Holdet 2024 ng/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Inus Mikkel Lund Søndermark
Hold 2024 ng/k (2k ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Istid og Møns Klint
Titel 2 Dyk i dybden - Jordens opbygning og kræfter
Titel 3 Klimatologi
Titel 4 Energi og klima
Titel 5 Hydrologi - engineeringforløb
Titel 6 Forløb#1
Titel 7 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Istid og Møns Klint

Indledningsvis arbejder eleverne med FETA-modellen. Eleverne får siden indblik i istidernes indflydelse på den danske landskab, med særligt fokus på isens bevægelser og fremstød under Weischelistiden. Eleverne kommer desuden til at lære om dannelsen af Møns Klint, og at tolke landskabet igennem feltobservationer. Endelig arbejder eleverne med nutidens påvirkning af klinten, altså bølgernes og nedbørens erosion, og forklaring af skred.


Eksperimentelt arbejde:
Fossiljagt i klassen
Porøsitet af kridt og granit
Kortlægning af klintens nedbrydning

Ekskursioner:
Feltarbejde på Møns Klint
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dokumentarfilm Møns Klint 03-10-2024
Dokumentarfilm Møns Klint 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dyk i dybden - Jordens opbygning og kræfter

Kernestof:

Jordens opbygning med udgangspunkt I både mineralogisk sammensætning og mekanike egenskaber.
Wegeners kontinentaldriftsteori, og beviserne herfor
Tre typer pladegrænser (konstruktiv, destruktiv, bevarende)
Det geologiske kredsløb, de tre typer bjergarter, med primært fokus på magmatiske bjergarter (plutonisk/vulkansk, kemisk sammensætning).
Vulkanisme og processerne bag vulkanudbrud. Fire hovedtyper af vulkaner (skjold, kegle, eksplosion, hotspot), deres karakteristika og deres geografiske udbredelse.
Dannelse og registrering af jordskælv, seismiske bølgers bevægelsesmønstre.
Jordens indre opbygning påvist via seismiske bølger (flydende ydre kerne, fast indre kerne)
Tsunami, udløsende faktorer, sammenhæng mellem bølgehøjde, bølgelænge, hastighed og vanddybde.
Katastrofeforebyggelse, med særlig vægt på jordskælvssikring.
Katastrofer og ulighed, med udgangspunkt i Frederick Krimgolds definition af naturhændelser imod naturkatastrofer, og hvordan ulighed har indflydelse på menneskers udsathed for voldsomme naturfænomener.

Øvelser:

Vulkanøvelse, google earth
Densitetbestemmelse af basalt og granit.
Lokalisering af et jordskælvs styrke og epicenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Klimatologi

Med afsæt og løbende tilbagevenden til monsunen i Sydasien har eleverne beskæftiget sig med følgende:


Solstråling, årstidsvariation.
Introduceret til strålings- og energibalancen, med fokus på lang- og kortbølget ind- og udstråling, og hvordan albedo og drivhusgasser påvirker strålingsbalanceligningen.
SKy- og nedbørsdannelse, og i forbindelse hermed relativ/absolut luftfugtighed, dugpunktet og forskellen på tør- og fugtadiabatisk afkøling.
De fire nedbørstyper, men hovedvægt på konvektionsregn og stigningsregn.
Atmosfærisk tryk og trykgradienten.
Dannelse af termiske høj- og lavtryksceller (konvektionsceller).
Kort om lokale vinde, vægten lagt på sø-landbrise og føhnvind.
Det globale vind-tryksystem, ITK-zonens påvirkning af både globale klimasystems rumlige udbredelse, og det lokale klima i troperne/subtroperne.
Corioliseffekten
Klimazoner og plantebælter, med udgangspunkt i Vahls klimainddeling
Maritimt/kontinentalt klima.

Øvelser:
Forsøg med opvarmning af land og hav
Dannelse af regndråber
Sky i en flaske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Energi og klima

Under overskriften "Hvorfor sætter vores energiforbrug klimaet under pres" arbejdes med energiproduktion og hvordan dennes drivhusgasudledninger har indflydelse på det globale klima.

Kernestof:
Fossile energikilders anvendelse og geografiske distribution.
Regionale forbrugsmønstre af fossil energi
Forskellen på ressourcer (kendte, ukendte) og reserver, og hvordan særligt olieprisen har betydning for oliereservernes størrelse.
Dannelse af  brændsler, med fokus på olie og gas.
Kulstrofkredsløbet, med særlig vægt på betydningen af fossil energi og dens betydydning for kredsløbet, men også hvordan ændringer i arealanvendelse haver indflydelse på kredsløbet.
Strålingsbalance og drivhuseffekt, med fokus på drivhusgasserne CO2, N2O og CH4 og deres kilder, koncentration i atmosfæren og gwp.
Feedbackmekanismer, særligt is-albedo, permafrosttøning og lavere opløselighed af CO2 ved stigende havtemperaturer.
RCP 2.6 og 8.5 som klimascenarier, og usikkerheden knyttet til forudsigelse af fremtidens klima.
100-årshændelser, særligt i forhold til stormflod, og fremtidige havniveaustigningers inflydelse på hyppigheden af sådanne oversvømmelsesbegivenheder.
Nordatlantisk strøm og grønlandspumpe, mekanismen bag pumpen (øget densitet pga temperatur og isdannnelsesinduceret saltophobning i havvandet) og strømmens betydning for klimaet i Nordvesteuropa.
Tipping points, med grønlandspumpen som eksempel
Klimapolitik, med fokus på Kyotoprotokollen og Parisaftalen, samt forskellene imellem disse. Også klimaloven 2020 og den grønne trepart er helt overordnet inkluderet.
Greenwashing.
Vedvarende energi, og hvad der adskiller den fra fossil energi.
Hvordan en vindmølle virker, helt overordnet.
Overvejelser ved vindmølleopstilling (vindressourcer, afstand til el-nettet, støj, synlighed i landskabet, afstand til fredet natur)
Mulige fremtidige energiløsninger i Danmark: Carbon capture, power-to-X, kernekraft, energilagring og allerede eksisterende vedvarende eneritoknologi, som vindmøller og solceller.

Øvelser:
CO2 er en drivhusgas(?)
Olies migration
Havniveaustigning ved smeltning af gletschere vs havis
Grønlandspumpeforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hydrologi - engineeringforløb

Under overskriften "Hvordan kan man forhindre oversvømmelser i Virum" har eleverne med udgangspunkt i EDP-modellen beskæftiget sig med hydrologi. Eleverne har undersøgt et selvvalgt område i lokalområde, der ved skybrud er særligt udsat for oversvømmelse. Eleverne har vikrtuelt undersøgt jordbundsforholdene i deres område, og på denne baggrund beregnet lokalitetens K-værdi. Eleverne har dimensioneret en LAR-løsning (vejbed), der kan afhjælpe fremtidig oversvømmelse. Hertil har de, på baggrund af undersøgelser fra KU og erfaringer fra Vejle Kommune, konstrueret og testet deres egen filterjord.

Teori:

Det hydrologiske kredsløb
Vandbalanceligningen, og klimaforandringernes indflydelse på denne
Grundvandsdannelse (infiltration/nedsivning, K-værdi)
Mættet zone, umættet zone, grundvandsspejl.

Jordbundsforhold
Jordens bestanddele (fast (mineralsk vs organisk) og porer)
Tekstur, med fokus på indflydelse på K-værdi
Sortering
Struktur (krummestruktur vs enkeltkornstruktur)
Porøsitet
Permeabilitet
Humus og dets evne til at danne krummer og til at tilbageholde næring og vand.
pH-værdiens betydning for planters optag af næringsstoffer og for mikrobiel aktivitet.

Bæredygtighed af grundvandsressourcen og regionale forskelle i DK
Trusler mod grundvandet ( forurening fra punktkilder, fladekilder samt saltvandsintrusion)
Sæsonvariationer i grundvandsbalancen, og klimaforandringernes inflydelse herpå.

Eksperimentelt arbejde:
Konstruktion af filterjord, test af nedsivningsrate og pH-værdi.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Præsentation LAR-løsning 24-04-2025
Præsentation LAR-løsning 30-04-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#1

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer