Holdet 2024 biC/m - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 biC/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Biologi C
Lærer(e)	Pia Aaes-Jørgensen
Hold	2024 biC/m (2m biC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Hvad kan celler?
Titel 2	Hvorfor er madvarer med fuldkorn gode at spise?
Titel 3	Genetik - er du en ener, forstå dine gener
Titel 4	Sex - hvorfor er det nødvendigt?
Titel 5	Hvordan fungerer søen som økosystem?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Hvad kan celler?

I dette forløb har vi arbejdet med følgende:
Forskelle og ligheder på pro- og eukaryote celler
Cellens opbygning og organellernes funktion - primært grønkorn og mitokondrier og disse organellers formodede opståen via endosymbiontteorien. Beviser for endosymbiontteorien er gennemgået. Derudover er to forskellige typer af planteceller mikroskoperet, og der blev i denne sammenhæng kigget på spalteåbninger (de to læbeceller), samt arbejdet med funktionen af disse spalteåbninger og deres placering.
Cellemembranen og transport over denne membran, herunder diffusion (simpel og faciliteret), aktiv transport og osmose.
Temperatur som vækstfaktor samt aerob og anaerob respiration blev illustreret vha. ballonforsøg med gær. Ligeledes er den mikrobielle vækstkurve gennemgået.
Mitose, den normale celledeling (hvilke celler der kan udføre mitose, og hvilke der ikke kan) - hvordan mitose forløber, dvs. de enkelte fasers kendetegn, og hvad det endelige resultat er.

Forsøg: Mikroskopi af 2 typer af planteceller - vandpest og moses vugge. I moses vugge sås spalteåbninger.
Forsøg: Diffusion i rød agar (hvorfor bliver celler ikke kæmpestore?).
Forsøg: Ballonforsøg - Respiration/gæring ved 3 forskellige temperaturer

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Prøve i forløb om celler	25-09-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hvorfor er madvarer med fuldkorn gode at spise? Vi har arbejdet med: De 3 energigivende stoffer, kulhydrat, fedt og proteiner (hvad de består af og deres anvendelse i kroppen) - brændværdier, opbygning og nedbrydning af disse vigtige stoffer. Herunder de ufordøjelige kulhydrater og deres betydning for fordøjelsen. Energibalancen samt energiberegninger ud fra varedeklarationer Fordøjelsessystemet med fokus på enzymers virkemåde. Herunder er gennemgået faktorer som påvirker enzymers virkning. Den normale blodsukkerregulering og diabetes type 1 og 2 samt behandlingsmetoder er gennemgået. Appetitreguleringen - aktivering af sult og mæthedscenteret. Afslutningsvis har vi kigget på kostpyramider tidligere og i dag. Forsøg: digitalt enzymforsøg (nedbrydning af stivelse, et polysakkarid) Forsøg: Bromelins nedbrydning af protein (husblas) Andet eksperimentelt arbejde: Bygning af de tre energigivende stoffer ved brug af legoklodser BEGREBER energigivende stoffer (genkendelse af deres struktur), Kulhydrater Kulstofringe Mono-, di- og polysakkarider Peptidbindinger Fedtstoffer Triglycerider Mættet/umættede fedtsyrer Aminosyrer Proteiner Kostfibre (cellulose) Mekanisk fordøjelse Peristaltiske bevægelser Transportproteiner Enzymer fx Pepsin, amylase, bromelin Proteinfordøjelsen Bugspytkirtlen Kulhydratfordøjelsen Tarmvilli (mikrovilli) Faciliteret transport (glukose, faciliteret diffusion) Kostfibre Cellulose pH/temperatur/iltniveau Glukose insulin insulinreceptor beta- og alfaceller Glykogen glukagon bugspytkirtel livsstil/autoimmun Diabetes 1 og 2 muskler lever hormoner substrat aktivt center (eller aktivt område) optimum produkt denaturering katalysator enzymaktivitet sultregulering
Indhold	Kernestof: Egebo, Lone Als m.fl.: BIOLOGI TIL TIDEN, 2. udg., Nucleus; sider: 19-34, 144-148 Hej 2mLæs siderne - kig ekstra på figur 198 'vækstkurven' og figur 200 om respiration og gæring. Disse to figurer arbejder vi med at forstå i timen. Vi får samlet op på jeres ballonforsøg fra sidst :) Afsnit Wheel of Names vækstkurven, respiration og gæring.docx Kostens bestanddele - udfyld skema.docx Hav fokus på denne strukturmæssige del, når du læser lektien, altså fx1. hvad er et protein opbygget af?2. Hvad er den strukturmæssige forskel på et mono-sakkarid og et poly-sakkarid?3. Hvad er et triglycerid? Hej 2m PP 1 Opbyg de 3 energigivende stoffer.pptx Hej 2mLav power pointet færdigt fra sidst, hvis du ikke nåede det hele. Vi arbejder i dag med nedbrydningen af de energigivende stoffer (dvs. fordøjelsen), når nu I har styr på opbygningen. De tre opgaver fordøjelsen løser er: Legoklods.docx PP 2 fordøjelse af de energigivende stoffer.pptx (se og hør den her derhjemme) Gennemgang af enzymer - se de første 10 minutter. Hej 2mDefinér disse begreber for dig selv, når du hører filen:Substrat I dag dykker vi dybere ned i fordøjelsen og får styr på enzymerne :) Enzymer .docx (forståelsesopgaver) Interaktiv nedbrydning af stivelse.docx (øvelse) Vi starter lige med det lille virtuelle enzymforsøg (amylases nedbrydning af stivelse) fra sidst. Et par stykker mangler stadig at lægge deres grafer op på elevfeedbacken fra i onsdags. (Laves i timen) KOLESTEROL - det lede og det herlige og KOSTPYRAMIDENS udvikling.docx Vi får liiiige samlet op på superforsøget fra sidst, samt på kostpyramider og kolesterol fra i mandags. Derefter arbejder vi med energibalancen og med at udregne energibidrag fra de tre energigivende stoffer - wuhuu så skal vi (in your dreams) på McD Den anbefalede energifordeling Arbejdsseddel Kostens energiindhold og energifordeling.docx Hej 2mHåber ferien har været skøn! I dag skal vi arbejde med reguleringen af blodsukkerniveauet, dvs. hvordan kroppen/cellerne reagerer, når blodsukkeret er højt, og når det er lavt. Læs lektien s. 29-34 og se linket. Læg ekstra mærke til, hvordan sukkeret (glukose) fjernes fra blodet. Vigtige begreber at forstå er: (se og hør denne) Forklaring af blodsukkerreguleringenhttps://www.youtube.com/watch?v=5RxJEsFZq3U Blodsukker.docx Regulating blood glucose levels og forklarende animation DIABETES og behandling.docx Arbejdsseddel om appetitregulering.docx (Arbejder vi med først) Hej 2mLæselektien er den samme som til i mandags. Vægten i dag lægges på diabetes, som står beskrevet til slut i lektien. Kender du forskellen på type 1 og type 2 diabetes (sukkersyge)? (se den derhjemme) Diabetes - en fin animation med forklaring (repetition derhjemme) Blodglucose og insulin, glykogen og glukagon - en engelsk forklaring med figurer/animation (repetition derhjemme) Det er godt at vide om blodsukker – Biologi (tekst og gode forklaringer, hvis man synes, det var svært sidst) (disse link arbejder vi med i timen) Regulering af blodsukker-niveau Supplerende stof:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Genetik - er du en ener, forstå dine gener

Grundlæggende genetik herunder betydning af dominansforhold, krydsningsskemaer og nedarvningsmønstre ud fra stamtræer er gennemgået. Desuden er der arbejdet med DNAs og RNAs opbygning, proteinsyntesen (med de to processer transkription og translation) og mutationers betydning.
Blodtyper (AB0) og rhesussystemet - modtager og donorforhold er derudover gennemgået.

Forsøg: Blodtypebestemmelse
Forsøg: PTC-smagning (er du en smager?)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Genetik-test	22-01-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Sex - hvorfor er det nødvendigt?

Der er arbejdet med:
Forskellen på kønnet og ukønnet formering - fordele og ulemper.
Sexsignalering (parring med den bedst tilpassede mage)
Mitose, kloning og meiose (herunder konsekvenser, når det går galt i meiosen i anafasen).
Kønsorganernes opbygning hos begge køn.
Kønshormonreguleringen hos begge køn og betydningen af kønshormoner - herunder er der kort kigget på virkning af anabole steroider.
Befrugtning og fosterudvikling (moderens livsstils betydning), barnløshed og hvordan man i nogle tilfælde kan afhjælpe barnløsheden.
Prævention med særlig vægt på p-pillens virkning, og udvalgte kønssygdomme i vækst (Klamydia og Gonorré). Derudover har vi haft en etisk diskussion af abortgrænser og kigget på tre ægte fostre i formalin som kickstarter til debatten.

forsøg: smittefest (spredning/opsporing af kønssygdom)
forsøg: ægløsningstest (Undersøgelse af LH-niveau) på begge køn

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Prøve i sexologi-forløbet	19-03-2025

Omfang

Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Hvordan fungerer søen som økosystem? Der arbejdes med søen som økosystem herunder biotiske og abiotiske faktorer, fødekæder og -net, hvordan en plante overordnet fungerer, minimumsloven (de begrænsende faktorer), biodiversitet og indikatordyrs ilt-tilpasninger for at kunne bestemme makroindex og derved fastslå vandkvaliteten i en sø i Holmeparken samt have kendskab til metodens fordele og ulemper. Derudover får eleverne indblik i søens gode og onde cirkler. Desuden arbejdes der med energistrømmen i et økosystem og kulstofkredsløbet, for derved at få overblik og sammenhængsforståelsen mellem planter- dyr- og mikroorganismers rolle. Forsøg: Osmose med vandpestceller (mikroskopering) Forsøg: Fotosyntese og respiration (udført fysisk under NV) Ekskursion og forsøg: Vandkvaliteten i Holmeparken sø - makroindex
Indhold	Kernestof: I dag starter vi med en kort prøve og derefter starter vi på årets sidste forløb om økologi :) Juhuuu! Husk din bog. Egebo, Lone Als m.fl.: BIOLOGI TIL TIDEN, 2. udg., Nucleus; sider: 117-129, 132-140 Hvad betyder begrebet 'økologi' egentlig i biologi, og hvordan fungerer en plante? Det finder vi ud af i dag :) En plantes opbygning og funktion .docx Hej 2mLektien ser lang ud, men I har læst en del af det før, så det er 'kun' 2 sider, som er nyt stof. Vi har fokus på det generelle næringsstof-kredsløb i et økosystem, ligningen BPP = NPP + R(espiration), samt forskellen på fødekæder og fødenet.Vi økobegreber (1).pptx Økologi pp. 3.modul.pptx Hej 2mI skal mikroskopere ferskvandsplanten vandpest og se, hvordan cellerne reagerer på saltvand. Derefter kaster vi os over kulstofkredsløbet, dvs. C-atomernes evige vandring rundt i forskellige 'puljer'. Hav derfor læst denne tekst hjemmefra.(læselektie) Kulstofkredsløbet biologi.docx (gennemgang - hør den) Kulstofkredsløbet forklaret af mig :) (lav den, når du ikke mikroskoperer) Arbejdsseddel kulstofkredsløb og energistrøm.docx Arbejdsspørgsmål til lektien s 126-129.docx Hej 2mHåber I havde en fantastisk studietur!Vi får lige samlet op på kulstofkredsløbet og jeg ved, at vi har et andet hængeparti med en arbejdsseddel fra sidst om s. 126-129 (ilt i vand). Derefter repeterer vi et forsøg I har lavet i NV og kobler det Du skal finde og læse dine noter fra NV til fotosyntese og respirations-forsøget (gik ud på at sætte vandplanter i lys/mørke, tilføre CO2/ingen CO2). Læs den vedhæftede øvelsesvejledning om dette forsøg, så du kan huske, hvad det gik ud på :)Læs deru (læselektie) Fotosyntese_resp_forsøg -øvelsesvejledning.doc (Læselektie) Minimumsloven.docx Formuler hjemmefra kort med dine egne ord, hvad denne lov går ud på. (Opgave 1 laves i timen) Få tjek på dit forsøg om fotosyntese og respiration.docx (opgave 2) Arbejdsseddel begrænsende faktorer.docx Hej 2mI dag får I jo prøver retur som lovet. Derefter har vi et par hængepartier - fx arbejdssedlen med begrænsende faktorer, nåede du ikke at lave den færdig, så gør det hjemme.Der er ingen læselektier, men husk din bog :)Vi ses! Arbejdsseddel plantetilpasninger og biodiversitet.docx I læser i timen, så husk din bog. I dag arbejder vi med: Arbejdsseddel- vanddyrs tilpasninger.docx (lav den!) Makroindex-opgave.docx makroindex (3).pptx Afprøvning af makroindex-metoden. Opskriv de arter I finder, så hver gruppe ved, hvad der er fundet på padletten under din gruppe: Hvad har du fundet i den lille sø? Fuglsangvej 66 to Lindevangens legeplads Følg linket. Her mødes vi kl 13.45 :) Grupperne er som følger: Hej 2m (nogle har lavet denne - vi samler op på den) Arbejdsspørgsmål til lektien s 126-129.docx Vi skal desuden arbejde med metoden BI5 (Biokemisk iltforbrug) Udledning af organisk materiale til åen - placer begreber.pptx Idag skal vi arbejde videre med søens gode og onde cirkler, læs derfor lektien (det er figurerne 186-190 i dag, der er vigtige at forstå og kunne tale om). figurer til præsentation.pptx gruppearb til figurerne s. 136-140.doc Eksamenstips bio C.doc Gode råd! Vi repeterer... Celledeling -MITOSE OG MEIOSE.docx Hvis du har nogle spørgsmål eller er forvirret (det kan både være om eksamen eller faglige ting), så hav dem skrevet ned, så finder vi ud af det i dag :) I dag repeterer vi genetik først og fremmest. Hav tjek på, om du har alle forsøgsresultater til alle forsøg. Hvordan kan viden om blodtyper redde liv? Kæmpe repetition Løs opgaverne og hjælp din makker.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb