Holdet 2024 ol/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ol/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Daniel Angelo Wittrup
Hold	2024 ol/c (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion
Titel 2	Hellenere og barbarer
Titel 3	Drama
Titel 4	Filosofi
Titel 5	Græsk skulptur
Titel 6	Den homeriske helt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion RESUME Kort introduktion til den antikke historie og kultur. Holdet er blevet introduceret til de faget oldtidskundskab og har arbejdet med de vigtigste græske guder. Derudover er holdet arbejdet med få nedslagspunkter i antikkens historiske. PROBLEMSTILLINGER Den græske opfattelse af (by)staten i forhold til den moderne opfattelse af staten FAGLIGE MÅL ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Fagbegreber: - Polis
Indhold	Kernestof: Paideia - Grundbog i oldtidskundskab; sider: 6-9 Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen s. 11; 14-21
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Pararbejde Projektarbejde

Titel 2	Hellenere og barbarer HELLENERE OG BARBARER RESUME I dette forløb har klassen læst historien om kong Kroisos, hvor der har været fokus på begrebet lykke. Hvad er lykke? Og hvad kendetegner et lykkeligt menneske? Klassen har desuden reflekteret over, hvad de betegner som lykke - hvornår er de lykkelige? Skæbnens (og Oraklet i Delvis) betydning for Herodot har også været et tema i undervisningen. Klassen har desuden læst uddrag af Perserkrigene, hvor fokus har været på barbaren Xerxes. klassen har set på, hvordan han er fremstillet ved at foretage en personkarakteristik af ham. Horodots fremstilling af grækerne samt barbarerne har været et tema i dette forløb. Hvordan fremstillingen af et "vi" konstrueres ud fra et "de" - dvs. hvordan fremstillingen af grækerne konstrueres via fremstillingen af barbarerne. PROBLEMSTILLINGER - Hvad er lykke? - Forholdet mellem barbari og civilisation - Hvordan konstruerer vi et dem og os FAGLIGE MÅL ̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur ̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter ̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag Basistekst: Thure Hastrup og Leo Hjortsø: Herodot i udvalg, 8. udg., Gyldendal, 1979 s. 7-27 (I, 1-153) s. 49-51 (VII, 32-60) s. 53-55 (VII, 134-136) s. 60-66 (VII, 201-213) Perspektiverende tekster: - Ole Høiris: Den evige barbar, Kristeligt Dagblad, 30.12.11 - Kort uddrag fra filmen 300 Supplerende tekster: Aischylos' Perserne v/Niels Møller, Gyldendal, 1962, vers 145-183; 549-562 Fagbegreber - Historie - Lykke som livstilfredshed - Hedonistisk lykke - Eudaimonisk lykke - Hybris - Nemesis - Moira - Tyke - Sofrosyne - Ate - Oraklet i Delfi - Historiefaglighed i 1800-tallet - Orientalisme - Autopsi Omfang ca. 25 sider
Indhold	Kernestof: Paideia - Grundbog i oldtidskundskab; sider: 61-71 Holger Friis Johansen: Fri Mands Tale; sider: 163-165 Hastrup, Thure & Hjortsø, Leo: HERODOT I UDVALG, Gyldendal; sider: 7-27, 49-51, 53-54
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	Drama DRAMA RESUME Klassen her læst og analyseret Sofokles' tragedie "Antigone". Undervisningen har kommet ind på tragediens centrale temaer, og vi har i den forbindelse talt om den retfærdige skæbne. Vi har desuden diskuteret, om man skal følge en uretfærdig lov eller en retfærdig leder. Hvad kendetegner en retfærdig leder? Og bør individerne være loyale over for bystaten eller slægten? Klassen har desuden arbejdet med en personkarakteristik af Kreon og Antigone og set på, hvordan de adskiller sig fra hinanden. PROBLEMSTILLINGER - Skæbne over for retfærdigheden - Skal man følge en uretfærdig lov eller uretfærdig leder? FAGLIGE MÅL ̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur ̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster ̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter ̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster BASISTEKST Sofokles: SOFOKLES' ANTIGONE (Due), Aarhus Universitetsforlag; sider: 15-74 PERSPEKTIVERENDE TEKST Søren Kierkegaard - Det antike Tragiskes Reflex i det moderne Tragiske FAGBEGREBER: De store Dionysier Prólogos: Párodos: Stásimon (pluralis: stásima): Epeisódion (pluralis: epeisódia): Stikomytia Éxodos: Koryfaíos Hypokritaí Protagonistés Korégos Liturgi Téatron Skéne Párodoi Orkestra Proskenion Mímesis Mýtos Étos Peripéteia Anagnórisis Hamartia Éleos Fóbos Kátarsis De tre enheder Eksposition Désis Peripeti Lysis Omfang ca. 60 sider
Indhold	Kernestof: Sofokles: SOFOKLES' ANTIGONE (Due), Aarhus Universitetsforlag; sider: 15-56, 58-64 Paideia - Grundbog i oldtidskundskab; sider: 115-116
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Forelæsninger Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Titel 4	Filosofi FILOSOFI RESUME Forløbet startede med at fokusere på, hvordan, hvornår og hvorfor filosofien opstod i grækenland. Derefter fulgte en kort introduktion til naturfilosofferne og deres grundprincip. Efter denne indledning har klassen læst Sokrates' forsvarstale, hvor fokus har været på, hvordan Sokrates' forsvarer sig selv imod anklagerne. I den forbindelse har klassen set på de gamle (herunder Aristofanes' skyerne) anklager og de nye anklager. Fokus har også været på, hvordan Sokrates vil hjælpe sine medborgere til at få en filosofisk indsigt, og klassen har i den forbindelse arbejdet med den rolle, som Sokrates mener, at han er blevet tildelt af guden. Hulebilledet er blevet anvendt til at fortolke Sokrates' rolle i at hjælpe borgerne i Athen med at blive oplyst. Afslutningsvis har klassen arbejdet med Nietzsches syn på Platons filosofi. PROBLEMSTILLINGER - Findes der sand viden? Sand viden og relativisme - Hvad er retfærdighed? - Skal de uddannede have mere magt? FAGLIGE MÅL ̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur ̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster ̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter ̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster Basistekst Sokrates' forsvarstale i Foss, Otto & Krarup, Per: PLATONS SKRIFTER, Munksgaard; sider: 22-63 Perspektiverende tekster Friedrich Nietzsche: Afgudernes ragnarok. Gyldendal 1999, s. 34-37. Oversat af Jens Erik Kristensen og Lars-Henrik Schmidt. Er fornuften kilde til viden, DR2, 2000 Supplerende tekster: Staten X,612E Fagbegreber Filosofi Mytos Logos Overgangen fra mytos til logos Naturfilosofferne Arké Sofisterne Relativisme Dialektiké tékne (dialektik) Doxa Élenkos Aporía Episteme Det godes idé Idéernes verden Fænomenernes verden Anamnese Maieutik Sofia Andreia Sofrosyne Areté Det apollinske princip Det dionysiske princip Perspektivisme Overmennesket Omfang ca. 60 sider
Indhold	Kernestof: Paideia - Grundbog i oldtidskundskab; sider: 137-142, 154-156 Foss, Otto & Krarup, Per: PLATONS SKRIFTER, Munksgaard; sider: 12-19, 22-63 Kasper Larsen & Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi – Mennesket i verden, Systime, iBog, 2018 Kasper Larsen & Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi – Mennesket i verden, Systime, iBog, 2018 "Friedrich Nietzsche – mennesket som viljen til magt"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 5	Græsk skulptur GRÆSK SKULPTUR RESUME Formålet med dette forløb er, at give eleverne en indføring i den græske (og romerske) skulpturs historie. Fra den arkaiske periodes stilistiske fremstilling af den nøgne mandekrop over den klassiske fremstilling af det ophøjede menneske til den hellenistiske periodes udtryksfulde og følelsesfulde menneske. Der sættes særligt fokus på idealmennesket, den mandlige nøgenhed og udviklingen i fremstillingen af kvinden. PROBLEMSTILLINGER - Hvad kendetegner det ideelle menneske? - Hvad er smukt? FAGLIGE MÅL ̶ beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur ̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag SKULPTURER Sounion kouros Kritios drengen Peplos-koren Vognstyreren fra Delfi Bronzestatue fra Riace - statue A Bronzestatue fra Artemision Spydbæreren/lansebæreren Den sandalbindende Nike Parthenon-frisen, (vestfrisen ryttere) Hermes og Dionysosbarnet Afrodite fra Knidos Laokoon Sovende satyr Prima Porta-statue PERSPEKTIVERENDE VÆRKER David af Giovanni Lorenzo Bernini Gående mand af Alberto Giacometti LITTERATUR Paideia - Grundbog i oldtidskundskab s. 47-53 (Arkaisk periode) s. 129-135 (Tidlig klassisk periode) s. 129-135 (højklassisk periode) s. 171-175 (senklassisk periode) s. 201-204 (Hellenistisk periode) s. 247-252 (Romersk periode) Marie Kluge og Katja Holm: Kunsten at se på skulptur, Systime - Antik reception Omfang ca. 20 sider
Indhold	Kernestof: Paideia - Grundbog i oldtidskundskab; sider: 93-96, 129-135, 171-175, 201-204
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Individuelt arbejde Pararbejde Projektarbejde

Titel 6	Den homeriske helt DEN HOMERISKE HELT RESUME Klassen har set filmen "Troja" 2004 som introduktion til historien om den trojanske krig og dens persongalleriet. Klassen har læst uddrag af Iliadens 1. og 3. sang, hvor fokus har været på konflikten mellem Achilleus og Agamemnon. I tredje sang har klassen foretaget en personkarakteristik af Paris og Menelaos og set på, hvem der bedst lever op til at være en helt. Ligeledes er 22. sang læst med fokus på, hvordan Hektor og Achilleus bliver fremstillet, og hvordan de lever op til helteidealerne. Klassen har også læst uddrag af Vergils Aeneides 2. sang. Her har fokus været på, hvordan grækerne og trojanerne bliver fremstillet i dette værk - herunder hvordan man kan karakterisere Neoptolemus. Som perspektiverende værk har klassen læst et kort uddrag af Miguel De Cervantes' Don Quijote - i den forbindelse har vi set på, hvordan han er fremstillet som en "helt". Desuden har klassen arbejdet med, hvordan heltebegrebet har udviklet sig fra antikken over renæssancen og romantikken og indtil i dag. Afslutningsvis har klassen reflekterer over, hvad der ifølge dem kendetegner en helt. PROBLEMSTILLINGER - Hvad kendetegner en helt? - Hvilke egenskaber skal en helt have? - Hvilke værdier kan give heltestatus - i antikken og i dag? FAGLIGE MÅL ̶ analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur ̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster ̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter ̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster BASISTEKST Iliaden v/Otto Steen Due 1. sang v. 1-222 3. sang, v. 1-94; 326-454 22. sang Aeneiden v/Otto Steen Due 2. sang v. 434-558 PERSPEKTIVERENDE TEKSTER Filmen Troja, 2004 Miguel De Cervantes: Don Quijote kap. 8 (s. 70-76) v/Iben Hasselbalch, Gyldendal, 2000 Supplerende tekster: Odysseen VIII, 69-99 FAGBEGREBER Epos daktylisk heksameter prooímion musepåkaldelse. Epiteton ornans Homeriske lignelser Formelvers Rapsode Patronymikon Det homeriske spørgsmål areté Timé Kléos De kykliske digte Pietas (fromhed) Virtus (mod) Fides (troskab) Constantia (ligevægt) Den heteronome helt Den autonome helt Postkonventionelle etikker (moderne helt) Helt Antihelt Modhelt Omfang ca. 40 sider
Indhold	Kernestof: Paideia - Grundbog i oldtidskundskab; sider: 11-19, 33-37
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb