Holdet 2024 ol/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Borch Vinther
Hold 2024 ol/k (3k ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 KUNST :: Skulptur
Titel 2 2 EPOS: Odysseus og kvinderne
Titel 3 3 STYREFORMER til debat
Titel 4 4 DRAMA :: Ødipus
Titel 5 5 FILOSOFI :: Det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 KUNST :: Skulptur

Forløbet strækker sig fortløbende over hele året. Vi læser om perioderne og analyserer skulpturer hovedsageligt fra arkaisk, klassisk og hellenistisk tid.

Desuden ekskursion til Glyptoteket med rundvisning i den arkaiske, klassiske, hellenistiske og romerske samling. Her særligt fokus på periodetræk og den romerske portrætkunst.

ANALYSEREDE SKULPTURER:
Arkaisk: ('Paideia s. 50-51)
- Sounion-kouros  ('Paideia' s. 50)
- Anavyssos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Aristodikos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Berliner-koren ('Paideia' s. 51)
- Peplos-koren ('Paideia' s. 51)
- Kore fra Akropolis ('Paideia' s. 51)

Klassisk:
Tidlig:
- Kritios-drengen ('Paideia' s. 95)
- Vognstyreren ('Paideia' s. 96)
- Diskoskasteren ('Paideia' s. 98)
- Zeus/Poseidon ('Paideia' s. 98)

Høj:
-Spydbæreren ('Paideia' s. 135)

Sen:
- Hermes med Dionysosbarnet ('Paideia' s. 171)
- Afrodite fra Knidos ('Paideia' s. 172)
- Skraberen ('Paideia' s. 172)
- Apollon Belvedere ('Paideia' s. 175)

Hellenistisk:
- Laokoon ('Paideia' s. 201)
- Galler, der dræber sig selv og sin hustru ('Paideia s. 203)
- Nike fra Samothrake (Paideia s. 204)
- Fuld, gammel kone (Paideia s. 204)
- Bokseren (Paideia s. 205)
- Afrodite og Pan

Romersk:
- Prima Porta (Paideia s. 248)
- Kejser Claudius (Paideia s. 248)

Desuden har vi set på perspektiverende materiale fra middelalder, renæssance, barok, nyklassicisme og moderne tid, herunder:
- Komparativ analyse af Augustus Prima Porta, Michelangelos 'David' og Thorvaldsens 'Jason' (som klassicistiske strømninger), samt Botticellis 'Venus'
- Antiklassicistiske motiver: Venus med den blomsterudsmykkede tavle. Illustration fra Ovide Moralisé (ca. 1480), Bernini 'Pluto & Proserpina' (1621-22), Keith Vaughan 'Kouros' (1980) og Kviums 'Blindt billede' (1991-1992)


SUPPLERENDE MATERIALE:
B. Andreasen & J.R. Poulsen "Paideia - grundbog til oldtidskundskab' (Systime 2012)
- S. 45-53: Minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk tid (ca. 2000-480 f.Kr.)
- s. 93-100: Tidlig klassisk tid (480-450 f.Kr.) (8 s.)
- s. 129-136: Højklassisk tid (450-400 f.Kr.) (8 s.)
- s. 171-176: Senklassisk tid (400-323 f.kr.) (6 s.)
- s. 201-206: Hellenistisk tid (323-31 f.Kr.) (6 sider)
- s. 247-254: Romersk tid (753 f.Kr.-476 e.Kr.) (8 s.)

Fich, H. et al. 'Græsk kunst' s. 286-295 (reception af græsk skulpturkunst - middelalder, barok, renæssance, nyklassicisme og moderne tid)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2 EPOS: Odysseus og kvinderne

Efter dette forløb har eleverne
• kendskab til de 12 olympiske guder samt deres embeder efter at have arbejdet selvstændigt i et projektpræget forløb med at lave materiale og holde oplæg om hver deres gud løbende i forløbet.
• kendskab til, hvad en myte er, dens formål og særlige karakteristika set i modsætning til logos
• indgående kendskab til det homeriske spørgsmål, Odysseens overlevering samt eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Odysseen.
- herunder: epitet, patronymikon, formelvers, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse.
• indgående kendskab til Odysseus som helt, som han fremstilles i Odysseen samt indgående viden om de homeriske helteidealer herunder: det dobbelte univers med heltene (timé, kleos og areté) og guderne (antropomorfisme, teofani, gudernes sympatier og antipatier) samt xenia-begrebet.
• kendskab til de forskellige kvinderoller i Odysseen, som de kommer til udtryk i scenerne med Kalypso, Nausikaa og Penelope.
• kendskab til mykensk tid, og de er således i stand til at sætte de helteroller, vi møder, i relation til den historiske kerne og samfundsstrukturen på dette tidspunkt.


BASISTEKST:
Homers Odyssé (oversættelse v. Otto Steen Due 2002)
- 1. sang v.1-87
- 5. sang v.1-227
- 6. sang v. 1-331
- 8. sang v. 521-586
- 9. sang v. 1-38 + 105-412
- 23. sang v.153-255

Omfang: 40 sider

SUPPLERENDE STOF:
Perspektivering:
Kavafis 'Ithaka' (1911)

Realia:
- Andreasen/Poulsen ’Paideia – grundbog til oldtidskundskab’, Systime 2012, s. 10-13, 16-30.
- Lærerproduceret ark om xenia
- Lærerproduceret oversigt over navne på guder og helte hos Homer.

De sange, der ikke læses, læses der referater af efter Paideia s. 20-21.

Omfang: 30 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 STYREFORMER til debat

Med moderne udgangspunkt i perspektivteksten; er der nok borgerinddragelse i moderne repræsentative demokratier? Har det moderne demokrati spillet fallit?

Efter det forløb har eleverne
- kendskab til det athenske demokratis opståen og dets væsentligste institutioner, herunder 500mandsrådet og folkeforsamlingen samt det athenske demokratis mest grundlæggende principper
- viden om de forskellige syn på demokratiet, som det kommer til udtryk allerede i antikken hos de læste forfattere
-       diskuteret forskellige og ligheder mellem det repræsentative demokrati og det direkte demokrati

KERNESTOF
M.H. Hansen "Kilder til Demokratiet i Athen" (2007)
o s. 25-27 (Om Herodot og forfatningsdebatten) tekst s. 73-77
o      s. 27-30 (Om Thukydid og Perikles) tekst s. 77-86
- Kragelund 'Græske historikere'
o s. 110-115: Polyb af 'Roms historie' - uddrag af 6. bog: 'Om styreformernes kredsløb'


PERSPEKTIVERENDE STOF
Rasch-Christensen, Anders 'Har vi et ringere demokrati end de gamle grækere?' Jyllandsposten, aug. 1998

SUPPLERENDE STOF
Thiedecke 'Ansigt til ansigt med grækerne' (1996) s. 17-19
Thiedecke 'Drømme eller mareridt' (2006)  s. 9-12
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 DRAMA :: Ødipus

Formål   
Efter formålet har eleverne
- fået kendskab til kontekst for det antikke drama herunder dionysosfesterne, teatrets opbygning, særkender for hhv. tragedie- og komediegenren.
- fået kendskab til de tre store tragediedigtere Aischylos, Sofokles og Euripides – deres forskelle og ligheder.
- fået kendskab til Aristoteles dramateori, herunder begreberne mythos, ethos, peripeti, anagnorises, kataris, mimesis samt set dem i anvendelse på Sofokles’ tragedie Ødipus.
- læst størstedelen af Sofokles’ tragedie Ødipus samt om myten bag.
- opnået grundlæggende kendskab til klassisk tid og læst 'Ødipus' som udtryk for Athens deroute i løbet af klassisk tid
- set forbindelsen fra det antikke drama og tragedien til den moderne roman med jeg-fortæller
 
Materiale    
Basistekster
· Sofokles Ødipus (ovs. Garff & Hjortsø, Gyldendal 1982) (undtaget 1. og 3. stasimon - læst i lærerproduceret referat)
 
Perspektivtekst:
Max Frisch af: "Homo faber", Gyldendals Bekkasinbøger (udg. 1966) s. 83-85 (1957) - fokus;
- tematiske ligheder: blindhed > < syn, skæbnetroen, Faber = Ødipus (den tragiske helt)
- indholdsmæssige ligheder; barnet, der overlevede på trods, det utilsigtede incestuøse forhold
Genremæssige- og fortællermæssige forskelle: drama > < roman, replikudveksling > < jeg-fortæller

Supplerende
· Lærerproduceret oplæg om det græske drama og tragediegenren med udgangspunkt i s. 101-109 i Paideia.
· Lærerproduceret introduktionshandout om myten og de væsentligste personer + Kahootquiz
· Om Aristoteles’ dramateori s. 115-116 i Andreasen og Refslund Poulsen Paideia
- Om klassisk til s. 16-19 i Thiedecke 'Ansigt til ansigt med grækerne' (1996)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5 FILOSOFI :: Det gode liv

FILOSOFISK SØJLE
Hvad er det gode liv?

Formål:
Forløbets sigter efter at udforske begrebet ”det gode liv'. Med udgangspunkt i en kortere moderne tekst, søges en grundigere undersøgelse af begrebet ved læsningen af udvalgte græske og især romerske filosoffer. Forløbet har således til formål at kortlægge den antikke især hellenistiske forståelse af, hvad det gode liv indeholder, og sammenligne denne med den moderne europæiske.

Faglige vinkler:
Vi har arbejdet med forskelle og ligheder mellem stoikernes og epikuræernes verdensopfattelse, skæbnesyn, opfattelsen af menneskets fri vilje. Begreberne fata, fortuna, logos, fysis, affectus, ratio, ataraxia, stoisk ro, den stoiske vismand, autarkeia har været anvendt i nærlæsningen af kernestoffet.

Kernetekster:
Seneca brev 5 og 41 (ROMERSK)
Epikur 'Brev til Menoikeus'
Lukrets fra 'Om verdens natur' 2, 1.61 (om nydelse som det højeste gode)

Supplerende:
- Andreasen og Poulsen 'Paideia' s. 138-139, 159-165
- Brinkmann, S. 'Stå fast' s. 16-18
- Politiken podcast - introduktion til bredden i den græsk/romerske filosofi: https://politikenhistorie.dk/podcast/gamlegraekere/art7725844/Videnskabsfolk-filosoffer-historikere
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer