Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Jon Monrad Møller
Hold	2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Demokratisk deltagelse
Titel 2	Lighed og ulighed i velfærdsstaten
Titel 3	Hvad er EU?
Titel 4	Hvem bestemmer i verden?
Titel 5	SRO-forløb: Økonomi og klima
Titel 6	Hvem er vi i det senmoderne samfund?
Titel 7	Projektarbejde og skriftlighed
Titel 8	EU i krigens skygge
Titel 9	Hvorfor er Danmarks økonomi så god?
Titel 10	Supermagt og småstat - USA og Danmark
Titel 11	Magt og afmagt
Titel 12	Politisk økonomi
Titel 13	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Demokratisk deltagelse Vi beskæftiger os med demokratiet som styreform. Vi undersøger demokratiets begrundelser (instrumentelle og ikke-instrumentelle begrundelser), grænsedragningsparadokset, direkte demokrati og repræsentativt demokrati. I forbindelse med alternativ deltagelse sætter vi fokus på sociale medier, social fragmentering, manosfærer og #MeToo. Cirka 85 sider.
Indhold	Kernestof: 0. Introduktion 0.1 Demokratiets historie 0.2 Demokrati – En blandt mange styreformer 0.3 Bogens opbygning 0.4 Kernebegreber 1. Hvorfor demokrati? 1.1 Instrumentelle begrundelser for demokrati 1.2 Ikke-instrumentelle begrundelser for demokrati 1.3 Argumenter imod demokrati 1.4 Kernebegreber 1.5 Opgaver 2. Demokrati for hvem? 2.1 Nationalstaten – Et historisk og kulturelt fællesskab 2.2 All subjected – Et fællesskab for dem der underlægges lov 2.3 All affected – Et fællesskab for dem der påvirkes af politiske beslutninger 2.4 Flertal, mindretal og individ 2.6 Opgaver 3. Hvordan demokrati? 3.1 Det repræsentative demokrati 3.2 Det danske repræsentative demokrati 4. Alternativ deltagelse 4.1 Alternativ deltagelse 1.0 – Foreningsliv 4.2 Alternativ deltagelse 2.0 – Sociale medier 4.3 Case: #Metoo 4.4 Alternativ deltagelse og demokrati Alternativ deltagelse og den demokratiske lovgivningsproces Kan man sikre lighed i alternativ deltagelse? Social fragmentering Supplerende stof: Interview med Timothy Garton Ash.docx description DRTV - Deadline: Krigen er tilbage Lys i mørket i mit fødeland.docx description Saudi Arabia to bid for the 2034 World Cup I dag får Zelenskyj sin årskarakter fra EU Explore the Map Hvorfor er befolkningen og Etisk Råd så uenige om aktiv dødshjælp? Hærdet i ild: 100 blodige dage der forandrede Ukraine for altid Øvelse - demokratiopfattelser.docx description DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten DRTV - Deadline: COP28 - de største slagsmål Krigen mellem Israel og Hamas skaber stor debat på de sociale medier og blandt politikere Danmark bruger sociale medier mest i EU Arbejdsseddel - alternativ deltagelse.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Lighed og ulighed i velfærdsstaten Vi beskæftiger os med velfærdsmodeller, den skandinaviske, den centraleuropæiske og liberale velfærdsmodel. Vi undersøger udviklingen i ulighed og sætter fokus på udfordringerne for den danske velfærdsstat. I forbindelse med årsprøven arbejder vi med synopser og mundtlige fremlæggelser. Cirka 60 sider.
Indhold	Kernestof: 12. Velfærdsstaten 12.1 Velfærdsmodeller Den skandinaviske velfærdsmodel Den centraleuropæiske velfærdsmodel Den liberale velfærdsmodel Kritik af den danske velfærdsmodel Årsager til den voksende offentlige sektor i Danmark 12.2 Fattigdom Fattigdomsbegreber Gennemsnitindkomst og medianindkomst Fattigdom i rige industrilande Fattigdom i Danmark 12.3 Ulighed Gini-koefficienten - og dens svagheder Piketty og de rigeste 1 procent Palma-ratio Uligheden er steget siden 1980"erne Konsekvenser af for stor ulighed 12.4 Velfærdsstaten under pres Globaliseringen, EU og velfærdsstaten Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten Konkurrencestaten Konkurrencestat kontra velfærdsstat Supplerende stof: Folk på kontanthjælp har mistet 30 procent af deres købekraft “USA er plaget af populisme og polarisering – sådan har landet løst det tidligere” Danmarks befolkningstal kan falde med millioner trekanter.jpg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvad er EU? Vi spørger, om EU er en føderation (forbundsstat) eller en konføderation (et statsforbund)? Vi læser om EU's historie og beskæftiger os med EU's afgørende institutioner (Det Europæiske Råd, Ministerrådet, Kommissionen, Parlamentet, Domstolen). Desuden ser vi frem mod EU-parlamentsvalget (9. juni 2024). Cirka 55 sider.
Indhold	Kernestof: Tema 1: EU"s historie Skyggen fra Anden Verdenskrig (1945-1950) Fællesskabets etablering: De første spæde skridt (1950"erne) Økonomisk fremgang og en tom stol (1960"erne) Den stille demokratiske revolution (1970"erne) Det fornyede samarbejde (1980'erne) Forandringens vind: Den politiske union bliver en realitet (1990"erne) En stadig tættere union? (2000-) Sammenfatning EU – Et politisk system Det Europæiske Råd Europa-Kommissionen Ministerrådet Europa-Parlamentet Supplerende stof: Levende beretninger om forløbet omkring Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen af Uffe Ellemann-Jensen og Holger K. Nielsen Holger K. Nielsen: "Holger og konen siger nej til Unionen" Kandidattest EU valg 2024 \| DR Søg i fortegnelse \| Søg \| Medlemmer \| Europa-Parlamentet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Hvem bestemmer i verden? Vi spørger: Hvem bestemmer i verden? Vi beskæftiger os med hovedskolerne i international politik, realisme, liberalisme, Den Engelske Skole og konstruktivisme, herunder den såkaldte Københavnerskole, og vi undersøger den tidligere, nuværende og fremtidige verdensorden. Cirka 80 sider.
Indhold	Kernestof: 1. Velkommen til international politik 1.1 Vi lever i en globaliseret verden 1.2 International politik i en globaliseret verden 1.3 En verden i opbrud? 1.4 Hvordan kan vi forstå international politik? 1.5 Kernebegreber 2. Teorier og begreber 2.1 Realismen 2.2 Liberalismen 2.3 Den Engelske Skole 2.4 Konstruktivisme 2.5 Global Politisk Økonomi (GPØ) 2.6 Et overblik over teorierne 2.7 Kernebegreber 3. Hvilken verdensorden? 3.1 Den gamle verdensorden 3.2 Den liberale verdensorden 3.3 Realisme: Magtbalance, krig og fred 3.4 Liberalisme: Samarbejde gennem institutioner og netværk 3.5 Den Engelske Skole: Værdier, normer og fælles regler 3.6 GPØ: Økonomi, produktion og finansiering 3.7 En postliberal verdensorden? Supplerende stof: Kollaps af den internationale retsorden.docx description Turbulens forude.docx description EU-ledere er nået til enighed om topposter Latest Polls Skema - aktører i IP.docx description Den geopolitiske rivalisering ryster alle forestillinger om grønt globalt samarbejde.docx description Ruslands (krigs)økonomi The Next Global Superpower Isn't Who You Think \| Ian Bremmer \| TED The most important video on Ukraine \| Prof. John Mearsheimer The Inevitability of War \| Prof. John Mearsheimer The Unipolar Moment \| Prof. John Mearsheimer DRTV - Horisont: Trumps gamle inderkreds taler ud 'Super Mario' vil give Europas virksomheder et boost. Men det bliver historisk dyrt SAM-A_25052023_del2 (14).pdf description At sammenligne Trump & Putin BOMBSHELL, Melania’s Memoir Reviews and Tucker Carlson & Elon Musk Yuk it Up Israel beskyldes for bevidst at angribe det internationale samfunds 'øjne og ører' i Libanon Hans Rosling: Global population growth, box by box The Hill danmark_og_vennernes_dominans_i_verdensoekonomien_er_aftagende.pdf description Opposition i Georgien kræver nyvalg - men med hjælp udefra Køb ikke ind på Trumps falske fortælling.docx description DRTV - Deadline: Amerikansk demokrati på vej mod afgrunden? DRTV - Sagen mod Trump: valgsvindel og sammensværgelse
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	SRO-forløb: Økonomi og klima Vi samarbejder med matematik med sigte på SRO. Vi beskæftiger os med økonomiske grundbegreber, herunder de såkaldte negative eksternaliteter, med klima og udarbejder regressionsanalyser om sammenhængen mellem landes BNP og CO2-udslip. Cirka 130 sider.
Indhold	Kernestof: 1. Den globale økonomi \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 1.1 Den globale økonomi svinger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 1.2 Verdensøkonomien de seneste årtier \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanskrisen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Eurokrisen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 1.3 Coronakrisen 2020 \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Først en udbudskrise – siden en efterspørgselskrise \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Den globale økonomi i lockdown \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 1.4 Årene efter corona - i Ukraine-krigens skygge \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2. Danmarks økonomi \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2.1 De samfundsøkonomiske mål \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Partierne og de økonomiske mål \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2.2 Raworth"s doughnut-model \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2.3 Danmarks økonomi – før og nu \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanskrisen 2007-2010 \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2010"erne - årene efter finanskrisen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Coronakrise og krig i Ukraine \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 2.4 Betalingsbalanceregnskabet \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Betalingsbalancens løbende poster \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Udlandsformue og udlandsgæld \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 3. Produktion og indkomst \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 3.1 Det økonomiske kredsløb \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 3.2 Måling af produktion og indkomst \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Bruttonationalproduktet (BNP) \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi BNP som velstandsmåler \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 3.3 Årets priser og faste priser \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 3.4 Multiplikatorvirkningen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Multiplikatoren \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17. Miljøpolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17.1 Miljøpolitik – i bredt perspektiv \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Administrative indgreb \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Økonomiske instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Problemer ved miljøpolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Danmarks miljøpolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17.2 Global opvarmning – årsager og konsekvenser \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Klimaet ændres - drivhuseffekten \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Global opvarmning – indtil nu \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Fremtidige temperaturstigninger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Konsekvenser \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 17.3 Klimapolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Klimapolitiske instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Danmarks klimapolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Markedsfejl og fællesgoder \| Klimaforandringer - politik, økonomi, sociologi EU"s klimapolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi FN, IPCC og COP-møder \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Paris-aftalen 2015 \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Supplerende stof: Appendiks 3.1 Bruttonationalindkomst \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Testopgave 3.2 Øvelsesopgave 3.3 Hypoteseopgave - Emilie, Johan, Cecilia.docx description DRTV - Deadline: Er den grønne kapitalisme slut? OVERBLIK Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale Verdens allerrigeste forurener.. Rapport sætter tyk streg under det enorme klimaaftryk fra vores bøffer og bolognese Klima - statistik (dst) COP29 er nu slut – hvad blev landene enige om? Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Hvem er vi i det senmoderne samfund? Vi spørger: Hvem er vi i det senmoderne samfund? Vi beskæftiger os med sociologien som videnskab og perspektiv. Vi undersøger identitetsdannelse, herunder følgerne af den kulturelle frisættelse (jf. Thomas Ziehe). Vi sætter blandt andet fokus på sociale medier, boble-tilværelsen, det autoritære tankesæt, den etnonationale identitetsform og på multinationalisering. 140 sider.
Indhold	Kernestof: 1. Sociologien som videnskab og perspektiv \| SociologiNU 1.1 Vi er alle sociologer \| SociologiNU 1.2 Sociologiens afgrænsning \| SociologiNU 1.3 Sociologien som barn af det moderne \| SociologiNU 1.4 Sociologiske paradigmer \| SociologiNU https://sociologinu.systime.dk/?id=160 1.4.2 Handlingsparadigmet \| SociologiNU 1.4.3 Adfærdsparadigmet \| SociologiNU 1.4.4 Det kritiske paradigme \| SociologiNU 1.5 Sociologien i det senmoderne samfund \| SociologiNU 1.5.1 Anthony Giddens \| SociologiNU 1.5.2 Ulrich Beck \| SociologiNU 1.5.3 Zygmunt Bauman \| SociologiNU 1.5.4 Manuel Castells \| SociologiNU 1.4.1 Strukturparadigmet \| SociologiNU 3. Hvem er jeg? Og hvad kan jeg blive? \| Sociologisk set 3.1 Socialisation – fundamentet for vor personlighed \| Sociologisk set 3.2 Identitet og identitetsdannelse \| Sociologisk set 3.3 Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund \| Sociologisk set Maslows behovspyramide - Wikipedia, den frie encyklopædi 3.4 Frisættelsens tveæggede sværd – en samtidsdiagnose på selvdannelsen \| Sociologisk set 3.5 Opsummering af kapitel 3 \| Sociologisk set 3.3 Identitet som rolle \| SociologiNU 3.4 Identitet som selvidentitet \| SociologiNU 3.5 Anthony Giddens og identitetsbegrebet \| SociologiNU 3.6 Identitet som habitus og diskurs \| SociologiNU 3.7 Poststrukturalistisk identitetsteori \| SociologiNU 3.8 Etnicitet som identitet \| SociologiNU 3.9 Intersektionalitet \| SociologiNU DEL 4: Det sociologiske perspektiv – introduktion \| Demokrati i krise? 17. Det post-moderne samfund og demokratiet \| Demokrati i krise? 17.1 En ny mere uoverskuelig og uforudsigelig verden \| Demokrati i krise? 17.2 Er demokratiet truet af det post-moderne samfund? \| Demokrati i krise? 18. Det autoritære tankesæt − findes det i dag? \| Demokrati i krise? 18.1 Hvad kendetegner det autoritære tankesæt? \| Demokrati i krise? 18.2 Udløsningen af de autoritære træk og truslen mod demokratiet \| Demokrati i krise? 19. Sociale medier og boble-tilværelsen \| Demokrati i krise? 19.1 Nye kanaler for politisk deltagelse \| Demokrati i krise? 19.2 Den politiske holdningsdannelse skifter karakter \| Demokrati i krise? 19.3 Hvordan kommunikation og budskaber på nettet kan undergrave de demokratiske værdier \| Demokrati i krise? 20. Trusler mod nationalstaten = trusler mod demokratiet? \| Demokrati i krise? 20.1 Nationalstat og demokrati − en historisk symbiose \| Demokrati i krise? 20.2 Den nationale identitet – levedygtig og/eller under pres? \| Demokrati i krise? 21. Nye identiteters trussel mod nationalstaten \| Demokrati i krise? 21.1 Fremvæksten af stærkere subnationale og nye overnationale identiteter \| Demokrati i krise? 21.2 Imod øget multinationalisering: Flygtninge- og immigrantstrømme \| Demokrati i krise? 21.3 Hvilke rammer for demokratiet fremover? \| Demokrati i krise? LISTE 7 steder i Europa hvor de også taler om løsrivelse 21.4 Den stigende multinationalisering som trussel mod demokratiet \| Demokrati i krise? Supplerende stof: DRTV - Provinsbøssernes drøm: Kunsten at overleve Fokusspørgsmål til kapitel 1 \| SociologiNU Emilie og Haanings skema om paradigmer.docx description 17 Øvelsesopgaver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi DRTV - De unge grønlændere I ved ikke, hvem I koloniserede: Se godt på disse fotos, de viser et stykke af, hvem vi er DRTV - Deadline: Har Danmark forsømt relationen til Grønland? Ny undersøgelse: To ud af tre børn og unge oplever digitale krænkelser Boern og unges erfaringer med digitale kraenkelser og andre ubehagelige oplevelser online rapport 2024 kort version.pdf Klassesamfund uden klassekamp.pdf description Lige børn trives bedst.docx description Forsvar for menigmand.docx description Flyvemaskinens skam.docx description Farvel, Captain America.docx description Hvordan læse tabel 1.docx description Asger og Frederiks besvarelse.docx description I dag er det tre år siden, Rusland invaderede Ukraine – stil spørgsmål til Berlingskes korrespondenter DRTV - Deadline: Merz og magten How the Andrew Tate controversy ties together Trumpism and toxic masculinity De heiler på livet løs.docx description Arbejdsspørgsmål til Poul Høis essay.docx description CNN speaks to Russian philosopher referred to as ‘Putin’s brain’ on day of Trump-Putin call \| CNN Donald Trump har svunget den helt store toldhammer - sådan startede hans toldkrig mod verden Europa skal genopdage sig selv Drabet på Salwan Momika
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Projektarbejde og skriftlighed På baggrund af de hidtidige undervisningsforløb arbejder vi med projekter, synopser og fremlæggelser.
Indhold	Kernestof: Grupper - projektarbejde.docx description 23572_STX_Samfundsfag_A_del2_29052024_v3-20957.pdf description Tabel_1-18033.xlsx description I får modulet til at færdiggøre fællesdelen i det udleverede opgavesæt. Trumps udenrigspolitik.pptx Synopsis projektarbejde (Trump).docx Projektopgave - kriminologi.pptx Synopsis til Samf.docx Hvorfor bliver unge kriminelle, og hvordan kan man mindske det.pptx synopsis samf.docx Projektarbejde.pdf description Synopsis - Gruppeprojekt Samfundsfag.docx description Inger Støjberg kendt skyldig i Rigsretten - får 60 dages fængsel Radikale imod Støjbergs ”københavnske saloner” – nu åbner de jysk salon som modsvar Noter - fællesdel.docx description Hypoteseeksempel - forår 2025.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	EU i krigens skygge Vi beskæftiger os primært med EU (som aktør) i international politik i lyset af Ukrainekrigen. Sekundært sætter vi fokus på den økonomiske integration i EU. Cirka 50 sider.
Indhold	Kernestof: 7. Den Europæiske Union \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 7.1 Hvilket EU? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 7.2 EU"s sammensatte identitet \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 7.3 Hvordan fører EU udenrigspolitik? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 7.4 Bilaterale og multilaterale relationer \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 7.5 EU som en væsentlig international aktør \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 7.6 EU i den internationale orden \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 7.8 Tematekst: EU – stormagt eller international organisation? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 6. Økonomisk politik i EU \| Økonomisk set EU"s medlemslande \| Økonomisk set Økonomisk samarbejde i EU \| Økonomisk set Udfordringer for det økonomiske samarbejde i fremtiden \| Økonomisk set Kernebegreber kapitel 6 \| Økonomisk set Opgaver kapitel 6 \| Økonomisk set Supplerende stof: Sympati med djævelen.docx description Forsvarsekspert om Ukraine-møde: USA og Rusland kan ikke ignorere Europa Trump lytter til den finske præsident Deadline - Kan Ukraine regne med Trump At undersøge \| Knæk koden – skriftlig eksamen i samfundsfag Alle mod en.docx description Kassér de moderne lærebøger.docx description DRTV - Deadline: Hvem vil dø for Europa? DRTV - Deadline: Et kampklart Europa?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Hvorfor er Danmarks økonomi så god? Vi spørger, hvorfor Danmarks økonomi er så god. Vi beskæftiger os med bl.a. forskellen på konjunkturpolitik og strukturpolitik, med konkurrenceevne og arbejdsmarkedspolitik. Cirka 120 sider.
Indhold	Kernestof: 7. Finanspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.1 Hvad er finanspolitik? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Lempelig og stram finanspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanspolitiske multiplikatorer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.3 Keynes og finanspolitikken \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanspolitikkens gennembrud \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.4 Finanspolitikken i Danmark \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7.5 Finanspolitikken og EU \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Stabilitetspagt, Sixpack og Finanspagt \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Fælles finanspolitik i EU? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Genopretningsfonden (NextGenerationEU) \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 7 Testopgaver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 4. Prisdannelsen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 4.1 Efterspørgsel \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Efterspørgselskurven for svinemørbrad \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Generelt om efterspørgselskurver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 4.2 Udbudskurven \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 4.3 Prisdannelsen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Ligevægtsprisen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Ændring i efterspørgsel og udbud \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Afgifter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 4.4 Prisdannelsen – ideal og virkelighed \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Konkurrenceformer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Prisdannelsesmodellens begrænsninger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Staten og markedet – et tæt makkerpar \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 6. Arbejdsmarkedet \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 6.1 Arbejdskraften i Danmark \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 6.2 Arbejdsløshed \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Måling af arbejdsløshed \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Arbejdsløsheden i Danmark \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 6.3 Årsager til arbejdsløshed \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Hvad er fuld beskæftigelse? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Former for arbejdsløshed \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10. Arbejdsmarkedspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.1 Arbejdsmarkedspolitik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.2 Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Strukturel ledighed \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.3 Arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger i fremtiden \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 10.4 Indkomstpolitik (lønpolitik) \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Indkomstpolitiske indgreb og den samfundsøkonomiske udvikling \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Indkomstpolitiske instrumenter \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14. Konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14.1 Priskonkurrenceevnen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Lønudviklingen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Produktivitet \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Valutakursudviklingen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14.2 Den strukturelle konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Institutionel konkurrenceevne \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Konkurrencestaten \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 14.3 Social kapital \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Tillid \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Hvordan opstår social kapital? \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Social kapital – en komparativ fordel \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Økonomiske teorier \| Økonomisk set Neoliberalisme og nykeynesianisme \| Økonomisk set Nykeynesianisme \| Økonomisk set Supplerende stof: Fordeling af off. udgifter i EU 7 Repetitionsopgaver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Nationalbank om våbenkøb og lavere afgifter: 'Meget stor usikkerhed' Titel Novo flytter Wegovy-pille til USA Trump fyrede statistikchef for 'falske' jobtal: Nu skuffer de igen Nedlukning i USA ventes at forsinke vigtig jobrapport 10 Repetitionsopgaver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Vi arbejder efter pensionsalderen men ønsker ikke den stiger 10 Øvelsesopgaver \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Noter - fællesdel.docx description Valutakurser Sidste akt for Den Femte Republik.docx description WCR-Rankings - IMD business school for management and leadership courses DRTV - Deadline: Kontanthjælp - en reform efter hensigten? samf produkt Kasper, JJ, Andrea, Cecilia.docx description Hvorfor er dansk økonomi så god.docx description Hvorfor er Danmarks økonomi så god.pptx Samf projekt (økonomi).docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Supermagt og småstat - USA og Danmark Vi beskæftiger os med forskellen på at være USA, en supermagt, og at være Danmark, en småstat. Vi ser nærmere på den amerikanske styreform, herunder hvilke funktioner der er knyttet til det amerikanske præsidentembede, og går i dybden med dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder udviklings- og bistandspolitik. Cirka 130 sider.
Indhold	Kernestof: 6. USA \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 6.1 Hvad er en udenrigspolitisk strategi? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 6.2 Realisme på systemniveauet \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 6.3 Liberalisme på systemniveauet \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 6.4 Statsniveauet \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde Præsidentembedet USA.pdf description 6.5 Individniveauet - betydningen af ledere \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14. Danmark i verden \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.1 Danmark i det internationale system \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.2 Målsætninger for dansk udenrigspolitik \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.3 Hvordan træffer Danmark udenrigspolitiske beslutninger? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde Titel 14.4 Hvordan fører man udenrigspolitik? \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.5 Institutionelle arenaer i dansk udenrigspolitik \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.6 Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.7 Dansk udenrigspolitisk aktivisme \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.8 Faser i den danske aktivisme \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.9 Eksterne udfordringer for dansk udenrigspolitik \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.10 Indenrigspolitiske udfordringer \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.11 Teoretiske syn på Danmarks muligheder \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.12 Fremtiden for aktivismen \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde 14.14 Tematekst: Dansk udviklings- og bistandspolitik \| International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde Supplerende stof: Økonomiopgave - noter.docx description Tigerens død, junglens lov.docx description Seneste nyt om krig i Mellemøsten Trump's ultimatum and the limits of US leverage over Ukraine Analyse: Alliancen mellem Europa og USA vakler COMEY TO TRUMP: You CAN'T 'target...political enemies' 'It's absurd': Sen. Kelly bites back at Trump, Hegseth threats over 'illegal orders' video How the Russians are exploiting American 'naivety' \| Prof Michael Clarke analysis Arbejdsspørgsmål - præsidentembedet, statsoverhoved og regeringschef.doc description Arbejdsspørgsmål - Præsidenten, øverstkommanderende og landsfader.doc description Republican Matt Van Epps will win Tennessee special election, averting Democratic upset, CNN projects \| CNN Politics DRTV - Deadline: Trumps narkokrig mod Venezuela Arbejdsark - betydningen af ledere.docx description Trumps plan for Europa kan få dramatiske konsekvenser Analyse: Merz satser på meget mere end fred i Ukraine DRTV - Deadline: Den amerikanske trussel Amerikansk udenrigspolitik findes ikke.docx description Noter - sammligning af syn på Ukrainekrigen.docx description Der har aldrig eksisteret en regelbaseret verdensorden. Det nye er at indrømme det Instruks til modulet 9. januar.docx description Løkke og Motzfeldt aner ikke, hvad der venter dem i Det Hvide Hus DRTV - Deadline: Hvem blinkede først i Washington? Trump's obsession with Greenland Danmark var klar til kamp: Her er ordren til de danske soldater i Grønland En succes.docx description På tynd is.docx description Noter - diskussion.docx description Verdens højeste gæld gør USA 'sårbar': 'Det er et vanvittigt stort tal' Indenrigspolitiske abstinenser.docx description Ikke længere verdens samritaner.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Magt og afmagt Vi beskæftiger os med politisk og kulturel magt. Vi repeterer bl.a. de politiske skillelinjer, parti- og vælgeradfærd, sætter fokus på mediernes magt og på spørgsmålet om ligestilling (mellem køn). Vi inddrager magtteori (hhv. ressourcemagt, relationel magt og strukturel magt). Cirka 120 sider.
Indhold	Kernestof: 9. Politisk adfærd – deltagelse og vælgeradfærd \| PolitikNU De mange former for politisk deltagelse \| PolitikNU Medborgerskab \| PolitikNU Politisk deltagelse og medborgerskab – Danmark og andre lande \| PolitikNU Tillidsbarometer 5. Meningsmålinger og konfidensintervaller \| Mat i samf 5.1 Statistiske grundbegreber \| Mat i samf 5.2 Konfidensintervaller \| Mat i samf Politiske skel \| PolitikNU Issue voting: Stemme ud fra holdninger \| PolitikNU Stemme ud fra partiernes kompetence \| PolitikNU 8. Partiadfærd \| PolitikA – veje til medborgerskab 8.1 Typer af partier \| PolitikA – veje til medborgerskab 3.6 Partiadfærd - hvorfor mener partierne det de gør? \| SamfNU B 8. Magt og politik \| PolitikNU Magtens mangfoldighed \| PolitikNU Magt som ressource \| PolitikNU Relationel magt 1: direkte magt \| PolitikNU Relationel magt 2: indirekte magt \| PolitikNU Strukturel magt 1: institutionel magt \| PolitikNU Strukturel magt 2: diskursiv magt \| PolitikNU Kernebegreber til kapitel 8 \| PolitikNU 1. Medierne, borgerne og det politiske system \| Medier og spin 1.1 Mediernes logik \| Medier og spin 2. Hvordan foregår politikernes selviscenesættelse? \| Medier og spin 2.1 Den politiske kommunikation \| Medier og spin 3. Spin \| Medier og spin 3.1 Er vi forbi spin? \| Medier og spin 3.2 Bestemmer spin og politisk marketing vores holdninger? \| Medier og spin 4. Den politiske dagsorden \| Medier og spin 4.1 Hvordan sætter man den politiske dagsorden? \| Medier og spin 4.2 Hvornår kan man flytte befolkningen? \| Medier og spin 5. Fake news \| Medier og spin 5.1 Opførsel på de sociale medier \| Medier og spin 6. De demokratiske konsekvenser \| Medier og spin 6. Køn, kønnere... om (u)ligestilling \| Sociologisk set 6.1 Hvorfor er ligestilling relevant? \| Sociologisk set 6.2 Forklaringer på manglende ligestilling \| Sociologisk set 6.3 Kønsroller \| Sociologisk set 6.4 Diskurser om køn \| Sociologisk set 6.5 Studenterhue = damehat \| Sociologisk set 6.6 Tabermænd \| Sociologisk set 6.7 Opsummering af kapitel 6 \| Sociologisk set Supplerende stof: Løkkes popularitet stormer frem - kan få nøglerolle efter valget De blå partier ryster i bukserne over udsigt til valg Borgerforslag Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR VG-beregner.xlsm description Michael Clarke reacts to Trump’s call for Iranians to stand against the regime Lærernoter - terminsprøve.docx description Fokusspørgsmål til kapitel 8 \| PolitikNU Diskussionsspørgsmål til kapitel 8 \| PolitikNU Feje hold.docx description DRTV - Deadline: Farvel til Socialdemokratiet som folkeparti? Løgnens verden.docx description Hver fjerde teenagedreng i 8. klasse: Mænd er bedre politiske ledere end kvinder Fakta: Yngre mænd er de største ligestillingskritikere - Mandag Morgen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Politisk økonomi Vi beskæftiger os med de økonomiske hovedskoler, herunder hvorledes de konkret har indvirket på den økonomiske udvikling i forskellige lande. Vi ser nærmere på betingelserne for den økonomiske globalisering og de aktuelle tendenser, der trækker i den modsatte retning. Cirka 110 sider.
Indhold	Kernestof: 13. Teorier om handel \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 13.1 De klassiske, liberale handelsteorier \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Adam Smiths teori om de absolutte fordele \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi David Ricardos teori om de relative fordele \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Faktorudrustningsteorien \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Konklusion og kritik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 13.2 Linders efterspørgselsteori \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 13.3 Krugman og New Trade Theory \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Intraindustry trade \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Stordriftsfordele \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Forbrugerpræferencer \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 13.4 Oversigt over handelsteorier \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18. Økonomiske skoler \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.1 Før Adam Smith – merkantilismen \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.2 Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Arbejdsdeling og specialisering \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Statens rolle \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Markedsmekanismen og den usynlige hånd \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Adam Smith i dag \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.3 Keynes og den keynesianske skole \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Før Keynes – neoklassikerne og den selvregulerende samfundsøkonomi \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Keynes og efterspørgslens rolle \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Usikkerhed og forventninger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Keynes og den økonomiske politik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Keynes i dag \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.4 Neoliberalisme og monetarisme \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Neoliberalismens fødsel \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Reagan og Thatcher \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Neoliberalismens forgreninger – monetarisme, ordoliberalisme og ordoglobalisme \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Monetarisme og pengemængde \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Monetarisme - og økonomisk politik \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Udbudssiden som økonomiens omdrejningspunkt \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Neoliberalismen i dag \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 18.5 Keynesianisme kontra neoliberalisme - pendulet svinger \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Finanskrisen – gensyn med Keynes \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Coronakrisen – Keynes endnu engang… \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi Appendiks 18.1 Post-keynesianere og nykeynesianere \| ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi 6. Handel og udvikling \| Udviklingsøkonomi 6.1 Ulande og verdenshandel \| Udviklingsøkonomi Den traditionelle og nye internationale arbejdsdeling \| Udviklingsøkonomi Ulandenes rolle i verdensøkonomien \| Udviklingsøkonomi Internationale barrierer for udvikling gennem handel \| Udviklingsøkonomi 6.2 Udviklingsstrategierne \| Udviklingsøkonomi Rostows faseteori \| Udviklingsøkonomi Afkobling \| Udviklingsøkonomi Importsubstitution \| Udviklingsøkonomi Den neoliberale eksportorientering \| Udviklingsøkonomi Udviklingsstaten \| Udviklingsøkonomi 6.3 Landeeksempler \| Udviklingsøkonomi Supplerende stof: Iran war is 'spinning out of control' says Michael Clarke Win-win-møller.docx description Opinion \| The most troubling question from Kevin Warsh’s confirmation hearing DRTV - Landevejens konger: Bisse-Leif DRTV - Landevejens konger: Godt øl i hanerne A Series of Price Shocks That Relate to Inflation DRTV - Landevejens konger: Byttedyr eller rovdyr DRTV - Debatten: Hjem fra fabrikken? Vi lever under evne.docx description Repetitionsgrupper.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Repetition
Indhold	Kernestof: Huskeseddel til skriftlig eksamen i samfundsfag.docx description Supplerende stof: Angst og Den tydelige solsort.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb