fadlan.pdf
description
Gregor af Tours - Frankerkrøniken.pdf
description
Beowulf-kvadet.pdf
description
De frankiske Rigsannaler.pdf
description
Danmarks største kongehal
3D-animation af vikingetidens kongsgård ved Tissø
Kollektiv erindring og national identitet.pptx
description
Kronik_ Var Odin queer_ Grænsen mellem kønnene i vikingetiden var mere flydende, end vi tror (forkortet).pdf
description
Vikingetiden havde ogsa_ indvandrere.pdf
description
Har vikingerne givet Danmark et højt BNP.pdf
description
Omfang
Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Forløb#2 DHO Det moderne gennembrud
Dansk-historieforløb om det moderne gennembrud. Fokus inden skriveuge var på demokrati og forfatningskamp, arbejderliv og klassekamp og kvindefrigørelse. Efter skriveugen har klassen kort arbejdet med kroppens betydning før og efter det moderne gennembrud.
F̶aglige mål:
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
DR. "Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten". Afsnit 8. 2017. https://www.dr.dk/drtv/serie/historien-om-danmark_145311
I skal bruge lektierne til at skrive en redegørelse om forfatningskampen i timen. Wendel-Hansen, Jens "Forfatningskampen 1866-1901" Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 2011. lok. 21.03.22 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/m
Wendel-Hansen, Jens "Provisorieårene 1885-1894" Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 2012. lok. 21.03.22 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/provisorieaarene-1885-1894/
Wendel-Hansen, Jens "Systemskiftet 1901" Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 2011. lok. 21.03.22 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/systemskiftet-1901/
Læs Bryld, Danmark fra oltid til nutid, s. 165 - 168, s. 174 - 178.pdf
description
Læs Elmegaard Bladt, Lene."Kampen for kvinders valgret, 1871 - 1915". Danmarkshistorien.dk. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915/ (sidst besøgt 3.4.2020)
Bryld, Danmark fra oldtid til nutid, s. 182 - 184.pdf
description
Se under modulet på OneNote Sædelighedsfejden.Kvinfo.dk.pdf
description
Halberg Coley 11-14.pdf
Folkersen Helle Industrialiseringen s 15-21.pdf
description
Folkersen Helle Industrialiseringen s83-93.pdf
description
Folkersen, Helle. Industrialiseringen - Da verden blev moderne. Systime. 2020. s. 193-209.
Supplerende stof:
Hornemann, Emil: "Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København, 1858" i Bryld, Carl-Johan. Danmark - Tider og temaer. Systime.dk. https://danmark.systime.dk/index.php?id=522&L=0&MP=161-436#c1167 (sidst besøgt 14.4.2020) S
DR.DK "Kroppen er mit tempel" 2020. https://www.dr.dk/drtv/program/kroppen-er-mit-tempel_206416
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 3
Forløb#3 Middelalder, renæssance og reformation
Indhold
Kernestof:
feudalsamfundet.pdf
description
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 129-134.VVH middelalder.pdf
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 134-141 VVH middelalder.pdf
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 216-225 VVH Renæssance og Reformation.pdf - Overvej om renæssance er brud eller kontinuitet?
description
Læses i timen: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. s. 226-236 -VVH Renæssance og Reformation.pdf
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021. side 237-246VVH Renæssance og Reformation.pdf
description
Alternativt kan I jo bare se denne video;
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. Columbus. 2021., side 237-246(Ja, samme som sidst!)
Lund & Dupont (2019) "26. Økohistorie" På sporet af historien. Systime. s.143-146.- Overvej hvilken rolle økohistorie spiller i det vi har læst om middelalder og renæssance.
description
Magnus skal spørge sin far om, hvad han synes om øko-historie.
Orienter jer i OneNote, er der moduler I ikke har været til, så læs på det. Brug MAX 1 time.
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Forløb#4 USA og det vilde vest
Forløbet har taget udgangspunkt i englændernes ankomst til USA og deres møde med indianerne. Der er blevet dykket ned i fremstillingen af Pocahontas, John Smith og andre aktører. Derudover har der været fokus på den amerikanske uafhængighedserklæring, pionererne, puritanerne og konsekvenserne af koloniseringen. Ydermere er begreberne "the frontier", "City on a Hill" og Manifest Destiny blevet brugt til at analysere samtidige og senere kilder.
Afslutningsvis er der arbejdet med hvordan "det vilde vesten" har influeret den amerikanske kultur og selvforståelse.
Faglige mål:
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Bjerre-Poulsen, N. USA - Historie og Identitet. Gad. 2000. 8-11.Amerika, USA og verden - Historie og Identitet del 1 mm.pdf Hvordan adskiller den amerikanske identitet sig fra den danske?Hvordan adskiller dannelse af den amerikanske identitet sig fra
Essinger, Bent & Grubb, Ulrik. Amerika, Amerika. To verdener. 1. udg. 1. opl. Munksgaard. København. 1998. s. 25-31.
Læs: Hamilton, Pernille I. & Møllevang, Henrikke T. Hver tid sin Pocahontas. 1. udg. 1. opl. Gyldendalske Boghandel. København. 2003. 44-54.pdf - Spring kilderne over.
description
Bryld, Carl-Johan "Oplysningsideerne: Fornuft og frihed" i Verden før 1914 i dansk perspektiv. 2. udg. Systime. 2008-2021. s. 199-208. Verden før 1914
Læs Essinger, Bent & Grubb, Ulrik. Amerika, Amerika. To verdener. 1. udg. 1. opl. Munksgaard. København. 1998. s. 56-61, 64-66.
description
Lektie: Læs Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, s. 234m-245. Spring kildeteksterne over.Lav en begrebsliste til teksten.
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, 246-256. Spring kildetekster over.
DR2. Myter og magt i Amerika. 2010. 00:00-20:00
Bjerre-Poulsen, N. USA - Historie og Identitet. Gad. 2000. 44-47 & 49-50.
Supplerende stof:
Milne, Marion. "Rebels" America - The Story of Us. Afsnit 1. Nutopia. 2010. https://kp.mitcfu.dk/TV0000019159
"Uafhængighedserklæringen" - "Dokumenter fra USA's historie", De Forenede Staters Informationstjeneste, København, 1976
Turner, Frederick Jackson. "The Significance of the Frontier in American History" Chicago. 1893. Wisconsin Historical Society.
"Kritik af Turners tese: Political Institutions and the Frontier, 1930" Benjamin F. Wright: Political Institutions and the Frontier, 1930. Hans Mikael Holt, Poul Møller Petersen, Jens Damm: USA i Støbeskeen, Gyldendal, 1978
"Høvding Seattles tale til Den Store Høvding" i Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020. s. 253.
Høi, Poul "Essay: USA er fanget i myten om Dirty Harry" Berlingske. 1.sektion. 04.06.2020. s.10
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Forløb#5 Enevælde, oplysning og revolution
Forløbet har taget udgangspunkt i omvæltningen fra feudalt samfund til enevældens indtog med fokus på "statskuppet" i 1660. Fokus gennem forløbet har været enevældens legitimering og selviscenesættelsen og ændringen i disse fra absolut enevælde til oplyst enevælde. Som afslutning på forløbet har vi diskuteret, hvordan oplysningstankerne efterfølgende manifesterede sig i den franske og amerikanske revolution.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
DR. "Historien om Danmark" Afsnit 7 00:00:00-00:16:31
Østergaard, Rasmus T. "Enevældens indførelse" Enevældens Tid. Systime. 2018. s. 7-11.Overvej hvad teksten lægger vægt på ift. Historien om Danmark.
description
Bryld, Carl-Johan "Oplysningsideerne: Fornuft og frihed" i Verden før 1914 i dansk perspektiv. 2. udg. Systime. 2008-2021. s. 199-208.- Fokuser primært på s. 199-202øv.
description
Se Historien om Danmark afsnit 7. 9:00-10:30 (Om Christian V)17:00-22:00 (Oplysningstid)43:00-54:30 (Chr. VII & Struensee, Frederik VI & Reventlow)
Menneskerettighedserklæringen - Historieportalen.systime.dk (2021) https://historieportalen.systime.dk/index.php?id=1315
Supplerende stof:
"Brev fra Christian d. 5. til rigskansler Griffenfeld, 1675" - Johs. Lomholt-Thomsen: Kilder til Danmarks Historie efter 1660. Bind 1. Gyldendal, 1969. s. 23-25. Sproget moderniseret af Carl-Johan Bryld.
Kongeloven 1665 - Bent Hansen m.fl.: ”Danmark i Tusind år” Systime 1986
Frederik III's Håndfæstning 1648 - Bent Hansen m.fl.: ”Danmark i Tusind år” Systime 1986
Locke: Om styreformen, 1690 - John Locke: Anden afhandling om styreform – Et essay om borgerstyrets sande oprindelse, rækkevidde og formål. Oversat af Niels Henningsen. Det Lille Forlag, 1996. s. 107-110.
Francois de Voltaire: om religiøs tolerance, 1761 - Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Systime, 2008. s. 58-59.
Montesquieu 'Om Lovenes Ånd', 1748 - Erik Rasmussen: Det gode samfund. Gyldendal, 1973. s. 37-40.
Jacques-Bénigne Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, 1709 - Johnny Thiedecke: Europa i opbrud 1453-1799. Pantheon, 2005. s. 127-128.
Thomas Hobbes: Leviathan, 1651 - Hans Fink m.fl.: Social ulighed. Systime, 1983. s. 117-122.
Jean-Jacques Rousseau: Contrat Social, 1762 - Arne Bang Jensby m.fl.: Idehistoriske tekster I. Gyldendal, 1980. s. 221-237.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 6
Forløb#6 Kold Krig
Forløbet har taget udgangspunkt i den tidlige Kolde Krig. Årsagerne til og forståelsen af delingen af Europa, Jalta-konferencen og Truman-doktrinen. Efterfølgende er perioden frem til Cuba-krisen blevet belyst med udgangspunkt i teori om international politik.
Derefter der skiftet til en dansk vinkel med fokus på Danmarks optagelse i NATO, "Grønlandskortet", H.C. Hansen. Afslutningsvis har vi med udgangspunkt diskuteret hvorvidt den moderne Kold Krigs-forskning var politiseret og betydningen af dette.
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Lektion 8: Introduktion til efterkrigstiden, 1945-1973
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-1995. Århus 1995. s. 10-17Se modul 2 i onenote
SKIM kildesættet om trumandoktrinen - se OneNote.
Olsen, Knud Ryg & Olaf Søndberg:"KOLD KRIG OG FREDELIG SAMEKSISTENS" Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 78-80Cubakrisen.pdf
description
Bryld, Claus. Verden efter 1914 - I dansk perspektiv. Systime. 2008. s. 162-163
Frederiksen, Peter. Ideologiernes Kamp. Systime. 2014. s 234-236
Se one note for tekster
Nielsen, A.B. "Det grønlandske trumfkort". DIIS. 25. maj. 2021 https://www.diis.dk/node/24842
Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder. København 2013 s. 34-40Analyse af fiktionsfilm.pdf
description
Lektie: Brunbech, Peter Y. "Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal, 1982-1988" på Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. 25. august 2011. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fodnotepolitikken-og-det-alternative-sik
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Den nye verden 1945-1995. Århus 1995. s. 108-112Afslutningen på Den kolde Krig.pdf
description
Supplerende stof:
Leksikon.org om Den Kold Krig
Mathiesen, Claus "Den Kolde Krig er mere nutid end fortid i Rusland" Berlingske. 09.02.2015, 1. sektion. s.10-11.
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden.Århus 1997. s. 17-20: PRÆSIDENT TRUMANS TALE Til DEN AMERIKANSKE KONGRES 12. MARTS 1947
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 63-64 - PRÆSIDENT TRUMANS TALE 27. JUNI 1950
Bryld, Carl-Johan & Harry Haue: Kilder til den nye verden. Århus 1997. s. 24-25 "ATLANTPAGTEN 4. APRIL 1949"
"Sovjetisk erklæring 28. oktober 1962" Kilde: I. Bertelsen og K. Jakobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962. s. 77-79
Olsen, Knud Ryg & Olaf Søndberg: Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 89-91 - "Dobrynins telegram, den 27. oktober 1962"
Olsen, Knud Ryg & Olaf Søndberg: Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 92-93 - "Robert Kennedys memorandum, den 30. oktober 1962"
"The Four Adaptive Modes". Småstaternes sikkerhedspolitiske muligheder i Due-Nielsen, Carsten & Petersen, Nikolaj. Adaptation and activism. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1995. s. 16.
"Danmark sikkerheds- og alliancedilemma 1949-1961" fra Villaume, Poul. Allieret med forbehold. Danmark, NATO, og den kolde krig. En studie i dansk sikkerhedspolitik 1949-1961. Kbh. 195. s. 27.
Statsminister Hans Hedtoft (soc.) om medlemskab af NATO, 1949
Gustav Rasmussens tale i Folketinget 22.3.1949
H.C. Hansens udenrigspolitiske tale i Folketinget, 21. januar 1958
Rosendahl, C. Idealisten. Toolbox Film. 2015.
Shu-bi-dua. 1982, "Ronald og Leonid"
Bryld, Carl-Johan. "Hvem havde ansvaret" i Verden efter 1914 - I dansk perspektiv. Systime. 2008. s. 171-173Bryld s 171-173.pdf
description
Anmeldelser af fra Berlingske og Information af Bent Jensens Ulve, Får og Vogtere og Poul Villaumes Frygtens logik.
Roslyng-Jensen, Palle: Vi vandt Den kolde Krig - og andre forklaringer på Den kolde Krigs ophør. Noter. bd. 163. 2004. s. 27-29, 31-32
Scorpions "Wind of Change" 1990
David Hasselhoff "Looking for Freedom" 1989.
Gorky Park "Bang" 1989.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Forløb#7 Folkedrab, holocaust og Srebrenica
INDGÅR IKKE I EVENTUEL PRØVE
Forløbet blev lavet som optakt til en studietur til Beograd - mange dele går igen i forløbet om imperialisme og folkedrab.
Indhold
Kernestof:
Lektie: Fihl-Jensen, Jakob. "Spillet om Balkan" Fodboldbogen. Alt I Ord. 2019.s. 89-98øv. Se Onenote
Bjørnlund, Matthias. "Hvordan opstår folkedrab - tre teoretiske bud." Folkedrab.dk. DIIS. 2024. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
Bjørnlund, Matthias. "Stanton: Folkedrab som stadier" Folkedrab.dk. DIIS. 2024.https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Lektie: Folkedrab.dk "Hvad er folkedrab". DIIS.https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrabUndersøg om jeres tildelte "hændelse" kan kaldes et folkedrab. 3. puniske krig (149-146 f.v.t.)AlfredMartinUSA's ekspansion og flytning af oprindel
Lektie: Frederiksen, Peter. "Nazisternes Ideologi". Vores Verdenshistorie 3. Columbus, 2020, s.82-86 Se OneNote
Bjørn, Anders."Den historiske baggrundfrem til 1945" Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene 1991-2001. 1 opl. 1. udg. Frydenlund. 2001. s.29-40.
Sørensen,Durdica Z. & Anders Bjørn "Jugoslaviens sammenbrud 1980-1991" Den Jugoslaviske Krig. 1. udg. 1.opl. Forlaget Amanda. 1996. s. 38-50.
Lektie: Bjørn, Anders."Den historiske baggrundfrem til 1945" Jugoslaviens sammenbrud - Balkan-krigene 1991-2001. 1 opl. 1. udg. Frydenlund. 2001. s.22-29øv. se one note
Aldrigmere.dk "Opvågnen efter folkedrabet i Srebrenica". Børne- og Undervisningsministeriet. 2001. Lokaliseret på: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/opvaagnen-efter-folkedrabet-i-srebrenicaHvordan bidrog både bosniske serbere, bosn
Lektie: Ramsgaard, Steen. "Lange udsigter til reel forsoning." Folkedrab.dk. Sidst opdateret 2023. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien/fredsaftale-flygtninge-internationalt-retsopgoer/lange-udsigter-til-reel-forsoning
Branner, Hans. I krig igen - Danmark og de nye krige 1990-2011. 1. udgave, 1. oplag. Forlaget Columbus. 2011. s. 31-33 og 37-41. (Se OneNote for fil)Hvordan ændrede danske udenrigspolitik sig efter den kolde krig og hvorfor?
Supplerende stof:
Tolajian, Michael. "Once Brothers". ESPN 30 for 30. ESPN. 2010. https://kp.mitcfu.dk/TV0000116093
Anthony D. Smith om grundlaget for nationerne
Milosevic’ tale på Kosovo Polje 28. juni 1989
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Forløb#8 Japans Modernisering
Forløbet begyndte med en visning af dele af filmen "The Last Samurai". Derefter blev det japanske feudale samfund under Tokugawa-shogunatet (1603-1868) gennemgået. Forløbet fortsatte med at undersøge Japans møde med vestlige magter som Amerika og Holland, først gennem en isolationistisk politik, som senere blev erstattet af en mere ekspansiv politik, hvor Japan underlagde sig store dele af Kina og Sydøstasien. Slutteligt er der arbejdet med hvordan japanerne efterfølgende fra bearbejdet 15-årskrigen.
Faglige mål.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Indhold
Kernestof:
Læs Bonde, Hans "Moralske skygger i Japans historie" Politiken. 7. marts 2004.
Jørgensen, Helmer. Japans Modernisering 1853-1912 - En materialesamling. Gyldendal. 1985. s. 15-19.
Jørgensen, Helmer. Japans Modernisering 1853-1912 - En materialesamling. Gyldendal. 1985. s. 20-23 + 30.
Lektien: Jørgensen, Helmer: Japans modernisering 1853-1912, Gyldendal: side 32-35, 37-40
Jørgensen, Helmer. Japans Modernisering 1853-1912 - En materialesamling. Gyldendal. 1985. s. 48Helmer Jørgensen 48.pdf
Hansen, A.S. & L. Ipsen. Japan - mellem øst og vest. Systime. 2011 s. 38-40 + Undersøge ekspansionen.Hansen og Ipsen 38-40.pdf
description
Hansen, A.S. & L. Ipsen Japan - mellem øst og vest. Systime. 2011 s. 87-88.pdf
description
Hansen, A.S. & L. Ipsen Japan - mellem øst og vest. Systime. 2011 s. 103-111:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-japans-manglende-selvopgoer-efter-1945-11032315332
Supplerende stof:
Nanjing-Traktaten
Harris-Traktaten
Iwakura-missionens indtryk af USA, Storbritannien og Tyskland
Fredsaftalen mellem Japan og Rusland, 16.10. 1905 og Samtale mellem japansk og kinesisk minister, 20. marts 1895. Ssu-yü Teng og John K. Fairbank,: Chinas’s Response to the West - A Documentary Survey 1839-1923. Harvard University Press, 1954, s. 126
Tanaka Masaaki. "Illusionen om Nanjingmassakren" 1984. Øjenvidneskildring fra Nanjing-massakren i december 1937
Statement by Prime Minister Shinzo Abe August 14, 2015
Noter fra atomlidelsernes tid
Omfang
Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Forløb#9 Antikken - Det gamle Grækenland
Forløbet har været struktureret med en kronologisk tilgang, fra kolonitid til hellenistisk tid. Der er arbejdet med Athens demokrati og forudsætninger for dette, og efterfølgende sammenlignet det med Spartas styre. Eksempler på historiebrug om de to bystater er efterfølgende blevet analyseret. Derudover er der også arbejdet med filosoffernes syn på slaveri og demokrati.
Faglige mål:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
HØIRIS, O. & B. POULSEN "Indledning" i Antikkens Verden - Videnskab, kunst, kultur, myter og religion. Aarhus universitetsforlag. s. 11-14.
side 25-29 om den græske kolonitid og bystaternes fremvækst i Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie 1, Columbus.
Sandheden om Athens demokrati, DR K, 2011https://kp.mitcfu.dk/TV0000019746
Lektie: Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, Columbus, 2020, s. 30-34 (frem til afsnittet kvinderne i det athenske samfund)
S. 36-37 om slaverne i Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, Columbus
Lektie: Grækenland i Oltiden, Claus Friisberg, Åløkke, 1990, s.71-74 (Se modul 6+7 OneNote)
Udvalg af Herodots historie, Hellenere og Barbarer, side 137-138.pdf
læs om Sokrates og Paltons syn på demokratiet, i nedenstående materiale. NB i skal kun læse side 255-259 ø
Grækenland i Oltiden, Claus Friisberg, Åløkke, 1990, s.95-98.pdf
Supplerende stof:
Perikles's Gravtale
Euxthiteus mod Eubulides, en appel
Lykurg mod Leokrates
Aristoteteles filosofiske begrundelse for slaveri, uddrag af A's statslære, 1.bog
Mogens Herman Hansens "Det antikke demokrati" 1986
Falbe-Hansen, Rasmus: Historie i levende billeder. København 2013 s.12-13+22-23Historie i levende billeder, uddrag.pdf
description
Snyder, Zack. 300. Warner Brothers. 2006.
Xenofon Om opdragelse (af drenge 7-18 år)
Herodot om spartanernes tapperhed
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 10
Forløb#10 Israel-Palæstina
Indhold
Kernestof:
Israel-Palæstina - Hvad er op og ned.pptx
description
Olsen, Knud Ryg og Olaf Sønderberg: Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering. Århus 2009. s. 251-258
description
Seksdageskrigen og en ny virkelighed, 1956-1969.pdf
description
Yom Kippur-krigen og Camp David.pdf
description
Hamas' charter (1988).pdf
description
Intifadaen.pdf
description
Israelernes syn på fredsprocessen og bosættelserne (PEW Research 2016).pdf
description
Hvis vi ikke kæmpede den her frihedskamp, hvem skulle så.pdf
description
Fredsprocessen.pdf
description
Supplerende stof:
Can Israelis and Palestinians See Eye to Eye? || Creators for Change | Middle Ground
Conflict in Israel and Palestine through 2015: Crash Course World History #223
President Barack Obama’s Speech at UN General Assembly. September 21, 2011
Palestinian president Abbas’ speech at UN General Assembly. September 23, 2011
Israeli PM Netanyahu’s speech to UN General Assembly. September 23, 2011
Shamir, Yoav, instruktør. Defamation. SF Film Production ApS, 2009. 92 min.
Skaale, Sjúrður. “Israel er Mellemøstens lys.” Tale ved Folketingets afslutningsdebat, 30. maj 2024.
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Forløb#11 Imperialisme og folkedrab
Gennem forløbet om imperialisme og folkedrab har vi undersøgt, hvordan magt, racisme og udnyttelse har præget verdenshistorien fra 1800-tallet og frem. Vi har arbejdet med teorier om imperialisme, herunder Machiavellis tre herredømmestrategier og Edward Saids begreb "orientalisme". Forløbet behandler konkrete cases som Belgisk Congo, Herero- og Nama-folkedrabet, Holocaust, Kenya og Rwanda. Gennem kildekritik og analyse kobles teorier med praksis. Vi har set på, hvordan imperialistisk tankegang kunne legitimere ekstreme voldshandlinger og folkemord. Forløbet inddrager også FN’s folkedrabsdefinition og Stantons ti stadier. Afkolonisering og nutidens opgør med fortiden diskuteres med fokus på skyld, erindring og ansvar.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Bang, Peter Fibiger. "Imperiet - En global historie fra oldtid til nytid" Imperier fra oldtid til nutid Hassing, A. (red) Columbus. 2017. s. 14-20.
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, s. 194-203. Spring fokuspunkt og kilder over.
Lektie: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Columbus, 2020, s. 178-183.
Bjørnlund, Matthias. "Stanton: Folkedrab som stadier" Folkedrab.dk. Dansk Institut for Internationale Studier. 2024. Lokaliseret på: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
Munk, Morten Hilligsø. Afrikas historie - Mødet mellem sorte og hvide. Systime. 2016. s. 70-80.
description
Lammers, Karl Christian. "Den Nazistiske Imperiedrøm" i Hassing, A. (red). Imperier fra oldtid til nutid. Columbus. 2017. s. 213-216.
Vi skal i timen se en dokumentar af Raoul Peck - Undersøg hvem han er.
Frederiksen, Peter. "Vinden vender" & "Afkolonisering i Afrika". Vores Verdenshistorie 3. Columbus, 2020, s.149-153 & 167-170.
Severin, Morten. Folkedrabet i Rwanda. Frydenlund. 2021. s. 77-84.
description
Severin, Morten. Folkedrabet i Rwanda. Frydenlund. 2021. s. 57-63.
description
Læs op på Rwanda og teorier fra forløbet (Imperialismeteori, Stanton etc.)
Supplerende stof:
"Hvad er folkedrab?" Folkedrab.dk. Dansk Institut for Internationale Studier. 2024. Lokaliseret på:https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Murholm, Halfdan. 100 års tavshed. DR1. 2006. fra https://kp.mitcfu.dk/TV0000009259
Kilde: General von Trothas ”Udryddelsesordre” af 2. okt. 1904 fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-general-von-trothas-udryddelsesordre-2-okt-1904
Martin, Jonathan & Nicolas Wright. "Mau-Mau-bevægelsen" Frihedskamp eller terrorisme. Originalt: International Terrorisme since 1945. Afsnit 12. DR2. 2010. https://kp.mitcfu.dk/TV0000016613
Tråde fra X om Rhodesia:
Khader, Nasser. "Måske var det forkert, at man holdt op med at kolonisere primitive samfund". Berlingske. 7.august. 2017.
Dietz, Marianne. "Elevtekst: Baggrundsviden om konflikten". Rwanda 1994– Borgerkrig eller folkedrab? Historielab og CFU. 2023
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 12
Forløb#12 Kronologi - Epidemier
Gennem dette kronologiforløb har vi gennemgået fem epidemier, der har haft afgørende indflydelse på både menneskets historie og medicinens udvikling gennem tiden. Disse omfatter Den Atheniske pest, kopper, kolera, Den spanske syge og Covid-19. Vi har undersøgt sygdomsforståelser i hver af disse epidemier, herunder religiøse forklaringer, humoralpatologi, astrologi, miasma-teorien og smitte.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Thomsen, Liv. "Sygdomme" Danmark på vrangen. DR2. 2020.
Iversen, Kristian. Derfor Historie - Teori og metode i brug. Columbus- 2022. s. 36-42.Se arbejds- og refleksions-spørgsmål på OneNote.
description
Brøndum, Kristian. Pestens Tid - Sygdom, Samfund og behandling. Columbus. 2021. s. 67-83.
DR2. "De magiske vacciner" Medicinens Historie. 2004
Iversen, Kristian. Derfor Historie - Teori og metode i brug. Columbus- 2022. Side 52-59.
Varberg, J. & Duedahl, P. Den Fjerde Rytter - 10.000 års epidemihistorie. Gads Forlag. 2020. s. 187-200Arbejdsspørgsmål: Hvordan har det været at læse dagens grundbogsmateriale? Hvordan adskiller den sig fra resten af jeres læselektier?
description
Iversen, Kristian. Derfor Historie - Teori og metode i brug. Columbus- 2022. s. 69-73
Kanthavanam, Bas. Pest - Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19. Systime. 2022. s.108-117
Supplerende stof:
UDDRAG FRA THUKYDIDS ’KRIG OG POLITIK’ KAPITEL 3 (OM DEN PELOPONNESISKE KRIG (431 FVT. 401)
Vægmaleri fra 1400-tallet i Sankt Sebastian-kapellet i Lanslevillard i Sydfrankring.
Gabriele de Mussis om pestens ankomst til Europa
Guy de Chauliac om pestens symptomer, 1363
Det medicinske fakultet i Paris om pesten, 1348
HISTORY OF THE INDIANS OF NEW SPAIN AF TORIBIO MOTOLINIA (1541)
KOBBERSTIK AF THEODORE DE BRY FRA REJSEBOGEN ’REJSER I ØST OG VESTINDIEN’. (1594)
DIEGO RIVERAS MURMALERI ’DEN SPANSKE EROBRING AF AZTEKERNE’ (1935)
UDDRAG FRA CHARLES CHRISTIAN KJÆRS (1838-1897) DAGBOG
Filosoffen Hans Brøchners brev til sin ven i Paris i august 1853, (dvs. midt under koleraepidemien)
KAPELLAN VED TRINITATIS KIRKE, FREDERIK HAMMERICH (1882)
Kanthavanam, Bas. Pest - Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19. Systime. 2022. s.131-133
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Forelæsninger
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58868439700", "T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58868439700", "H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58868439700" }