Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Bundgård, Katrine Fischer
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Da Danmark blev Danmark
Titel 2 Forløb 2: Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 3 Forløb 3: Antikkens Grækenland
Titel 4 Forløb 4: Opdagelsernes tid
Titel 5 Forløb 5: Kina - Tilbage til Riget i Midten
Titel 6 Middelalder og korstoge
Titel 7 Reformationen: Brud eller kontinuitet?
Titel 8 Oplysningstid og revolutioner
Titel 9 Industrialisering og imperialisme
Titel 10 Fra fattighjælp til velfærdsstat
Titel 11 Ideologiernes kamp
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Da Danmark blev Danmark

Forløb om Danmark i vikingetiden og middelalderen. Forløbet har derfor en hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og 1500. Der er et særligt fokus på Danmarks stats- og nationsdannelse. Herudover er et grundlæggende tema være historiebrug, og hvilke interesser der kan være i spil, når man fortolker danmarkshistorien. Eleverne arbejder med vikingetidens samfund, togterne, kristendommen og samlingen af Danmark til ét rige. Endvidere arbejdes der med 1800-tallets romantisering af perioden, og hvordan dette har bidraget til danskernes kollektive erindring om vikingetiden samt identitet i dag.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
- DR, Historien om Danmark, episode 3 (”Vikingetiden”) (dokumentar) (59 minutter)
- Bo Tao Michaelis, ”Anm: Landmænd med udlængsel eller voldsmænd på rov?”, Politiken, no. 17. april 2017 (2017), s. 4 (ca. 2 sider)
- Peter Yding Brunbech, ”Anm: Den gode gamle vikingehistorie”, Kristeligt Dagblad, no. 18. april 2017 (2017), s. 6 (ca. 2 sider)
- Christian Monggaard, ”Anm: Dengang Svend Tveskæg erobrede verden”, Information, no. 18. april 2017 (2017), s. 14 (ca. 2 sider)
- Bent Blüdnikow, ”Anm: DRs danmarkshistorie mangler arkæologiske fund og videnskabelig uenighed”, Berlingske, no. 17. april 2017 (2017), s. 15 (ca. 1,5 sider)
- Adam Wagner, ”Vellykket vikingetid – men hvad blev der af jernalderen?”, Critique, no. 17. april 2017 (2017) (ca. 2,5 sider)
- Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 27 – 39, s. 38 – 43, s. 30 – 32, s. 32 – 35, (ca. 13 sider)
- ”Widukind om Haralds omvendelse til kristendommen”, ”Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”, ”Sigebert af Gembloux’ beretning om Haralds dåb”, ”Otto den Stores frihedsbrev til de danske bispesæder 965” i Johnny Thiedecke & Arendse, De danske vikinger (Danmark: Pantheon, 2003) (ca. 2 sider)
- Jellingestenens inskription; tilgængelig fra https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/monumenterne-i-jelling/jellingstenen/
- Kildekritikkens ordbog (ca. 2 sider)
- Kort over England (0,5 side)
- ”6. Sven Tveskægs erobring af England” i Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 47 – 49 (ca. 3 sider)
- Ibn Fadlan, ”5. Vikingerne ved Volga” i Peter Frederiksen et al, Grundbog til Danmarkshistorien (Århus: Systime, 2006), s. 45 – 47 (ca. 3 sider)
- Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen, Vikinger – indsigt og udsyn (Århus: Systime, 2006), s. 78 – 83, s. 129 – 137 (ca. 10 sider)
- Jordanes, ”Getica” i Allan A. Lund, De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie (Århus: Aarhus Universitetsforlag, 1993), s. 282 – 284 (ca. 1,5 side)
- Gregor af Tours, Frankerkrøniken, oversat af J.P. Jacobsen (København, 1911), s. 159 (ca. 0,5 side)
- Beowulf-kvadet (uddrag) (ca. 1,5 sider)
- De frankiske Rigsannaler (uddrag) (ca. 1 side)
- Otto og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser (ca. 890) (ca. 1 side)
- Anders Lundt Hansen, ”Farvel til vikingetiden”, Weekendavisen, no. 25. maj 2018 (2018), s. 8 – 9 (ca. 4 sider)
- Kort over vikingeangreb og handelsruter i 800- og 900-tallet; tilgængelig fra https://denstoredanske.lex.dk/vikingetiden  (0,5 side)
- Kort over placering af militære anlæg i vikingetidens Danmark; tilgængelig fra https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/danmarks-oldtid/undervisningsrollespil/vikingetiden/arkaeologi/trelleborg-og-broer/ (0,5 side)
- Billede af Trelleborg ved Slagelse (0,5 side)
- Billede af arkæologiske rester ved Gl. Lejre (0,5 side)
- Kort over Danmark fra hhv. 600-tallet, 700-tallet og 800-tallet (1,5 side)
- Lorenz Frölich: Rigets modige forsvarer (1855) (billede) (0,5 side)
- SS, "For Danmark! Mod Bolchevismen!" (1930'erne) (billede) (0,5 side)
- Varemærke for Gøl (1961) (billede) (0,5 side)
- Billede af dansk fodboldfan med vikingehjelm (billede) (0,5 side)
- Plakat over serien, 'Vikings'; tilgængelig fra https://www.europosters.dk/plakater/vikings-blood-landscape-v26619 (0,5 side)


Omfang: 59 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Danmark i 1800-tallet (DHO)

Forløb omhandlende 1800-tallets Danmark/det moderne gennembrud. Dette fungerer som optakt til dansk-historieopgaven (DHO’en) og er koordineret med klassens dansklærer. Eleverne introduceres til tre underemner, som de skal vælge mellem at skrive DHO om. Det første underemne har titlen ”Demokrati” og omhandler forfatningskampen. Det andet underemne, ”Arbejderkamp”, belyser arbejderbevægelsens kamp for bedre arbejdsvilkår. Det tredje underemne bærer titlen ”Kvindefrigørelse” og fokuserer på kønsroller samt kampen for kvindernes seksuelle og politiske rettigheder. Sideløbende med, at eleverne lærer om perioden, oplæres de i, hvordan man skriver en akademisk opgave på de tre taksonomiske niveauer. Følgelig indgår skriftlige øvelser i forløbet. De trænes også i materialesøgning. Derved klædes de på til at skrive DHO’en. Endvidere stifter de bekendtskab med to videnskabsteoretiske begrebspar (kvantitativ og kvalitativ, samt diakron og synkron), som de skal bringe i spil til DHO’ens mundtlige evaluering.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale:
• DR1, Historien om Danmark, episode 8 (7. oktober 2017); tilgængelig fra https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572 (60 min.)
• Carl-Johan Bryld, Danmark fra oldtid til nutid (Danmark: Munksgaard, 1997), s. 153 – 155, s. 158, 169 – 178, 182 – 184 (17 sider)
• Emil Hornemann, Lægen Emil Hornemanns beskrivelse af de fattiges boligforhold i København, 1858; tilgængelig fra https://danmark.systime.dk/index.php?id=522&L=0&MP=161-436#c1167 (1 side)
• Cecilie Bønnelycke, Sædelighedsfejden 1883-1887 (10. oktober 2018); tilgængelig fra  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden/ (4 sider)
• Lene Elmegaard Bladt, Kampen for kvinders valgret, 1871-1915 (16. april 2012); tilgængelig fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-for-kvinders-valgret-1871-1915/ (2 sider)
• PowerPoint om videnskabsteoretiske begrebspar (diakron >< synkron, kvantitativ >< kvalitativ)



Omfang: 24 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Antikkens Grækenland

Forløbet har en hovedvægt på tiden før ca. 500 og belyser indledningsvis antikkens periodisering, samt hvordan antikkens græske bystater blev dannet. I forlængelse heraf undersøges det, hvilke holdninger der var til bystaternes demokratiske styreform, hvordan det var indrettet og hvordan det adskiller sig fra det demokrati, vi kender i dag. Desuden beskæftiger forløbet sig med, hvilken betydning antikkens Grækenland gennem tiden har haft for den vestlige verdens selvforståelse.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige metoder


Materiale:
- DR Kultur, De gamle grækere (2013) (53 min.)
- Knud Helles et. al., Store linjer i verdenshistorien (DK: Nordisk Forlag, 1996), s. 24 - 31 (8 sider)
- Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 1 (Danmark: Forlaget Columbus, 2021), s. 30 – 34, 36 – 47 (17 sider)
     - Velstående kvinder, der bringer gaver til brud efter bryllup. Motiv på rødfigurvase (billede)
- DR Kultur, Sandheden om Athens demokrati, episode 1 (2011) (49 min.)
- Ulrik Grubb, Overblik – verdenshistorie i korte træk (Danmark: Nordisk Forlag, 2008), s. 25 – 28 (4 sider)
- Signe Isager & Margrethe Wind, Han og hun i Hellas (Danmark: Systime, 1989), s. 53 – 60 (8 sider)
- Mogens Herman Hansen, Sparta – Historie (29. januar 2010); tilgængelig fra: https://denstoredanske.lex.dk/Sparta_-_historie (1 side)
- Thomas Sehested, aristokrati (6. juli 2020); tilgængelig fra den store danske (2,5 side)
- Mogens Herman Hansen, Antikken – filosofferne og demokratiet, ”Filosofferne Sokrates, Platon og Aristoteles”, s. 254 – 259 (5,5 sider)
- Alexander (2004) - Opening | The Story (HD); link: https://www.youtube.com/watch?v=T0prLQxx9II (ca. 4 min.)
- Ole Høiris & Birte Poulsen, ”Indledning” i Antikkens verden – videnskab, kunst, kultur, myter og religion (Danmark: Aarhus Universitetsforlag, 2011), s. 11 – 15 (5 sider)
- Leo von Klenze, Athen med Akropolis (1846) (billede) (0,5 side)
- Perikles' gravtale (1 side)
- Lycurgus mod Leocrates (2 sider)
- Euxitheus mod Eubulides, en appel (1,5 side)
- Merete Harding, "Demokratikanon" (3. oktober 2024); tilgængelig fra https://lex.dk/Demokratikanon (1 side)
- Claus Friisberg, Grækenland i oldtiden (DK: Åløkke, 1990), s. 71 - 74 (4 sider)

Supplerende:
- Kildekritikkens ordbog
- Kildekritisk quiz
- Skema til historisk billedanalyse
- Tekst om historiebrug

Omfang: ca. 61 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Opdagelsernes tid

Forløbets hovedvægt ligger på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og har fokus på portugisernes samt spaniernes opdagelsesrejser under renæssancen. Klassen arbejder med europæernes verdenssyn (i hhv. middelalderen og renæssancen), motiver samt forudsætninger for at tage på opdagelsesrejser og spaniernes kulturmøder med den oprindelige befolkning i Amerika. I forlængelse heraf undersøger eleverne, hvordan eftertiden har skildret spaniernes erobring af den nye verden på billeder og i film. Afslutningsvist diskuteres det, hvordan opdagelsernes tid kan siges at have bidraget til dannelsen af en globaliseret verden, og hvordan vestlige historikere kan have en eurocentrisk og/eller etnocentrisk vinkel på deres historieskrivning om opdagelserne.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
• CrashCourse, The Age of Exploration: Crash Course European History #4; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=wOclF9eP5uM (15:39 minutter)

• Thomas Ohrt, De store opdagelser (DK: Systime, 2001), s. 9 – 14 (5,5 sider)

• Knud Erik Sørensen, Klaudios Ptolemaios (6. juli, 2012); tilgængelig fra https://denstoredanske.lex.dk/Klaudios_Ptolemaios (1,5 side)

• Ulrik Grubb et al., Overblik – vores verdenshistorie i korte træk (DK: Gyldendal, 2005), s. 45, s. 68 (1 side)

• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bd. 2, s. 19 – 27, s. 28 – 31, 32 – 36, 37 – 40, 41 – 49, 51 – 52, 53 – 60 (ca. 30,5 sider)
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella
- Et middelalderligt cirkelkort med Jerusalem i centrum (billede)
- Kort fra 1493 – men før man kendte til Columbus’ opdagelser – tegnet af den tyske geograf Hartmann Schedel (billede)
- Kort fra 1502 (billede)
- Kilde 8: Columbus og mødet med de fremmede

• Anders Troelsen & Kasper Ditlevsen, ”Idealistisk og materialistisk historiesyn” i Historielærerens øvelsesbog (DK: Columbus, 2017), s. 146 (1 side)

• Hollænderen Theodore de Brys kobberstik af Columbus' landgang på sin første rejse til Amerika (1594) (billede) (ca. 0,5 side)

• Spanieren Dioscoro Pueblas maleri af Columbus' landgang på sin første rejse til Amerika (1862) (billede) (ca. 0,5 side)

• Rasmus Falbe-Hansen, Historie i levende billeder (Danmark: Columbus, 2013), s. 34 – 39 (6 sider)

• Ridley Scott, 1492: Conquest of Paradise (1992) (spillefilm) (2 timer, 34 minutter)

• Francisco Lasarte, ”Et ødelagt paradis” i Kosmorama (1992), s. 38 – 41 (4 sider)


Omfang: ca. 50,5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Kina - Tilbage til Riget i Midten

Forløbet har en hovedvægt på tiden efter ca. 1900 og beskæftiger sig med Kinas historie. Eleverne arbejder indledningsvis med kinesernes møde med europæiske handelsfolk i 1500-tallet, opiumskrigene og kejserdømmets gradvise fald. Forløbets primære fokus ligger dog på KKP's vej til magten, herunder de mest centrale kommunistiske lederes forsøg på at genrejse Kina og konsolidering af egen magt. Klassen arbejder derfor med kommunismen som ideologi, Mao Zedongs folkedemokratiske diktatur samt kampagnerne, Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen.  Endvidere arbejder eleverne med Deng Xiaopings reformer og greb om befolkningen. I forbindelse hermed diskuteres Kinas krænkelse af menneskerettighederne. Afslutningsvis undersøges Xi Jinpings selviscenesættelse og kinesernes erindring af Mao Zedong.


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


Materiale:
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 2, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s. 212 – 228 (16 sider)
• Peter Frederiksen, Vores verdenshistorie, bind 3, 1. udgave, 2. oplag (DK: Columbus, 2021), s. 232 – 237, 238 – 242, 243 – 245, 246 - 250 (18 sider)
- Kilde 56: De 23 forbud
- Kilde 57: Rødgardist under kulturrevolutionen
- Kinas BNP i millioner dollars (graf)
• The Life Guard, Chairman Mao Explained In 25 Minutes | Best Mao Zedong Documentary; tilgængelig fra https://www.youtube.com/watch?v=eQVnw-Agaic (de første 10 minutter)
• Den Danske Ordborg, “folkedemokrati”; tilgængelig fra https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=folkedemokrati (0,2 side)
• Mao Zedong om det folkedemokratiske diktatur, 1949 (3 sider)
• Jens-Peter Fage Madsen, Kina på tærsklen til det 21. århundrede (DK: Lee, 2000), s. 37-41 (uddrag) (5,5 sider)
• Kunwu Li, Et kinesisk liv. Faderens tid – 1950 – 1976 (Danmark: Forlaget Alvilda, 2011) (uddrag) (ca. 23 sider) (tegneserie)
• Vox, This Photo Triggered China’s Cultural Revolution; tilgængelig fra  https://www.youtube.com/watch?v=kXByOrRrO7c (YouTube-video) (6:24 minutter)
• Anders Troelsen & Kasper Ditlevsen, Historielærerens øvelsesbog (DK: Columbus, 2017), s. 68 – 70 (3 sider)
• Deng Xiaoping, At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk, 1984 (2 sider)
• Amnesty International, Hvad er menneskerettigheder?; tilgængelig fra https://amnesty.dk/vores-arbejde/hvad-er-menneskerettigheder/?gclid=EAIaIQobChMItP_mjYnW_gIVdZ9oCR0gHQd7EAAYASAAEgKBp_D_BwE (3 sider)
• DR, Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne (video); tilgængelig fra https://www.dr.dk/nyheder/udland/kina-har-skrevet-massakren-paa-den-himmelske-freds-plads-ud-af-historieboegerne (1 minut)
• Christina Boutrup, Kineserne skal have »nye« værdier (2006); tilgængelig fra https://www.berlingske.dk/internationalt/kineserne-skal-have-nye-vaerdier (ca. 3,5 sider)
• Jonas Parello-Plesner, Hu’s Kina rummer store spændinger (2012); tilgængelig fra https://www.berlingske.dk/kommentatorer/hu-s-kina-rummer-store-spaendinger (ca. 3 sider)
• Lasse Karner, Han er Kinas nye Mao (2016); tilgængelig fra https://www.berlingske.dk/internationalt/han-er-kinas-nye-mao (ca. 3 sider)
• Monument over Den Lange March i Date Garden; tilgængelig fra https://www.zhangjiajieholiday.com/Attarction_Shaanxi/2163.html (0,5 side)
• Souvenirs med Xi Jinping på et marked i Beijing (2014); tilgængelig fra https://www.alamy.com/stock-photo-xi-jinping-face-plates-and-other-souvenirs-on-display-at-a-beijing-84583955.html (0,5 side)
• "The Sunlight of Mao Zedong Thought illuminates the road to the Great Proletarian Cultural Revolution", 1966 (billede); tilgængelig fra https://chineseposters.net/posters/e13-644  (0,5 side)

I alt: 84,7 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Middelalder og korstoge

Introduktion til middelalderen
- Hvad er Middelalderen 500 -> 1500?
- Tidlig- høj- og senmiddelalder
- Feudalisme
- Periodiseringsprincipper
- Tidsopfattelse
Kirken og Kejseren
- Den katolske kirkes betydning, organisering og magt
- Skismaet 1054
- Investiturstriden 1075- 1122
- Avignon 1309
Livet som kristen
- Himmel og helvede
- Klosterliv og munkeordener
- Relikvier og helgendyrkelse
- Kættere og hedninge
Mellemøsten og Vesteuropa
- Rejsebeskrivelser
Korstog og Jihad
- Islam og kristendommen
- Jerusalem
- Den retfærdige krig?
Korstogene og det hellige land
- Årsager til korstogene
- De kristne i det hellige land
Kingdom of Heaven
- Kristne og muslimer i Det hellige land
Eftertidens brug af korstogene
- Historiebrug
Danske korstog
- Vendertogterne
- Erobring eller korstog?
- Saxo
Middelalderbyen
- Købstæder
- Gilder og lav
- Byens livsform
Sociale forhold
- Familie og kønsroller
- Nød, fattigdom og sygdom
Synspunkter på middelalderen
- Syn på Middelalderen gennem tiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Reformationen: Brud eller kontinuitet?

Reformationen: Brud eller kontinuitet?:

Dette forløb sætter fokus på et centralt historisk spørgsmål: Skal historien forstås som en række afgørende brud, der ændrer samfundets vilkår og historiens gang, eller som en kontinuerlig proces, hvor forandringer sker gradvist? Især perioden mellem den sene middelalder og renæssancen rummer denne diskussion. For er renæssancen en grundlæggende ny tid, eller blot en videreførelse af middelalderens strukturer?
Forløbet tager derfor udgangspunkt i overgangen mellem middelalder og renæssance: Eleverne starter med at undersøge middelalderens karakteristika og periodisering. Herefter introduceres renæssancen med dens nye idéer og tanker. Det giver eleverne et grundlag for at forstå begreberne brud, kontinuitet og periodisering, som er centrale for at kunne forstå Reformationens rolle.
Reformation betyder netop “omdannelse” eller “omskabelse”, og forløbet undersøger i hvilken grad Reformationen er en naturlig fortsættelse af middelalderens samfund, og i hvilken grad den bryder med det samfund der går forud.
Eleverne arbejder med Luthers idégrundlag og undersøger, hvordan disse udfordrede den katolske kirkes magt og praksis. Vi arbejder med konflikten mellem Luther og paven og diskuterer Reformationens konsekvenser, herunder hvordan Luthers tanker blev både anvendt og "mis"-brugt af forskellige magtinteresser i samfundet.
Herefter fokuserer vi på den danske kontekst, hvor eleverne ser på, hvordan Reformationen tog form i Danmark. For til slut at samle op og diskuterer Reformationens betydning både som brud og som kontinuitet.


Moduloversigt
Dato Modul nr. Titel
Ma 15/08 1 Crash Course i middelalderen
To 21/08 2 Crash Course 2 → Renæssancen og humanismen
Ma 25/08 3 Luther træder frem
Ma 04/09 4 Luthers tanker og konflikten med pavestaten
To 08/09 5 Reaktionen på Luthers tanker
Ma 12/09 6 Reformationen i Danmark 1 – Starten
Ma 18/09 7 Reformationen i Danmark 2 – Konsekvenser
To 19/09 8 Opsamling og perspektiv

Modul 1

Emne: Centrale træk ved middelalderen – samfundsstruktur og religion.
Metode: Periodisering.

Modul 2

Emne: Renæssancen og humanisme.
Metode: Brud og kontinuitet.

Modul 3

Kilder:

Kirkeretten (Gregor 7) – Den katolske kirkes magt.

Luthers 95 teser – kritik af afladshandel.

Fokus: Årsager til reformationen.

Modul 4

Emner:

Fyrsternes beskyttelse af Luther.

Den katolske kirkes kritik.

Trykpressens rolle i reformationen.

Udviklingen af Luthers kritik 1517–1521.

Kilder:

Rigsdagen i Worms, 1521.

Uddrag af Luthers Om et kristenmenneskes frihed.

Modul 5

Metoder:

Hvordan laver man en problemstilling.

Ophavsanalyse.

Modul 6

Emne: Borgerkrigen i Tyskland og bøndernes De 12 artikler.

Luthers reaktion og hvorfor han vender sig imod bondeoprøret.

Modul 7

Emner:

Hans Tausen – præst i Viborg, der startede reformationen i Danmark.

Luthers måde at argumentere på.

Bogtrykkeriets betydning for reformationen.

Kilde: Flyveskrift af Hans Tausen.

Modul 8

Emner:

Poul Helgesens kritik af reformationen og Hans Tausen.

Billedstormere.

Konsekvenserne af reformationen i Danmark set fra katolikkernes perspektiv.

Kilde: Skibbykrøniken (1533).

Modul 9

Emner:

Hvem støttede reformationen i Danmark?

Grevens Fejde.

Argumenter for, at Christian 3. indfører reformationen i Danmark.

Hvordan reformationen kan ses som et brud med det bestående samfund.

Kilde: Reformationen indføres i Danmark (1536).


Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Oplysningstid og revolutioner

Oplysningstiden
- Hvad er Oplysningstiden?
- Jonathan Israel: Moderat og radikal oplysning
- John Locke
- Francois de Voltaire
- Isaac Newton
- René Descartes
Nye og gamle styreformer
- Monarki, oligarki og demokrati
- Ludvig den 14.
- Montesquieu: Magtens tredeling
- Frihedsrettigheder
Den amerikanske revolution
- Baggrunden for revolutionen
- Uafhængighederklæringen 1776
- Boston Teaparty 1773
Den franske revolution
- Stændersamfundet
- Stormen på Bastilien 14 juli 1789
- Republikken oprettes
- Menneskerettighedserklæringen
Fra republik til kejserdømme 1793-1814
- Rædselsherredømmet 1793-1794
- Robespierre
Napoleon
- Napoleonskrigene
- Waterloo 1815
- Københavns bombardement 1807

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶2) skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶3) reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Industrialisering og imperialisme

Introduktion til forløb
- Definition af industrialisering
- Primær, sekundær og tertiær sektor
- Hvorfor England først?
Årsager til industrialiseringen
- Hvilke faktorer ligger til grund for industrialiseringen?
- Industrialiseringens faser
Industrialiseringens konsekvenser
- Sociale og politiske omvæltninger
- Kapitalister og arbejdere
Hvad er imperialisme?
- Definition af imperialisme
- Imperialismens motiver
- Europæernes selvforståelse
Europæernes menneskesyn
- Over- og undermennesker
Det imperialistiske kampløb
- Europæerne i Afrika
Imperialismens konsekvenser
- Den politiske, økonomiske og kulturelle arv fra imperialismen.
- Kritik af imperialismen




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne 2)– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende 3)– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Fra fattighjælp til velfærdsstat

Velfærdsstatens rødder
-Hvad er en velfærdsstat?
-Synet på fattige 1849- 1907
Socialpolitik i mellemkrigstiden
-Kanslergade forliget
-Socialreform af 1933
-To søjler: Forsørgelse og forsikring
Velfærdsstatens opbygning
- Middelklassen vokser
- Økonomisk vækst
- De glade 60´ere
Velfærdstaten i krise
-Oliekrise og fattigfirser
Projektarbejde om Kanslergadeforliget


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling 2)dokumentere viden om forskellige samfundsformer 3)– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Ideologiernes kamp

Optakten til 1. verdenskrig
- De store alliancer (Ententen vs. Trippelalliancen/Centralalliancen)
- Franz Ferdinand og Gavrilo Princip
- Den industrielle krig
Afslutningen på 1. verdenskrig
- Kommunisme og fascisme
- Versailles- freden
- Dolkestødslegenden
Demokratiets død
- Nazisme
- Økonomisk krise i 30´erne
2. verdenskrig
- Krigens begyndelse og slutning
- Appeasement
- Ideologiske brydninger og propaganda
- Vindere og tabere
Holocaust
- Synet på jøderne og de andre ”uønskede”
- Holocaust i eftertiden
Den kolde krig
- Truman-doktrinen
- Marshall-hjælpen
- Jerntæppet
- Dominoteorien
- MAD(Mutual Assured Destruction)
- Bipolar verdensorden
- Containment
Den kolde krig bliver koldere
- Koreakrigen 1950-53
- Jagten på kommunisterne i USA
Berlinmuren
- Berlinmurens betydning
- ”Jerntæppet”
Afslutningen på den kolde krig
- Kommunismens fald
- Det liberale demokratis sejr
- Fukuyama: ”End of history”
- Huntington: ”Clash of civilizations”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ 2)analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶3) skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Kronologiforløb

Overblik over årenes forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Repetion
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde