Holdet 2024 fiC - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Jan Maintz
Hold 2024 fiC (3g fiC)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til filosofi & filosofiens begyndelse
Titel 2 Hvad er det gode liv?
Titel 3 Politisk filosofi - demokratiets kompleksitet
Titel 4 Hvad er den gode handling?
Titel 5 Videnskabsfilosofi og erkendelsesteori

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til filosofi & filosofiens begyndelse

Forløbet introducerer, hvad filosofi er (fra mythos til logos og førsokratiske filosofi, efter-tanke, begrebsanalyse, grundspørgsmål, undre, kærlighed til viden, filosofiens discipliner) med blik på spørgsmålene: Hvad er et retfærdigt samfund? Hvad kan vi have sikker viden om? Hvad er et menneske?
Forløbet introducerer således nogle af de spørgsmål, som vi vender tilbage til senere på året.

Forløbets nøglebegreber: rationalisme-empirisme, dualisme-monisme, materialisme-idealisme, absolutisme-relativisme

Nærmere indhold:
Platons idelære. Hvad er erkendelse ifølge Platon? Og i den sammenhæng: Hvordan hænger verden sammen? Og på den baggrund: Hvordan bør en stat styres? Vi læser Hulelignelsen og inddrager Linjebilledet.

Vi ser også på de otte menneskesyn, Budtz og Stjernfelt identificerer.

Vi ser også på Aristoteles' kritk af Platons idélære.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad er det gode liv?

Forløbets spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Hvilke eksistentielle problemer står mennesket overfor? Hvordan skal man leve sit liv?

Vi læser Kierkegaard, Sartre, Beauvoir og Nietzsche. Og vi aktualiserer ved at læse uddrag af Svend Brinkmanns Ståsteder (2016).

Hos Kierkegaard ser vi på stadielæren. Som udgangspunkt herfor ser vi på hans menneskesyn/antropologi.
Vi læser som primærlitteratur nogle af hans "Diapsalmata" og uddrag af andet halvbind af Enten-Eller.

Sartre: Vi læser et uddrag af Eksistentialisme er en humanisme.

Beauvoir: Vi læser et uddrag af Det andet køn.

Nietzsche: uddrag af Antikrist.

Og vi læser introduktioner til dem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politisk filosofi - demokratiets kompleksitet

Overordnet om forløbet:
Forløbet er et politisk filosofi-forløb, men med demokratibegrebet som vinkel og rød tråd - vinklen på forløbet er således denne:
Demokrati opfattes i dag som noget nær verdenshistoriens endemål – som en absolut værdi, man nærmest ikke kan være modstander af, og som vi slås for world wide. Men så simpelt er det slet ikke. Så hvad er demokrati egentlig? Hvad har demokrati været opfattet som gennem historien? Hvad er en god styreform og stat? Det gode demokrati? Hvilke problemer har demokratiet generelt?

Vi læser uddrag af følgende (alle tekststykker på nær ved Platon er de fulde uddrag i Knud Michelsens bog Politisk filosofi):
Platon - Hulelignelsen (i introforløbet)
Hobbes
Locke
Rousseau
Tocqueville
Fukuyama
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvad er den gode handling?

Formål: Eleverne vil gennem forløbet få et kendskab til nogle etiske hovedpositioner samt filosofiske overvejelser over etikkens grundlag. Fokus ligger på at skabe en forståelse af de etiske grundpositioner samt ud fra disse at kunne reflektere over etiske problemstillinger. Derudover er formålet en evne til at redegøre for, sammenligne og vurdere filosofiske primærtekster og moralfilosofiske pointer.

Fagligt indhold: Hvad er etik? Hvad er pligtetik hos Kant? Hvad er utilitarisme hos Bentham? Hvad handler Løgstrups etik om? Hvori består forskelle og ligheder mellem positionerne, og hvilke styrker og svagheder har de? Spørgsmålet om, hvordan en almengyldig moral er mulig, er en rød tråd i forløbet.

Vi indleder forløbet med trolley-cases.

Vi får også besøg af chefkonsulent Martin Ejsing fra Etisk Råd, der fortæller om Etisk Råds arbejde og syn på etik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Videnskabsfilosofi og erkendelsesteori

Vi beskæftiger os med videnskabsfilosofiske/-teoretiske og erkendelsesteoretiske spørgsmål om sandhed, objektivitet, viden, sikker viden?, metode, formål, genstande.

Og vi kobler kort tilbage til efterårets første forløb, hvor vi arbejdede med Platons idelære.

Vi læser primært følgende:

- Platon: Hulelignelsen og også sekundærlitteratur om linjebilledet (i introforløbet)
- Descartes, af "Anden Meditation" af Metafysiske meditationer (1641). Jan oplyser også kort om indholdet af de fem resterende meditationer.
Nøgleord: Descartes' cogito, rationalisme, metodiske tvivl, res extensa, res cogitans, dualisme, menneskesyn.
- Hume: af En undersøgelse af den menneskelige erkendelse
- Kants erkendelsesteori (læst om i sekundærlitteratur: s. 280-282 i De europæiske ideers historie) - hans reaktion på Hume og hans løsning på Humes skepticisme og kritik af naturvidenskabens grundlag (antagelsen af årsagsrelationen)
- Om naturvidenskab, humaniora, positivisme og logisk positivisme (s. 146-161 i Videnskab og virkelighed)
- Karl Poppers ”Gisninger og gendrivelser”

Indledende ser vi på citater om videnskab i afsnittet "Videnskab - en citatsamling" fra bogen Viden og vished (2003), s. 28-30
Vi inddrager også side 26 i bogen Vidensmønstre - basal videnskabsteori i stx (2018), som er en oversigt over de videnskabelige hovedområders kendetegn.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer