Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Camilla Ehlers-Kock
|
|
Hold
|
2024 ng/f (2f ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Møns klint - et møde mellem fortid og nutid
Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weischel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred.
Eksperimentelt arbejde:
Øvelse: Fossilbestemmelse i klasselokalet
Ekskursion med feltarbejde ved Møns Klint
Øvelse: Med kridt og granit
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vulkaner og jordskælv - Hvor rammer katastroferne?
Kernestof:
-Jordens opbygning. Bjergarter og mineraler med særligt fokus på granit og basalt Wegeners kontinentaldrifts teori og den pladetektoniske model. Eksempler på fænomener der knytter sig til de forskellige pladegrænser med fokus på jordskælvs opståen, registrering og lokaliseringsmønstre samt dannelse af forskellige typer af vulkaner men også
bjergkædedannelse og andre fænomener der knytter sig til de forskellige typer af pladegrænser. Arbejde i Google Earth med tegning af høldeprofil af den Midt Atlantiske Oceanryg samt bestemmelse af vulkantyper ud fra form.
Analyse og tolkning af data om det globale jordskælvsmønster i forhold til placering, styrke og dybdeforhold. Tsunamibølger og deres konsekvenser.
Eksperimentelt arbejde:
Massefylde af granit og basalt
Tolkning af et seismogram og bestemmelse af lokalisering og Richtertal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvorfor er der monsunregn i Indien om sommeren?
Temperatur, strålingsbalance og årstidernes gang samt termiske tryk og vind.
Det globale vindsystem med særligt fokus på forholdene omkring Ækvator.
Vindfænomener herunder sø og landbrise samt monsunvind. Nedbørsdannelse og nedbørstyper. Definitioner på Klima- og plantebælter samt tolkning af hydrotermfigurer.
Øvelser:
Opvarmning af "land" og "hav" (Journal)
Dannelse af regndråber (journal)
Forsøg med sky i en flaske
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvordan skal vi skaffe fremtidens energi?
Vi har i dette forløb arbejdet med:
Dannelse af olie og naturgas. Eleverne har konstrueret egne forsøg for at se nærmere på oliens migration.
Overblik over verdens ressourcer og reserver af de 3 fossile brændsler. Derudover har vi arbejdet med DK's udledning af CO2 fordelt på sektorer og DK's energikilder.
Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og global opvarmning, samt klimaændringer i før-, nu- og fremtiden. Vi har desuden arbejdet med konsekvenser af global opvarmning og fokus har været på grønlandspumpen og havstigninger som følge af smeltning af is, herunder positive og negative feedback-mekanismer. Vi har diskuteret fordele og ulemper ved vedvarende energikilder generelt og fokuseret på mulighederne i vindenergi i DK.. Afslutningsvis har vi kigget på IPCC´s klimascenarier og arbejdet med FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren og diskuteret hvorvidt disse ved hjælp af klimaaftaler kan opnås.
Øvelser:
Oliens migration
Grønlandspumpen
Havstigninger og forskellen på smeltning af havis og indlandsis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan kan man forhindre oversvømmelser i Virum?
I dette forløb har eleverne arbejdet med løsningen på problemstillingen: Hvordan kan man undgå oversvømmelser i Virum. Eleverne har arbejdet med et selvvalgt område i lokalområdet som de selv har udpeget som oversvømmelsestruet ved hjælp af GIS (bluespot). Eleverne har placeret og kortlagt opførslen af et vejbed i deres område. Vi har arbejdet med, hvordan man sammensætter en god filterjord herunder forskelle på lerjord og sandjord. Desuden har vi haft fokus på de positive effekter et vejbed med filterjord og vegetation har på vandbalancen og vandets kredsløb. Eleverne har lavet nedsivningsforsøg med lerjord og sandjord.
Kernestof og supplerende stof:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, herunder:
-Fordampning
-Nedbør
-Overfladisk afstrømning
-Underjordisk afstrømning
-Infiltration
Jordbundsforhold:
-Porøsitet
-Permeabilitet
-Kornstørrelsesfordeling i jord (tekstur)
-pH´s betydning i forhold til næringsstoffers tilgængelighed og jordens struktur samt forhold for mikroorganismer
-Ionbinding i ler og humus overfor sand
-Krummestruktur og enkeltkornstruktur
Eksperimentelt arbejde:
Nedsivningsforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65398798002",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65398798002",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65398798002"
}