Holdet 2024 ng/j - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ng/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Pia Aaes-Jørgensen
Hold	2024 ng/j (2j ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Møns klint - Hvad er der sket?
Titel 2	Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen
Titel 3	Hvordan opstår monsunen i Indien?
Titel 4	Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet?
Titel 5	Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Møns klint - Hvad er der sket? Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weichsel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Her kan desuden nævnes 3 principper, som eleverne har stiftet bekendtskab med gennem arbejdet med Møns Klint - nemlig, aktualitetsprincippet, superpositionsprincippet og princippet for horisontale lag. Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred. Forsøg: Fossiljagt i klasselokalet og undersøgelse af, hvorvidt skrivekridt og granit er porøse Ekskursion: Møns Klint
Indhold	Kernestof: Hej allesammen Jeg glæder mig til at møde jer! I dag får I udleveret bøger, og I får et indblik i alt det skønne naturgeografi kan :)Vi ses! Intro NgC 2024.pptx Vi går i gang med årets første forløb - glæd jer og læs lektierne dertil, dvs. introskriv (vedhæftet) og skim siderne 137-141 i jeres nye bog :) Vi arbejder i timen med begreberne: (lektie) introskriv - en snack.docx Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 137-141 Istiderne i Danmark med tryk pa_ Weichsel.docx I dag spoler vi tiden 70 mio år tilbage til livet i kridthavet og arbejder med dannelsen af selve Møns Klint, klik derfor på nedenstående link og læs fanen 'Tilblivelse' skim desuden fanen 'Undergrund' afsnittet om skrivekridt :) www.ystrom.dk/naturviden/Moen/tilblivelseLM.htm (Læselektien) Opgave Kan du tolke sporene.docx I dag skal vi arbejde med fossiler (I skal arbejde med en lille skattekiste) og lave et lille forsøg. Læs de indsatte link til dagens modul. (lektie) Møns klint - lidt mere om udvalgte fossiler.pdf (lektie) Det unikke 'Fossiler' Øvelse Fossiljagt i klasselokalet.docx I dag skal vi arbejde med Møns Klints fremtid og derfor kigge nærmere på skred. Læs derfor den indsatte lektie om netop dette: (lektie) Skred Derudover kigger vi sammen på, hvordan den opgave, I skal indsamle materiale til på ekskursionen tirsdag d. 17. sep, ser ud :) Skred og årsagerne dertil.docx Opgave Møns Klint - Film gruppeaflevering 2024.docx grupper 2j Møns Klint.xlsx MØD KL 7.55, så du når med bussen, som holder på Fuglsangvej - klar til at køre kl 8.00. Busserne kører fra Fuglsangvej kl 8:00 så mød op i god tid og find din bus :) Husk varmt tøj og stor madpakke. Man bliver sulten i naturen. Opgave Møns Klint - Film gruppeaflevering 2024.docx Medbring ALT jeres materiale fra ekskursionen i går.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Den pladetektoniske model, jordens opbygning, Wegeners beviser for Pangæa, konvektionsstrømme, de 3 typer af pladerande og deres karakteristika fx subduktionszone, bjergkædedannelse, dybhavsgrave og vulkanisme.
Vulkantyper, dvs. kegle- skjold-, eksplosionsvulkan og hotspots og jordskælv, herunder de 3 bølgetyper (p- s- og L-bølger) aflæsning af seismogrammer og richterskalaen. Derudover har vi arbejdet med, hvordan tsunami'er opstår og isostasi-princippet.

Øvelse: Højdeprofil i google earth i Atlanterhavet
Øvelse: Densitet af bjergarterne granit og basalt
Øvelse: Højdeprofil af vulkaner i google earth
Øvelse: slinky-øvelse til visning af bølgebevægelse i forbindelse med jordskælv
Andet eksperimentelt arbejde: eget valgte jordskælv på USGS

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
prøve i pladetek uden hjælpemidler	11-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvordan opstår monsunen i Indien? I dette forløb har vi arbejdet med: Årstidsvariationen, solhøjder og solens zenit-bane, faktorer som har betydning for et områdes temperatur - herunder kyst- og fastlandsklima som konsekvens af forskellig varmekapacitet. Hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter ud fra Martin Vahls skema er gennemgået. Nedbørsdannelse og nedbørstyper er sat i relation til det globale vindsystem. Dannelsen af termiske tryk er behandlet, samt betydningen af corioliseffekten for vindenes afbøjning. Eleverne har afslutningsvis arbejdet med, hvor passatvindene blæser, ITK-zonen, og hvordan monsunen opfører sig over Indien i sommer- og vintersituationen. Forsøg: Opvarmning af sand og vand Forsøg: Dråbedannelse Forsøg: En sky i en flaske
Indhold	Kernestof: Hvis man synes det var svært at forstå begreberne og solens zenit-bane i mandags, så har jeg vedhæftet en hjælp i teams under indlæg. klik på linket :) Hjælp til at forstå Zenit og årstidernes skiften på den sydlige og nordlige halvkugle.MOV Husk din computer i dag :) (Her skal man læse s. 89-90 i bogen) Temperatur og hydrotermer.docx I dag står den på at forstå Martin Vahls skema over klimazoner og plantebælter (s. 105 og s. 108-109). Medbring din bog. Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 89-98, 100-101, 105, 108-109 Opgave 2 Hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter.docx fugtighed og temperatur.docx Hej 2j Hør og se hjælpen, jeg har lavet, så du får gennemgået nedbørsdannelsen og de 3 vigtige huskeregler DEN LIGGER I TEAMS - gå derind :). Forsøg Dannelse af regndråber.docx ny nedbørs ppt 2024 (1).pptx I dag skal I lave skyer (og genopfriske nedbørsdannelsen), læs derfor øvelsen igennem, så du er klar over, hvad der skal ske :) Tag din bog med til dagens modul, og hav læst s. 96-97 om 'termiske tryk', dvs dannelse af termiske højtryk og lavtryk. Øvelse. En sky i en flaske.docx Arbejdsseddel Termiske høj og lavtryk og nedbørstyper.docx Termiske tryk, coriolis og det globale vindsystem.docx Goooodt Nytåååår!! Håber I har nydt ferien rigtig meget! Hvor kommer vinden fra? (link til hjælp omkring tryk, corioliseffekten og afbøjning af vinde) Hej 2jVi nåede langt sidst :)I dag får vi koblet corioliseffekten på jeres vind-viden. Derefter skal vi kigge lidt nærmere på ITK-zonen og forstå, hvorfor den rykker sig i løbet af året. ITK, zenit, passater og monsun.docx (Se denne gode animation, for at forstå hvordan tryk og vind opfører sig) Sø- og landbrise Forsøg opvarmning og afkøling af sand og vand.docx Vi starter kort op med forsøget fra sidst omkring varmekapacitet og sø- og landbrise. Herefter blæser monsunen endelig....! (Den gode animation, så du forstår) Sø- og landbrise Monsunen.docx ventusky.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet? Vi har i dette forløb arbejdet med: Overblik over hvor de 3 fossile brændsler findes på globalt plan, samt dannelse af olie og naturgas, herunder betydning af olie- og gasvinduet samt de 3 bjergarter, der er tilstede ved dannelse af en oliefælde og deres egenskaber, kilde- reservoir- og seglbjergart. Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler, samt naturlige kilder til udledning og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og den globale opvarmnings konsekvenser for grønlandspumpen (negativ feedback) og isafsmeltning (positiv feedback). Derudover har vi arbejdet med at få et overblik over menneskets generelle overudnyttelse af jordens ressourcer ved hjælp af 'Earth overshoot day' og kigget nærmere på den lineære økonomi overfor den cirkulære. Afslutningsvis har vi arbejdet med FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren og opnåeligheden af disse med inddragelse af klimaaftaler og teknisk løsning i form af CO2-lagring. Forsøg: Oliens migration Forsøg: Grønlandspumpen Forsøg: Havniveaustigningsforsøg, afsmeltning af indlandsis og havis Demonstrationsforsøg: CO2 er en drivhusgas
Indhold	Kernestof: Hej 2jVi starter med prøven i monsun-forløbet. Herefter går vi i gang med vores næste emne, som skal handle om verdens energiforbrug, global opvarmning, og hvordan vi kan håndtere dette i fremtiden.Vi ses! Gør dig tanker hjemme om, hvilke energikilder du kender. Hvilke er 'gode' og hvorfor? Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 87-89, 113-115, 121-126, 169-170, 184-189 Arbejdsseddel 1 energikilder og fordeling-ny.docx drill baby.pptx I dag fokuserer vi på dannelsen af to fossile brændsler, nemlig olie- og naturgas. De vigtige begreber er (forklar begrebet med ord HJEMMEFRA): Vi laver desuden et lille forsøg, migration af olie :) Læs øvelsesvejledningen igennem, så du ved, hvad der skal ske. (Laves i timen) Animation af hvordan olie og naturgas dannes.docx Mål 7: Bæredygtig energi Fokus for modulet er: Når du læser, så er det vigtigste at få fat i, at der skelnes mellem to typer af stråling, nemlig kortbølget og langbølget stråling. Drivhuseffekten De 3 drivhusgasser kilder og atmosfærisk indhold.docx Afsnit Sidst lærte I om tre drivhusgasser. I dag arbejder vi med at forstå, hvordan disse gasser 'virker', altså mere om drivhuseffekten :) og sammenhængen med kulstofkredsløbet. Kulstofkredsløbet tekst.docx CO2 ER EN DRIVHUSGAS.docx Opgave om Kulstofkredsløbet ngC.docx Mere drivhuseffekt og feedback mekanismer.docx Læs afsnittet 'global opvarmning' s. 113-114 i bogen. Der gives eksempler på positive (dvs mere opvarmning, accelererende) feedbackmekanismer og negative (dvs afkølende) feedbackmekanismer. Læs desuden om Golfstrømmen og Grønlandspumpen i det indsatt (Læs hjemmefra) Golfstrømmen og Grønlandspumpen.docx Figur til overblik: Golfstrømmen er varm og salt, bundstrømmene er kolde og meget salte (den arbejder vi videre på i timen) Mere drivhuseffekt og feedback mekanismer.docx Arbejdsseddel til forsta_else af Grønlandspumpen.docx (Pia forklarer) Speak over havstrømme og Grønlandspumpe ppt.mp4 Hej alle :)I dag skal vi have styr på Grønlandspumpen - vi starter med at arbejde færdig med arbejdssedlen fra i onsdags. Grønlandspumpe-forsøg.docx I dag vender vi blikket mod is og havniveau-stigninger. I skal forstå de globale konsekvenser af isafsmeltning (I skal udføre et lille forsøg, læs vedhæftning) - og sætte det i forbindelse med Grønlandspumpen, som vi får repeteret. Herefter står den Havniveaustigningsforsøg med LANDis og HAVis.docx Læs denne øvelsesvejledning. Vi udfører dette lille forsøg i timen. EARTH OVERSHOOT DAY (læselektie).docx (læs) Cirkulær økonomi lektietekst.docx (opgaver og undersøgelse af egen overshoot dato) Earth Overshoot Day 2024.docx Sidste gang så vi på konsekvenser af den globale opvarmning - nemlig havniveaustigning og svækkelse af Grønlandspumpen. Derudover arbejdede vi med earth overshoot day. Parisaftalen og vindenergi.docx Hej alleNyd at der ikke er nogen læselektier i dag :) CO2-lagring og kulstofkredsløbet.docx repetition af drill baby.docx Hej alleVi lægger ud med prøven i 'drill baby'-forløbet. Ingen læselektier pga prøve, men husk din bog. Vi går i gang med årets sidste emne :) NYT FORLØB: 'Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?' Vigtige begreber til dagens modul er: (den laver I i timen) Præsentation til vandets kredsløb og vandbalanceligning .pptx Hej 2jHåber studieturen har været skønt! Vi starter, hvor vi slap - vandbalanceligningen (vandets kredsløb på formel) - den starter vi lige kort med at repetere. Se derfor dette link hjemme: Vandbalanceligningen forklaret Alt om grundvand power point.pptm
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, herunder
-Fordampning
-Nedbør
-Overfladisk afstrømning
-Underjordisk afstrømning
-Infiltration
-Mættet og umættet zone og grundvandsspejl

Grundvand - dannelse og forureningsrisiko (herunder regionale forskelle i DK).
Jordbundstyper og deres forskellige egenskaber grundet kornstørrelse herunder er infiltrationshastighed (permeabilitet) og vandkapacitet gennemgået. Derudover er der arbejdet med at forstå forskellige LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) til at håndtere fremtidige øgede nedbørsmængder grundet global opvarmning og givet bud på LAR-løsning et selvvalgt sted i Virum.

Forsøg: Forskellige jordtypers permeabilitet og vandkapacitet
Andet eksperimentelt arbejde: udpegning af problemområde og udtænkning af løsning for det valgte område.