Holdet 2023 SA/f - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Cathrine Lund Witting
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tværfagligt miniprojekt
Titel 2 Dansk politik i opbrud? vol. 1
Titel 3 Det senmoderne menneske
Titel 4 Det skæve Danmark - fattigdom og ulighed
Titel 5 USA - verdens mægtigste land?
Titel 6 Dansk økonomi
Titel 7 Er dansk udenrigspolitik under forandring?
Titel 8 Kriminalitet og straf
Titel 9 Hvad kendetegner fremtidens EU?
Titel 10 International politik - en verden i opbrud?
Titel 11 Kommunalvalg 2025
Titel 12 Metoder i samfundsfag
Titel 13 Dansk politik i opbrud? vol. 2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tværfagligt miniprojekt

Tværfagligt miniprojekt med faget dansk. Der har været fokus på byrum, hvad skaber byrum, hvad betyder byrum for os og vores adfærd, hvorfor er der forskel på byrum, også over tid.

Der har været ekskursion til Operaparken og DR Byen, hvor vi også fik en omvisning. Eleverne har efterfølgende bearbejdet deres billeder og noter samt søgt yderligere information. Afsluttende vis har de fremlagt deres byrumsanalyser af de 2 miljøer, herunder forskelle og ligheder mellem disse 2 byrum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Det senmoderne menneske

Forløbet tager udgangspunkt i hovedområdet 'sociologi', og vi har arbejdet med individets identitetsdannelse, socialisering og livsvilkår. I forlængelse heraf belyser forløbet også sociale og kulturelle forskelle i det senmoderne samfund. Afslutningsvist fokuseres der på køn og kønsroller i senmoderniteten og hele forløbet rundes af med en diskussion af, hvilken rolle identitetspolitik spiller i det senmoderne samfund og for det senmoderne individ.

I forløbet introduceres centrale sociologer og deres teori/begreber - herunder Bauman, Goffman, Ziehe, Habermas, Giddens, Butler og de Beauvoir

Faglige mål:
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
Samfundstyper
Identitetsdannelse og socialisering
Familieformer
Sociale grupper og roller
Sociale mediers betydning for identitetsdannelsen
Kønsteorier og ligestilling

Begreber fra forløbet/gennemgået teori:
Adskillelse af tid og rum
Risikosamfund
Øget individualisering
Aftraditionalisering
Øget refleksivitet
Kulturel frisættelse
Formbarhed
Reaktionsmønstre for individet (subjektivisering, ontologisering og potensering)
Identitetslag; jeg-, personlig og social identitet
Arv og miljø
Primær og sekundær socialisering
Dobbelt- og multisocialisering
Udlejring af sociale relationer (Giddens)
Strukturdualitet (Giddens)
Aktør-struktur
Denciks familietypologi
Habermas: Livsverdenen og systemverdenen
Bauman: Kærlighed som flygtigt fællesskab
Sennet: Fleksibiliteten på det senmoderne arbejdsmarked og dets betydning for familielivet i senmoderniteten
Social gruppe
Primær gruppe
Referencegruppe
Neostamme
Rollekonflikter
Goffman:
Frontstage og backstage (og adfærd relateret hertil)
Idealisering af social rolle
Meyrowitz:
Middle region, deep backstage og forward frontstage
Biologisk determinisme
Socialkonstruktivistisk tilgang til køn (Simone de Beauvoir) - sex vs. gender
Diskursiv/performativ kønsopfattelse (Butler): Boying og girling, Den heteroseksuelle matrix
Maskulinitetsforskning;
Henning Bech: Udligning i socialt definerede kønsroller og kvinders 'nye' muligheder
MIchael Kimmel: Historiske magthierarkier og køn, mænds privilegier som hhv. individer og gruppe, hegemonisk maskulinitet vs. marginaliseret maskulinitet
Singulærlæser vs. symptomallæser
Fire områder for identitetspolitiske debatter: Sprog, sociale praksisser, repræsentation og kulturelle produkter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det skæve Danmark - fattigdom og ulighed

Forløbet beskæftiger sig overordnet med begrebet og fænomenet ulighed i en dansk kontekst.
Relateret til begrebet ulighed ser vi desuden kort på absolut og relativ fattigdom.
Vi ser på økonomisk ulighed over for den "nye" ulighed med fokus på en række sociokulturelle faktorer, og i forløbet repeteres også stof fra grundforløbet i samfundsfag - herunder Bourdieus kapitalbegreber og velfærdsmodellerne.

Centrale begreber og emner i forløbet er:
Marx og Webers klassebegreber
Socialgrupper
Livsstil og segmentering
Absolut og relativ fattigdom
Afsavn og ekskludering
Fattigdomsgrænse - medianindkomst og gennemsnitsindkomst
Gini-koefficient (og dens svagheder)
Pikettys rigeste 1%
Palma-ratio
Social arv
Bourdieus kapitalbegreber
Lighedsbegreber: Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
Aktør-strukturforklaringer på ulighed
Årsager til ulighed: Funktionalistisk teori
Durkheims solidaritetsbegreber - mekanisk og organisk solidaritet
Velfærdsmodeller: den residuale, universelle og selektive velfærdsmodel
Udfordringer for den universelle velfærdsmodel

Kernestof
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - verdens mægtigste land?

I forløbet “USA - verdens mægtigste land?” beskæftiger vi os med centrale forhold ved USA som land forud for det amerikanske præsidentvalg i 2024. Vi undersøger herunder aspekter af det amerikanske politiske system samt aktuel amerikansk politik for at kunne diskutere, hvorvidt det amerikanske demokrati er truet.

Forløbets andel del har desuden til formål at forberede eleverne til deres SRO, som omhandler race- og ulighedsproblematikker i USA. Denne del af forløbet har således fokus på at sikre et teoretisk, begrebsligt og empirisk fundament forud for elevernes opgaveskrivning.

Centrale begreber, emner og fokusområder i forløbet:
USA som politisk system: USA som føderation, præsidentielt styre og liberalt demokrati
Demokratiopfattelser i amerikansk politik: konkurrence- og deltagelsesdemokratiske elementer
Valgsystemet i USA - flertalsvalg i enkeltmandskredse og valgmandskollegiet
De to store amerikanske partier - Demokraterne og Republikanerne
Højesterets opgave og funktion
Kongressens to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus
Polarisering i amerikansk politik – negative partisanship og negative campaigning
Mediernes rolle
Vælgeradfærd i USA
Amerikansk exceptionalisme
Den amerikanske drøm
Amerikansk patriotisme
Immigrationsbølger i USA
Push- og pullfaktorer
Kulturbegreber: Melting pot og salad bowl
Fattigdom og socioøkonomiske forskelle i USA
Social mobilitet
Racismeteorier og strukturel racisme
Religions betydning i USA
Opioidkrisen i USA


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag   
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dansk økonomi

Forløbet “Dansk økonomi” har til formål at introducere eleverne til og sætte dem i stand til at anvende forskellige økonomiske teorier og begreber. I forløbet opnår eleverne desuden en både aktuel og historisk viden om økonomiske udsving og betydningen heraf.

Centrale begreber og emner i forløbet:
Høj - og lavkonjunktur (og økonomiske konsekvenser heraf)
BNP
Overblik over centrale økonomiske nedslag (IT-krise, Subprimekrise, finanskrise)
Coronakrisen - forløb + konsekvenser
De samfundsøkonomiske mål
Økonomiske krisers betydning i Danmark
Økonomiske systemer: planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi
Samfundsøkonomiske nøgletal
Raworths doughnut-model
Inflation
Pris-løn-spiral
Betalingsbalancen og delbalancer herunder (Løbende poster, vare- og tjenestebalancen, overførselsbalancen, kapitalbalancen)
Underskud og overskud på betalingsbalancen - Udlandsgæld og udlandsformue
Eksport og varetypers betydning for betalingsbalancen
Det økonomiske kredsløb
Prisdannelse: Udbuds- og efterspørgselskurven, ligevægtsprisen
Ekspansiv(lempelig) og kontraktiv(stram) finanspolitik
Finanspolitiske multiplikatorer
Den keynesianske skole
Den neoliberale skole/monetaristerne
Pengepolitik (stram og lempelig) samt pengepolitiske instrumenter (renten)
Fastkurspolitik
Valutapolitik – devaluering og revaluering
Strukturpolitik – arbejdsmarkedspolitiske instrumenter
Strukturel ledighed
Flexicurity-modellen
Priskonkurrenceevne
Handelsteorier
- Herunder følgende begreber og disses teoretiske udspring:
        Merkantilisme
        Arbejdsdeling + specialisering
        Absolutte fordele
        Komparative fordele
        Faktorudrustningsteorien
        Intraindustry trade
        Stordriftsfordele
        Forbugerpræferencer
Konkurrenceevne: priskonkurrence (lønninger, produktivitet og valutakursens betydning), institutionel konkurrence og strukturel konkurrence

Kernestof
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er dansk udenrigspolitik under forandring?

Forløbet ’Er dansk udenrigspolitik under forandring? ´ har fokus på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. I forløbet undersøger vi, hvordan Danmark som småstat navigerer i en verden præget af storpolitiske spændinger. I forløbet introduceres udenrigspolitiske mål, og vi undersøger, hvordan Danmark træffer udenrigspolitiske beslutninger i spændet mellem nationale og internationale interesser. Vi forholder os til forskydninger og ændringer i dansk udenrigspolitik historisk set, og fokuserer på, hvad den aktuelle situation i Arktis og Ukraine betyder for Danmark. Ligeledes diskuterer vi, hvordan Danmark kan indgå i forskellige alliancer og samarbejder.

Centrale teorier, begreber og emner:
- Udenrigspolitikkens dimensioner (sikkerheds-, forsvars-, handels-, bistands- og klimapolitik)
- Stormagter, mellemmagter og småstater
- Blød magt, hård magt og klog magt
- Udenrigspolitiske målsætninger (sikkerhedspolitiske, økonomiske og værdipolitiske mål)
-Udenrigspolitiske midler
- Unilateral, bilateral og multilateral udenrigspolitik
- De 4 vigtigste arenaer for dansk udenrigspolitik - FN, EU, USA/NATO og Norden
- Tilpasningspolitik og aktivistisk politik
- ”Aktiv internationalisme”, ”International aktivisme” og ”Balanceret internationalisme”
- Idealistisk og interessebaseret udviklings- og bistandspolitik
-’Pragmatisk idealisme’
-Eksterne og interne udfordringer for Danmark

Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kriminalitet og straf

Oversigt over samfundsfaglige begreber:
www.samfundsfag.dk

I dette forløb tager vi afsæt i kriminalitetsteoriernes forklaringer på kriminalitet og tilbagefald til kriminalitet med henblik på at undersøge, hvordan vi som samfund forholder os til kriminalitet. Vi kommer herunder ind på følgende:
Hvorfor bliver man kriminel?
Hvorfor straffer vi?
Hvad kendetegner dansk retspolitik?
Kan vi bygge bro mellem retsfølelse og resocialisering?

Centrale emner, begreber og fokusområder i forløbet:
- Ungdomskriminalitet og vedvarende kriminalitet
- Fire forskellige typer kriminalitet (ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser og anden kriminalitet)
- Den kriminelle lavalder
- Udfordringer med at måle kriminalitet
- SNAP-modellen og kriminalitetsfaktorer: Overlevelseskrimininalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet og organisk kriminalitet
- Kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland og Hirschi
- Definition af straf
- Betinget og ubetinget dom
- Forskellige strafformer (fængsel, bøde, fodlænke, samfundstjeneste)
- Psykisk sygdom og straf
- Retfærdiggørelse af straf: gode konsekvenser og straffens moralske formål
- Det danske retssystem (Byret, landsret og højesteret. Domsmænd og nævninge i retssystemet. Civilsag og straffesag)
- Den individualpræventive effekt af straf
- Den generalpræventive effekt af straf
- Jeremy Bentham: samfundets samlede nytte og smerte ved straf
- Sociologiske forklaringer på bandekriminalitet:
Cohen, Walter Miller & Bloch Niederhoffer
- Sociologiske teoretikere til at forklare bandekriminalitet:
Axel Honneth (Anerkendelse)
Csikszentmihalyi (Flow-teori)
Maffesoli (neostammer)
Goffman (stigmatisering)

Undervejs har eleverne været på ekskursion til Retten i Lyngby.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Hvad kendetegner fremtidens EU?

I dette forløb har vi med udgangspunkt i et kort rids af EU's historie undersøgt de institutioner, der kendetegner unionen. I forlængelse heraf har vi forholdt os til en række udfordringer, EU aktuelt står overfor, ligesom vi har diskuteret fremtidens rolle for og Danmarks medlemsskab af EU.

Centrale emner, begreber og fokusområder i forløbet:
Positiv og negativ integration
Integration i dybden og i bredden
Integrationsteorier:
- Føderalisme
- Funtionalisme
- Neo-funktionalisme
- Intergovernmentalisme
- EU's institutioner og beslutningsprocesser
- Enstemmighed og kvalificeret flertal
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Suverænitet
- Danmarks forbehold i EU-samarbejdet
- Folkeafstemninger i EU-spørgsmål
- Formandskabet for EU - opgaver + omfang
- EU's muligheder og begrænsninger som international aktør
- Valgdeltagelse til EP-valg: legitimitet og repræsentation
- Fremtidens EU - en stadig større union?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik - en verden i opbrud?

I dette forløb har vi fokuseret på vigtige teorier og begreber i studiet af international politik, og vi har herunder undersøgt stormagternes forhold til hinanden. Forløbet har haft fokus på  ét af de store spørgsmål i international politik: Hvordan vil forholdet mellem stormagterne udvikle sig, og hvorfor er der opbrud i den (liberale) verdensorden? Og i forlængelse heraf; hvilken rolle spiller USA i international politik i dag?

Undervejs i forløbet har vi løbende repeteret det vi gennemgik i forløbet ‘Dansk udenrigspolitik’ i slutningen af 2.g.

Martin Lidegaard har desuden holdt oplæg for eleverne i løbet af forløbet.

Vigtige fokusområder, emner og begreber:
Magtbalance
Globaliseringens betydning for IP
Verdensorden (Den liberale verdensorden)
Vigtige internationale aktører (stater, internationale organisationer, multinationale selskaber, NGO'er osv.)
Uni-, bi- og multipolaritet
Suverænitetsbegrebet
Nationalstaten
Den westfalske fredstese
Ressourcemagt (hård og blød, direkte og indirekte, + klog magt)
Institutionel magt
Strukturel magt
Fremtidens verdensorden: En liberal verdensorden eller en postliberal verdensorden?
Huntington - sammenstød mellem civilisationer
Huntington vs. Fukuyama
Modernisering og vestliggørelse + strategier herimod: rejektionisme, kemalisme og reformisme
Det demokratiske paradoks
BRIKS-landene

Amerikansk udenrigspolitik:
Mål og midler i udenrigspolitik
Tre niveauer for USA’s udenrigspolitik: system-, stats- og individniveau
Global vs. regional magt
Stokken og guleroden (hårde midler vs. bløde midler)
Amerikansk selvforståelse: exceptionalisme
Missionsstrategien
Eksempelstrategien

Kinas rolle i international politik:
Interne og eksterne udfordringer for Kina
Belt & Road Initiative og Kinas brug af magt
Revisionistisk vs. status quo-orienteret stormagt


Realisme, neorealisme og offensiv realisme:
Sikkerhedsdilemma, internationale system, interesser, kapabiliteter, polaritet, anarki, magtbalancering, bandwagoning

Liberalisme:
Interdependens og kompleks interdependens
Low politics og high politics
Demokratisk fredstese og liberal interventionisme
Betydningen af internationale institutioner
Plussumsspil og nulsumsspil

Den engelske skole:
Betydningen af fælles internationale normer, værdier og institutioner
Det internationale system som et 'samfund'
FN og internationale organisationers betydning og 'begrænsning' for stater
Betydningen af internationalt diplomati
R2P - Responsibility to protect


Konstruktivisme:
Verden - og international politik - som en social konstruktion
Sprogets betydning i meningskonstruktionen om verden.
Alexander Wendt: 'Anarki er hvad stater gør det til'
Københavnerskolen og sikkerhedsliggørelse: staters nationale sikkerhed og trusler mod denne er ikke objektivt givet. Konstrueres løbende gennem sprog og handlinger.
Sikkerhedsliggørelse: ekstraordinære handlinger legitimeres. 'Low politics' gøres til 'high politics'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Metoder i samfundsfag

Forløbet 'Metoder i samfundsfag' har fokuseret på at lære eleverne at tilrettelægge egne undersøgelser samt forholde sig til metodiske styrker og svagheder ved andres dataindsamling.

Emner, fokusområder og begreber:
Hvordan arbejder man samfundsfagligt?
- At formulere samfundsfaglige undersøgelsesspørgsmål (problemformulering + problemstillinger)
- Taksonomiske niveauer i samfundsfag
- Brugen af teori og empiri
- Operationalisering

Kvantitativ metode - styrker og svagheder
Hvordan indsamles kvantitativ empiri? (stikprøve og registerdata)
Hvordan laver man et spørgeskema?

Kvalitativ metode - styrker og svagheder
Interviews - struktureret, semistruktureret og ustruktureret
Udvælgelse af interviewpersoner: formålsbestemt strategi, snowball-strategien og bekvemmelighedsstrategien
Udarbejdelse af interviewguides

Analyse af kvalitativ empiri - herunder interviews.
Transskribering
Kodning: åbnet og lukket kodning

Komparativ metode:
Casestudier
Most similar systems design
Most different systems design
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk politik i opbrud? vol. 2

I dette forløb repeterer vi fagligt stof indenfor det politologiske felt om vælgeradfærd, partiadfærd, demokratiformer- og idealer, magt, lobbyisme og interessevaretagelse samt mediernes betydning for den politiske dagsorden.

Undervejs forholder vi os løbende til supplerende stof fra den igangværende valgkamp til folketinget 2026.

Vigtige fokusområder, begreber og kernestof:
Eastons politikmodel
De klassiske ideologier og følgende ideologiske forgreninger:
Social- og neoliberalisme
Social- og nationalkonservatisme
Socialdemokratisme og revolutionær socialisme
Populisme - en ideologi eller ej?

Politiske skillelinjer
Lipset og Rokkans fire klassiske: stat vs. kirke, land vs by, arbejdere vs arbejdsgivere og center vs periferi
Definition på skillelinje: tre elementer; et empirisk, et normativt og et organisatorisk

Massepartier/klassepartier
Catch all-partier

Downs’ medianvælgerteori
Kaare Strøms teori: office-seeking, policy-seeking eller vote-seeking partiadfærd
Molins model

Vælgeradfærd - teori og begreber:
Marginalvælger
Kernevælger
Class voter
Issue voter

Columbia-skolen (sociologisk vælgeradfærdsteori)
Michigan-skolen (socialpsykologisk vælgeradfærdsteori)
Rational choice-teori:
Downs’ teori om vælgeradfærd. Rationelle og nyttemaksimerende.
Fiorinas teori: Retrospektiv stemmeadfærd - ‘pocketbook voting’
Goul Andersen: Sociotropiske og egotropiske vælgere
Issue-voting: valens issue, position-issue og saliens
Nærheds- og retningsmodellen

Demokratiformer - Direkte og repræsentativt
Demokratiopfattelser - Konkurrencedemokrati (Alf Ross) og deltagelsesdemokrati (Hal Koch)
Robert Dahls 8 kriterier for det liberale demokrati
Meritokrati
Det deliberative demokrati (Habermas)

Politisk deltagelse: politisk deltagelse og medborgerskab
Institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse

Magtbegrebet:
Magt som ressource
Magt som relation (direkte og indirekte)
Strukturel magt (symbolsk og institutionel)

Den politiske dagsorden
Lobbyisme og interessevaretagelse
Mediernes rolle i politik - den fjerde kontrollerende statsmagt
Udviklingen i danskernes nyhedsforbrug
Nyhedskriterierne
De traditionelle mediers 'gatekeeper-funktion'
Priming og framing
Medialisering
Issue-mapping
Spin
Effektteorier: Kanyleteorien, to-trins-hypotesen, reference-modellen og RAS-modellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer