Holdet 3d BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Vibeke Nina Sterup Petersen
Hold 2023 BI/d (1d BI, 2d BI, 3d BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 VG Boller
Titel 2 Mikroorganismers vækst
Titel 3 Sex- en nyttig opfindelse
Titel 4 1g Fagtur. Natursyn og biodiversitet
Titel 5 Truslen mod den danske natur
Titel 6 Livets vigtige molekyler
Titel 7 Det medicinerede menneske
Titel 8 Min genetiske arv. Hvert menneske er unikt
Titel 9 Krop og træning
Titel 10 Øl
Titel 11 Opsamling
Titel 12 Havet - vores fortid og fremtid FNs verdensmål
Titel 13 De problematiske stoffer Økotoksikologi
Titel 14 Klassisk genetik og populations genetik Del 2
Titel 15 Genteknologiens muligheder
Titel 16 Din indre læge - infektionsbiologi og immunforsvar
Titel 17 Evolution og bioinformatik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 VG Boller

Den perfekte bolle - et engineeringforløb med brødbagning

Eleverne introduceres i forløbet til forskellige faglige tekster og eksperimentelle undersøgelser, som kvalificerer deres viden i forhold til at løse den udfordring der bliver stillet ”At bage den perfekte bolle”, som er en sund, velsmagende fuldkornsbolle.Det er hensigten, at forløbet imødekommer andre elevtyper end mere traditionel undervisning - forløbet er velegnet til ”den legende elev”, der er styret af en eksperimenterende tilgang til læring.
Eleverne arbejder i faste grupper under hele forløbet, i et forpligtende samarbejde med kontinuerligt individuel logbogsføring som dokumentation på deres faglige proces og deres arbejde med deres engineering udfordring.

Engineeringmål  
At eleverne  
○ Arbejder kreativt med naturvidenskab efter engineering metoden for at øge deres motivation for faget
○ Arbejder procesorienteret og får indsigt i, at man via en faglig proces opnår faglig viden, der lever op til fagets faglige mål  
○ Får en oplevelse af at kunne mestre faget - ved at eleverne kan anvende deres faglige viden og de faglige metoder i problemløsningen af udfordringen
○ Arbejder forpligtende med gruppearbejde i et forløb over en længere periode

Kernestof   
○ Hvad er liv?
                ○ Livets tre grundlæggende energigivende processer
                ○ Prokaryote og eukaryote celler med fokus på gærceller
○ Mikrobiel vækst - herunder vækstkurve og vækstfaktorer (temperatur)   
○ Energigivende næringsstoffer: Makromolekyler - herunder fokus på kulhydrater samt overordnet intro til proteiner og fedtstoffer  
                   Fordøjelse
                   Transport over cellemembranen
○ Kost og ernæring - herunder næringsstoffer, sammensætning af kost i forhold til næringsstofanbefalinger,
                   Varedeklaration, GI
○ Blodsukkerregulering
                   Kostfibre og tarmsystem, mikrobiomet i tarmen berøres kort    
○ Biokemiske processer - respiration og gæring  
○ Enzymer - herunder overordnet opbygning og funktion   

Eksperimentelle undersøgelser  
○ Ballonforsøg - gærs respiration med fokus på temperatur  
○ Gæringsforsøg over tid - gærs respiration. Vægttab over tid (Loggerpro)  fokus på temperatur, kurve  
○ Måle på skimmelvækst på en gammel bolle. Mikrobiel vækst
○ Virkning af spytamylase - kvalitativt og kvantitativt forsøg
○ Densitetsmåling af boller til at vurdere luftighed med
○ Sensorisk test af boller
○ Bagning. Opskrifter eleverne selv udvikler og afprøver efter den NV-metode (prototyper)

Materialer -.
Bøger
○ Yubio
                   Biologi i Udvikling
   Artikler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Indslag Medicinsk Museion 09-11-2023
Prøve 24-01-2024
Skr 1 ny VG Boller 23-02-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Mikroorganismers vækst

Supplement til forløbet VG-Boller

Mikroorganismers vækst. Den mikrobielle vækstmodel
Forsøg: Kimfald, skimmelvækst på brød og podning.
Den NV metode

Praktisk/eksperimentelt arbejde:
- Kimfald (teoretisk)
- Mugsvampes udvikling på rugbrød
- Gærvækst
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 2 Kimfald 19-03-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sex- en nyttig opfindelse

Eleverne har arbejdet med begge køns forplantningssystem med særligt fokus på kønshormonernes betydning og regulering. Forskellen på ukønnet og kønnet formering er gennemgået og eleverne har arbejdet med eksempler på  sexsignaler og deres betydning for at sikre afkom.


Fokusområder:
Forløbet:
• De biologiske mekanismer bag forplantningen.
• Kønsorganernes opbygning og funktion
• Hormoner
        Hvad der igangsætter og sker i puberteten, altså viden om kønshormoner, hvor de dannes, og hvordan de virker.
• Kønshormonregulering. Feedbackmekanismer
• Befrugtning og fosterudvikling
• Prævention og sexsygdomme


Praktisk/eksperimentelt arbejde:
Mikroskopering af ovarier og testikler
Graviditetstest
Eleverne kiggede på forskellige præventionsformer i præventionskassen og diskuterede "cases"
Eksempler på sexsignaler i dyreverdenen og hos mennesket

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
- anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
- anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, og etiske problemstillinger med biologisk indhold, og til at udvikle og vurdere løsninger
behandle problemstillinger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 3. Medicinsk abort (prøve) 01-05-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Truslen mod den danske natur

Overdrevet danner basis for den grundlæggende forståelse af økosystemer.

Forløbet inkluderer en ScienceCamp, hvor eleverne undersøger og sammenligner overdrevet på en græsset og ugræsset lokalitet ved hjælp af en palette af forskellige feltundersøgelser. Produktet er en video, hvor eleverne præsenterer deres resultater og diskuterer de anvendte metoder styrker og begrænsninger.


Yubio: 851-863, 876-877, 891, 1268-1302, 1322-1335, 1355-1362, 1374-1376, 1383-1407, 1412-1417.
Biologi i udvikling B-niveau: 115-117, 129-133, 134-137, 141-146, 149-155. Udleveret som kompendiet "Økologi Overdrev Kompendium s. 1-31"
Kompendiet BioScienceCamp med øvelsesvejledninger (alle sider) + Kompendiet fra Ven (alle sider)

* Økosystemers struktur og organisationsniveauer
* Overdrevet som økosystem og konsekvenser ved næringsstofbelastning
* Årsager til eutrofiering og særlige forhold på Overdrevet
* Energistrømme og stofkredsløb
* Fødekæder og fødenet
* Årstidsvariationer
* Feltundersøgelser
* Udvalgte organismers morfologiske (smådyr) tilpasning til deres miljø.
* Naturgenopretning
* Fotosyntese, respiration og nedbrydning
* Biodiversitet
- Succession
-Populationsøkologi og vækstmodeller (Bl.a. Case Harer, agerhøns og Moskusokser)

Undervejs diskuteres forskellige natursyn og naturforvaltningen i Dk især med fokus på den aktuelle rewilding debat og naturnationparker samt menneskets placering og rolle i økosystemet og i forholdet til bæredygtig udvikling.

Praktisk/Eksperimentelt arbejde
Fotosyntese og respiration hos vandpest (BTB)
Biotopundersøgelse
Sammenligning af forskellige økosystemer herunder eksempler på forskellige undersøgelses- og analysemetoder indenfor økologi f.eks biomasse og biodiversitet (forskellige indeks), humusindhold, klorofyl, primær og sekundærproduktion mv

Faglige mål der er arbejdet med i dette forløb:
– gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter, såvel i felten som i laboratoriet, under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed
– bearbejde og fortolke biologiske data
– formidle resultater fra biologiske undersøgelser
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– vurdere konkrete eksempler på anvendelse af biologisk viden
– udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om biologiske sammenhænge med inddragelse af relevante faglige begreber
– have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 2 Planters tilpasninger 09-09-2024
Skr 1 BioCamp 16-09-2024
Skr 3 Mariehøns population ved stikprøver 10-10-2024
Skr 4 Populationsvækst Moskusokser i Grønland 24-10-2024
Skr 3.5. Retteark til Mariehøns 28-10-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Livets vigtige molekyler

I dette forløb arbejdes med livets vigtige molekyler: DNA; RNA og proteiner. Replikation og proteinsyntese.
Forløbet dækker DNA og RNAs opbygning og funktion samt og principperne i mekanismerne for DNA replikation og proteinsyntese samt genregulering

Praktisk/eksperimentelt:
Isolering af DNA

Af faglige mål, er der arbejdet med:
-anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
-udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
- diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
- formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det medicinerede menneske

I dette forløb arbejder vi med nervesystemets opbygning og funktion samt hvordan nervesystemet kan påvirkes af forskellige typer af stoffer.

Forløbet leder op til en case omkring hovedpine, hvor vi zoomer ind på nervesystemets specialiserede del, det nociceptive smertesystem og senere SRO -  hvor eleverne kigger nærmere på acetylsalicylsyrens smertehæmmende virkning i biologi og fremstiller samt oprenser acetylsalicylsyre i kemi.

Forløbet afrundes med at studere forskellige euforiserende stoffers virkning på hjernen, afhængighed og eventuelle skader på hjernen.
Som afslutning på dette miniforløb skal eleverne undervise hinanden i deres undersøgelse.
  
Nervesystemets opbygning
Typer af nervevæv (Neuroner/nerveceller og gliaceller)
Neurons opbygning
Hvilemembranpotentiale, EPSP, IPSP, Aktionspotentialet
Refleksbuer
Blod-hjerne-barrieren

Beløningssystemet og eksempler på stimuli, der påvirker belønningssystemet


Eksperimentelt arbejde
Øvelse: Højre og venstre hjernehalvdel
Øvelse: Tæthed af sanseceller
Øvelse: Nervesignalhastighed



Faglige mål:  
• formulere og analysere biologiske problemstillinger med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk såvel i kendte som i nye sammenhænge
• analysere og vurdere artikler med biologisk indhold
• have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold.
mundtlig formidling med vægt på struktur, faglige forklaringer, argumentation og fagsprog
Kernestof:
• udvalgte dele af menneskets fysiologi herunder neurologiske reguleringssystemer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 5. Prøve del 2. Nikotin 18-12-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Min genetiske arv. Hvert menneske er unikt


Den kønnede formering gør os alle unikke. Vi gennemgår, hvordan vores kønscellers (æg og sædcellen) særlige genetiske materiale bliver skabt gennem meiose (kønscelledeling), så vi bliver forskellige fra vores forældre og vores søskende.

Der er fokus på, hvordan genetiske egenskaber og sygdomme opstår og nedarves via den klassiske genetik. Elevernes har analyseret stamtavler hvor nedarvningen af et og flere gener følges og arbejdet med deres forståelse af, hvordan den genetiske variation følger Mendels love.

Forståelsen af begreberne dominante og recessive egenskaber, genotype og fænotype, homozygot og heterozygot, samt på beregning af sandsynligheder for nedarvning af bestemte egenskaber ved hjælp af krydsnings skemaer har været central. Eleverne har fulgt nedarvning af autosomale og kønsbundne egenskaber/sygdomme gennem generationer.

Praktisk/eksperimentelt:
PTC
Blodtypebestemmelse

Af faglige mål, er der arbejdet med:
-anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
-udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
- diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
- formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Krop og træning

Med udgangspunkt i forskellen på den trænede og utrænede krop har vi arbejdet med åndedrætssystemet, hjerte-kredsløbsystemet og muskler som eksempler på et udvalgte organsystems opbygning og funktion. Katabolismens biokemi er gennemgået og vi har diskuteret, hvorfor vi skal bevæge os for at kunne leve et langt og sundt liv.
Der har været fokus på de fysiologiske områder der kan trænes til bedre kondition og styrke.

Forløbet var optakt til studieturen.
Studieturen var et samarbejde mellem biologi og idræt med fokus på fagenes samspil. Vi undersøgte,
hvordan kroppen responderer på forskellige adventuresport aktiviteter.
I biologi skulle eleverne indsamle data i form af målinger på kroppen, databehandle og forklare deres
resultater. I Idræt skulle Ideindsamle empiri i form af oplevelsesbeskrivelser som blev sammenlignet med
deres målinger fra biologi. Derefter skulle de anvende resultaterne til at foreslå og fagligt begrunde
træningsformer, der kunne øge deres personlige kapacitet/præstation indenfor de(n) valgte
adventuresportaktivitet(er).
Derudover skulle de overveje, hvordan de to fag har arbejdet og hvilken viden der blev skabt.

Berørte områder:
Energi til arbejdet
Kroppens energiforsyning - energistofskiftet herunder kulhydrateres intermediære omsætning- respiration
Aerob og anaerob energiproduktion.
Enzymer
Homeostase
Åndedrætsystemets opbygning
Iltens vej fra luft til celler.
Lungeventilation
Kredsløbets opbygning. Hjertets opbygning og funktion.
Hvile og arbejde
Puls og blodtryk. Minutvolumen
Musklers typer, opbygning og kontraktion
Træningstyper og præstationsevne herunder EPO.

Praktisk/eksperimentelt arbejde:
- Hjertedissektion
- Puls og blodtryk
-Åndedrætsfrekvens
-RQ
- Laktat
- Hæmatokrit
- Peakflow
- Konditest

Der er arbejdet med følgende faglige mål under forløbet:gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter, såvel i felten som i laboratoriet, under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed
– bearbejde og fortolke biologiske data
– formidle resultater fra biologiske undersøgelser i form af journaler og rapporter
– analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
– udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om biologiske sammenhænge med inddragelse af relevante faglige begreber
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 6 Melbillelarvers respiration 06-02-2025
Skr 7 Cellegift 13-03-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Øl

I dette forløb tager vi udgangspunkt i stoffet alkohol (ethanol). Vi starter med at se "Øl er raketvidenskab” om ølbrygning. Vi undersøger, hvordan man bioteknologisk kan producere ethanol ved at brygge vores egen øl og arbejde med bryggeprocessen med særligt fokus på kulhydrater, gær og gæring. Herefter kigger vi på stoffet ethanols særlige egenskaber og hvad der sker i hjernen når man drikker alkohol. Vi ser en udsendelse fra DR2s viden om fra 2008, der omhandler unges festkultur og deres reaktioner efterhånden som deres promille øges samt videoen ”. Eleverne skal opnå en teoretisk baggrund for at forstå hvordan alkohol påvirker hjerne og resten af nervesystemet samt hvordan kroppen reagerer på indtagelsen af alkohol, afhængighed og skader.

Eleverne lærer hvordan øl fremstilles trin for trin. Det teoretiske materiale er understøttet af egen ølbrygning der illustrerer dele af bryggeprocessen. Der indgår også nogle historiske aspekter, der illusterer hvilke konsekvenser bryggerier har haft for bioteknologien i Danmark. Vi afslutter med at kigge på alkohols virkning på krop og hjerne.
Dele af den basale del af stoffet er læst i 1g under forløbene VG-boller og Mikrobiel vækst

Kernestof:
• Gæring/fermentering: Mikroorganismer, herunder deres fysiologi, genetik og livscyklus. Gærvækst/Vækstmodel
        Industriel gæring med fokus på gærcellen som fabrik.
• Carbohydrater: Opbygning og biologisk betydning af kulhydrater
        Strukturen af stivelse. Fysisk/mekanisk og enzymatisk nedbrydning heraf til di og monosaccharider.
        Alkohols egenskaber
• Enzymer: Faglig beskrivelse af enzymerne og fremstilling af deres struktur og funktion
• Udvalgte dele af menneskets fysiologi herunder neurologiske reguleringssystemer


Eksempler på anvendt bioteknologi

Supplerende stof:
Aktuelle eksempler, der belyser biologi som videnskabsfag. Herunder molekylærbiologi og bioteknologi.

Praktisk/Eksperimentelt arbejde:
Ølbrygning
Alkohols betydning for cellemembranen. (Rødbede, spektrofotometri)

Fermenteringsprocesser
Ølbrygning som eksempel
Eksperimenter med gærcellers livsvilkår
Involverede fag
Variabelkontrol
Naturviden- skabelig metode
Laboratorie- teknik

Målet med fermenteringseksperimenterne er at lade eleverne designe en forsøgsrække, hvor de fokuserer på variabelkontrol med systematisk variation af én parameter ad gangen.
Variabelkontrollen er fundamental for al naturvidenskabelig tænkning, hvor der er fokus på årsags-/virknings- sammenhænge. Ofte er det en implicit forudsætning ved alle eksperimenter, og her er målet at gøre det til et eksplicit tema.
Gennemførelsen af eksperimenter giver eleverne en fortrolighed med arbejde i laboratoriet og giver dem en forståelse af den naturvidenskabelige metode, hvor teori og forudsigelser efterprøves med eksperimenter. Eksperimenterne følges op af en databehandling. Det vil sige en analyse af data og beregninger, hvorved man undersøger, om resultatet af målingerne stemmer med de teoretiske forudsigelser.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 8 Prøve ØL 07-05-2025
Skr 7 Alkohol og cellemembraner 08-05-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Opsamling

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 9 Årsprøven 15-05-2025
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Havet - vores fortid og fremtid FNs verdensmål

Havet som økosystem med både global og lokal vinkel med fokus på trusler mod havets økosystem. Eleverne skal kunne bruge deres viden fra den basale økologi fra tidligere og vi arbejder henimod at øge deres faglige sikkerhed inden for deres viden om den biologiske metode samt indgå i den kritisk debat om forskellige forureningsproblematikker og biodiversitetsdiskussionen. I dette forløb er der indlagt en ekskursion til Øresundsakvariet, hvor eleverne skal undersøge havet som økosystem, herunder bl.a. lave hydrografiske undersøgelser samt undersøge forskellige biotopers biodiversitet.

Desuden afsluttes med en CASE: I øvelsen lærer eleverne, hvordan man kan lave prognoser for hvordan invasive arter, vil sprede sig i nye miljøer og problemerne ved dette for miljø, folk og økonomi. Eleverne får viden om hvordan videnskabsfolk bruger viden om cellers respiration, membrantransport og fysiologi til at konstruere eksperimenter, der skal bidrage med information som skal anvendes til at sikre en bæredygtig forvaltning af havets økosystemer.
Omdrejningspunktet er FNs verdensmål 14 og 15.
Kernestof og centrale begreber: Cellebiologi (membranprocesser), biokemiske processer (respiration) og fysiologi (respiration). Hertil indgår en række andre biologiske emner også herunder biodiversitet, økologi og miljøbeskyttelse. Da forløbet er bygget op omkring at præsentere og fortolke data, støtter det særligt op om læreplanens faglige mål relateret til dette.


Fokuspunkter
Økosystemers opbygning
Planter og deres processer. Fotosyntese og respiration
Energi og energiproduktion i økosystemet. Primær og sekundærproduktion
Stofkredsløb C,N og P
Tilpasninger
Populationsstørrelser
Trusler mod havet: Global opvarmning, Eutrofiering og iltsvind
Biotoptyper og fauna i Øresund

Øvelser:
Fotosyntese og respiration med BTB
Planters dilemma med vand
Planters opbygning
Primærproduktion
Krabbes respiration ved forskellige temperaturer
Dissektion af fisk med fokus på tilpasninger
Øresund: Hydrografi og Sammenligning af bundsamfund på sand og ålegræs

Estimering af sort kutlings spredningspotentiale (udregnet ved aerobic scopes - hvilket er en indikator for den fysiologiske ”udgift” forbundet med at skulle tilpasse sig til forskellige saliniteter). Tolerancen blev estimeret ved at måle på 1) procentdelen af kutlinger, der kunne overleve ved forskellige saliniteter, og 2) ændringer i oxygenforbruget,

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr opg 1. Foderudnyttelse hos svin 02-09-2025
Skr 2 Prøve Næringsstoffer og jordbundsøkologi. 02-10-2025
Skr opg 2 Rapport Sortmundet kutling 09-10-2025
Skr 3 Retteark til prøven Dyrkning af hvede 10-10-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 De problematiske stoffer Økotoksikologi

Vi danskere er så giftige, at vi ikke ville blive godkendt som varer i et supermarked! Sådan lyder det fra professor  i miljømedicin Philippe Grandjean.
Der er fokus på forståelsen af, hvordan giftige stoffer kan optages af levende organismer og påvirke både individet men også hele populationer, plante- og dyresamfund og således hele økosystemet.
Eleverne arbejder med forskellige muligheder for at vurdere et stofs giftighed på forskellige organisationsniveauer (individ og økosystem).
Eleverne skal kunne bruge deres viden fra det tidligere økologiforløb, med sætte deres viden ind i en ny kontekst. Yderligere skal eleverne øge deres faglige sikkerhed inden for deres viden om den biologiske metode samt indgå i den kritisk debat om forskellige forureningsproblematikker.
Eleverne arbejder med en case, hvor de skal tage stilling til, om stof X skal godkendes på markedet  - herunder en diskussion af, hvordan man afgør, hvilke stoffer der er farlige og bør forbydes eller reguleres?

Økotoksikologiske test
Bioakkumulering
Biomagnifikation
POP, tungmetaller og hormonforstyrrende stoffer


Øvelser:
Hvor giftig er din yndlingsshampoo?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 4 Shampoo Journal Økotoks 10-10-2025
Skr 5 PFAS 18-11-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klassisk genetik og populations genetik Del 2

Dette forløb bygger videre på forløbet fra 2g: Min genetiske arv, hvor den klassiske genetik blev gennemgået

Eleverne arbejder med mutationer, 2- gens nedarvning og nedarvningstyper, der ikke følger de Mendelske love.
Herefter flyttes fokus fra at følge gener hos individ/familie til at følge gener i populationer. Herunder Hardy Weinberg ligevægt med allel- og genotypefrekvenser.

Forløb dækker:
- Mutationer
- 2-gens nedarvning
. Nedarvningstyper der ikke følger Mendelsk nedarvning f.eks. Epistasi, koblede gener, ufuldendt dominans, ufuldstændig penetrans mv
- Populationsgenetik og Hardy Weinberg ligevægt
- Chi2- test


Praktisk/eksperimentelt:
2- gens udspaltning i majs


Af faglige mål, er der arbejdet med:
-anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
-udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
- diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
- formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 6. HW opgaver 20-11-2025
Skr 7 2-gens nedarvning Rapport 25-11-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Genteknologiens muligheder

Der arbejdes med forståelsen af, hvordan vi kan undersøge og ændre arvematerialet vha forskellige genteknologiske metoder og deres vidtrækkende perspektiver.
Eksempler på forskningsfronten indenfor feltet præsenteres sammen med små etiske diskussioner, hvor eleverne får indblik i hvilke udfordringer der er i forbindelse med udviklingen indenfor genteknologi.

Eleverne har f.eks. set dokumentaren "CRISPR- vi fikser dine gener" og arbejdet med den grundlæggende forståelse af den molekylære funktion af CRISPR/Cas9 og hvordan den kan bruges til at genmodificere organismer og kontrollere geners ekspression. De har set nærmere på firmaet Colossal Bioscience, der arbejder med "de-extinction" (genintroduktion af uddøde arter) og har "genskabt" tre ulveunger" fra den uddøde kæmpeulv (Direwolf) i 2025 vha af CRISPR.

Forløbet inkluderer et miniforløb om retsgenetik og DNA profilering med fokus på, hvordan politiet fik fældet Amagermanden og Philip Westh
(forventet foredrag med retsgenetiker blev dog aflyst)


Genteknologiske grundværktøjer.
Det humane genom og forskellige typer af genetiske test.
PCR og gelelektroforese
Sekvensering af DNA (f.eks. Maxam, Sanger og Shotgun)
SNP og RFLP analyse samt Repetitiv DNA analyse
DNA - biblioteker
DNA chips
Antisense -teknik
Transgene organismer: Gensplejsning og transformation
Retsgenetik og DNA profiler
CRISPR
Epigenetik er kort behandlet
Etiske problemstillinger


Øvelser:
Gentest for Seglcelleanæmi - PCR, Restiktionsenzymer og gelelektroforese
Faderskabsundersøgelse af chimpanser ved mikrosatellit(STR) analyse
CRISPR - genskab en mammut (Papirøvelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve. Genteknologi 22-01-2026
Skr 8. Gentest for sygdom - 05-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Din indre læge - infektionsbiologi og immunforsvar

I dette forløb har eleverne arbejdet med infektionsbiologi med særligt fokus på mikroorganismer, antibiotika, resistensudvikling og immunforsvarets funktion.

Forløbet indledtes med en introduktion til forskellige typer af patogene mikroorganismer særligt bakterier og virus, - herunder deres opbygning og livsprocesser samt virus’ særlige afhængighed af værtsceller.

Immunforsvaret forskellige dele er gennemgået herunder kroppens fysiske barrierer samt cellulære og inflammatoriske responser. Det adaptive immunforsvar er behandlet med særligt fokus på B- og T-lymfocytter, antistofproduktion samt den immunologisk hukommelse. Eleverne har arbejdet med antistoffers struktur og funktion samt deres rolle i infektion og immunitet. I forlængelse heraf blev vaccination behandlet.

I forhold til behandling er eksempler på antibiotikas virkningsmekanismer er gennemgået, herunder hvordan forskellige typer antibiotika kan hæmme bakteriers vækst og overlevelse. Der er arbejdet med antibiotikaresistens som et evolutionsbiologisk fænomen, hvor eleverne skulle forstå mutationers betydning og naturlig selektion som drivkraft bag udviklingen af resistens. Der er således arbejdet med at koble molekylære ændringer til populationsniveau og samfundsmæssige udfordringer.

CASE: VG rammes af ukendt sygdom. Som anvendelsesorienteret element arbejdede eleverne med en case, hvor en fiktiv sygdom rammer skolen.. Eleverne skulle på baggrund af deres viden om mikroorganismer, smitteveje og behandling foreslå forklaringer og løsninger. Dette styrkede elevernes evne til at anvende biologisk viden i nye og virkelighedsnære sammenhænge.

Miniforløbet "Fight the Bite". Her skulle eleverne undersøge og argumentere for, hvordan antistoffer kan bruges til både diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning. Eleverne arbejder praktisk med immunologiske tests og vurderer metoder til diagnosticering og behandling. Fight the Bite arbejdes der med Verdensmål #3: Sundhed og trivsel.
OBS. Eleverne har adgang til til miniforløbets undervisningsmateriale herunder videoer mv under eksamen via linket til Fight the Bite. Det er IKKE muligt at linke til enkeltdele af undervisningsmaterialet.

Fokusområder:
Mikroorganismers opbygning og funktion og formering (fokus på bakterier og virus)
Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
Antibiotika og antibiotikaresistens
Immunforsvaret og immunrespons
Antigener og Antistoffer
Vaccine
PCR identifikation og sekventering
Toksiner (hæmotoksin, neurotoksin, cytotoksin)
ELISA (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay)
LFA-test (Lateral Flow Assay), modgift, specifik immunrespons


Forsøg:
Antibiotikas virkning på forskellige bakterietyper
ELISA og LFA
Mikroorgansimers vækst/  Kimfald, udpladning og podning ( fra C-niveau)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve 24-02-2026
3d BI skr. terminsprøve 24-02-2026
Skr 9. Journal. Antibiotikas virkning på bakterier 09-03-2026
Skr 10 Arbejdsspørgsmål til antistoffer 07-04-2026
Skr 11. Fremlæggelse Influenza 09-04-2026
Skr. 12: Hastevaccine 09-04-2026
Skr 13: Prøve Fight the Bite 16-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Evolution og bioinformatik

Et forløb om evolutionsmekanismer og genernes betydning.
Vi har set nærmere på, hvordan livet er opstået og har udviklet sig på jorden. Vi har arbejdet med forståelsens af, at eleverne selv bærer et aftryk af livets historie, fordi cellernes DNA er grundstenen for alt liv og dermed også en vigtig brik i forståelsen af evolution. De skal forstå, at livets fællesnævner er DNA og den fælles skabelon fra de første celler er ophav til livets mangfoldighed og vigtigheden af denne variation i forhold til naturlig selektion og udviklingen af nye arter. Herunder endosymbiont teorien

Aktuelle eksempler inddraget f.eks. antibiotikaresistens

Eleverne har prøvet at bestemme af slægtskab vha morfologiske bygningstræk og DNA-analyser. Vha afstandsmatricer (UPGMA) og udvalgte computer software med store databaser  (Big data og bioinformatik), har de forsøgt at udregne slægtskabe og opstillet fylogenetiske træer.
- Hvad gamle knogler kan fortælle. Herunder Divergent og konvergent udvikling samt homologe og analoge træk
Evolution og bioinformatik
- Hvad generne kan fortælle om livets slægtskab. Alignments og Dotplots. Det molekylære ur

Mutationer
Variation, selektion og evolution
Homologe og analoge træk.
Fylogeni baseret på homologe træk
Fylogeni baseret på DNA. Alignments
Eksempler på bioteknologiske slægtskabsanalyser ved alignments (Bioinformatik)

Forsøg/Praktisk:
Varmeselektion af jordbakterier
Bakteriers antibiotikaresistens (fra andet forløb)
Analyse af forskellige arters slægtskab ved DNA/protein alignments

Der er arbejdet med følgende faglige mål i forløbet:
- gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter, såvel i felten som i laboratoriet, under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed
– bearbejde og fortolke biologiske data.
– formidle resultater fra biologiske undersøgelser i form af journaler og rapporter.
-  udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om biologiske sammenhænge med inddragelse af relevante faglige begreber.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skr 13 Prøve evolution 07-05-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer