Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Thea Schultz Hansen
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Synd og morale
Titel 2 Taler, sprog og iscenesættelse
Titel 3 1g-skrivekursus
Titel 4 Det moderne gennembrud (VÆRK 1)
Titel 5 Den gotiske fortælling
Titel 6 Skrivekursus i 2g
Titel 7 Den debatterende artikel
Titel 8 Sprogets magt
Titel 9 Romantikken
Titel 10 Dokumentaren (VÆRK 2 & 3)
Titel 11 Tidlig modernisme (VÆRK 4)
Titel 12 Den reflekterende artikel
Titel 13 Eksistentialisme (VÆRK 5)
Titel 14 Sommerfugledalen (VÆRK 6)
Titel 15 Selvfortællinger
Titel 16 DMG - de tre skrivestile
Titel 17 Fortællende journalistik (VÆRK 7)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Synd og morale

Estimat: 60 sider

Synd og morale er et længere forløb, der går på tværs af litteraturhistorien samt genrene, men som gennemgående har synden som tematik.

Vi indleder med at læse syndefaldsmyten fra Første Mosebog og taler om, at denne fortælling synes at have dannet ramme for megen senere litteratur samt fortællinger generelt. Herudover læser vi ”Den lille rødhætte” og taler om, at denne fortælling synes at have referencer tilbage til syndefaldet, men også i sig selv er blevet en historie som mange andre senere fortællinger låner fra. Vi taler løbende om intertekstuelle referencer helt konkret, men desuden at mange tekster ofte har synd over for moral som tematik, at det på tværs af genrer og tid er noget, der er centralt.

For hver gang vi læser en tekst, introduceres vi for henholdsvis genren og/eller den forfatter, der har skrevet den givne tekst (og en del af understående tekster er uden forfattere på grund af deres genre). Vi går som knagerække-læsning kort ind i de forskellige de forskellige litteraturhistoriske perioder, som teksterne hører til. Visse perioder vil vi i løbet af de næste år gå meget mere i dybden med.

Primærlæsning (kronologisk rækkefølge):
  
- ”Syndefaldet af Edens have” fra Første mosebog, kapitel 3.
- Kingo: ”Ked af verden og kær af himmelen”, 1681
- Ludvig Holberg: ”Vi har mest lyst til det forbudte” Uddrag fra essay i ”Moralske tanker”, 1744
- ”Den lille rødhætte” (folkeeventyr, nedskrevet af Brødrene Grimm, 1812)
- ”Jomfruen og dværgekongen” (folkevise, nedskrevet cirka 1880)
- Emil Aarestrup: ”Var det synd?”, 1838
- N.F.S. Grundtvig: ”Gud, vi er i gode hænder”, 1873
- Martin Andersen Nexø: ”Tyvetøs”, 1901
- Karen Blixen: ”Ringen”, 1958

Baggrundslitteratur:  

- ”Moral” og ”morale”. Lex.dk
- Dansksiderne.dk: ”Litteraturhistoriske oversigter”: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3440
- Forfatterweb.dk: ”Martin Andersen Nexø”: https://forfatterweb.dk/oversigt/znexoe00
- Forfatterweb.dk: ”Karen Blixen”: https://forfatterweb.dk/oversigt/zblixen00
- Kristian Bøcker: ”Hvad er synd ifølge kristendommen”. Kristedom.dk, 31. maj 2019
- Knud Michelsen: ”Litteraturens perioder”, Gyldendal.dk, side 29-32, 58-62
- Wikipedia: ”Folkeviser”: https://da.wikipedia.org/wiki/Folkevise
- Litteraturportalen: ”Genrenoter: Folkeviser”. Systime.dk

Links:

- Christian Mathiassen: ”Kingo og barokken”: https://www.youtube.com/watch?v=j9Q55eNfvCc
- Smirnoff-reklame: The apple bite”: youtube: https://www.youtube.com/watch?v=6aLpAVk5u3Y) samt 2 reklamebilleder fra samme Smirnoff-kampagne.
- Mathias Elmonse: ”Der var engang en jæger”. Ekkofilm, 2015: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/der-var-engang-en-jaeger/
- ”Oplysningstiden – Hvad skete der lige der” fra Rather Homemade Productions: https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw

Der skrives forskellige skriftlige små-øvelser samt introduceres til genren "den analyserende artikel".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Taler, sprog og iscenesættelse

Estimat: 60 sider.

Taler, sprog og iscenesættelse er et forløb på tværs af sprog- og mediesøjlen.

Forløbet tager udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af talegenren, men hopper derefter mere konkret ned i lejlighedstaler, nærmere betegnet nytårstaler, som rød tråd, og vi kigger på disse taler ud fra forskellige analytiske betragtninger. Herudover ser vi også talerne transmitteret for at kunne diskutere iscenesættelse samt centrale mediefaglige begreber så som lyssætning og komposition.

Eleverne skriver alle deres egne nytårstaler, som de filmer. Talerne afleveres desuden som aflevering.

Vi arbejder med kommunikation (særligt Cicero), retorik, argumentation og stilistiske virkemidler. Vi taler om personabegreberne (1. 2. 3. persona). Herudover med Goffmans facework-begreb og medieanalytiske begreber, der er centrale for en forståelse af billedsiden.

LÆST TEKST:

Primærlæsning:

- Tine Høeghs nytårstale. DR-byen, 31. december 2020.
- Tessa Ann Fallesens nytårstale: DR-Deadline, 1. Januar 2021
- Glenn Bechs nytårstale: DR-Deadline, 3. januar 2021
- Hendes Majestæt Dronningens nytårstale, 31. januar 2023
- Mette Frederiksens nytårstale, 1. januar 2024

Fremstillinger (baggrundslitteratur):

- Ole Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier”. Systime (e-bog). Afsnit om argumentation, ordvalg, sproglige billeder, retorik, retorisk analyse af taler. Herudover afsnit om filmiske virkemidler og billedanalyse.
- Mads Beyer m.fl.: ”Samfundsfag C”. Systime (e-bog). Afsnit om Erwing Goffman og den forhandlende identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Det moderne gennembrud (VÆRK 1)

Det moderne gennembrud og DHO (VÆRK 2) - primært fokus: litterært forløb

Estimeret sidetal: 180 sider

-----

Forløbet omkring Det moderne gennembrud indeholder flere punkter fra læreplanen: Et forløb, der fordyber sig i en periode, et forløb med fagene dansk og historie samt årets DHO-opgave.

Forløbet indeholder forskellige bud på den såkaldte problemlitteratur og inkluderer bud på tekster med fokus på både den realistiske, impressionistiske og naturalistiske skrivestil. I denne forbindelse kigger vi også på tidens kunst og italesætter også her brugen af ovenstående tre teknikker.

Alle læser det naturalistiske drama "Vildanden" og skriver om dramaet i deres DHO. Fokus for DHOén er elevens egen, men en analyse af Vildanden er et krav- herunder en forståelse for Ibsens særlige ”retrospektive teknik”, de tomme pladser samt en overordnet genreforståelse af det naturalistiske drama. Vildanden adskiller sig fra klassisk problemlitteratur ved at være et såkaldt symbolistisk drama, hvilket skaber sammenhænge med særligt Christensens "Kvinden" som adskiller sig fra alt anden læst litteratur ved inddraget af en tydelig indre monolog og besjælinger.

På den måde har vi i løbet af forløbet haft hænderne i forskellige tendenser inden for perioden.

LÆST TEKST:

Primærlæsning:

Georg Brandes: Af Indledning til emigrantlitteraturen, 1872

Henrik Ibsen: Vildanden, 1884 (værklæsning)

Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød, 1887

Henrik Pontoppidan: Ane Mette, 1887 (OBS: læst i 3g i forløbet: "DMG - de tre skrivestile").

Herman Bang: Impressionisme. En lille replik, 1890

Herman Bang: Den sidste balkjole, 1887

Illa Christensen: Kvinden, 18xx

J. P. Jacobsen: To verdener, 1979

Martin Andersen Nexø: Tyvetøs, 1900


Fremstillinger (baggrundslitteratur):


Ole Schultz Larsen: ”Litteraturens veje”. Systime (e-bog). Uddrag fra afsnit om Det moderne gennembrud (intro, impressionisme, Herman Bang, Skagensmalerne, Jacobsen, Pontoppidan, kvindefrigørelse, sædelighedsfejde og det moderne gennembruds kvinder

Barbara Kjær Hansen m.fl.: ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”. Systime (e-bog). Uddrag fra afsnit om Det moderne gennembrud (Georg Brandes, naturalisme, Darwin, Nietzsche, afsnit om naturalisme, realisme og impressionisme som skrivestile, J. P. Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Henrik Ibsen)

Links:

Søren Vrist Christensen: Det moderne gennembrud: https://www.youtube.com/watch?v=Uy29WdY7TYE


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den gotiske fortælling

Den gotiske fortælling - primært fokus: litterært forløb

Estimeret sidetal: 70 sider

----

Forløbet er et litterært forløb med fokus på gotisk (gyser)-litteratur fra 1800-tallet, heriblandt både dansk, men også amerikansk og engelsk gotik i oversættelse.

De første moduler er en mere generel indføring i gysergenren og har fokus på både gysets særlige referencer til folkeeventyrgenren, til det universelle aspekt ved gys samt kort om gyset som genre i udvikling op til i dag. Vi læser artikler og lytter til en podcast om menneskets grundlæggende fascination af det uhyggelige og gyset som et grundlæggende menneskeligt behov, der vil eksistere på tværs af tid og sted. Her trækker vi en smule på Sigmunds Freuds teorier, blandt andet begrebet ”angstlust” som forklaringsramme.

Selvom den gotiske genre opstår allerede i 1700-tallet, så læser vi alene gotik fra 1800-tallet og trækker dermed tråde til samfundsmæssige tendenser samt den danske ”romantisme”, som vi vender tilbage til senere i 3g. Vi kigger på centrale elementer fra den gotiske gyser, særligt de komplekse modsætningsforhold i teksterne (f.eks. seksualitet vs. dydighed, natten vs. dagen, bygningerne vs. naturbeskrivelser mm.), vi snakker om dobbeltgængermotivet, splittelsesmotivet, fokusset på den stærkt individualiserede hovedkarakter, miljøet som symbolsk afspejling mm.)

Forløbet rundes af med en fremvisning af gyseren ”The Others”, der trods den nyere dato netop låner elementer fra 1800-tallets gotiske litteratur.

Vi anvender som perspektiv til teksterne flere metodiske læsestrategier og læser teksterne ind i en både litteraturhistorisk, psykoanalytisk samt socialhistorisk ramme.

Klassen laver i grupper en lille medieproduktion, hvor de remedierer Stevensons ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde”.


LÆST TEKST:

Primærlæsning:

- Mary Shelley: Af Frankenstein (kapitel 5), 1818 (opr. engelsk)
- Edgar Allan Poe: Berenice, 1835 (opr. amerikansk)
- Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede, 1843 (opr. amerikansk)
- B. S. Ingemann: Glasskabet, 1847
- H. C. Andersen: Skyggen, 1847
- Robert Louis Stevenson: Af Dr. Jekyll og Mr. Hyde, 1886 (opr. Engelsk)


Fremstillinger (baggrundslæsning):

- Gyseren.dk: ”Den gotiske fortælling – et overblik”. Hentet i august, 2025 her: https://gyseren.dk/2021/05/03/den-gotiske-fortaelling-et-overblik/

- Hanne Arnold: ”Det rædselsfulde tiltrækker os”, www.ekkofilm.dk, 19/2-2010

- Jannie Kopp: ”Den gotiske roman”, www.litteratursiden.dk, 1/10-2002.

- Jette Holst: ”Gyset og eventyret”, www.litteratursiden.dk, 2/2-2004.

- Mimi Olsen m.fl.: ”Psykoanalytisk læsning””Dansk i tiden”, Systime (Ibog)

- Nina Kopp: ”Den gotiske roman – forløberen for den moderne gyser”: http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504122339/http://www2.kb.dk/guests/natl/db/bv (tilgået i august, 2021)

- Ebbe krogh og Finn Lykke Schmidt: ”Gysergenren” (side 7-17), Uddrag fra Gys, splat og Freud: Dansklærerforeningens forlag, 1994.

- Ole Schultz Larsen:  Uddrag fra: ”Litterære metoder” (særligt om psykoanalytisk og socialhistorisk metode). Uddrag fra ”Håndbog til dansk”, Dansklærerforeningens forlag

- Ole Schultz Larsen: ”Kunsteventyret” og ”Dobbeltgængermotivet”, Litteraturens veje, Systime

- ”Romantisme”: https://sites.google.com/site/romantikogromantisme/romantisme

- ”Om romantik, biedermeier og romantisme”: http://extranet.uv.khs.dk/materiale/DA_IT_04/pdf/opg-01_tekst3.pdf

Links og film:

- Tristan and the Classics: ”8 aspects of Gothic Books”. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=NULLOYGiSDI&t=25s

- Matt Sears: ”I heard it too”. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=OxRIWBoluzs  

- Michael Molina: ”Ted.Ed: Vampires: Folklore, fantasy and fact”. Hentet her:  https://www.youtube.com/watch?v=_0ThKRmySoU

- “Hvorfor hygger vi os med voldelige film”, Brainstorm-podcast, 17/7-2020

- ”7: Skyggen- Ind i sjælen, ud i verden”, hca.podcast.dk: https://www.hcapodcast.dk/podcast/7-skyggen/

- Alejandro Amenábar: "The Others", 2001.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Skrivekursus i 2g

Vi har et 6 modulers skriftlighedsforløb, der introduceres ved et oplæg af debattøren Anna Sophia Herrmansen. Hun lægger op til, at kvinder er alt for lidt deltagende i offentlige debatter. Dette kontroversielle oplag skal sætte gang i klassens lyst til at debattere, for har Hermansen nu ret i det eller ej? Gennem øvelser om debat og argumentation ender klassen op med at udforme hver deres debatindlæg om emnet.

Forløbet er en slags introduktion til den debatterende artikel. Herudover kan forløbet læses sammen med forløbet "Køn til debat", der er placeret rundt om dette skrivekursus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Sprogets magt

Sprogets magt – et sprogligt og delvist mediefagligt forløb.

Estimeret sidetal: 80 sider.

Præmissen for forløbet er, at alt sprog potentielt indeholder magt, hvis det bruges (eller misbruges) på den strategisk rigtige måde. Sprogets magt handler således grundlæggende om, at afsenderen skal have styr på enten sin faglige kunnen (velfunderet kommunikationssituation, retorisk kunnen, sproglig sikkerhed, god argumentation, høj etos, veltænkt persona mm.) eller have styr på at kunne manipulere sin modtager til at tro, at man som afsender har styr på udsagnet (ved brug af sandagtighed, falske nyheder, dobbeltsprog, ved at udnytte situationsetos, ved at benytte sig af argumenttyper der synes solide, ved at bruge retorisk billedsprog der virker overbevisende mm.).

”Sprogets magt” handler således om, at man kan overtale og overbevise om enhver given påstand, så længe man er dygtig nok til det, og dette altså uanset om man rent faktisk har ret – eller om man er dygtig nok til at spille spillet.

Alle vores tekster har på den ene eller anden måde handlet om nationens tilstand, uanset om det er en pjece om ”prepping” derhjemme, om det er en tale, der ”primer” modtageren til at acceptere en krigserklæring, eller om det er Donald Trump, der i et interview postulerer, at ”fremmede spiser vores katte og hunde”. Alle teksterne har mere eller mindre cirklet rundt om enten noget truende, der ER sket eller noget truende, der potentielt vil ske. Herudover har vi kigget på, hvordan udnyttelsen af sproglig magt er meget forskellig og også er bundet op omkring sproglige og kulturelle diskurser.

Vi har i forløbet berørt de store non-fiktions analysemetoder: kommunikation (herunder Ciceros pentagram), retorik (herunder personabegreberne, appelformer og stilistik), argumentation og diskurs.

Vores fokuspunkter har spændt relativt bredt, og vi har overordnet været inde på følgende:

- Magt i sproget:

o strategiske tricks til at skabe overtalelse f.eks. via eufemismer, dobbeltsprog, udnyttelse af kapital, retorisk overlegenhed mm.)
o Iscenesættelse af afsenderen som et led til overtalelse (personabegreberne, udnyttelse af etos, en stærk fornemmelse af kommunikationssituationen mm.)
o Timing, priming og framing som en del af den retoriske strategi (her brugte vi blandt andet George Bush tale ”Nationens tilstand” til at vurdere disse begreber).

- Nationer i krise:

o forskellige retoriske strategier til håndtering af potentielle kriser (her sammenlignende vi eksempelvis vores egne danske ”prepping-pjece” fra Beredskabsstyrelsen over for et uddrag af den svenske forsvarsministers tale ”Det kan bli krig i Sverige”)

- Nationer i sorg
o her kiggede vi og sammenlignede Helle Thorning Schmidts og Jens Stoltenberg retoriske håndtering af terrorhandlinger – nationer i sorg.

- Manipulation og falske nyheder

o her talte vi om fake news som begreb, om falske eksperter, logiske fejlslutninger, umulige forventninger, cherry picking og konspirationsteorier)
o Løgne, sandagtigheder og fiktionaliseringer (her hørte vi en podcast om netop disse tre, og vi brugte eksempler fra Donald Trumps valgkampagne til at kigge på hans strategiske brug af ”sandagtighed”)

Note: Modulerne om Fake News er varetaget af Tobias Winther, som er tidligere student fra Virum Gymnasium, nu nyuddannet journalist.

LÆST TEKST:

Primærlæsning:

- Beredskabsstyrelsen: ”Forberedt på kriser”, 2024.
- Claus Thomas Nielsen: ”Næstekærlighed og ondskab”. Kristeligt dagblad, 29. september 2015
- George Bush: ”Nationens tilstand” (autoriseret oversættelse fra engelsk). Tale ved kongressen, 20. september 2001.
- Helle Thorning Schmidt: ”Tale ved mindehøjtidelighed på Østerbro”, februar 2015.
- Inger Støjberg: ”Glædelig jul til alle muslimer”. Berlingske Tidende, 27. juli 2014.
- Troels Lund Poulsen ”Orientering om F-35 reservedelslageret i Skydstrup”. Folketingets forsvarsudvalg: 2023-2024, almindelig del – bilag 190.

Baggrundslæsning:

- Birthe Pedersen: ”Sådan blev sproget en politisk slagmark”. Kristeligt dagblad, 25. marts 2019
- Christian Kock: ”Newspeak – toppen af et isbjerg”. Nysprog nu (Modersmålsselskabets årsbog). C. A. Reitzel, 2006
- Jonathan Kolding Karnøe: ”Priming og framing”. Politisk psykologi. Systime.
- John Cook: ”A History of FLICC”. Hentet i august, 2024 her: https://crankyuncle.com/a-history-of-flicc-the-5-techniques-of-science-denial/
- Lisa S. Villadsen: ”Personabegrebet”. Uddrag fra artiklen ”Forstå tekstens dynamik: introduktion til analyse af taler”. Talerskolensroest.dk: https://www.talerskolenroest.dk/undervisning/forsta-tekstens-dynamik-introduktion-til-analyse-af-taler/
- Institut for menneskerettigheder: ”Retningslinjer for debat på sociale medier”. Hentet i august, 2024 her: https://menneskeret.dk/om-os/retningslinjer-debat-paa-sociale-medier
- Pia Friis Jensen: ”Sproget er et skarpladt våben”. Information, 23. december 1997

Links, dokumentarer, podcast:

- American Experience: ”Ich Bin Ein Berliner”. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=2Ha9GJwlus8
- Associated Press: ”Obama Jokes About Birth Certificate Controversy”. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=Gv_44QQMcGo
- CNN Business: ”Donald Trump and the art of bulls#t”. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=425z3OJguwA
- ”Den lodrette sandhed om løgn, usandhed og fiktion”. Podcasten ” Supertanker”: 11.november 2024
- NRK: ”Stoltenberg holdt tale til minde om Utøya ofrene”. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=70PoQaLLD5M
- Folk og forsvar: ”Det kan bli krig i Sverige”. Minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, 2024. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=iyTyi7B_-I4
- Fluffy Serval: ”Bill Clinton: ”I did not have sexual relations with that woman”. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=2gMO7oSlaBw
- ”Kampen om sproget – del 3 ”Magtens sprog””. DR, 2014.
- Rob Logan: ”George Carlin on soft Language”. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=o25I2fzFGoY
- Søren Vrist Christensen: ”Retorik og argumentation – diskursanalyse”. Hentet i august, 2024 her: https://www.youtube.com/watch?v=2HLR5Hmw1ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken

Romantikken - primært fokus: sprogligt og litterært forløb

Estimeret sidetal: 70 sider

-----

Vi indleder denne periodelæsning med at læse tre centrale taler/programerklæringer fra henholdsvis Oplysningstiden, Romantikken og Det moderne gennembrud ud fra den idé, at disse taler (af Kant, Steffens og Brandes) er med til at fremsætte vigtige og centrale nedslag for hver deres periode. Vi læser OGSÅ disse taler for at gennemskue, at enhver litteraturhistorisk periode synes at være en slags antitese til den periode, der ligger forinden den aktuelle– og en slags genetablering af visse elementer fra perioden før denne (i dansktimerne har vi kaldt dette for det svingende pendul). Altså at Det moderne gennembrud eksempelvis reagerer kritisk på romantikkens indadvendte og ikke-kritiske litteratur; at Romantikken reagerer kritisk på oplysningstidens rationelle og realistiske litteraturkrav osv.

Vi gennemgår den lange periode Romantikken og er derfor også nede i flere af dens underperioder; dog er universalromantikken, nyplatonismen og romantismen de tre underperioder, vi dykker mest ned i.  Løbende vurderer vi grundlæggende romantiske elementer som ”det gode, det sande og det skønne”, ånden i naturen, den udvalgte ener, kunstergeniet, naturens betydning mm. og ser på, hvordan synet på blandt andet disse elementer ændrer sig i takt med tiden, der går.

Vi læser tekster, som konkret hører under en af tre ovennævnte underperioder, og tekster der i højere fra ”bare” skaber referencer til periodetræk uden nødvendigvis 1:1 tilhører denne.

Under universalromantikken og universalromantikken har vi selvfølgelig fokus på panteisme, monisme vs. dualisme, den udvalgte ener, kunstnergeniet, det sublime øjeblik mm.

Når vi læser tekster fra romantismen, skaber vi blandt andet perspektiver hen mod forløbet ”Den gotiske fortælling”. Vi genlæser derfor ”Skyggen”. Vi kigger på romantisme som en underperiode til Romantikken (f.eks. ved at snakke om den fortsatte længsel efter noget, et stadig fokus på kunstnergeniet mm.),, men også som en autonom periode, som har sine egne markante og individuelle træk (f.eks. set hos Aarestrup). Vi taler om elementer som det interessante, drifterne, det stærke fokus på indvidet.  

Ved at lytte til moderne genfortolkninger af salmer af Blicher og Ingemann forsøger vi også at bryde lidt fra den lidt kasseformede ”periodelæsning” for i stedet at snakke om universelle temaer som kærlighed og smerte. Her skaber vi også perspektiv til Grundtvig, der med sin kristne romantiske lyrik sætter kristendommen så centralt, at det ligefrem skaber den såkaldte ”grundtvigianisme”.

Vi kigger løbende på periodens malerier.


LÆST TEKST:

Primærlitteratur (sat i kronologisk rækkefølge):


Oplysningstiden:

Immanuel Kant: Af ”Hvad er oplysning” (1784)


Romantikken (hovedforløbet):

Heinrich Steffens: Af ”Indledning til filosofiske læsninger” (1803)

Adam Oehlenschlager: ”Guldhornene”, 1803

A.W. Schack von Staafeldt: ”Platonisme”, 1802

A.W. Schack von Staafeldt: ”Indvielsen”, 1804

A.W. Schack von Staafeldt: ”Ved søen”, 1804

A.W. Schack von Staafeldt: ”Aftenhøjtid”, 1804

B. S. Ingemann: ”Tit er jeg glad”, 1812

Emil Aarestrup: ”Til en veninde”, 1838

Emil Aarestrup: ”Paa Sneen”, 1838

Emil Aarestrup: ”Var det synd?”, 1838

St. St. Blicher: ”Præludium”, 1838

N. F. S. Grundtvig: At sige verden ret farvel, 1845

H. C. Andersen: ”Skyggen”, 1847

H. C. Andersen: ”Skrubtudsen”, 1866


Det moderne gennembrud:

Georg Brandes: Af ”Indledning til emigrantlitteraturen”, 1872



Musik:

B. S. Ingemann: "Tit er jeg glad" formidlet af DR Pigekoret feat. Lau Højen, DR Koncerthuset, 11. november 2016 (fundet på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=N1STFmhMj6c)

St. St. Blicher: ”Sig nærmer tiden (Præludium)” formidlet af Pernille Rosendahl og Henrik Dam Thomsen, DR Koncerthuset, 11. november 2016 (fundet på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=vu2uTmxIbuw)


Fremstillinger (baggrundstekster):

Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens veje, Systime, 2012 (side 146-156, 162-167, 172-179, 192-197

Links mm:

Nasjonal digital læring: ”Platons hulelignelse”. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=K-78YRArwBs

Søren Vrist Christensen: ”Romantikken og universalromantikken”, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Dc0lD6CxFnc&t=2s

Søren Vrist Christensen: ”Nyplatonisme”, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=PKRHpeFuCCc&t=1s

Søren Vrist Christensen: ”Nationalromantikken”, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0

Søren Vrist Christensen: ”Romantisme”: https://www.youtube.com/watch?v=1iVxpqKSObs



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentaren (VÆRK 2 & 3)

Dokumentaren - primært fokus: mediefagligt forløb

Estimeret sidetal: 80 sider

----

Forløbet ”Dokumentaren” introducerer og behandler mediefaglige-analysebegreber, der er centrale for at analysere en dokumentar. Herunder bruger vi en del tid på at tale om autenticitetsmarkører over for fiktionsmarkører, da de film, vi ser i forløbet, netop leger med spændingsfeltet mellem fakta og fiktion.

En gennemgående diskussion i forløbet er således brugen af fiktion i dokumentarfilm, og derfor indleder vi også med at se klip fra to såkaldte ”mockumentaries”.

Vi analyserer og sammenligner to dokumentarfilm (begge som værklæsninger) og ser desuden elementer af andre dokumentarer. Vi læser teori om dokumentargenren såvel som flere kritisk-vurderende artikler om genrens brug af fiktion samt genren placering inden for samtidige tendenser. De film, vi ser, udnytter på forskellig vis brugen af fiktionskoder. Vi diskuterer dette og hvorvidt dette kompromitterer alvorsgraden af de emner, som filmene omhandler.

Forløbet kan læses sammen med forløbet ”Selvfortællinger” (3g), da begge leger med etik og æstetik i forhold til fakta, fiktion og hybridgenrerne (som i litteraturen kaldes for autofiktion).

LÆST TEKST:

Primærlæsning:

- DR-dokumentar: “Den utrolige historie om Alexander Blomquist (del 1), april 2020.
- Joshua Oppenheimer: The Act of Killing”, 2012 (værklæsning)
- Jonas Poher Rasmussen: ”Flugt”, 2021 (værklæsning)
- Michael Graversen: ”Mr. Graversen”, 2022 (filmen er set i helhed til et årgangsoplæg om dokumentargenren, hvor Michael Graversen fortalte om filmen. Vi har ikke arbejdet med filmen som sådan).

Fremstillinger (baggrundstekster):

- Berit Riis Langdahl: Uddrag fra medieanalyse i ”Krydsfelt”, Gyldendal 2017.
- Christian Monggaard: ”Hvor mordere dyrkes som helte”. Information, 1. november 2012
- ”Dokumentarfilm”. www.lex.dk/dokumentarfilm
- Faktakontrakt, fiktionskontrakt og dobbeltkontrakt”. Uddrag fra ”Levende billeder”, Systime.
- Granild og Wolfhagen: ”DOX – forløb i medier” (side 16-22, 33-44, 53-63). L&R, 2016
- Jeppe Mørch: ”BBC redaktør: The Act of Killing er Snuff”. Ekkofilm.dk, 7. februar, 2017
- Katrine Yde: ”Den animerede danske dokumentarfilm ”Flugt” er perfekt filmkunst”. Information, 17. juni 2021
- Kate Ravn og Ole Ravn: ”Forløb i medier (side 72-75). det ny forlag, 2014
- Lise Søgaard: ”Er det 100% virkelighed”. Kristeligt dagblad, 21. juni 2013
- Lise Søgaard: ”Hører skuespil hjemme i dokumentarfilm”. Kristeligt dagblad, 21. juni, 2013.
- Mikkel Stolt: ” Et ordentligt kaos. Om dokumentarfilm, virkelighed og indsigt”. pov.international, 20. februar 2022
- Ole Schultz Larsen: Om Mockumentary, dokumentarfilmstyper, om autenticitetsmarkører og om fakta og fiktionskoder: Uddrag fra ”Håndbog til dansk” om analyse af dokumentarfilm, Systime. https://hbdansk.systime.dk
- Rasmus Elmelund: ”Den gode dokumentarfilm er manipuleret”. Information, 2. november 2011.

Klip:

- Det danske filminstitut: ”Jonas Poher Rasmussen on ”Flee””(2021). Hentet i marts, 2025 her: https://www.youtube.com/watch?v=NhmQqYkWIMQ
- Danish Documentary: Klip fra dokumentarfilmen ”Scandinavian Star”. Hentet i marts, 2025 her: https://www.youtube.com/watch?v=5ha7kEepHfg
- Fusion Division: Klip fra dokumentarfilmen ”Mirror”. Hentet i marts, 2025 her: https://www.youtube.com/watch?v=lCWGTRM66lc
- Spooky Tube: Klip fra spillefilmen: The Blair Witch Project”, 1999. Hentet i marts, 2025 her: https://www.youtube.com/watch?v=5ha7kEepHfg
- Klip fra spillefilmen “AFR”, 2007: https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/afr
- Wideoteka: Klip fra dokumentarfilmen ”Supersize Me”. Hentet i marts, 2025 her: https://www.youtube.com/watch?v=S9__23-zjhM

.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tidlig modernisme (VÆRK 4)

Tidlig modernisme – et sprogligt og litterært forløb

Estimeret sidetal: 220 sider (inkl. værklæsning)

Forløbet ”tidlig modernisme” starter, hvor Det moderne gennembrud slutter. Omkring 1890.

Vi taler om efterspillet af Brandes store problemlitteratursprojekt, om litteraturens reaktion på det moderne gennembruds afslutning, og om hvordan tendenser fra den naturalistiske og realistiske skrivestil fortsætter hen mod det folkelige gennembrud og herefter ud i mange andre tendenser inden for realisme hele vejen til i dag. Vi taler også om, at nye litterære strømninger – særligt blandt yngre kræfter – reagerer som opposition på den realistiske problemlitteratur ud fra den tese, at denne litteratur nu er ”outdated” og ikke imødekommer og anskuer menneskets vilkår i det moderne samfund, som mange af de unge kunstnere iagttager det. Og ud fra denne præmis, når vi til dette forløbs kerne: Opblomstringen af modernisme som modreaktion på den realistiske kunst og som en måde at skrive sig ind i det moderne menneskes modernitetserfaring.

Vi arbejder herefter overordnet med modernisme som genre, heriblandt dens konstante insisteren på at italesætte det moderne menneskes vilkår i et ofte fremmed, meningsløst og fragmenteret samfund. Herudover læser vi os ind i de tre tidlige modernistiske understrømninger: symbolisme, futurisme og ekspressionisme.

Og så læser vi SULT som værk og læser den ud fra den anskuelse, at dens udgivelse i netop 1890 bliver et billede på den nye tids livserfaring. Fortælleren i SULT er sulten efter mere end mad, sulten bliver i stedet et billede på det afsøgende, fremmedgjorte menneske, der både hungrer efter og nærmest dør på baggrund af byen og det moderne samfund. Byen bliver i øvrigt et genkendeligt semantisk felt blandt størstedelen af vores tekstlæsning og hermed fungerer byen løbende råd tråd som et billede på det moderne menneskes modernitetserfaring.

Vi har brugt lidt tid på at kigge på kunst i dette forløb. Værkerne er derfor skrevet ind som læst tekst.

LÆST TEKST:

Primærlitteratur (i kronologisk rækkefølge):

- F. Nietzsche: Uddrag fra ”Således talte Zarathustra - En bog for alle og for ingen”. 1886
- Knut Hamsun: ”SULT”. 1890 (værklæsning)
- Martin Andersen Nexø: Uddrag fra ”Pelle Erobreren” (del 1: Barndom). 1906-1910. OBS_ Teksten er læst som indledende tekstlæsning som en repræsentant for realisme og det folkelige gennembrud.
- Johannes V. Jensen: ”Interferens”. 1906
- Filippo Marinetti: Uddrag fra ”Det futuristiske manifest”. 1909. Læst i ”Litteraturens huse”, e-bog.
- Emil Bønnelycke: ”Århundredet”. 1918
- Emil Bønnelycke: ”Dynamoen”. 1919
- Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål”. 1920
- Rudolph Broby-Johansen: ”FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN”. 1922

Baggrundslæsning:

- Barbara Kjær-Hansen m.fl.: ”Litteraturhistorien på langs og på tværs” (afsnittene ”Det moderne samfund”, ”1900-tallets stilretninger” og ”Tidlig modernisme”. Systime.
- Den nationale scene: ”SULT og modernismen”. Læst her: https://dns.no/skolemateriell/sult/om-knut-hamsun/sult-og-modernismen/
- Ole Schultz Larsen: ”Litteraturens veje”. Siderne i uddrag om Johannes V. Jensen, Emil Bønnelycke, Rudolph Broby-Johansen og Tom Kristensen. Systime (e-bog)
- Ole Schultz Larsen: ”Litteraturens veje”. Side 238-241, 287-289. Systime, xxxx årstal og udgivelse XXX
- Peer E. Sørensen: ”Hamsuns sultekunstner”. Baggrund, 25. april 2015. Læst her: https://baggrund.com/2015/04/15/hamsuns-sultekunstner-en-meget-kort-introduktion-til-knut-hamsun/
- Sidsel Sander Mittet: ”HAMSUN, KNUT – SULT”. Litteratursiden, 30. juni 2024. Læst her: https://litteratursiden.dk/analyser/hamsun-knut-sult#:~:text=Knut%20Hamsuns%20'Sult'%20er%20en,den

Kunst (i kronologisk rækkefølge):

- Edvard Munch: ”Skriget”. 1893
- Edvard Munch: ”Madonne”. 1895—1902
- Erik Henningsen: ”En såret arbejder”. 1895. OBS: Maleriet er ”læst” som repræsentant for det folkelige gennembrud og hermed kontrast til tidlige modernistiske malerier.
- Vilhelm Hammershøj: ”Åbne døre”. 1905
- Egon Shiele: ”Liggende, halvpåklædt pige”. 1911
- Gino Serverini: ”Dynamic Hieroglyphic”. 1912
- Ernst Kirchner: ”Gade”. 1913
- Georg Groszc: ”Selvmord”. 1916
- Jais Nielsen: ”Afgang”. 1918
- Max Bechmann: ”Natten” 1918-1919
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Eksistentialisme (VÆRK 5)

Eksistentialisme - primært fokus: litterært forløb

Estimeret sidetal: 220 (inkl. Værklæsning)

-----

”Eksistentialisme” er et forløb, hvor vi læser tekster, der alle på den ene eller anden måde har et eksistensfilosofisk grundmotiv.

Vi indleder forløbet med en indføring til efterkrigstids-modernisme, særligt 1. fasemodernisme, og læser både en kristen-filosofisk litteratur (Martin A. Hansen og Heretica-traditionen) samt den mere ateistiske litteratur (så som Seeberg og Camus), der i højere grad eksplicit (og ofte intertekstuelt) rækker armene ud mod eksistentiel teori.  Vi læser også Karen Blixens ”Ringen”, der på sin måde både ligner og adskiller sig fra Heretica-generationens andre forfattere. Vi kigger dog på, hvordan både Blixen og Hansen skaber referencer tilbage til en tid før det moderne ved deres brug af besjælinger, deres ahistoriske tidsbilleder og naturens rolle helt generelt.

Vi taler om modernistiske træk helt generelt, vi snakker løbende om begrebet "modernitetserfaring" og kigger også lidt tilbage på tidlige eksistentielle og modernistiske tendenser (med reference til forløbet om ”Tidlig modernisme” fra 2g), og hvilken kobling disse har til eksistentialistisk filosofi (det fragmenterede individ, det eksistentielle vakuum, det fremmedgjorte menneske mm.). Da vi læser efterkrigstids-tekster, er det nærliggende, at den eksistentialistiske ramme også er på denne periode, hvorfor Albert Camus og Jean Paul Sartre er vores teoretiske fundament for filosofien. Dele af Søren Kierkegaards teori bruger vi, når vi læser Heretica.

Alle læser (som værk) ”Den fremmede” af Camus og arbejder grundigt med værket.

LÆST TEKST:

Primærtekster:

Albert Camus: Af ”Sisyfosmyten” (1942) i ”Litteraturens huse”, Systime.

Albert Camus: Den fremmede (org. 1942). Værklæsning.

Jean Paul Sartre: Af ”Eksistentialisme er humanisme” (org. 1946)

Karen Blixen: ”Ringen” (1958)

Klaus Rifbjerg: ”Den største sorg” (1977)

Martin A. Hansen: ”Paradisæblerne” (1953)

Peter Seeberg: ”Hjulet” (1962)

Peter Seeberg: ”Patienten” (1962)

KUNST:

Edvard Munch: ”Aften på Karl Johan” (1892)

Ernst Kirchner: ”Potsdamer Platz” (1914)

Umberto Boccioni (1912)

Palle Nielsen: ”Ligfiskerne. Medmennesket”(1956)

Svend Wiig Hansen: ”Menneskeridt” (1959)


FREMSTILLINGER (BAGGRUNDSTEKSTER):  

Claus Secher: ”Modernitet og modernisme”. Dansklex.dk. Hentet her: https://dansklex.dk/index.php?id=8686

Existentialism. Crash Course Philosphy #16. Hentet fra Youtube i august, 2022: https://www.youtube.com/watch?v=YaDvRdLMkHs

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: ”Modernitet – Modernisme” i ”Litteraturens veje” (ebog). Systime, 3. udgave, 2. oplag, 2012/2013.

Johannes Fibiger og Gerd Lutken: ”Litteraturens veje”, side 329-334, 343-345, 349, 361-362. Systime, 3. udgave, 2. oplag, 2012/2013.

Liselotte Henriksen: ”Eksistentialisme i dansk” (afsnittene: ”Hvad er eksistentialisme?”, ”Albert Camus” og ”Jean Paul Sartre” og uddrag fra ”Den eksistentielle fortælling”). Systime.dk, red. 2023.

Mimi Sørensen og Mads Rangvid: ”Efterkrigstiden. Eftertanke og eksistentialisme” i ”Brug Litteraturhistorien”. Systime.dk

”Modernitet -modernisme”. Faktalink.dk. Hentet her: https://faktalink.dk/emner/modernitet#definition

Rosa Munch Gelardi: Eksistentialisme og absurdisme”. Dansksiderne.dk. Hentet her: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3436
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sommerfugledalen (VÆRK 6)

Sommerfugledalen – primært fokus: sprogligt forløb)
Estimeret sidetal: 60 sider (inkl. Værklæsning)

Sommerfugledalen er et primært sprogligt værklæsningsforløb centreret omkring Inger Christensens digtsamling af samme navn.

Vi læser værket på to måder: På den ene side som en slags endelig afrunding på eksistentialismeforløbet ved at læse Sommerfugledalen som en art ”farvel til modernismen”. På den anden side læser vi værket helt isoleret og autonomt på egne præmisser.

Vi indleder med baggrundsviden om forfatteren og om værket og hopper så ud i læsningen af det svært tilgængelige værk – blandt andet ved hjælp af sommerfuglebilleder samt en podcast med en af Christensens nære venner; Søren Ulrik Thomsen.

Vi læser altså værket ud fra en (sen-)modernistisk og eksistentiel vinkel, men læser også værket nykritisk: hvad gør værket, hvad kan værket, hvilke lyriske begreber er centrale mm.

Vi taler om de grundlæggende menneskelige problemstillinger, som værket inddrager: Liv og død, erindring, tab og livsvalg.


Læst tekst:

Inger Christensen: ”Sommerfugledalen”, 1991 (værklæsning)


Fremstilling (baggrundslitteratur):

Danmarkshistorien.dk: ”Inger Christensen, 1935-2009”. Hentet i oktober, 2022: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/inger-christensen-1935-2009
”Kort om sommerfugle og forvandling”. Skoven i skolen. Hentet her: https://skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/se-sommerfuglens-forvandling
Larsen, Ole Schultz: ”At skabe en verden i sproget” (hele afsnittet) læst i Litteraturens veje (ebog). Systime.dk. Hentet her: https://litteraturensveje.systime.dk/?id=674
Lotte Thyrring Andersen: ”Inger Christensen”. Danmarkshistorien.lex.dk. Hentet her: https://danmarkshistorien.lex.dk/Inger_Christensen,_1935–2009

Kvinde kend din historie (podcast): ”Om Inger Christensen” (s1e12, 27/1-2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Selvfortællinger

Selvfortællinger - primært fokus: litterært og mediefagligt forløb

Estimeret sidetal: 70 sider

----

Forløbet ”Selvfortællinger” fokuserer på den autofiktive genre.

Vi læser om autofiktion fra dets fremkomst i Danmark i 1998, særlig med Hesselholdts værk ”Hovedstolen” og frem til Jørgen Leths digtsamling ”Zombie”, som udgives kort før han i dør i 2025.

Forløbet har et løbende fokus på paratektens betydning for teksterne og for modtagerens læsning af teksterne.
Af overordnede begreber desuden om bla:  performativ biografisme, hovedstolen, dobbeltkontrakten, fiktionalisme, tærskelsituation mv. Af overordnende fokuspunkter taler vi i høj grad om fortælleren over for forfatteren, vi taler om sandhedsværdien over for løgnen, etik over for æstetik og vi taler om kvaliteten af en genre, der kan være svær at forstå. Vi laver i denne forbindelse et perspektiv til vores dokumentarfilmsforløb, der også har haft flere af samme problemfelter og diskussionspunkter,

Vi læser autofiktion ind i forskellige undertendenser (værkerne kan selvfølgelig findes en smule på tværs), herunder barndomstraumer, erindringer og sorg.


LÆST TEKST:

Primærlitteratur:

Christina Hesselholdt: Uddrag fra ”Hovedstolen”, 1998

Glenn Bech: ”FARSKIBET” (uddrag). 2021

Jørgen Leth: ”Kokkens datter” i ”Det uperfekte menneske – scener fra mit liv”, 2005

Jørgen Leth: ”Zombie” (udvalgte digte). Gyldendal, 2025

Naja Maria Aidt: “Har døden taget noget fra dig, så Giv det tilbage – Carls bog” (side 71-75, 131-132). Gyldendal, 2017.

Yahya Hassan: ”BARNDOM” i ”Yahya Hassan – digte”. Gyldendal, 2013.

Yahya Hassan: ”KNÆL FOR MONSUNEN” i Yahya Hassan 2”. Gyldendal, 2019.


Fremstillinger (baggrundstekster):

Anne-Sophie Uldall Petersen: ”Glen Bech. Jeg har følt mig tvunget til at skrive FARSKIBET”. Artikel fra Gyldendal.dk: https://www.gyldendal.dk/artikler/glenn-bech-farskibet
Camilla Schwartz: ”Hvorfor er vi bange for autofiktionen”. Information, 21.oktober, 2009.

Claus Christensen og Peter Jensen:  Introduktionen til ”Livsværk – det selvbiografiske i ny dansk litteratur”
Isabella Viborg Grarup: ”Autofiktion. Når forfatteren bliver den fiktive hovedperson”. Gotutor, 20.09.23. Hentet her: https://gotutor.dk/blog/autofiktion-nar-forfatteren-bliver-den-fiktive-hovedperson

Jan Aasbjerg Petersen: ”Performativ biografisme”, gymdansk.dk, 17. november, 2016. Hentet her: https://www.gymdansk.dk/performativ-biografisme.html

Katrine Haaning m.fl.: ”Autofiktion” og ”Død, tab og sorg” læst i ”De seneste fem års litteratur”. Systime, 2019 (red. 2020)

Mathilde Moestrup: Af ”Glenn Bech: Jeg er jo derude, hvor jeg tænker, at giftig maskulinitet er skyld i verdens ulighed”. Information, 5. marts, 2021.

Litteraturportalen: "Yahya Hassan"

Poul Behrendt og Mads Bunch: ”Autofiktion har knust modernismens facade”, Politiken, 28. april, 2015

Poul Behrendt og Mads Buch: Af ”Selvfortalt. Autofiktion på tværs: prosa, lyrik, teater, film”, Dlf, 2015- side 14-21 + 24-29 (om autofikton og paratekst)

Silas Bay Nielsen og Lasse Bækhus: "Et rablende og poetisk maskingevær. Derfor skrev Yahya Hassan med versaler". dr.dk, 30. april 2020.


Supplerende:

”Det sidste ord – Jørgen Leth”. TV2. 5. oktober, 2025

”Jørgen Leth og Jakob Bro: Må gerne blive væk – fra Zombie”. Jakob Bro. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=4hfkoIfuhKg

”Obama releases Birth Video at The White House Correspondance Dinner, 2011”. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=2bqEn8AXzJ4

”Writer Naja Marie Aidt Turnes the Ultimate Loss into a Literary Masterpiece”. Louisiana Channel. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=l7nxZZlCBKE

”Yahya Hassan Performance Video”. Gyldendal forlag. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=N839DlASGkA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 DMG - de tre skrivestile

DMG – de tre skrivestile – et kort litterært forløb

Estimeret sidetal: 25 sider

Dette to modulers miniforløb er en repetition af de tre skrivestile under Det moderne gennembrud, så altså realisme, naturalisme og impressionisme.  Vi læser om skrivestilene og som ny tekst bruger vi ”Ane Mette” af Henrik Pontoppidan (som repræsentant for særligt realisme).

Vi læser følgende:

Primærlitteratur:

Henrik Pontoppidan: ”Ane Mette” i ”Fra Hytterne”, 1887.


Fremstillingsformer (baggrundslitteratur).

Barbara Kjær Hansen m.fl.: ”Skrivestile og sprog” i ”Litteraturhistorien på langs og på tværs”. Systime, 2012.

Jørn Ingemann Knudsen: ”Litterær impressionisme”. Dansksiderne.dk. Hentet her: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3450

”Stilarter” (maleri) i ”Ind i dansk”. Hentet her: https://indidansk.dk/stilarter-maleri/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Fortællende journalistik (VÆRK 7)

Fortællende journalistik - primært fokus: mediefagligt forløb

Estimeret sidetal: 160 (inkl. værklæsning).

Vi indleder forløbet med et overordnet blik på nyhedsformidling og taler lidt om nyhedsgenren, klassiske nyhedskriterier, nyhedstrekanten og journalistiske autenticitetsmarkører samt journalistisk sprogbrug. Dette fører os videre til den røde tråd for dette forløb: en kritisk vurdering af nyhedsbilledet i dag.
Vi ser en Youtube-video med medieforsker Rasmus Hyllebjerg for at forstå hans kritik af det moderne nyhedsbilledes overfokusering på særlig sensation og konflikt.  Hyllebjerg redegør for lektor i journalistik, Aslak Gottliebs nye nyhedskriterier, de såkaldte fem engagementkriterier – trending, meningsfuldhed, engagement, overraskelse og konstruktivitet – og disse bliver vores afsæt til at komme videre i forløbet. Netop disse fem kriterier er nemlig ifølge Hyllebjerg skabt til at imødekomme den moderne nyhedsbruger, som i højere grad leder efter brugbare nyheder på sociale medier (jf. trending) samt nyheder, der kan serveres mere interessant, personliggjort og løsningsorienteret. Ifølge Hyllebjerg skal man derfor supplere de fem klassiske nyhedskriterier med de fem ”nye” for at overdøve behovet for dramaet i konflikten og dermed få et mere realistisk og helstøbt billede af nyhedsbilledet.

Vi læser Lea Korsgaards bog ”Den der råber lyver” som supplement til Hyllebjerg/Gottlieb og gennemgår de syv kriterier (gode råd) i bogen, hvor Korsgaard en efter en gennemgår, hvad der i hendes vurdering er i vejen med nyhedsbilledet og råd/kriterier til, hvad der i så fald kan gøres ved det. Bogen læses derfor både som en opsang til mediebrugen helt generelt, men også til medier helt overordnet.  

Efter disse modulers kig på nyhedsbilledet samt kritik af nyhedsbilledet, når vi til forløbets genremæssige kerne: den fortællende journalistik. Vi kigger på genren og undergenrerne New Journalism, singlerne/Long Reads og featuren, dog med fokus på de to sidstnævnte, da den røde tråd er det moderne og ikke det historiske nyhedsbillede. Vi læser og analyserer en single fra Zetland og to featureartikler, herudover lytter vi til en Genstart-podcast, som i høj grad også benytter sig af den tredje fortællemåde, herunder den såkaldte Hey-You-See-So-model, som vi bruger en del tid på at snakke om.

Vi arbejder grundigt med disse tre artikler både ud fra nyhedskriterierne og vores viden om den fortællende journalistik, men laver også sproglige analyser af dem med fokus på kommunikation, argumentation og retorik, herunder stilistiske virkemidler såsom scenisk fremstilling. I denne forbindelse kigger vi en smule på pressefotoet som en del af den tredje fortællemådes fremstillingsform.

Og så diskuterer vi artiklerne i kontekst til Hyllebjerg/Gottlieb og Korsgaard. Efterlever den fortællende journalistik de krav, som de tre stiller – eller falder de også i de fælder, som der netop kritiseres. På den måde spindes der tråd fra den indledende kritiske vurdering til den afsluttende analytiske læsning.

LÆST TEKST:

Primærlæsning:

Emilie Uttzon Carlsen: ”Ny bred aftale gør folkeskoler mobilfri”. DR.DK, 30. september, 2025 (læst som introtekst, ikke som fortællende journalistik)

Lea Korsgaard: ”Den der råber lyver”, Zetland m.fl., 2017. Værklæsning.

Martin Gøttske: ”På flugt fra Ukraine side om side med kampvogne, luftalarmer og eksplosioner”. Information, 4. marts, 2022.  

Poul Høi: ”Hun malede et hjerte på sin negl, fordi hun elskede sit liv. Nu afslører video, hvordan russiske soldater gjorde en ende på livet. Berlingske Tidende, 14. april, 2022.

Torben Sangild: ”Jeg er ved at miste håbet. Hvem kan give mig det tilbage?”. Zetland, 20. september, 2024.

Fremstillinger (baggrundslitteratur):

Charlotte Knutzen: ”Når virkelighedens historier bliver fortalt med fiktionens greb”. Lixen.dk: https://lixen.dk/naar-virkelighedens-historier-bliver-fortalt-med-fiktionens-greb/

Fortællende journalistik. Gymdansk.dk: https://www.gymdansk.dk/fortaeligllende-journalistik.html

Jan Aasbjerg Petersen m.fl.  Store uddrag fra ”Avisens genrer” læst i ”Dansk i tiden. Grundbog og antologi”. Systime (e-bog), 2022.

Lars Kabel: ”Singlen skaber ny journalistisk fortællelyst”. Retorikforlaget. 1. september, 2015: https://www.retorikforlaget.se/singlen-skaber-ny-journalistisk-fortaellelyst/

Palle Weis: ”Journalistik under pres”. Information, 26. marts 2008.

”Pressefoto”. Ind i dansk, 2022: https://indidansk.dk/pressefoto-genretraek/

Selma Marthedal: ”Mainstreammedier må finde kreative formater, der appellerer til unge nyhedsbrugere”. Information, 11. maj 2023.


Andre formater:

”Hitlers lille penis”. Genstart, 4. januar, 2026: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/hitlers-lille-penis-11802650003

Lea Korsgaard: “Den der råber lyver”. Youtube, 13. september 2017. Hentet i marts 2026: https://www.youtube.com/watch?v=fQtJ0rdcqG0

Rasmus Hylleberg: Et opgør med de gængse nyhedskriterier. Hentet i marts 2026:  https://www.youtube.com/watch?v=ShZCYNmfbQw

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer