Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
Lærer(e)
|
Lilli Kristensen
|
Hold
|
2023 Ma/d (1d Ma, 2d Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Ligningsløsning
I forløbet er der arbejdet med
Kvadratsætningerne
løsning af 2.gradsligninger
nul-reglen
Løsningsmetoder af to ligninger med to ubekendte
Beviser:
Bevis for diskriminantformlen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Regneregler
I forløbet har er der gennemgået følgende
Kvadratsætninger
Potensregneregler
Logaritmeregneregler
Det har været fokus på at kunne anvende regneregler til at kunne løse ligninger.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Trigonometri
I forløbet har er der blevet arbejdet med
- Retvinklede trekanter herunder Pythagoras, Sinus, cosinus og tangens.
- Vilkårlige trekanter herunder sinus- og cosinus relationen samt areal af en vilkårlig trekant.
I forløbet er der lagt ekstra vægt på beviser.
Beviser:
Pythagoras læresætning (Geometrisk bevis)
Cosinus og sinus i ret vinklede trekanter
Arealformlen (en-halv-appelsin)
Sinusrelationen (Både )spids og stumpvinklede trekanter)
Cosinusrelationen (spidsvinklede trekanter kun)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Procentregning og eksponentielle funktioner
Forløbet dækker over procentregning, rentesregning og eksponentielle funktioner.
- Procentrening
- Omregning mellem vækstrate og fremskrivningsfaktor
- Renteformlen og beregning af startkapital, slutkapital, rente og antal terminer
- Renteformlens sammenhæng med forskriften for en eksponential funktion.
- Grafisk betydning af begyndelsesværdi b og fremskrivningsfaktoren a
- Eksponentielle modeller og fortolkning af a og b
- Grafer for eksponentielt aftagende/voksende funktioner
- Topunktsformlen for eksponentielle funktioner
- Definition af halverings- og fordoblings-konstant, aflæsning på graf og beregning
"Beviser"
Der er lavet et par små beviser i forbindelse med renteformlen:
Formlen for beregning af startkapital samt formlen til beregning af rente.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Funktioner og funktionsklasser
Forløbe dækker over funktionsteori og en introduktion til forskellige funktionsklasser.
I forløbet er der blevet gennem gået
- Funktionsbegrebet
- Definition- og værdimængde
- Monotoni forhold og ekstrema
- Karakteristiske egenskaber ved lineære funktioner, stykkevis definerede funktioner, ekponentielle funktioner og polynomier.
- Grafiske løsningsmetoder af uligheder og ligninger i GeoGebra.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Funktioner og modeller
I forløbet har vi arbejdet med
- Egenskaber ved Lineære og eksponentielle vækstmodeller
- Polynomier og særlig 2.graspolynomiet (Symmetriakse, og toppunkt)
- Logaritmefunktion og udvalgte potensfunktioner
- Opstilling af matematiske modeller ud fra tekst (lineær og eksponentiel)
- Opstilling af modeller via regression modeller, med særligt fokus på eksempler fra biologien.
- Vurderinger af modeller ud fra forklaringsgraden og residualplot
Beviser
Symmetriaksen for 2.gradspolynomiet
Toppunktformlen for 2.gradspolynomiet
Efter indførelsen af differentialregning, har vi udledt toppunktet for 2.gradspolynomiet ved brug af differentialregning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Differentialregning
I Forløbet har vi arbejdet med
- Grænseværdier
- Regneregler for grænseværdier
- Introduceret regneoperationen "differentiering"
- Tretrinsreglen til at bestemme differentialkvotienter
- Regneregler for differentiering
Beviser:
Differentialkvotient for lineær funktioner
Differentialkvotient for 2x
Differentialkvotient for kvadratrod af x
Regnereglen for skalar, sum og differens
Produktreglen
Differentiation af kvotient
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Anvendelse af differentialregning
I forløbet har vi arbejdet med
- Sammenhængen mellem f og dens afledede
- Monotoniforhold
- optimering
- Kort introduktion til andre anvendelser (fx væksthastigheder og differentialligninger)
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Plangeometri
I forløbet har vi arbejdet med
- Linjer og cirkler
- vinkler og skæringer mellem linjer
- Skæringer mellem linje og cirkel
- Skæringer mellem to cirkler.
I forløbet har vi arbejdet med faglig læsning af matematik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Vektorer
I forløbet har vi arbejdet
- Vektorer givet ved vektorkoordinater og ved grafisk repræsentation
- Sum og differens af vektorer samt multiplikation med skalar.
- Skalarproduktet og vinklen mellem to vektorer
- Determinant og arealer udspændt af de to vektorer.
- Projektion af en vektor på en anden vektor.
- Normalvektorer og den rette linje (Linjens ligning og parameter fremstilling)
- Distance fra punkt til linje.
- Cirklen (skæringer og tangent)
Beviser:
Distanceformlen
Projektionsformlen
Linjensligning
Linjens parameterfremstilling
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Trigonometriske funktioner
I forløbet har vi arbejdet med
- Sinus og cosinus i enhedscirklen
- Sinus, cosinus og tangens som funktioner.
- Periodicitet og fuldstændig løsninger
- Differentiation af sin- og cosinusfunktionen
- Den harmoniske svingning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Sandsynlighedsregning og statestik
Forløbet Indeholder
- Diskriptiv statistik (Grupperede og ugrupperede)
- Indekstal
- multiplikations- og additionsprincippet
- Permutationer og kombinationer + bevis
- Symmetrisk sandsynlighedsfelt
- sandsynlighedsberegninger af "antal gunstige / antal mulige"
- Binomialkoefficient og Pascals trekant
- Sandsynligheden for en stokastisk variable + bevis
- Bionomialfordelingen
- Hypotesetest (Nul-hypotese)
- Normalfordelingen
"Beviser":
Formel for antal Permutationer
Formel for antal kombinationer
Sandsynligheden for en stokastisk variable
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58898597674",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58898597674",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58898597674"
}