Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dans og ballet C
|
|
Lærer(e)
|
Janne Maria Baadsgaard
|
|
Hold
|
2024 dsC/1 (3g dsC/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro til dans
Beskrivelse:
Kort opstartsforløb med tre modulers introduktion til hvad der skal ske i faget samt til de koreografiske og analytiske dele af faget. Elever skal stifte bekendtskab med basal danse-analyse og læse om Labans Bevægelseslære. Eleverne skal arbejde med egen koreograferede dans som optages og analyseres ud fra labans teori.
Kernestof:
• praktisk arbejde med dans og koreografi
• grundlæggende begreber fra danseteori og -analyse, herunder Labans bevægelseslære
Materiale:
”Dans dig glad og fri” af Helle Winter (1 side)
”Er dans din nye terapi” artikel fra Femina (1,5 side)
”Rudolf Labans Bevægelseslære” Af Lotte Nielsen (4 sider)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kulturel påvirkning af pardans
Beskrivelse:
I dette forløb skal vi undersøge hvordan forskellig kultur har indflydelse på hvordan samværsdans udvikler sig. For at tydeliggøre forskellene har jeg valgt at fokusere på vals og den argentinske tango. Vi skal se på hvordan de to danse bruger musik og tælling forskellige og hvordan man kan trække tråde mellem kulturen og formen på dansen. Vi analyserer videoer af de to danseformer og diskutere om man kan se de kulturelle forskelle.
I arbejdet med pardans fokuserer vi meget på det at føre og blive ført, og jeg har valgt at vi ikke skal arbejde med for mange variationer, men fordybe os lidt i færre. Vi udarbejder karakteristika-lister for de to stilarter og prøver selv at dyrke disse i den praktiske del af dette forløb.
Kernestof:
- praktisk arbejde med dans, improvisation, koreografi og relevant teknisk terminologi i tilknytning hertil
- sociale og sceniske danseformer i lokale, regionale og globale kulturelle sammenhænge
- relevant historisk viden om dans og grundlæggende dansehistoriske begreber om levende tradition, rekonstruktion og kildemateriale.
Materiale:
Danseformer Fra Lesikon.org (3s)
Vild med dans bogen s. 12- 14 og 25-30 (8s)
Vild med dans artikel (2s)
Urups ”Dans i Danmark” om valsehistorie side 299 – 301 (3s)
Hvad er Argentins tango (0,5s)
Tangoens historie (2s)
Prostitution og Tangoen (2s)
Få tangoen ind i dit liv – artikel fra tangoteket (3s)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bournonville Ballet
Dette forløb taget udgangspunkt i Bournonvilles balletter, og den samtid Bournonville levede i. Derfor læses en del ballethistorie tekster knyttet til den berømte balletmester. Vi ser typisk ballet fra hans tid og analyserer på hvad der er karakteristisk for Bournonvilles balletter. Eleverne afprøver ballet på egen krop. Først og fremmest ved at arbejde med et eksempel på stangskolearbejde og derved få fornemmelsen af hvor svært ballet er og hvor mange detaljer man kan gå op i. Derudover afprøves små sammensætninger bl.a. ved at danse uddrag fra mandags-skolen og fredags-skolen. Forløbet afsluttes ved at sammenligne Bournonville med den russiske ballet, samt en diskussion af hvorfor vi fortsat har brug for Bournonville og hans forestillinger.
Materiale:
• Kort historisk rids fra det kgl. Teater
• Ballet-historie af Erik Aschengreen
• August Bournonville
• Film om August Bournonville
• Bournonville Guldalder og Italien
• Har vi stadig brug for Bournonville
• Balletteknik
• Bournonville-skolerne (fra Den Store Danske)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,50 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Moderne dans, et historisk rids
I dette forløb tager vi udgangspunkt i den moderne dans historie og er bygget op omkring den moderne dans udvikling gennem tiden. Det teoretiske udgangspunkt er det rids Lotte Nielsen har skrevet hvor den moderne dans et opdelt i tre generationer. Vi dykker ned i to af pionererne for henholdsvis første og anden generation, nemlig Isadora Duncan og Martha Graham. Vi læser yderligere materiale specifikt om den og i praksis arbejder vi med at danse som de gjorde og udvikler koreografi inspireret af deres stil. Vi skal også lege med kontakt impro og med at danse hverdagsbevægelser inspireret af dele i tredjegenerations dans og dette munder ud i en diskussion af hvor grænserne går for hvad der er dans. Forløbet afsluttes med at eleverne i grupper skal skabe deres egen koreografi, der tager afsæt i det vi har arbejdet med i dette forløb.
Materiale:
Historisk rids over moderne dans
Hjemmeside om Isadora Duncan
Isadora Duncan i København
Hjemmeside om Martha Graham
Martha Graham teknik
Kontaktimpro fra Dans 22
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Folkedans
Beskrivelse:
Dette forløb har fokus på traditionel dansk dans i form af den klassiske folkedans. Vi skal danse udvalgte danse (Den Lille Vendelbo, Den toppede høne fra Thy og Polka sekstur) og prøve at udvikle egen folkedans. Formålet med dansene er at opleve at det sjovt at danse, samt det fælleskab der opstår når vi danser sammen.
Vi undersøger også hvorfra dansk folkedans kommer og hvordan man har hold traditionen i live samt ser forskellige videoer at folkedanse og analysere disse.
Kernestof:
• praktisk arbejde med dans, improvisation, koreografi og relevant teknisk terminologi i tilknytning hertil
• sociale og sceniske danseformer i lokale, regionale og globale kulturelle sammenhænge
• relevant historisk viden om dans og grundlæggende dansehistoriske begreber om levende tradition, rekonstruktion og kildemateriale.
Materiale:
Gamle traditioner – fra Dans 22 s. 16-17 (2s)
Historisk indledning til folkedans (kilde ukendt) (4s)
Dansk folkedans - fra det kgl. Biblioteks hjemmeside (3s)
Urups Dans i Danmark s. 31-35 og nederst s 112 og 113 (5s)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dans på Skærm
Beskrivelse:
I dette forløb er et kort forløb der har til formål at eleverne skal forstå hvad man kan, når man danser på skærm og kameraet bliver en del af koreografien. Vi arbejder meget eksperimenterende i starten af forløbet hvor vi udforsker hvordan bevægelser opleves når de er optaget på forskellige måder. I teorie ser vi forskellige eksempler på screendance-værker og taler om hvad der fungere godt og hvordan de forskellige værker får deres budskaber frem. Forløbet afsluttes med at eleverne i grupper skal udarbejde deres eget screendance-værk.
Materiale:
2 reklamefilm som introduktion
Dans på film (4s)
Screendance PP (3s)
J+L analyseopgave (3s)
Forskellen mellem live og screen (1s)
5 screendance-værker fra 60seccond
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65792839000",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65792839000",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65792839000"
}