Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
Lærer(e)
|
Pernille Borch Vinther
|
Hold
|
2024 ol/f (3f ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1 KUNST :: Skulptur
Forløbet strækker sig fortløbende over hele året. Vi læser om perioderne og analyserer skulpturer hovedsageligt fra arkaisk, klassisk og hellenistisk tid.
Desuden ekskursion til Glyptoteket med rundvisning i den arkaiske, klassiske, hellenistiske og romerske samling. Her særligt fokus på periodetræk og den romerske portrætkunst.
ANALYSEREDE SKULPTURER:
Arkaisk: ('Paideia s. 50-51)
- Sounion-kouros ('Paideia' s. 50)
- Anavyssos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Aristodikos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Berliner-koren ('Paideia' s. 51)
- Peplos-koren ('Paideia' s. 51)
- Kore fra Akropolis ('Paideia' s. 51)
Klassisk:
Tidlig:
- Kritios-drengen ('Paideia' s. 95)
- Vognstyreren ('Paideia' s. 96)
- Diskoskasteren ('Paideia' s. 98)
- Zeus/Poseidon ('Paideia' s. 98)
Høj:
-Spydbæreren ('Paideia' s. 135)
Sen:
- Hermes med Dionysosbarnet ('Paideia' s. 171)
- Afrodite fra Knidos ('Paideia' s. 172)
- Skraberen ('Paideia' s. 172)
- Apollon Belvedere ('Paideia' s. 175)
Hellenistisk:
- Laokoon ('Paideia' s. 201)
- Galler, der dræber sig selv og sin hustru ('Paideia s. 203)
- Nike fra Samothrake (Paideia s. 204)
- Fuld, gammel kone (Paideia s. 204)
- Bokseren (Paideia s. 205)
- Afrodite og Pan
Romersk:
- Prima Porta (Paideia s. 248)
- Kejser Claudius (Paideia s. 248)
Desuden har vi set på perspektiverende materiale fra middelalder, renæssance, barok, nyklassicisme og moderne tid, herunder:
- Komparativ analyse af Augustus Prima Porta, Michelangelos 'David' og Thorvaldsens 'Jason' (som klassicistiske strømninger), samt Botticellis 'Venus'
- Antiklassicistiske motiver: Venus med den blomsterudsmykkede tavle. Illustration fra Ovide Moralisé (ca. 1480), Bernini 'Pluto & Proserpina' (1621-22), Keith Vaughan 'Kouros' (1980) og Kviums 'Blindt billede' (1991-1992)
SUPPLERENDE MATERIALE:
B. Andreasen & J.R. Poulsen "Paideia - grundbog til oldtidskundskab' (Systime 2012)
- S. 45-53: Minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk tid (ca. 2000-480 f.Kr.)
- s. 93-100: Tidlig klassisk tid (480-450 f.Kr.) (8 s.)
- s. 129-136: Højklassisk tid (450-400 f.Kr.) (8 s.)
- s. 171-176: Senklassisk tid (400-323 f.kr.) (6 s.)
- s. 201-206: Hellenistisk tid (323-31 f.Kr.) (6 sider)
- s. 247-254: Romersk tid (753 f.Kr.-476 e.Kr.) (8 s.)
Fich, H. et al. 'Græsk kunst' s. 286-295 (reception af græsk skulpturkunst - middelalder, barok, renæssance, nyklassicisme og moderne tid)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Færdiggør nærlæsningen af Od. I, 11-87 (i vedhæftet skema til nærlæsning, som I påbegyndte i mandags)
-
Od I 11-87 nærlæsning.docx
-
I modulet: Læsning af Od., V, 1-115
-
Od. V, 116-227 - Lyt til min op- og nærlæsning af lektien i den vedhæftede screencast
-
Od. VI, 1-185 - lyt til min oplæsning (15 min. i vedhæftet fil)
-
Od. VI, 186-331
-
Læs Homers Odyssé VIII, 521-586 + IX, 1-38
-
Læs Odysséen IX, 105-249
-
Gode 3.f,I skal arbejde selv i dette modul. I linket til OneNote herunder finder I en guide til, hvad I skal gøre i modulet. Følg vejen fra post 1 til post 5 - vær opmærksom på, at der er noget, der skal afleveres inden kl. 13.20. God arbejdslyst :)
-
Læs artiklen 'Har vi et ringere demokrati end de gamle grækere?' (vedhæftet PDF)
-
LÆS: Thiedecke 'Drømme eller mareridt' s. 9-11 (i vedhæftet PDF)
-
Jeg indleder i dag samtaler om faglig trivsel i oldtidskundskab. Jeg har vedhæftet et foto med en skabelon for samtalerne. Kig på det og forbered kort punkt a. (ca. 3 min/elev)
-
Læs Herodot 'Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd' (vedhæftet) Herodot intro+tekst.pdf
-
Til i dag skal I læse en meget berømt tale, nemlig Perikles' gravtale. I skal først læse introduktionen til forfatteren, baggrunden og teksten s. 27-30 og herefter skal I læse selve teksten s. 77-86 GRUNDIGT (intro+tekst vedhæftet her i PDF):
-
Læs Polybs tekst om 'Styreformernes kredsløb' (vedhæftet)
-
Læs om klassisk tid, herunder tidlig-, høj- og senklassisk tid i vedhæftede pdf:
-
Paideia s. 101-111 (om Dionysosfesten, Dionysosteatret og tragediegenren) (vedhæftet)
-
TIL JER, DER IKKE HAR FÅET BOGEN - teksten kan findes her:
-
Individuel opgave - Ødipus' prologos.docx
-
Garff, Alex + Hjortsø, Leo: SOFOKLES: ØDIPUS (Garff/Hjortsø), Gyldendal; sider: 14-29, 32-42, 45-55, 73-95
-
Genlæs jeres opgavebesvarelser fra i mandags til tragediens prologos - vi gennemgår det i dag.
-
Ødipus 1 epeisodion.mp4
-
Ødipus v. 512-646.mp4
-
Ingen lektie
-
Dem, der var fraværende i går: Det er vigtigt, I får læst lektien til modulet i går, før I læser lektien til i dag. Ellers får I ikke den rette sammenhæng i historien med.
-
Der kommer en quiz om de aristoteliske dramabegreber, så der er meget godt lige at læse op på dem inden modulet.
-
Læs Thiedecke 'Ansigt til ansigt med grækerne' s.16-19 (vedhæftet) + BESVAR SPØRGSMÅL UNDER 'ELEVFEEDBACK' PÅ MODULET HER
-
Læs: Paideia s. 201-206 (vedhæftet)
-
Læs vedhæftede korte tekst og svar på de tre spørgsmål, der står efter teksten:
-
I modulet læses Seneca brev 61
-
Læs Paideia s. 159-163 (vedhæftet)
-
Seneca brev 13 (læses i modulet)
-
Læs Seneca brev 9 (vedhæftet)
-
I modulet læses 'Paideia' s. 164-165 (om epikuræisme)Paideia s. 163-165 epikuræisme.pdf
-
Læs Senecas brev 12 (vedhæftet)
-
1. Færdiggør teksten om epikuræisme og skemaet med sammenligning af stoicisme og epikuræisme (begge vedhæftet)
-
2. Læs: Uddrag af Epikurs brev til Menoikeus, redigerbart format.docx
-
Læs 'Græsk kunst' (Fich et al.) s. 286-296 om receptionen af den græske skulpturkunst (vedhæftet)
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
39 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
2 EPOS: Odysseus og kvinderne
Efter dette forløb har eleverne
• kendskab til de 12 olympiske guder samt deres embeder efter at have arbejdet selvstændigt i et projektpræget forløb med at lave materiale og holde oplæg om hver deres gud løbende i forløbet.
• kendskab til, hvad en myte er, dens formål og særlige karakteristika set i modsætning til logos
• indgående kendskab til det homeriske spørgsmål, Odysseens overlevering samt eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Odysseen.
- herunder: epitet, patronymikon, formelvers, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse.
• indgående kendskab til Odysseus som helt, som han fremstilles i Odysseen samt indgående viden om de homeriske helteidealer herunder: det dobbelte univers med heltene (timé, kleos og areté) og guderne (antropomorfisme, teofani, gudernes sympatier og antipatier) samt xenia-begrebet.
• kendskab til de forskellige kvinderoller i Odysseen, som de kommer til udtryk i scenerne med Kalypso, Nausikaa og Penelope.
• kendskab til mykensk tid, og de er således i stand til at sætte de helteroller, vi møder, i relation til den historiske kerne og samfundsstrukturen på dette tidspunkt.
BASISTEKST:
Homers Odyssé (oversættelse v. Otto Steen Due 2002)
- 1. sang v.1-87
- 5. sang v.1-227
- 6. sang v. 1-331
- 8. sang v. 521-586
- 9. sang v. 1-38 + 105-412
- 23. sang v.153-255
Omfang: 40 sider
SUPPLERENDE STOF:
Perspektivering:
Kavafis 'Ithaka' (1911)
Realia:
- Andreasen/Poulsen ’Paideia – grundbog til oldtidskundskab’, Systime 2012, s. 10-13, 16-30.
- Lærerproduceret ark om xenia
- Lærerproduceret noteark med navne på guder og helte hos Homer.
De sange, der ikke læses, læses der referater af efter Paideia s. 20-21.
Omfang: 30 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Færdiggør nærlæsningen af Od. I, 11-87 (i vedhæftet skema til nærlæsning, som I påbegyndte i mandags)
-
Od I 11-87 nærlæsning.docx
-
I modulet: Læsning af Od., V, 1-115
-
Od. V, 116-227 - Lyt til min op- og nærlæsning af lektien i den vedhæftede screencast
-
Od. VI, 1-185 - lyt til min oplæsning (15 min. i vedhæftet fil)
-
Od. VI, 186-331
-
Læs Homers Odyssé VIII, 521-586 + IX, 1-38
-
Læs Odysséen IX, 105-249
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
3 STYREFORMER til debat
Med moderne udgangspunkt i perspektivteksten.
Efter dette forløb har eleverne
- kendskab til det athenske demokratis opståen og dets væsentligste institutioner, herunder 500mandsrådet, folkeforsamlingen og enkelte embedsfunktioner
- viden om de forskellige syn på demokratiet, som det kommer til udtryk allerede i antikken hos de læste forfattere
- diskuteret forskellige og ligheder mellem det repræsentative demokrati og det direkte demokrati
KERNESTOF
- M.H. Hansen "Kilder til Demokratiet i Athen" (2007)
o s. 25-27 (Om Herodot og forfatningsdebatten) tekst s. 73-77
o s. 27-30 (Om Thukydid og Perikles) tekst s. 77-86
- Kragelund 'Græske historikere'
o s. 110-115: Polyb af 'Roms historie' - uddrag af 6. bog: 'Om styreformernes kredsløb'
PERSPEKTIVERENDE STOF
Rasch-Christensen, Anders 'Har vi et ringere demokrati end de gamle grækere?' Jyllandsposten, aug. 1998
SUPPLERENDE STOF
Thiedecke 'Drømme eller mareridt' (2006) s. 9-12
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
4 DRAMA :: Ødipus
Formål
Efter formålet har eleverne
- fået kendskab til kontekst for det antikke drama herunder dionysosfesterne, teatrets opbygning, særkender for hhv. tragedie- og komediegenren.
- fået kendskab til de tre store tragediedigtere Aischylos, Sofokles og Euripides – deres forskelle og ligheder.
- fået kendskab til Aristoteles dramateori, herunder begreberne mythos, ethos, peripeti, anagnorises, kataris, mimesis samt set dem i anvendelse på Sofokles’ tragedie Ødipus.
- læst størstedelen af Sofokles’ tragedie Ødipus samt om myten bag.
- opnået grundlæggende kendskab til klassisk tid og læst 'Ødipus' som udtryk for Athens deroute i løbet af klassisk tid
- set forbindelsen fra det antikke drama og tragedien til den moderne roman med jeg-fortæller
Materiale
Basistekster
· Sofokles Ødipus (ovs. Garff & Hjortsø, Gyldendal 1982) (1. og 3. stasimon - læst i lærerproduceret referat)
Perspektivtekst:
Max Frisch af: "Homo faber", Gyldendals Bekkasinbøger (udg. 1966) s. 83-85 (1957) - fokus;
- tematiske ligheder: blindhed > < syn, skæbnetroen, Faber = Ødipus (den tragiske helt)
- indholdsmæssige ligheder; barnet, der overlevede på trods, det utilsigtede incestuøse forhold
Genremæssige- og fortællermæssige forskelle: drama > < roman, replikudveksling > < jeg-fortæller
Supplerende
· Lærerproduceret oplæg om det græske drama og tragediegenren med udgangspunkt i s. 101-109 i Paideia.
· Lærerproduceret introduktionshandout om myten og de væsentligste personer + Kahootquiz
· Om Aristoteles’ dramateori s. 115-116 i Andreasen og Refslund Poulsen Paideia
- Om klassisk til s. 16-19 i Thiedecke 'Ansigt til ansigt med grækerne' (1996)
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs om klassisk tid, herunder tidlig-, høj- og senklassisk tid i vedhæftede pdf:
-
Paideia s. 101-111 (om Dionysosfesten, Dionysosteatret og tragediegenren) (vedhæftet)
-
TIL JER, DER IKKE HAR FÅET BOGEN - teksten kan findes her:
-
Individuel opgave - Ødipus' prologos.docx
-
Garff, Alex + Hjortsø, Leo: SOFOKLES: ØDIPUS (Garff/Hjortsø), Gyldendal; sider: 14-29, 32-42, 45-55, 73-95
-
Genlæs jeres opgavebesvarelser fra i mandags til tragediens prologos - vi gennemgår det i dag.
-
Ødipus 1 epeisodion.mp4
-
Ødipus v. 512-646.mp4
-
Ingen lektie
-
Dem, der var fraværende i går: Det er vigtigt, I får læst lektien til modulet i går, før I læser lektien til i dag. Ellers får I ikke den rette sammenhæng i historien med.
-
Der kommer en quiz om de aristoteliske dramabegreber, så der er meget godt lige at læse op på dem inden modulet.
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
5 FILOSOFI :: Det gode liv
FILOSOFISK SØJLE
Hvad er det gode liv?
Formål:
Forløbets sigter efter at udforske begrebet ”det gode liv'. Med udgangspunkt i en kort moderne tekst, søges en grundigere undersøgelse af begrebet ved læsningen af udvalgte græske og især romerske filosoffer. Forløbet har således til formål at kortlægge den antikke især hellenistiske forståelse af, hvad det gode liv indeholder, og sammenligne denne med den moderne europæiske.
Faglige vinkler:
Vi har arbejdet med forskelle og ligheder mellem stoikernes og epikuræernes verdensopfattelse, skæbnesyn, opfattelsen af menneskets fri vilje. Begreberne fata, fortuna, logos, fysis, affectus, ratio, ataraxia, stoisk ro, den stoiske vismand, autarkeia har været anvendt i nærlæsningen af kernestoffet.
Materiale:
Kernestof:
Seneca, Brev 61
Uddrag af: Seneca, brev 9, 12 og 13
Uddrag af: Epikur, brev til Menoikeus
Perspektiverende stof:
Svend Brinkmann af 'Stå fast' - om forskellen på 'at komme om ved' og 'at klare det'.
Supplerende stof:
Paideia s. 159-166
Metode:
Forløbet indledes induktivt med en åben diskussion om, hvad der kendetegner et godt liv, og hvad eleverne forstår herved. Diskussionen tager udgangspunkt i den moderne perspektivtekst, der behandler temaet ud fra et moderne perspektiv.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65398736738",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65398736738",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65398736738"
}