Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Nikolaj Quaade
|
|
Hold
|
2023 SA/h (1h SA, 2h SA, 3h SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Dansk politik i opbrud.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Anvendt litteratur:
Samfundsfag C. Frederiksen, Beyer & Kureer. Kapitel 1 + kapitel 2.
PolitikNu. Goul Andersen et. al. Kapitel 7 afsnittet "De politiske partier".
Vælgeradfærd og statistik. Bent Fischer-Nielsen & Kenneth Thue Nielsen. (I word-dokument).
Afsnittene: 2.3 + 2.4 (klassestemme) + 3.2 (Michigan-modellen) + 5.3 (Issue-voting) + 5.4 (nærhed/retningsmodellerne).
Ulighedens mange ansigter. Brøndum et al. Kapitel 8: Ulighed og ideologi.
Supplerende materiale:
Meningsmålinger, vælgervandringer, køn og alder i forhold til partivalg mellem folketingsvalget 2022 og aktuel meningsmåling. DR.
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
-"Bekymret" Messeschmidt sætter et hårdt angreb ind mod Mette Frederiksen og SVM-regeringen. Jyllands-Posten 6. januar 2023.
- "Partier i brand - konservative". DR.
- Deadline på DR2 d. 17/8 2022.: Debat mellem Lars Olsen og Kristian Madsen om socialdemokratiets vælgere og valg af strategi. Fudet på CFU.
Beskrivelse: Med udgangspunkt i aktuelle meningsmålinger har vi haft fokus på at forklare de ændringer der er sket siden folketingsvalget i tilslutningen til partierne. Vi har anvendt viden om ideologier , politiske skillelinjer og vælgeradfærd til at forklare ændringer i partitilslutningen og vælgervandringer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Social ulighed i Danmark.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- ”statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed”.
Anvendt litteratur:
Samfundsfag C. Beyer, Frederiksen & Kureer. Systime.
- Kapitel 11.
Ulighedens mange ansigter.2. udgave. Brøndum & Jensby. Columbus.
- Forord (om aktør/struktur-debatten)
- Kapitel 1 s.20-27 (Om Gini-kofficient, resourcebeholdere og 5/6-samfund).
- Afsnit 3.3 + 3.4 (om Gini-koefficient og påvirkning af denne).
Sociologi ABC. 2. udgave. Morten Hansen Thorndal. Columbus.
- S. 104-108 (teoretiske forklaringer på ulighed).
Supplerende materiale:
- Per Thiemann: Nyt studie gør op med den gængse opfattelse af social arv. Politiken d. 28/8 2023.
- Diverse statistikker (social arv og levevilkår) på Klassesamfund.dk
- Blok På Bistand. DR (Fundet på CFU). Afsnit 2 + afsnit 3.
- En syg forskel. DR (Fundet på CFU) Afsnit 1 (om ulighed i levevilkår i Danmark).
Beskrivelse: I dette forløb har vi haft særligt fokus på levevilkårene i Danmark herunder de uligheder der er i mellem socialgrupperne i Danmark, fx. i uddannelse og sundhed. Vi har beskæftiget os med teorier og begreber til at forklare den sociale ulighed og sociale arv herunder ulighed som en nødvendighed og konfliktteorierne (Bourdieu) samt struktur-aktør perspektivet på ulighed og hvordan socialister og liberalister vil løse problemet med social ulighed. Vi har beskæftiget os med mål for ulighed (Gini) og hvordan forskellige tiltag vil påvirke Gini-koeffecienten.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Velfærdsstatens udfordringer.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
Supplerende materiale:
Artikel: "Regeringen mangler at anvise vejen til flere frivillige hos landets ældre". Avisen Danmark d. 26/1 2024.
Artikel: "Vanopslagh vil ændre ældresektoren radikalt i nyt udspil". Berlingske d. 15/1 2024.
Artikel: "Der er ikke råd til både velfærd og skattelettelser". Gustav Elias Dahl, Jon Nielsen og Sebastian Schwartz. Politiken d. 23/9 2023.
Artikel: "Det ville være skæbnens ironi, hvis socialdemokratiet, der var med til at skabe velfærdsmodellen, også blev dem, der tog livet af den". Politiken d. 30/7 2023.
Artikel: "Nej, konkurrencestaten var aldrig væk, men den kan meget vel være erstattet om 10-15 år". (Interview med Ove Kaj Pedersen). Politiken d. 24/12 2022.
Debatten på DR2: SKAL LANDBRUGET FYLDE MINDRE? (om regeringens forslag til en co2-afgift på landbruget). D. 22/2 2024.
Debatten på DR2: TRYG ALDERDOM? (Om regeringens lovforslag på ældrepleje-området).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dansk økonomis udfordringer.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
Komparativ metode og casestudier.
Supplerende materiale:
TV-Avisen d. 14/8 2024: Om socialdemokratiets forslag til en lavere stigning i pensionsalderen.
Artikel: "Klimatosser" er ved at nå finansministeriers maskinrum. Frank Hviid Petersen. Politiken. 3/6 2019.
Artikel: Overvismand til Wammen: Brug bremsen, ikke speederen. Børsen d. 29/5 2024.
Artikel: Flot hop i dansk økonomi - men kan det blive ved? Ulrik Bie. Berlingske. 21/8 2024.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Demokrati i Danmark, USA og EU.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Anvendt litteratur:
Beyer, Frederiksen & Kureer: Samfundsfag C.
- Kapitlel 4 (styreformer og demokrati) + kapitel 5.1 (Grundloven, rettigheder og pligter i demokratisk samfund) + kapitel 7 (Magt).
Goul-Andersen et al: PolitikNU. Systime.
- Kapitel 1 (dog ikke afsnittene "politik som konflikt eller harmoni" - "politiske diskurser")
Kapitel 2 (Kun afsnittene "Forskellige niveauer af demokrati" + "hvorfor demokrati nogle steder, men ikke andre?")
kapitel 4 (Kun afsnittene "Hvor kommer idéerne fra?" og "Lovgivning - fra Idé til udmøntning")
Kapitel 5
Kapitel 7 (undtagen afsnittet "De politiske partier")
Hans Branner: Det politiske Europa.
Kapitel 4: EU´s opbygning og beslutningsproces. S. 64-72 + 79-85.
Tal og køn. Arensberg et. al.
- Kapitlerne "Demokrati og køn" + "Uligeløn - en langtidsholdbar arv" .
- Anna Storr-Hansen et al.: Køn og ligestilling.
(afsnit 1.7: Teorier om køn).
Supplerende materiale:
- Lyngby Taarbæk Kommunes hjemmeside i forbindelse med kommuners opbygning.
- Folketingets hjemmeside: Bilag, resumé, spørgsmål & svar i en undersøgelse af lovgivningsprocessen for et selvvalgt aktuelt politisk emne.
Debatten på DR2 d. 16/9 2021: "Mere barsel til far?".
Kronik: "Ulighed mellem kønnene er ikke uretfærdig - det er en naturlig konsekvens af forskellene på mænd og kvinder". Tobias Pultz. Berlingske d. 30. september 2021.
Artikel: "Kløften mellem embedsværket og pressen vokser". Frederik Fogde. Avisen Danmark. 4. marts 2023.
Artikel: "Mette F: Ikke svært at være politisk neutral under min ledelse". Frederik Fogde. Avisen Danmark. 4. marts 2023.
Artikel: Det danske demokrati slår stadigt større sprækker. Andres Lloyd mf. Kronik. Politiken d. 4/10 2024.
Youtube-video: "Det politiske system i USA".
Youtube-video: "Electing a US president in plain english".
Deadline på DRd. 16/1 2024: Diskussion om manglende ligestilling mellem mænd og kvinder mellem ligestillingsminister Marie Bjerre og Ligestillingsordfører fra LA, Solbjørg Jakobsen.
Forløbsbeskrivelse: I dette omfattende forløb har vi med udgangspunkt i viden om demokratityper - og opfattelser, magtopfattelser og politisk teori analyseret og vurderet demokratiets tilstand i henholdsvis Danmark, EU og USA. Vi har arbejdet med de politiske systemer i Danmark, EU og USA. I forbindelse med demokratiets tilstand i Danmark har vi også set på rettigheder og pligter og ligestilling mellem kønnene herunder set på tal vedrørende ligestilling og anvendt viden om kønsteorier til at forklare nogle af ulighederne mellem mænd og kvinder. Vi har undersøgt en politisk beslutning på Folketingets hjemmeside (supplerende lov om afbrænding af hellige skrifter). Vi har også kort set på det politiske system i USA og vendt de demokratiske problemer der er indbygget i systemet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Trivselskrise i det senmoderne samfund.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelse.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
Anvendt litteratur:
- Poul Brejnrod: Sociologi. Gyldendal. 2009. Kapitel 7 (om Giddens): Individualisme og det refleksive samfund.
- Morten Hansen Thorndal: Sociologi. Columbus. side 56+57 (Anerkendelse - og dens betydning for identitetsdannelsen) om Honneth.
- Victor Bjørnstrup: Netværkssamfundet. Columbus. 2015. Side 41-48 + 50-56.
- Jens Christian Langkjær Nielsen et. al.: MetodeNU. Systime. Kapitel 1 (Idé - og designfase) + Afsnit 2.3 (kvalitativ metode + inyerview).
Beyer, Frederiksen & Kureer: Samfundsfag C. Systime.:
Afsnit 8.3 (Grupper og roller)
Afsnit 8.4 (Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet)
Afsnit 10.1 (livsformer)
Afsnit 10.2 (familiens grundfunktioner)
Afsnit 10.3 (familietyper).
Supplerende materiale:
Danmarks Statistik. Familie og socialisation. Danmarks Statistik 2020.
Debatten på DR2: Skærmfri fremtid? 25/4 2024.
Egen empiri (statistikker, rapporter & interviews) om trivselskrise i det senmoderne samfund i forbindelse med projektarbejde.
Artikel: "Børn skal ikke konstant spørges, hvad de følte i morges, hvad de føler nu, og hvad de mon føler i aften". Kenneth Thygesen. Jyllands-Posten d. 1/3 2024.
Artikel: "Forfatteres konklusion om børns mistrivsel er forkert". Cathrine Wimmelmann. Berlingske d. 30/9 2024.
Artikel: Hartmut Rosa: Læreren skal være rollemodel og vise vejen til resonans. Asteriks. November 2024. Side 1-6.
Artikel: Jeg får lyst til at pudse Kaare Dybvad på hende. Marie Høgh. Jyllands-Posten d. 15/3 2025.
Beskrivelse: Med udgangspunkt i de samfundsforandringer der er sket over tid (traditionelt, industrielt, senmoderne) og fremtrædende sociologers analyse af det senmoderne, har der i dette forløb været fokus på trivselskrisen blandt unge samt elevernes eget projektarbejde hvor eleverne har haft fokus på metodiske overvejelser såvel som faserne i projektarbejdet. Projektarbejdet er blevet opsummeret i en synopsis. Der har i forløbet ligeledes været fokus på de forhold der bidrager til identitetsdannelsen, herunder særligt familie og livsformer og eleverne har lavet en spørgeskemaundersøgelse af deres klassekammeraters familietype og livsform.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Medier, adfærd og meningsdannelse.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi.
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Anvendt litteratur:
Ole Hedegaard Jensen: Medier og meningsdannelse.
- Kapitel 2: Afsnit 2.1, 2.2, 2.3.
Beyer, Frederiksen og Kureer: Samfundsfag C.
- Kapitel 6: Afsnit 6.1, 6.2, 6.3, 6.4.
Nielsen, Holleufer, Bülow: MetodeNU - introduktion til samfundsfaglige metoder.
- Kapitel 2: Afsnit 2.3, 2.3.1.
Iversen, Evald Bundgård mf: Sociologisk SET:
Kapitel 4, afsnittene:
- Midt i en medietid.
- Nye tider - nye behov.
- Selvrealisering gennem medierne.
- Nye medier - nye fællesskaber.
Thorndal, Morten Hansen: Sociologi ABC. Columbus.
S. 56-58 (om anerkendelsens betydning for identitetsdannelse og Axel Honneth).
Søren Juul mf: Sociologibogen.
S: 118-121 (Om Goffman og Joshua Meyrowitz, frontstage, backstage, middle-region).
Supplerende stof:
"Løgn kan spredes i rekordfart. Men unge er vilde med nyheder fra de sociale medier." Lisa Bilgrav. Berlingske d. 1/1 2024.
"Vi befinder os midt i vor tids mest spektakulære tidsrøveri". Lars Henriksen. Kristeligt Dagblad d. 11/8 2017.
Beskrivelse: I den forbindelse har eleverne arbejdet med at finde artikler for at eksemplificere nyhedskriterierne, spin - og framing-begreberne, samt eksempler på hvordan politikere anvender disse begreber i interviews og politiske debatter.. Vi har også arbejdet med ulemperne ved medialiseringsbegrebet. Endelig har vi haft arbejdet med adfærd på de sociale medier og koblet til sociologiske teoretikere (Fx. Honneth, Goffman og Botton). Endelig har vi i dette forløb arbejdet med spørgeskema af selvvalgt emne herunder fokus på operationalisering, validitet og reliabilitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
På vej mod en ny verdensorden?
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
Anvendt litteratur:
International politikNU - magtbalance, værdier, samarbejde. Bülov & Knudsen et. al. Systime. Kapitel 1 + 2 (minus afsnit 2.5) + 3 (minus afsnit 3.6 - 3.9) + 5 (afsnit 5.3 + 5.5) + 6 (USA) + 8 (Kina) + 9 (Sikkerhed, krig og konfliktløsning, afsnit 9-9.3) + 12 (danmark i verden; afsnit 12 - 12.8)
Peter Brøndum & Annegrete Rasmussen: USA´s udfordringer. Kap. 5, s. 210-215 + 216 + 226-228.
Global Politik. Hans Branner. 5. udgave. Kapitel 2 (magt styrer verden - men hvordan?).
Udenrigspolitik - Danmark i verden. Stig Fraulund Sørensen. Forlaget Systime:
Kapitel 8 - afsnittet "Integrationsteorier - forklaringer på, hvorfor stater samarbejder".
Det politiske Europa. Hans Branner. Columbus. (Kapitel 2: Grundholdninger til EU (om integration i EU)).
Supplerende materiale:
Artikel: Er det et farvel til USA´s dominans? Youtubere og eksperter er i chok. Alexander Sjôberg. Berlingske d. 10/5 2025.
Artikel: Forsker: Det hele er meget mere farligt, fordi at Trump og Vance taler om sikkerhed. Perry Macleod Ringblom. (interview med Ole Wæver om betydningen af sikkerhedsliggørelse). Kristeligt Dagblad. 29. marts 2025.
Kronik: Verdensorden af i forgårs bliver verdensorden af i dag. Lars Struwe. Politiken d. 6. juli 2025.
TV-Avisen d. 14/8 2025: Om det forestående topmøde mellem Trump og Putin i Alaska vedr. krigen i Ukraine.
Artikel på dr.dk: "Tror ikke på Trump som fredsmediator: Han skal bare have en deal, så han kan få sin nobelpris." https://www.dr.dk/nyheder/udland/tror-ikke-paa-trump-som-fredsmediator-han-skal-bare-have-en-deal-saa-kan-han-faa-sin
Deadline på dr d. 28/8 2025: Hører FN fortiden til? Interview med Mikkel Vedby Rasmussen og den danske FN-ambassadør.
Deadline på dr. d. 27/2 2025: Om forholdet mellem Kina og Taiwan og hvilke konsekvenser konflikten har for verdensordenen.
Deadline på dr. d. 15/1 2024: Om konflikten mellem Kina og Taiwan og betydningen af den nyligt valgte præsident i Taiwan.
TV-Avisen 19/8 2025 om den aktuelle udvikling i Rusland/Ukraine-krigen og Ukraines indtog i Rusland. Interview med Mikkel Vedby Rasmussen.
TV-Avisen 26/8 2025: USA arbejder febrilsk for våbenhvile i Gaza.
TV-Avisen 17/9 2025: Danmark skal have langtrækkende missiler.
TV-Avisen 23/9 2025: Statsministeren kalder droner over København for et angreb på kritisk infrastruktur.
Statistikker om militærudgifter mm. på:
- Sipri
- Samfundsstatistik kap. 24 (Magt og konflikter).
- CIA World Factbook.
- Youtube-video: John Mearsheimer on Russia-Ukraine war & who is responsible.
https://www.youtube.com/watch?v=rMzZ_lVHv_A
- Youtube-video: "Why Mearsheimer is wrong about Russia and the war in ukraine. Five arguments from Alexander Stubb. https://www.youtube.com/watch?v=vlB-pRqdyBg&t=2s
Youtube-video: "Er 3. verdenskrig uundgåelig? En krigsanalytikers perspektiv. Interview af Petter Viggo Jakobsen. Fra minut 23 til minut 40.
Artikel: EU har taget "kæmpe skridt" mod Europas forende stater. Mathias Sindberg. Information d. 11/5 2024.
Artikel: EU kan blive udvidet med nye lande i 2030. Avisen Danmark. 5. november 2025.
Artikel: Dyb splittelse truer EU´s næste budget. Avisen Danmark. 19. juli 2025.
Artikel: Ny udenrigsstrategi skal ruste Danmark til en verden i uorden. Jacob Kaarsbo. Altinget. d. 22/5 2023.
Artikel: Det bedste forsvar kan være et dansk angrebsvåben - som Rusland kalder "ren galskab". Mia Gleerup Valentin & Mads Hørkilde. Berlingske d. 18/9 2025.
Artikel: Derfor ser vi så meget hybridkrig lige nu. Alexander With. 23/10 2025. Kronik. Børsen.
Artikel: Så presset er regeringen efter dronerne. Nu tager den nyt og kynisk våben i brug. Niels Thulesen Dahl. Jyllands-Posten d. 6/10.
Beskrivelse: I dette omfattende forløb har vi med udgangspunkt i teorier om international politik og viden om magt og centrale aktører fokuseret på at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system. Vi har i den forbindelse haft et særligt fokus på krigen i Ukraine, forholdet mellem stormagterne og betydningen af Trump som amerikansk præsident. Vi har desuden fokuseret på integration i Europa herunder integrationsteorier samt på mål og muligheder for Danmark som småstat, og på sikkerhedsbegrebet, hybridkrig og regeringens paradigmeskift i udenrigspolitiken.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Fortsat globalisering?
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets
terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
Anvendt litteratur:
Global Politik - Grundbog til international politik, Hans Branner. Afsnit 1.5 (s. 34-40), kapitel 4 (s. 118-134), kapitel 7 (afsnit 7.2).
International Økonomi A-niveau, del 2, Global Økonomi, Henrik Kureer, 2.udgave, 2010, kapitel 30: Udviklingsteorier.
Metodebogen. Petersen et al. Kapitel 4 (Systematiske sammenligninger - komparativ metode). Forlaget Columbus. S. 115.121.
ØkonomiNU. Henrik Kureer. Systime. Kapitlel 10, afsnit 10.2 (Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller) Kapitel 13 (handelsteorier) + kapitel 14 (konkurrenceevne).
Supplerende materiale:
Rune Lykkeberg: Økonomi Branko Milanovic. Globaliseringen er en elefant i verden. Information d. 31. december 2016.
Branko Milanovich: Elephant who lost its trunk.... (resumé og figurer). https://cepr.org/voxeu/columns/elephant-who-lost-its-trunk-continued-growth-asia-slowdown-top-1-growth-after?utm_source=chatgpt.com
Mads Peter Klindt & Daniel Lynge: Små skridt mod en ny model. Weekendavisen d. 26. april 2018.
EU skruer ned for regler og op for investeringer. Christian Braad Petersen. Ritzau. 30/1 2025.
Steen Bocian: Handelskrigen skader bredt, men giver ikke abrupt krise. Børsen. 5/3 2025.
Artikel: Canada svarede igen på amerikansk told med øjeblikkelig virkning. Avisen Danmark. 5/3 2025.
Deadline på DR d. 6/12 2023: Om Kina som grøn stormagt.
Deadline på DR d. 29/11 2023: om COP 28 - konflikter og dagsorden vedr. det seneste klimatopmøde.
DR: Professor gennemhuller Trumps toldstrategi: Der er noget han ikke har forstået.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/professor-gennemhuller-trumps-told-strategi-der-er-noget-han-ikke-har-forstaaet
Diverse TV-Aviser efter Trumps indsættelse som præsident om handelskrig, økonomisk politik, globalisering, EU-integration mv. i forbindelse med Trumps politik.
Beskrivelse: I dette forløb har vi været meget vidt omkring. Med udgangspunkt i en definition af globaliseringsbegrebet har vi set på globaliseringens dimensioner og på Danmarks afhængighed af globaliseringen og EU ved at finde statistikker og lavet beregninger. Vi har dernæst set på den globale fordeling og undersøgt lande på forskellige udviklingstrin. I denne forbindelse har vi haft om komparativ metode og lavet en komparativ undersøgelse i et selvstændigt projektarbejde hvor eleverne selv rejste en problemformulering med tilhørende problemstillinger og som mundede ud i en synopsis. Vi har derefter set på handelsteorier og konkurrenceevne-begrebet og undersøgt dansk konkurrenceevne herunder den rolle flexicurity-modellen spiller. Vi har sluttet forløbet af med at fokusere på makroøkonomiske målkonflikter og styring, herunder klimakrisen samt vækst - og finanskriser samt den rolle centrale institutioner spiller.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Integration i Danmark.
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
Anvendt litteratur:
KulturNU. Gunvor Vestergaard. Systime:
- Kapitel 1
- Kapitel 2 (afsnittet om Gert Hofstedes teori)
- Kapitel 3 (Afsnit 3.1 - 3.3)
- Kapitel 5.
Supplerende materiale:
Dokumentar: Langt fra Borgen: Skal Niqab og burka forbydes? DR 2018.
Artikel: Liberal Alliance er gået til angreb på Venstres nye udlændingeoffensiv. Mia Gleerup Valentin. Berlingske d. 12/5 2024.
Kronik: Kulturelle forskelle i børneopdragelse er en overset barriere for integration. Henrik Kokborg. Jyllands-Posten d. 27.oktober 2024.
Diverse selvfundne statistikker om integration og problemerne hermed.
Beskrivelse: I dette korte forløb har vi med udgangspunkt i kulturbegrebet, kulturteori (Hofstede) og integrationsformer haft fokus på integrationen i Danmark samt de problemer der er med integrationen. Der har været fokus på forskelle i kulturelle mønstre og partiernes holdninger til integration. Vi har med udgangspunkt i Hofstedes teori gennemført et projektarbejde hvor eleverne selv har rejs en problemformulering med tilhørende problemstillinger om integration i Danmark og afleveret en synopsis.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Velfærdsstatens udfordringer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
På vej mod en ny verdensorden?
Der er i forløbet arbejdet med følgende faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Der er i forløbet arbejdet med følgende kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- komparativ metode og casestudier.
Anvendt litteratur:
International politikNU - magtbalance, værdier, samarbejde. Bülov & Knudsen et. al. Systime. Kapitel 1 + 2 (minus afsnit 2.5) + 3 (minus afsnit 3.6 - 3.9) + 5 (afsnit 5.3 + 5.5) + 6 (USA) + 8 (Kina).
Peter Brøndum & Annegrete Rasmussen: USA´s udfordringer. Kap. 5, s. 210-215 + 216 + 226-228.
Global Politik. Hans Branner. 5. udgave. Kapitel 2 (magt styrer verden - men hvordan?).
Flugten til Europa. Sarah Vormsby. Systime. (Afsnit 4.2 om integrationsteorier).
Det politiske Europa. Hans Branner. Columbus. (Kapitel 2: Grundholdninger til EU (om integration i EU)).
Supplerende materiale:
Deadline på DR2, d. 4/1 2024: Interview med Ole Wæver og Rebecca Adler-Nielsen om den nye verdensorden, de aktuelle konflikter og magtbalancen.
TV-Avisen 19/8 om den aktuelle udvikling i Rusland/Ukraine-krigen og Ukraines indtog i Rusland. Interview med Mikkel Vedby Rasmussen.
TV-Avisen 26/8: USA arbejder febrilsk for våbenhvile i Gaza.
Youtube-video: Neoliberalism and complex interdependence. https://www.youtube.com/watch?v=8hRiHTWuJzc
Artikel: Krigen i Ukraine handler om Kina mod Vesten. Jens Worning. Kristeligt Dagblad. 19/6 2024.
Artikel: Alliance er større end Ukraine. Det handler om at nedbryde vores verdensorden. Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Politiken. 20/6 2024.
Artikel: Tidligere Obama-rådgiver: Gazakrigen ryster ikke verdensordenen. Det har Kina og Rusland allerede gjort. Kristeligt Dagblad d. 21/10 2023.
Artikel: Budskab fra Harris: USA skal være verdens politibetjent. Politiken. 28/8 2024.
Artikel: Topforsker går i rette med statsministeren: Forkert billede af risikoen for krig i Europa. Politiken d. 11/3 2024. (interview med Ole Wæver).
Statistikker om militærudgifter mm. på:
- Sipri
- Samfundsstatistik kap. 24 (Magt og konflikter).
- CIA World Factbook.
- Youtube-video: "The most important video on Ukraine - Prof. John Mearsheimer. https://www.youtube.com/watch?v=emD1cN2xEz4&t=12s
- Youtube-video: "Why Mearsheimer is wrong about Russia and the war in ukraine. Five arguments from Alexander Stubb. https://www.youtube.com/watch?v=vlB-pRqdyBg&t=2s
Youtube-video: "Er 3. verdenskrig uundgåelig? En krigsanalytikers perspektiv. Interview af Petter Viggo Jakobsen. Fra minut 30 til minut 40.
Youtube-video: "Professor Joseph Nye on "Smart Power" at the Australian Institute of International Affairs".
https://www.youtube.com/watch?v=K3sLkLbmsuU
Artikel: Amerikansk professor: Sådan vil valget påvirke amerikansk udenrigspolitik. Joseph S. Nye. Berlingske d. 22/9 2024.
Artikel: EU har taget "kæmpe skridt" mod Europas forende stater. Mathias Sindberg. Information d. 11/5 2024.
Deadline på DR d. 10.6 2024: Resultatet af EU-parlamentsvalget og betydningen for integrationen i EU.
Rasmus Vinding & Cindy Green: Her er Danmarks nye udenrigspolitiske - og sikkerhedspolitiske strategi. Altinget. 16. maj 2023.
Beskrivelse: I dette omfattende forløb har vi med udgangspunkt i teorier om international politik og viden om magt og centrale aktører fokuseret på at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system. Vi har i den forbindelse haft et særligt fokus på krigen i Ukraine, forholdet mellem stormagterne og betydningen af valget af Trump som amerikansk præsident. Vi har desuden fokuseret på integration i Europa herunder integrationsteorier samt på mål og muligheder for Danmark som småstat.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58965979863",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58965979863",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58965979863"
}