Holdet 3x SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Bundgård
Hold 2023 SA/x (1x SA, 2x SA, 3x SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og interesser
Titel 2 Økonomi i et dansk perspektiv del 1
Titel 3 Økonomi i et dansk perspektiv del 2
Titel 4 USA- mellem kontinuitet og forandring
Titel 5 Det skæve Danmark
Titel 6 Integration i Danmark
Titel 7 Grønland og Danmark - i Rigsfællesskabet?
Titel 8 Danmark i Verden
Titel 9 En ny Verdensorden?
Titel 10 USA og Kina- konflikt eller samarbejde?
Titel 11 EU og Rusland- krigen i Ukraine
Titel 12 Globaliseringens vindere og tabere

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og interesser

Socialisering og identitet
- Normer (formelle og uformelle)
- Værdier
- Arenaer
- Primær, sekundær – og dobbeltsocialisering
- Sommerfuglemodellen
- Arv og miljø
- Identitet: Jeg-identiteten, den personlige identitet, den sociale identitet og den kollektive identitet
Grupper og roller
- Sociale roller, rollekonflikter og sanktioner (formelle og uformelle)
- Primære grupper, midlertidige grupper/ neostammer og referencegrupper
- David Riesmans sociale karakterer: det traditionsstyrede, det indrestyrede og det gruppestyrede individ
- Erving Goffman: Frontstage og backstage
Samfundstyper I
- Landbrugssamfundet/det traditionelle samfund
- Industrisamfundet/det moderne samfund
- Informationssamfundet/ det postmoderne samfund
Samfundstyper II
- Anthony Giddens senmoderne samfund: Adskillelse af tid og rum + aftraditionalisering + individualisering +øget refleksivitet + det rene forhold + ekspertsystemer + udlejring af sociale relationer.
- Ulrik Becks risikosamfund: øget risikobevidsthed + manglende tillid til eksperter + den institutionaliserede individualisme
Livsformer
- Den selvstændige livsform
- Lønarbejderlivsformen
- Den karrierebundne livsform
Familien
- Familiens fire grundfunktioner: økonomi, reproduktion, socialisering og følelser.
- Funktionsudtømning af familiens grundfunktioner.
- Lars Denciks familietyper: Team-familien, den patriarkalske familie, svingdørsfamilien og det sociale akvarium.
Kultur
- Hvad er kultur?
- National kultur
- Subkulturer og modkulturer
- Benedict Anderson: Forestillede fællesskaber
- Ungdomskultur og stilfællesskaber
- Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering & potensering.
Kulturmøder
- Integrationsformer: Assimilation, pluralistisk integration og segregation.
- Axel Honneth: Anerkendelse i tre sfærer (Den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære)
Kulturforskelle
- Geert Hofstedes beskrivende kulturbegreb: symboler, helte og ritualer.
- Hofstedes løgdiagram
- Hofstedes 6 kulturdimensioner
Identitetspolitik I
- Hvad er identitetspolitik?
- Køn og ligestilling: Metoo
- Højre- og venstreorienteret identitetspolitik
- Anthony Giddens: Livspolitik og emancipatorisk politik
- Francis Fukuyama: Identitetspolitik er en trussel mod demokratiet
Identitetspolitik II
- Molins model
Politisk deltagelse I
- Kerne- og marginalvælgere
- Nærheds- og retningsprincippet
- Den politiske forbruger
Politisk deltagelse II
- Situationsbunden politisk deltagelse
- Lobbyisme
- Interesseorganisationer
- NGO´er
- Græsrodsbevægelser
Statsborgerskab og medborgerskab
- Grundloven
- Det positive og negative frihedsbegreb
- Rettigheder og pligter
- T.H. Marshall: Civile, politiske og sociale rettigheder
Magtens tredeling
- Magtens tredeling
- Lovgivningsprocessen
- Parlamentarisme (positiv og negativ)
- Folketingets og regeringens opgaver
Demokratiopfattelser
- Hal Koch: Deltagelsesdemokrati
- Alf Ross: Konkurencedemokrati
- Krav til et godt demokrati
- Det deliberative demokrati
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Økonomi i et dansk perspektiv del 1

Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske sektorer
- Udgifter er også indtægter
- Hvad er BNP?
Planøkonomi og markedsøkonomi
- Prisdannelse
- Blandingsøkonomi
Køn og arbejdsmarked
- Horisontal og vertikal opdeling på arbejdsmarkedet
- Problemer ved kønsopdelt arbejdsmarked
- Køn og indkomst
- Aktør- og strukturforklaringer: Årsager til manglende ligestilling
Nuancer i ligestillingsdebatten
- Hvad er ligestilling? Proceslighed vs. resultatlighed
- Problemer med at operationalisere/måle ligestilling?
Arbejdsløshed
- Hvordan måler vi arbejdsløshed?
- Skiftearbejdsløshed
- Hjemsendelsesarbejdsløshed
- Sæsonarbejdsløshed
- Konjunkturarbejdsløshed
- Strukturarbejdsløshed
- Hjælp til arbejdsløse
Betalingsbalance og konkurrenceevne
- Hvad er betalingsbalancen?
- Udlandsgæld
- Betalingsbalancens løbende poster
- Priskonkurrenceevne
- Hvad påvirker konkurrenceevnen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - ormidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Økonomi i et dansk perspektiv del 2

Finanspolitik
- Stram og lempelig finanspolitik
- Stabilitetspagten
Pengepolitik
- Rentens betydning
- Stram og lempelig pengepolitik
- Hvordan føres pengepolitikken?
Valutapolitik
- Devaluering og revaluering
- ERM2
Arbejdsmarkedspolitik
- Flexicurity
- Aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik
- Udfordringer for flexicurity-modellen
Coronakrisen
• Udbudskrise og efterspørgelseskrise
• Den globale økonomi i lockdown
• Konsekvenser af Corona-krisen
Dansk økonomi og Coronakrisen
• Udviklingen i dansk økonomi fra midten af det 20. århundrede til i dag
• Dansk økonomi før Coronakrisen
• Dansk økonomi under Coronakrisen
Udbud og efterspørgsel
• Prisdannelsen
• Politiske indgreb i markedsmekanismen
Den keynesianske skole
• Hvordan kan Coronakrisen håndteres?
• Repetition: Lempelig og stram finanspolitik
• Finanspolitikken i DK
Neoliberale skole/monetarisme
• Hvordan kan Coronakrisen håndteres?
• Pengepolitik og Valutapolitik
• Pengepolitikken i DK
Strukturpolitik
• Hvordan kan Coronakrisen håndteres?
• Arbejdsmarkedspolitik og forskellige former for ledighed
• Post- keynesianere og nykeynesianere
Muligheder og begrænsninger
• EU´s begrænsninger ift. finanspolitikken: Stabilitets- og vækstpagt, Sixpack og Finanspagt
• EU´s begrænsninger ift. pengepolitikken: ERM2
• Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken
Danmark og udlandet
• Repetition: De samfundsøkonomiske mål
• Betalingsbalancen vs. Statsregnskabet
• Udlandsformue og udlandsgæld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - ormidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 USA- mellem kontinuitet og forandring

Amerikansk kultur og værdier
- Hofstedes løgmodel og kulturanalytiske model
- McElroys værdiforestillinger
- Exceptionalisme
Klassestrukturen i USA
- Samfundsklasser i USA
- Rob Henderson: Luksusholdninger/ Luxury beliefs
- Den amerikanske drøm og social arv
- Bourdieus kapitaler og habitus
Forfatning og nat. identitet
Den amerikanske forfatnings kulturelle, politiske og juridiske funktioner
- Amerikansk nationalidentitet
USA’s styreform
- Parlamentarisme vs. præsidentialisme
- Føderal stat vs. enhedsstat
- Pluralisme vs. elitisme
- Deltagelsesdemokrati vs. konkurrencedemokrati
Valgets tale?
-Hvorfor vandt Trump valget?
De politiske partier i USA
- Topartisystemet
- Republikanerne og Demokraterne
- Partiidentifikation
- Amerikansk demokrati i krise?
Moderne politiske partier
- Klassepartier
- Catch all- partier
- Katz & Mair: Kartelpartier
- Issue – ownership
- Molins model
Valg i USA
- Primærvalg og nominerings-kongresserne
- Præsidentvalget
- Valget til Kongressen
De amerikanske vælgere
- Michigan-modellen/partidentifikation
- Issue-voting, herunder nærheds- og retningsmodellen samt positions- og valensissues
-  Trumpismen
Den amerikanske præsident
- Præsidentens beføjelser og begrænsninger
- Præsidentens roller
- ”Checks and balances”
- Præsidentens stab
- Præsidentens relation til Kongressen
Kongressen og Højesteret
- Den føderale lovgivningsproces
- Den amerikanske Højesteret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere 2)anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 3)anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Det skæve Danmark

Klasser og social stratifikation
• Marxistisk klasseteori
• Webers klasseteori
• Socialgruppe- og socialklasseinddeling
• Livsstile
• Mineva- modellen
• Gallup Kompas
Hvem er eliten?
• Johannes Andersen: Den nye elite
Identitet og identitetsdannelse
- Normer, grupper og roller
- Eriksons livsfaseteori
- George Mead: Rolleovertagelse og den generaliserede anden
- Social kontrol og sanktioner
- David Riesman: Traditionstyret, indrestyret og gruppestyret(socialkarakterer)
- Thomas Ziehe: Subjektivisering, ontologisering og potensering
Socialisation
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisation
-Tertiær socialisering?
-Lars Dencik: Arenaer, familietypologier og
”socialisationsmodellen”
-Jürgen Habermas: System- og livsverden, ”family-management” og patologier(meningstab, svækket solidaritet, svækket legitimitet)
Fattigdom og økonomisk ulighed
• Absolut og relativ fattigdom
• Fattigdomsgrænse?
• Peter Townsend: afsavn/deprovation
• Lorenz-kurven og gini-koefficienten
• Livsindkomst
Social arv
- Habitus
- Økonomisk, kulturel, social
   og symbolsk kapital
- Felt
- Chanceulighed
- Push-/pull-faktorer
Den usynlige arv
- Social arv i DK
- Vrooman: Personlig kapital
- Al Gharbi: Symbolkapitalister og moralsk kapital
Den nye ulighed
- Lars Olsen: Nye ikke- økonomiske uligheds faktorer/ressourcebeholdere.
En syg forskel
- Ulighed i sundhed
Forklaringer på fattigdom
- Aktør-forklaringer på fattigdom
- Strukturelle forklaringer på fattigdom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 2)demonstrere viden om fagets identitet og metoder 3)anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Integration i Danmark

Intro til nyt forløb
- Indvandringens historie
- Omfanget af indvandring
Kultur og kulturmøder
-  Hvad er kultur?
- Den snævre kulturopfattelse og  den sociologiske/antropologiske kulturopfattelse (Tylor)
- Det beskrivende kulturbegreb og det dynamiske kulturbegreb
Integration og identitet
- Forskellene på det traditionelle og det senmoderne menneske
- Lasse Dencik: Dobbeltsocialisering
- Individets position i i familien kontra institutioner.
- Jeg-kultur og Vi- kultur.
- Ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet.
Hvad er integration?
- Integration, segregation & assimilation
- Integrationsdimensioner: Kulturel, social, økonomisk & juridisk
- Integrationssfærer: Familie, arbejdsmarked, samfund & stat
Integration og udd.systemet
- Bourdieus: Kapitalformer, habitus, felt, symbolsk vold (Repetition)
- Uddannelsessystemets betydning for integrationen
Indvandring og arbejdsmarked
- Hvad koster indvandringen?
- Indvandreres beskæftigelsesfrekvens
- Indvandrere og de offentlige finanser
Stereotyper og fordomme
- Rosenthal-effekten
- Kushel og Zand: Stereotypitruslen
- Allport: Kontaktteorien
Anerkendelse og integration
- Nordvestundersøgelsen
- Axel Honneth: Anerkendelse (Den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære)
Diskurser i udlændingedebatten
- At lave en diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 2)-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. 3)-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Grønland og Danmark - i Rigsfællesskabet?

Grønlands politiske system
- Selvstyreloven
- Det grønlandske valg
- Parlamentarisme
- Naalakkersuisut (regeringen) og Inatsisartut(parlamentet).
- Politiske partier i Grønland
Grønlandsk identitet
- Personlig identitet, gruppeidentitet, kulturel identitet og national identitet.
- Primær, sekundær og tertiær socialisering
- Identitet i det traditionelle, koloniale og postkoloniale Grønland.
- Robert Petersens to grønlandske identiteter
Grønlandsk økonomi
- Bloktilskud
- Eksport
- Turisme
- Råstoffer
- Fordele og ulemper ved råstofudvinding?
- Kan Grønland leve af råstofudvinding?
Sociale forhold
- Økonomisk ulighed
- Den nye middelklasse
- Selvmordsrate
- Uddannelsessystemet
Alkohol
- Alkoholmisbrug
- Alkoholpolitik
Forholdet mellem Grønlændere og danskere
- Kulturmøde
- Forbindelsen mellem DK og Grønland
- Danskernes syn på Grønland og grønlændere.
Fremtiden for rigsfællesskabet
- Har Rigsfælleskabet en fremtid?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Danmark i Verden

Danmark i verden
- Hvad er udenrigspolitik?
-  DK i det internationale system
- Småstater, mellemmagter og stormagter
- Målsætninger for dansk udenrigspolitik: Sikkerhedspolitiske, økonomiske og værdipolitiske dimension
Magtformer og beslutninger
- Udenrigspolitisk nævn kontra udenrigspolitisk udvalg
- Uni-, bi- og multilateral
- Hard power, soft power og smart power
Institutionelle arenaer
- Dansk interessevaretagelse ift. forskellige niveauer: Globalt, regionalt, atlantisk og nordisk
Tilpasning og aktivisme
- Dualisme i udenrigspolitikken: Aktivisme/internationalisme og tilpasning/determinisme.
- Blød og hård aktivisme.
- Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023-.
- Lars Løkke: "Pragmatisk idealisme"
Hvad er sikkerhedspolitik?
- Definition af sikkerhed
- Det alsidige sikkerhedsbegreb
- 5 sikkerhedsdimensioner
Sikkerhed og trusler
- 6 analyseniveauer ift. sikkerhed.
- Regional sikkerhedskomplekser
- Buzan & Wæver: Overlejring
- Aktør- og strukturtrusler
Trusler mod DK
- Udsyn 2024
Demokrati og svage stater
- Hvad er en svag stat?
- Hvorfor er svage stater et problem?
- Hvorfor er der ikke mere demokrati?
- Danwart Rustows model over 4 faser i demokratiseringsprocessen.
- Kan og bør DK fremme demokrati i svage stater?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold 2)-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed 3)- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 En ny Verdensorden?

Introduktion til international politik
• Aktører i international politik
• Unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet
• Verdensordenens 4 dimensioner: 1)Int. Magtbalance 2)Int. Institutioner
         3)Int. Værdier, normer og regler 4) Int. Økonomi og handel
• Mekanismerne bag magtskifte
• Regionaliseret verdensorden?
Teorier om international politik I
• 5 teoretiske traditioner
• Realismen
• Det anarkiske system
• Magt, magtfordeling og polaritet
• Hård magt
• Rivalisering og magtbalance
• Sikkerhedsdilemmaer
Teorier om international politik II
• Liberalisme
• Svag og stæk liberalisme
• Interdependens
• Internationale organisationer
• Den liberale fredstese
• Blød magt
Teorier om international politik III
• Den engelske skole
• International orden og retfærdighed
• Fælles interesser og værdier
• Fælles normer og regler
• Fælles institutioner
Teorier om international politik IV
• Konstruktivisme
• Sikkerhedsliggørelse
• Københavnerskolens sikkerhedspolitiske analyse
Teorier om international politik V
• Global Politisk Økonomi (IPØ)
• Samspillet mellem international økonomi og international politik
• Overblik over de 5 IP- teorier
En ny verdensorden?
• Den ”gamle” verdensorden
• IP- teoretiske perspektiver på verdensorden
• En liberal eller en post- liberal verdensorden?
Teorikritik
• Kritik af realisme, liberalisme og den engelske skole
BRIKS
• De ikke-vestlige stormagter
• Case: Indien
BRIKS og USA
• Robert Pape: Blød balancering
- Kenneth Waltz: Strukturel/neorealisme
• Økonomisk oprustning
• Bandwagoning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - -anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - orklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 USA og Kina- konflikt eller samarbejde?

Amerikansk udenrigspolitik I
• Hvad er en udenrigspolitisk strategi?
• Analytiske niveauer i udenrigspolitik: System- stats -og individniveau.
• Amerikansk udenrigspolitik ifølge realismen.
Amerikansk udenrigspolitik II
• Amerikansk udenrigspolitik ifølge liberalismen.
• Joseph S. Nye: Soft Power
System og statsniveauet
• Realisme og liberalisme på systemniveau
• Statsniveauet: USA
• Isolationisme(Eksempeldoktrinen) og internationalisme(Missionsdoktrinen)
• Monroe- doktrinen 1823
• Exceptionalisme
• Skoler indenfor amerikansk udenrigspolitik
Individniveauet
• 4 værdisystemer/perspektiver
• Obama: "Don't do stupid shit"-doktrinen
• Trump: America first- doktrinen
• Imperial overstretch
• Overhaler Kina USA?
Kinas potentiale som stormagt?
• 6 dimensioner der definerer en stormagt
Kinas indre udfordringer
• Udviklingens hastighed
• Landets geografiske og befolkningsmæssige størrelse
• Svækkelse af traditionelle normer
• Demografi og ældrebyrde
• Miljø- og klimaproblemer
• Ulighed og fattigdom
• Kommunistpartiets legitimitet
• Stabilitet
• Korruption
Kinas ydre udfordringer
• At sikre stabile og fredelige omgivelser
• At sikre en sund og åben global økonomi, der muliggør fortsat kinesisk vækst
• Risikoen for en frygtreaktion på Kinas fremgang, fra især USA
• At håndtere brændpunkterne i Kinas nærområder
Kina og Afrika
• Infrastruktur
• Investeringer og befolkning
• Afrikansk befolkningstilvækst
• Den nye silkevej
• Den interne modstand
Hvilken international orden?
• Revisionisme vs. Status quo
• Thukydids fælde
Hvad med FN?
• Hvad er en grundnorm?
• Robert Jacksons 3 grundnormer
• Normkonflikter
• Suverænitet (orden) vs menneskerettigheder(retfærdighed)
• R2P
• FN´s midler og handlemuligheder
Betydningen af internationale normer
• Realismens, Liberalismens og Den engelske skoles syn på normernes betydning
Normkampe
• Analysemodel til normkampe
• Case: Libyen og Syrien
• Samuel P. Huntington: Clash of Civilizations
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - orklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed - åvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 EU og Rusland- krigen i Ukraine

EU i international politik
-Det hybride EU
-Funktionalisme, føderalisme og mellemstatslige principper
-EU´s udenrigspolitiske institutioner og processer
Integrationsteorier
• Føderalismen
• Neofunktionalismen
• Liberal intergovermentalisme
• Multi-level governance
• Diffentieret integration
EU´s udenrigspolitik
• Udenrigspolitiske dimensioner
• Tysk udenrigspolitik: Zeitenwende
EU´s relationer
- Bilateral og mulitilateral
-EU og USA
-EU og Kina
-EU og Japan
-EU og Rusland
-EU og Indien/Brasilien
EU-debat
- Vi får besøg af EU- politikere: Forsvar og sikkerhed, Klima og energi, Konkurrence & Migration.
EU som international aktør
-Fredsstøtte operationer
-Udenrigsøkonomi
-Bistandspolitik
-EU´s styrker og begrænsninger
-Danmark, EU og krigen i Ukraine.
Er EU en stormagt?
-Realisternes, liberalisternes og Den engelske skoles syn på EU
-Stormagt vs. arena
Putins første og anden fortælling
-Opgøret med oligarkerne
-Den anti-vestlige udenrigspolitik
-Baggrunden for konflikten i Ukraine
Russisk udenrigspolitik
-Luttwak: Geoøkonomi
-Geopolitik
-Rusland i Østersøen
-Rusland i Arktis
-Rusland i Syrien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - orholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - ormulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 Globaliseringens vindere og tabere

Handelsteorier
- Smith (absolutte fordele)
- Ricardo (relative fordele)
- Hecksche & Ohlin (Faktorudrustning)
- Linders efterspørgselsteori(miljøafstand)
- Krugmans New Trade Theory(Intraindustri trade- stordriftsfordele og forbrugepræferencer)
Klassiske udviklingsteorier
-Kolonier, u-lande, i-lande og n-lande (NIC)
-Fattigdomscirklen
-Rostows faseteori
-Amins center-periferi model
Klassiske udviklingsteorier II
- Kolonier, U-lande, I-lande og NIC-lande
-Fattigdomscirklen
- Rostows faseteori
- Amins center-periferi model
Nyere udviklingsteori
- Inklusive og ekstraktive politiske og økonomiske institutioner
- Acemoglu og Robinson: Why Nations Fail
Udviklingsstrategier
- Afkobling af verdensmarkedet
- Importsubstitution (ISI)
- Neoliberal eksportorientering
- Statsinterventionistisk eksportorientering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå -orklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå -
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde