Holdet 2024 ng/h - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Pia Aaes-Jørgensen
Hold	2024 ng/h (2h ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Møns klint - Hvad er der sket?
Titel 2	Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen
Titel 3	Hvordan opstår monsunen i Indien?
Titel 4	Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet?
Titel 5	Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Møns klint - Hvad er der sket? Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weichsel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Her kan desuden nævnes 3 principper, som eleverne har stiftet bekendtskab med gennem arbejdet med Møns Klint - nemlig, aktualitetsprincippet, superpositionsprincippet og princippet for horisontale lag. Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred. Forsøg: Fossiljagt i klasselokalet og undersøgelse af, hvorvidt skrivekridt og granit er porøse Ekskursion: Møns Klint
Indhold	Kernestof: Nyt år, nyt fag - gammel lærer! Håber I har haft en fantastisk ferie - Vi ses! I dag får I bøger og en introduktion til alt det skønne naturgeografi kan! glæd jer det bliver godt :) Der kan forekomme ændringer til grupperne, hvis der mangler folk. Vi ser på det... Intro NgC 2024.pptx Vi går i gang med årets første forløb - glæd jer og læs lektierne dertil, dvs. introskriv (vedhæftet) og skim siderne 137-141 i jeres nye bog :) Vi arbejder i timen med begreberne: (lektie) introskriv - en snack.docx Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 137-141 Istiderne i Danmark med tryk pa_ Weichsel.docx I dag spoler vi tiden 70 mio år tilbage til livet i kridthavet og arbejder med dannelsen af selve Møns Klint, klik derfor på nedenstående link og læs fanen 'Tilblivelse' skim desuden fanen 'Undergrund' afsnittet om skrivekridt :) www.ystrom.dk/naturviden/Moen/tilblivelseLM.htm (Læselektien) Opgave Kan du tolke sporene.docx I dag skal vi arbejde med fossiler (I skal arbejde med en lille skattekiste) og lave et lille forsøg. Læs de indsatte link til dagens modul. (lektie) Møns klint - lidt mere om udvalgte fossiler.pdf (lektie) Det unikke 'Fossiler' Øvelse Fossiljagt i klasselokalet.docx I dag skal vi arbejde med Møns Klints fremtid og derfor kigge nærmere på skred. Læs derfor den indsatte lektie om netop dette: (lektie) Skred Derudover kigger vi sammen på, hvordan den opgave, I skal indsamle materiale til på ekskursionen i morgen d. 17. sep, ser ud :) Skred og årsagerne dertil.docx Opgave Møns Klint - Film gruppeaflevering 2024.docx grupper 2h møns klint.docx MØD KL 7.55, så du når med bussen, som holder på Fuglsangvej - klar til at køre kl 8.00. Busserne kører fra Fuglsangvej kl 8:00 så mød op i god tid og find din bus :) Husk varmt tøj og stor madpakke. Man bliver sulten i naturen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Den pladetektoniske model, jordens opbygning, Wegeners beviser for Pangæa, konvektionsstrømme, de 3 typer af pladerande og deres karakteristika fx subduktionszone, bjergkædedannelse, dybhavsgrave og vulkanisme.
Vulkantyper, dvs. kegle- skjold-, eksplosionsvulkan og hotspots og jordskælv, herunder de 3 bølgetyper (p- s- og L-bølger) aflæsning af seismogrammer og richterskalaen. Derudover har vi arbejdet med, hvordan tsunami'er opstår og isostasi-princippet.

Øvelse: Højdeprofil i google earth i Atlanterhavet (den midtatlantiske højderyg)
Øvelse: Densitet af bjergarterne granit og basalt
Øvelse: Højdeprofil af vulkaner i google earth
Øvelse: slinky-øvelse til visning af bølgebevægelse i forbindelse med jordskælv

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
prøve i forløbet om pladetektonik	14-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvordan opstår monsunen i Indien? I dette forløb har vi arbejdet med: Årstidsvariationen, solhøjder og solens zenit-bane, faktorer som har betydning for et områdes temperatur - herunder kyst- og fastlandsklima som konsekvens af forskellig varmekapacitet. Hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter ud fra Martin Vahls skema er gennemgået. Nedbørsdannelse og nedbørstyper er sat i relation til det globale vindsystem. Dannelsen af termiske tryk er behandlet, samt betydningen af corioliseffekten for vindenes afbøjning. Eleverne har afslutningsvis arbejdet med, hvor passatvindene blæser, ITK-zonen, og hvordan monsunen opfører sig over Indien i sommer- og vintersituationen. Forsøg: Opvarmning af sand og vand Forsøg: Dråbedannelse Forsøg: En sky i en flaske
Indhold	Kernestof: Opgave 1 Arbejdsseddel solstråling og årstidsvariationer (1).docx NYT FORLØB 'Hvordan opstår monsunen i Indien', SÅ LÆS OG VÆR MED FRA START. Vi starter konkret med at forstå, hvorfor der sker årstidsvariation på kloden, og hvor der ikke gør. Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 84-87, 89-98, 100-101, 105, 108-109 Jeg har lagt en hjælp til at forstå solens zenithbane inde på teams - se og hør den, hvis du har brug for hjælp til forståelse (Her skal man læse s. 89-90 i bogen) Temperatur og hydrotermer.docx I dag står den på at forstå Martin Vahls skema over klimazoner og plantebælter (s. 105 og s. 108-109). Medbring din bog. Opgave 2 Hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter.docx fugtighed og temperatur.docx Woooow! Det er lang tid siden, der har været NG, så NU tager vi revanche :) Hej 2h Hør og se hjælpen, jeg har lavet, så du får gennemgået nedbørsdannelsen og de 3 vigtige huskeregler DEN LIGGER I TEAMS - gå derind :). Forsøg Dannelse af regndråber.docx (opgaver vi laver i timen) ny nedbørs ppt 2024 (1).pptx I dag skal I lave skyer (og genopfriske nedbørsdannelsen), læs derfor øvelsen igennem, så du er klar over, hvad der skal ske :) Tag din bog med til dagens modul, og hav læst s. 96-97 om 'termiske tryk', dvs dannelse af termiske højtryk og lavtryk. Øvelse. En sky i en flaske.docx interaktiv skydannelse.pptx Termiske tryk, coriolis og det globale vindsystem.docx Goooodt Nytår :DHåber I har slappet af og nydt ferien! SÅ går det løs igen: Hvor kommer vinden fra? (link til hjælp omkring tryk, corioliseffekten og afbøjning af vinde) Arbejdsseddel Termiske høj og lavtryk,ITK og nedbørstyper.docx Hej 2hUNDSKYLD, at lektien er kommet på lidt sent :/ (Se denne gode animation, for at forstå hvordan tryk og vind opfører sig) Sø- og landbrise Forsøg opvarmning og afkøling af sand og vand.docx Hej 2hVi er nået langt :) ITK, zenit, passater og monsun.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet? Vi har i dette forløb arbejdet med: Overblik over verdens ressourcer og reserver af de 3 fossile brændsler, samt dannelse af olie og naturgas, herunder betydning af olie- og gasvinduet samt de 3 bjergarter, der er tilstede ved dannelse af en oliefælde. Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og den globale opvarmnings konsekvenser for grønlandspumpen (negativ feedback) og isafsmeltning (positiv feedback). Derudover har vi arbejdet med at få et overblik over menneskets generelle overudnyttelse af jordens ressourcer ved hjælp af 'Earth overshoot day' og kigget nærmere på den lineære økonomi overfor den cirkulære. Afslutningsvis har vi arbejdet med FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren og opnåeligheden af disse med inddragelse af klimaaftaler og teknisk løsning i form af CO2-lagring. Forsøg: Oliens migration Forsøg: Grønlandspumpen Forsøg: Havniveaustigningsforsøg, afsmeltning af indlandsis og havis Demonstrationsforsøg: CO2 er en drivhusgas
Indhold	Kernestof: Hej 2hVi starter med prøven i monsun-forløbet. Herefter går vi i gang med vores næste emne, som skal handle om verdens energiforbrug, global opvarmning, og hvordan vi kan håndtere dette i fremtiden.Vi ses! Gør dig tanker hjemme om, hvilke energikilder du kender. Hvilke er 'gode' og hvorfor? Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 87-89, 113-115, 169-170, 184-189 Arbejdsseddel 1 energikilder og fordeling-ny.docx I dag fokuserer vi på dannelsen af to fossile brændsler, nemlig olie- og naturgas. De vigtige begreber er (forklar begrebet med ord HJEMMEFRA): Vi laver desuden et lille forsøg, migration af olie :) Læs øvelsesvejledningen igennem, så du ved, hvad der skal ske. (Laves i timen) Animation af hvordan olie og naturgas dannes.docx Mål 7: Bæredygtig energi Hej søde 2hNØJ, det er lang tid siden!! Vi tager fat, hvor vi slap og får genopfrisket jeres oliemigrationsforsøg, og kort hvordan olie dannes. Fokus for modulet er: Når du læser, så er det vigtigste at få fat i, at der skelnes mellem to typer af stråling, nemlig kortbølget og langbølget stråling. Drivhuseffekten (den laver vi i timen) De 3 drivhusgasser kilder og atmosfærisk indhold.docx Hej 2h (læs) Kulstofkredsløbet tekst.docx (animation) Drivhuseffekten (Læs) CO2 ER EN DRIVHUSGAS.docx (Laver I i timen) Opgave om Kulstofkredsløbet ngC.docx Mere drivhuseffekt og feedback mekanismer.docx Læs afsnittet 'global opvarmning' s. 113-114 i bogen. Der gives eksempler på positive (dvs mere opvarmning, accelererende) feedbackmekanismer og negative (dvs afkølende) feedbackmekanismer. Læs desuden om Golfstrømmen og Grønlandspumpen i det indsatt (Læs hjemmefra) Golfstrømmen og Grønlandspumpen.docx Figur til overblik: Golfstrømmen er varm og salt, bundstrømmene er kolde og meget salte (den arbejder vi videre på i timen) Mere drivhuseffekt og feedback mekanismer.docx Arbejdsseddel til forsta_else af Grønlandspumpen.docx (Pia forklarer - nu er den vedhæftet) Speak over havstrømme og Grønlandspumpe ppt.mp4 Hej alle :)I dag skal vi have styr på Grønlandspumpen - vi starter med at samle op på arbejdssedlen fra sidst. Grønlandspumpe-forsøg.docx Havniveaustigningsforsøg med LANDis og HAVis.docx Læs denne øvelsesvejledning. Vi udfører dette lille forsøg i timen også. Hej 2hNøøøj, det er lang tid siden! Håber studieturen var genial! Afsnit EARTH OVERSHOOT DAY (læselektie).docx (læselektie) Cirkulær økonomi lektietekst.docx (opgaver og undersøgelse af egen overshoot dato) Earth Overshoot Day 2024.docx Parisaftalen og vindenergi.docx Sidste gang så vi på konsekvenser af den globale opvarmning - nemlig havniveaustigning og svækkelse af Grønlandspumpen. Derudover arbejdede vi med earth overshoot day. CO2-lagring og kulstofkredsløbet.docx repetition af drill baby.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, herunder
-Fordampning
-Nedbør
-Overfladisk afstrømning
-Underjordisk afstrømning
-Infiltration
-Mættet og umættet zone og grundvandsspejl

Grundvand - dannelse og forureningsrisiko (herunder regionale forskelle i DK).
Jordbundstyper og deres forskellige egenskaber grundet kornstørrelse herunder er infiltrationshastighed (permeabilitet) og vandkapacitet gennemgået. Derudover er der arbejdet med at forstå forskellige LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) til at håndtere fremtidige øgede nedbørsmængder grundet global opvarmning og givet bud på LAR-løsning et selvvalgt sted i Virum.

Forsøg: Forskellige jordtypers permeabilitet og vandkapacitet
Andet eksperimentelt arbejde: udpegning af problemområde og udtænkning af løsning for det valgte område.