Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Fysik B
|
Lærer(e)
|
Jonas Hauptmann
|
Hold
|
2023 Fy/a (1a Fy, 2a Fy)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Energi
Energi, energiformer, energiomdannelse
Energiformer
Energiomdannelse
System, isoleret system
Effekt
Temperatur, absolutnulpunkt, temperaturskalaer
Tilstandsformer, faseovergange
Indre energi, varmefylde, fordampning og smeltning
Brændværdi
Mekanisk, potentiel og kinetisk energi
Nyttevirkning, energikvalitet
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Brydensholt, Morten, et al: Orbit B - sort 2017, 1. udg., Systime; sider: 50-88, 94-108
-
Læs om energiformer og effekt som vi snakkede om i sidste modul om som vi skal bruge i dette modul.
-
Feedback kriterier.docx
-
I skal være klart til hurtigt at fortælle jeres tanker med hvordan i vil bruge energien på marsbasen og have lavet udregningerne for hvor meget energi i vil have brugt på basen på et år.
-
Lektierne til dette modul er todelt. Del 1 jeres øvelsesvejledning skal være så færdig at i kan præsenterer den for en anden gruppe og at i kan få konstruktiv feedback. Desuden skal i læse om Brownske bevægelser og temperatur og overveje hvad sammenh
-
Forsøg med solceller (Marsbasen) kaffefilter v2.docx
-
Læs om indre energi og varmefylde
-
Regn opgave 211, 212, 213, 215, 216
-
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
-
Læs om fordampning og smeltning.
-
DSC_0624.JPG
-
DSC_0625.JPG
-
Genlæs og forstå eksemplet om is-terningen
-
Faseovergang.docx
-
Tilstandsformer.docx
-
Læs om formlen for brændværdi
-
Og læs om formlen for nyttevirkning, vi skal bruge begge i dagens modul.
-
Læs om mekanisk energi, som vi også snakkede om sidste gang.
-
Blyposerforsøg.docx
-
Opgaver Mekanisk energi.docx
-
Vi starter med at kigge på mekanisk, potentiel og kinetisk energi. Derefter går vi videre med ovenstående sider.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Bølger og Lyd
Bølger; længdebølger, tværbølger, mekaniske bølger, bølgetop, bølgedal, amplitude, bølgelængde, periode, frekvens, bølgeligningen, interferens, diffraktion.
Lydbølger, lydens hastighed, øret.
Bølger på en streng, stående bølger, bug, knudepunkt, guitar
Blæseinstrumenter
Instrumenters klang
Dopplereffekt
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Brydensholt, Morten, et al: Orbit B - sort 2017, 1. udg., Systime; sider: 110-121, 138-157, 159-165
-
Læs om bølger og bølgefænomener.
-
Læs om lyd, der jo også er bølger ;-)
-
Øvelsesvejledning Lydens hastighed.docx
-
Læs om lyd toner og støj. Husk at have plottet jeres grafer over målinger af lydens hastighed
-
Læs om guitaren, stående bølger og lyd. Jeg ved godt det er lidt meget, til gengæld, kommer vi til at arbejde med det et par moduler og det er svært at dele op.
-
Vi skal snakke mere om bølger på en snor, stående bølger og instrumenter, så husk hvad vi lavede sidste gang (udledningen på side 154-157) og så supplere vi med blæseinstrumenter.
-
Arrgh vi har ikke hele modulet, så derfor ingen forsøg :-( det må vi tage en anden gang, så skal I til gengæld (Juhuu) læse afsnittet om dopplereffekt.
-
Resonans og snorbølge.docx
-
Vi skal lave forsøg med snorbølger, læs øvelsesvejledningen, hvis du har svært ved at huske hvad det drejer sig om, så læs om stående bølger og snorbølger.
-
Vi er ved at være færdige med lyd, men vi mangler lige lidt data-behandling af sidst forsøg, så husk lige jer selv på hvad forsøget gik ud på (stående bølger på en snor), og kig lige øvelsesvejledningen igennem.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Bølger og lys
Bølger, og deres egenskaber.
Huygens princip.
Optisk gitter, gitterformlen, maksimal orden.
Laser.
Øjet.
Elektromagnetiske spektrum.
Planck kurven.
Wiens forskydnings lov.
Stefan-Boltzmanns lov.
Afstandskvadratloven.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi er ved at være færdige med lyd, første halvdel af modulet bliver brugt til at runde lyd af og i anden halvdel går vi i gang med lys, så i skal læse om lys og mere præcist om Optisk gitter i kan til gengæld springe siderne 180-181 om udledningen af
-
Brydensholt, Morten, et al: Orbit B - sort 2017, 1. udg., Systime; sider: 176-185, 268-292
-
Regn de to opgaver som i arbejdede med i slutningen af sidste modul, altså opgave 501 og 502
-
Huygens princip og gitterligningen.pdf Vi skal kigge mere på gitterligningen og også lave et lille forsøg så genlæs noten og kig på siderne 181-183 i bogen om maksimal orden.
-
Sollys i gitter.docx
-
Læs om de forskellige typer af elektromagnetisk stråling. Udfyld desuden skemaet i opgaverne omkring farver og det synlige lys som i begyndte at regne på i sidste modul.
-
I skal have lavet jeres oplæg parat til modulet.Oplæg det elektromagnetiske spektrum.docx Øjet.pdf Vi snakkede desuden i sidste modul om grundlæggende egenskaber ved øjets farvesyn.
-
Læs op på Wiens forskydningslov, Stefan-Boltzmann lov og afstand kvadratloven, (i læste det også til sidste modul) vi starter der og så skal vi kigge lidt på vindmøller efterfølgende, som vi jo skal ud og kigge nærmere på, på Thy turen.
-
Kinetisk energi og vindmøller.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Blækfysik 1
|
08-04-2024
|
Fysik rapport stående bølger
|
08-04-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Vindmøller
Vindmøller
Kinetisk energi
Nyttevirkning
Effekt
Vindrøret
Betz lov
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Atomfysik#1
Atomfysik
Bohrs atommodel, emission, absorption
Hydrogenatomet, energiniveauer
Atomernes fingeraftryk
Emissionsspektrum og absorptionsspektrum.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Fysik aflevering #1
|
23-08-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Relativitetsteori
Den specielle relativitetsteori
Tidsforlængelse
Længdeforkortning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Atomfysik#2
Atomfysik
Bohrs atommodel, emission, absorption
Hydrogenatomet, energiniveauer
Atomernes fingeraftryk
Emissionsspektrum og absorptionsspektrum.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ellære
El-lære
Elektroner, elektrisk ladning
Kirchhoffs 1.lov.
Spændingsforskel
Resistans, ohms lov, elektrisk effekt og Joules lov
Resistivitet
Resistans serie og parallelkobling
Karakteristikker af, resistans, pære og diode
Sensor
|
Indhold
|
Kernestof:
-
I skal have lavet opgaverne om el-lære færdig.
-
Retteliste til start opgave i ellære.docx
-
Brydensholt, Morten, et al: Orbit B - sort 2017, 1. udg., Systime; sider: 200-221, 235-243
-
L.æs om ladning, strømstyrke, spændingsforskel og resistans
-
Læs om elektrisk effekt og Joules lov
-
I sidste modul læste vi ovenstående sider, så brug disse til at regne opgave 621 og 622.
-
Læs desuden om resistivitet.
-
Regn opgave 628 færdig og genlæs siderne om resistivitet som i læste til sidste modul
-
Resistivitet.docx
-
Før efterårsferien, lavede vi et forsøg med resistivitet, til dette modul skal I have lavet de tre grafer som forsøget gav anledning til, nemlig hhv (I,U), (l,R) og (1/A,R). I hvert tilfælde skal i have lavet lineær regression og forholdt jer til hva
-
I skal have lavet databehandling af jeres forsøg om Jules lov
-
Sensorer udfordringen.docx
-
Læs om sensorer og om dioderSensorer.pdf Dioder.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Mekanik#1
Mekanik
Stedfunktion, hastighedsfunktion, acceleration.
Øjeblikshastighed, gennemsnitshastighed, fart
Det frie fald.
Bevægelse med konstant hastighed
Bevægelse med konstant acceleration
Kræfter
Newtons love
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Sensorprojekt
|
17-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Harmoniske svingninger
Harmoniske svingninger
Elastisk kraft
Hooks lov
Bevægelsesfunktion for harmoniske svingninger
Vinkelfrekvens, amplitude, fase og svingningstid
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Mekanik#2
Mekanik
Stedfunktion, hastighedsfunktion og acceleration.
Bevægelse med konstant hastighed
Bevægelse med konstant acceleration
Frit fald
Lodret kast
Arbejde, kinetisk, potentiel og mekanisk energi
Coulombs gnidningslov
Ydre kræfters arbejde og mekanisk energi.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Undervisningsministeriets trivselsværktøj
-
Vi skal have gennemført ETU'en. Ingen forberedelse.
-
Brydensholt, Morten, et al: Orbit B - sort 2017, 1. udg., Systime; sider: 373-382, 397-424, 426-429
-
Sidst kiggede vi på ovenstående sider om bevægelse med konstant hastighed og med konstant acceleration, så læs og forstå.
-
Mere fra samme skuffe, så det skal vi også lige have med.
-
Bestå din køreprøve 2024.docx
-
Læs om arbejde, i skal desuden have regnet til og med opgave 3 i arbejdsarket, bestå din køreprøve
-
bevægelse med konstant accelration udledning af 4 bevægelsesligning.docx
-
Læs om gnidningskoefficient, det kan være en god ide at starte med at huske jer selv på hvad arbejde er.
-
B_gnidning.pdf
-
B_gnidning.pdf Sidste modul målte vi sammenhængen mellem normalkraften og gnidningskraften, til dagens modul skal I have lavet graferne og spørgsmålene fra forsøgsvejledningen skal være besvaret.
-
Læs om skråplan og regn øvelsen om Bremsekraft
-
DSC_1173.JPG
-
Første halvdel af klassen møder til forsøg, dvs. Anna til Laura Sofia, den anden halvdel af klassen læser ovenstående lektie og skal arbejde med noget materiale der bliver udleveret i modulet. I næste modul byttes der så rundt.
-
Arbejdsark Tryk og trykket i en væskesøjle.docx
-
Modsat sidste modul. Altså anden halvdel af klassen laver forsøg og første del arbejder med selv.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Tryk og opdrift
Tryk og opdrift
Tryk, trykket i en væskesøjle, opdrift, Archimedes lov, flyde, vejrballoner, vægtstangsreglen.
Forsøg:
Trykket i en væskesøjle
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Kernefysik
Kernefysik
Atomekerner, protoner, neutroner, elektroner, kvarker og leptoner.
Grundstoffer, isotoper og nuklider
Kernekort
Kernehenfald, alpha, beta-minus, beta-plus, gamma, K-indfangning
Geiger-Müller-rør
Henfaldsloven, aktivitet.
Kerneenergi, masse og energi, Q-værdi
Bindingsenergi
Forsøg:
Terningforsøget
Halveringtid Ba-137
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Den nære astronomi
Den nære astronomi
Længdegrader og breddegrader
Nat og dag
Årstider, solindstråling, dagslængde, vendekredse og polarcirklen
Månen og dens faser
Formørkelser
Keplers love og de nærmeste planeter
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Halveringstiden for Ba137
|
28-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Universet, kosmologi
Universet
Stjernernes udvikling
Afstandsbestemmelse, parallakse, størrelsesklasser
Rødforskydning, Doppler effekt
Hubbles lov, universets alder, universets udvidelse, big bang, ballon modellen
Baggrunds stråling
Grundstofferenes dannelseshistorie.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Brydensholt, Morten, et al: Orbit B - sort 2017, 1. udg., Systime; sider: 522-558
-
Læs om afstandsbestemmelse i universet, ved hjælp af parallakse og størrelsesklasser, I kan springe formlen over på side 531, men I skal forstå den grundlæggende ide.
-
Den nære astronomi 2.pdf
-
Læs om rødforskydning og Hubbles lov, for at forstå det skal man kunne huske hvad Doppler effekten er og hvad atomers hhv. emissions og absorptions spektre er.
-
Læs om Hubbles lov, universets alder og en ny fortolkning af rødforskydning og dermed universets udvidelse.
-
Læs om baggrundsstråling. Universet har vokseværk Kig desuden på billedet som der er linket til, som beskriver universets udvikling.
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Forløb#7
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58965892514",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58965892514",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58965892514"
}