Holdet 2024 psC/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Thea Schultz Hansen
Hold 2024 psC/1 (3g psC/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velkommen og info
Titel 2 Udvikling og omsorg
Titel 3 Ondskab til debat
Titel 4 Senmoderne identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velkommen og info

Psykologi på C-niveau vil bestå af tre forskellige forløb, alle med et særligt tema i sigte. Alle tre forløb vil, i behandlingen af det konkrete tema og dets undertemaer, involvere flere psykologiske retninger, således at alle emner behandles ud fra forskellige perspektiver.

Vi beskæftiger os med teori og undersøgelser i alle forløb og bruger løbende teori om undersøgelser herfra:

- Undersøgelser i psykologi” (Systime, 2018).

- Psykologiens veje, side 27-31, 54-56 (Systime, 2022)

- “Psyk C. Grundbog til psykologi” (Frydenund, 2021).

Vi taler om forskningsmetoder (herunder kvalitativ vs. kvantitativ metode), om forsøgseffekter og fejlkilder samt løbende etiske overvejelser i kontekst til de enkelte undersøgelser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Udvikling og omsorg

FRA LÆRERPLANEN:

- ”Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø, køn og kultur”
- ”Tilknytning, sårbarhed og resiliens”
- ”Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping”


OM FORLØBET:

Forløbet ”Udvikling og omsorg” er et forløb, der diskuterer samspillet mellem omsorg og udvikling på tværs af klassisk psykodynamisk- og psykoanalytisk teori samt mere moderne spædbarns- og udviklingsteori.

Vi indleder med en hyggelig snak om søskendeflokke (der desværre viser sig ikke at have det store videnskabelige belæg). Vi hopper derfor videre til barnets udvikling i et bredere perspektiv ud fra socialiseringsprocesser og opdragelsesstrategier, men også elementer som forældreadfærd og medfødte temperamentsforskelle, der kan påvirke barnets udvikling samt håndtering i forskellige situationer og evne til empati og prosocial adfærd (jf. en undersøgelse af Zahn-Waxler)

Herefter fokuserer vi  (ud fra forskellige perspektiver) på det sunde barn i en normal udviklingsproces og herefter fører forløbet – med bindeled i tilknytningsmønstre og -adfærd -  videre mod det omsorgssvigtede barn med fokus på fejludvikling og eventuelle senfølger. Herudover taler vi om muligheder for det gode liv på trods gennem risiko over for resilliensfaktorer, copingmekanismer og forsvarsstrategier.

Vi læser i oversigtsform udviklingspsykologien således:

• "Klassisk udviklingsteori - herunder psykoanalyse og psykodynamisk teori: Freud, Erikson, Winnicott.
• Teoretikere i spændingsfeltet mellem klassisk og moderne udviklingsforskning (hvor undersøgelsesmetoderne inkluderer mere moderne form for empiri): Bowlby, Ainsworth, Stern
• Moderne udviklingsteori og aktuel moderne spædbarnsforskning; diverse undersøgelser – herunder blandt andet:
o Susan Hespos: Dukketeater-eksperiment om tyngdekraft og spædbørns perception, se-paradigmer (om objekt-permanens), om abstrakt og genkendelse
o Rebekka Saxe: baby-scanninger og opmærksomhed
o Kang Lee: babyer og neurale netværk, genkendelse og genkaldelse, sprogforståelse hos spædbørn
o Susan Hart: Den neuroaffektive udviklingsteori

Læst tekst:

GRUNDBØGER:
• Flemming André Phillip Ravn og Troels Wolf: ”Fra Celle til Selfie”, side 32-38 (om Erik Erikson), side 56-58 (om opdragelse), 61-66 (om forsvarsmekanismer). Columbus, 2020
• Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje” (3.udgave), Systime, 2008-2018, side 71-73, 82-99, 100-105, 110-112, 117-134, 162-166, 455-457

SUPPLERENDE:
• Bianca Kirkeby: ”Charmør, trofast eller intelligent? Dit nummer i søskenderækken afslører dig”. Tv2.dk, 30.6.2022
• Camilla Carlsson og Helene Jepsen: ”Her er mors lille dreng 20 år efter”. Tv2.dk, 18. maj 2017.
• ”Frygten for at mor er fuld”, Helsingør Dagblad, d. 17. juli, 2009 (uddrag)
• Marilyn Campbell: ”Helikopterforældre kan måske skabe ængstelige og narcissistiske børn”. 26.maj, 2019. Videnskab.dk.
• Mie Brandstrup: ” Forstå neuroaffektiv udviklingspsykologi: Den sansende, følende og tænkende hjerne”. sl.dk, 29. oktober, 2020.
Netsundhedsplejerske.dk: ”Det gode, det dårlige og det grimme”: https://www.netsundhedsplejerske.dk/artikler/index.php?option=laes&type=ARTIKLER&id=394
• Niels Peter Rygård:  ”Hvad er tilknytningsforstyrrelser hos børn og unge" fra:  ”Tilknytningsforstyrrelser – håndbog i arbejdet med børn og unge”, uddrag (2004). forfatterforlaget.dk
• Susan Hart og Rikke Schwartz: ”Fra interaktion til relation” (om Winnicotts teori i uddrag). Hans Reitzel, 2008
Sundhed.dk: ”Børnemishandling, overgreb og omsorgssvigt”: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/socialpaediatri/boernemishandling-overgreb-og-omsorgssvigt/
• Trine Winther Larsen: ”Susan Hart. Følelserne er vores glemte søster”. Bupl.dk, 31. januar 2022.
• ”Udviklingspsykologi”. Pædagogisketanker.blogspot.dk. December, 2018: http://paedagogisketanker.blogspot.com/2018/12/udviklings-psykologi.html

SUPPLERENDE VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER (UDEN FOR GRUNDBØGERNE):
• Alok Jha: ”Mishandling i barndommen kan påvirke hjernevækst”. Information, 15.2.12: https://www.information.dk/indland/2012/02/mishandling-barndommen-kan-haemme-hjernevaekst
• Bruce Perry m.fl.: ”Svær barndom øger risikoen for mentale og fysiske helbredsproblemer i voksenlivet. Videnskab.dk, 17.5.21
• Cindy Hazan og Phillip Shaver: ”Forskellige tilknytningsstile (om kærlighedsrelationer)”. Læst i Psykologiens veje (e-bogsversion).
• ”Flere end hver femte elev i 8. klasse har været udsat for vold i hjemmet”, Børns vilkår, d. 26. april, 2022, https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-end-hver-femte-elev-i-8-klasse-har-vaeret-udsat-for-vold-i-hjemmet?publisherId=2720852&releaseId=13649340 (uddrag)
• Thomas Nielsen: ”Forskninsgsnyt: ”Barndommens familieliv kan påvirke det voksne parforhold”. Forskningsnyt fra Psykologi 2003 (15(5)).   

LINKS/VIDEOER:
• An Experiment by Joseph Campos (The Visuall Cliff): https://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA
• Freuds Psychosexual Development: https://www.youtube.com/watch?v=nG7yosFQHP4
• Eriksons Psychosocial Development: https://www.youtube.com/watch?v=SIoKwUcmivk
• Genie Wiley, TLC Documentary, 2003 (12 minutter. Hentet fra Youtube her): https://www.youtube.com/watch?v=VjZolHCrC8E
• Harlows Studies on Dependency in Monkeys. Hentet fra Youtube her: https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I
• Still Face Experiment (Edward Tronnick). Hentet fra Youtube her: https://www.youtube.com/watch?v=vmE3NfB_HhE&t=13s
• What you can learn from Christian the lion (video om prægning). Hentet fra Youtube her: https://www.youtube.com/watch?v=rqhJuwUukX8&t=4s
• The Strange Situation Experiment. Hentet fra Youtube her: https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU

DOKUMENTARER:
• ”Børnenes hemmelige verden”, afsnit 5 ”de voksne”. Dr.dk, 2015.
• “Det første år”, afsnit 2 ”Hvad babyer ved”. Netflix-dokumentar, 2020 (nye empiriske undersøgelser om spædbørn)
• Mette Korsgaard: ”Min barndom i helvede”, 2012.
• TV2-dokumentar: ”Er du mors lille dreng”, 1997
• TV2-dokumentar: ”Er du mors lille dreng – 10 år senere”, 2008








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ondskab til debat

FRA LÆRERPLANEN:

- social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse”
- ”stereotyper, fordomme og diskrimination” – Mennesket i konflikt
- Menneskets udvikling, herunder betydningen af arv, miljø og kultur
- ”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden”
- ” personlighed”


OM FORLØBET:

Ondskabsforløbet leder efter svar på det grundlæggende spørgsmål om, hvorfor mennesker er i stand til at udføre onde gerninger, og svarene er – afhængigt af fokus – forskellige.

Vi kobler mange psykologiske retninger på dette forløb for netop at kunne vurdere og diskutere, hvad ondskab er for en størrelse. Vores indgang til forløbet er dog overvejende socialpsykologisk og social-kognitionspsykologisk, og vi bruger her tid på at tale teorier, begreber, eksperimenter og underemnerne mobning, skoleskyderier og diskrimination.

Herefter åbner vi op til andre psykologiske retningers perspektiver på ondskab som emner. Vi har talt om ”grader” af ondskab og har mere indgående haft om emnerne mobning, skoleskyderier, fordomme & diskrimination samt kort om mord med henblik på en caseanalyse af Anders Breivik og med perspektiv på Richard Kuklinski. Vi har kigget på, snakket om og vurderet store socialpsykologiske eksperimenter samt kritisk italesat deres metodiske tilgang ud fra metodisk kritik.

TEORIER OG FORSKELLIGE TILGANGE:

- Fokus på indre faktorer (personlighed, genetisk disponering mm.)
o Carl Goldberg teori om opvækstens betydning
o Ingo Zettlers trækteori og undersøgelse om d-faktoren
o Aggressionsteori ved Konrad Lorenz og Sigmund Freud
o Fravær af empati (Simon Baron-Cohen).
o Spejlneuroner
o Gottfredson og Hirschi teori om fravær af selvkontrol

- Fokus på ydre faktorer (barndommen/opdragelsen, miljøet, konteksten MM.)
o Socialpsykologiske teorier (Banduras teori om moralsk frakobling, Milgram, Zimbardo, Ash mm.)
o Social-kognitive perspektiver på adfærd (holdninger, fordomme mm.)
o Albert Banduras sociale indlæringsteori (herunder undersøgelse)

- Fokus på det frie valg/den eksistentielle tilgang:
o Lars Svensens moralske ondskabstyper

--

Læst tekst:

GRUNDBØGER:
- Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje (3. udgave): Side 149-151, 375-398, 401-402, 411-414, 422, 426-429, 455-466, 468-486
- Flemming André Phillip Ravn m.fl. ”Fra Celle til Selfie” (1. udgave): side 156-165, 203-205
- Rolf Kuschel og Faezeh Zand: ”Ondskabens psykologi”, side 15-18 + 23-25

SUPPLERENDE:
- David Shariatmadari:”The Real Life Lord of the Flies”. The Guardian, 16. April 2018.
- Helle Rabøll Hansen: ”I don’t like Mondays”. Information, 23. februar, 2008.
- Karen Klærke: ” 'Er dine forældre alkoholikere?': Grønlandske studerende i Danmark møder fordomme”. Dr.dk, 15. september, 2023
- ”Nye øjne på mobning”. Asterisk, maj-juni 200
- Jette Hannibal: ”Stereotyper, fordomme og diskrimination” (uddrag)
- Simon Howard: ”The Doll Studies”, Marguette University
- Thomas Raab: ”Empati og spejlneuroner”, 2008 læst i ”Psykologiens veje” (e-bog)

SUPPLERENDE VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER (UDEN FOR GRUNDBØGERNE):
- Anne Sophie Thingsted: ”Forskere afslører personlighedens mørke kerne. Videnskab.dk, 24. oktober 2018
- Clark og Clark: ”The Doll Test” (undersøgelse)
- Institut for menneskerettigheder – rapporten (uddrag): ”Grønlandske studerende i Danmark”, 2023: https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/GRU/bilag/81/2751458/index.htm
- Latane og Darley: Bystandereffekten/tilskuerligegyldighed (undersøgelse)
- ”Psykologer kortlægger menneskets mørke personlighedstræk” (om undersøgelsen bag d-faktoren). Det samfundsvidenskabelig fakultet, Københavns Universitet: https://samf.ku.dk/nyheder/2018/psykologer-kortlaegger-menneskets-moerke-personlighedstraek/
- Thomas Raab: ”Empati og spejlneuroner”, 2008 læst i ”Psykologiens veje” (e-bog)


VIDEOER/LINKS:
- Evan: https://www.youtube.com/watch?v=A8syQeFtBKc
- Dukketesten – The Danish Doll Test: https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E
- The nature of Evil and the Making of Heroes”. TedxTalks. Hentet på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=AEotwCGwI2E
- The Social Learning Theory (Bandura): https://www.youtube.com/watch?v=XHIhkM1cAv4
- Test af d-faktor: https://qst.darkfactor.org
- Tedx Talks: “Time to Rethink Evil” (w. Julia Shaw): https://www.youtube.com/watch?v=atReK1tebCA
- The Stanford Prison Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=760lwYmpXbc&t=1125s  
- Social Conformity Elevator Video: https://www.youtube.com/watch?v=7Y0KT0ajZBw
- Asch Conformity Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA

DOKUMENTARER:
- ”A Class Divided: Brown Eyes Blue Eyes Experiment”(uddrag): https://www.youtube.com/watch?v=MnBqKhGQr-4&t=981s
- Alex Gibney: ”The Human Behavior Experiments”, 2006: https://www.youtube.com/watch?v=XVpV73wSyG8
- Arthur Ginsberg: “The Iceman and the Psychiatrist” (dokumentar). HBO, 2003
- “The Human Behavior Experiments” (dokumentar). Alex Gibner, 2006
- Poul Martinsen: ”Lydighedes dilemma”, 1978
- 2011 Norway Massacre: Anders Breivicks Deranged Killing Spree (dokumentar). Real crime. Fundet på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Tk4grvIBhZo

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Senmoderne identitet

FRA LÆRERPLANEN:
- ”social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse”
- ”kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier” – Mennesket i konflikt
- ”Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse”  
- ”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden” – Mennesket i konflikt
- ”Identitet og personlighed”
- ”Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping

OM FORLØBET:

Forløbet forsøger indledningsvist at lave en ramme omkring samfundet i dag, og hvordan vi mennesker befinder os i dette samfund på godt og ondt. Vi læser derfor flere identitets-teoretikere, der ser en korrelation mellem samfund og individ for at skabe en så nuanceret ramme som muligt.

Vi hopper herefter videre og prøver at præcisere, hvad der i højere grad identificerer det enkelte menneske og adskiller den ene fra den anden (et klassisk psykologisk spørgsmål er: Hvorfor reagerer mennesker ikke ENS i samme situationer?). Dette kan personlighedspsykologerne svare med deres optik på menneskets forskelligheder via et fokus på individuelle personlighedstræk og via den placering på risikovillighed over for forsigtighed, som vi alle sammen er underlagt.

Som afrundende ramme for et fokus på tendenser i det senmoderne samfund læser vi eksistentiel psykologi og fokuserer særligt på Irvin Yaloms fokus på de fire grundlæggende og universelle eksistentielle grundvilkår, der definerer os alle. Yalom er blandt andet interessant, da han i modsætning til en del af de andre eksistentielle psykologer rent faktisk påpeger, at barndommens erfaringer har en betydning for håndteringen af de fire grundvilkår (og derfor gør han delvist op med det frie valg).

De tre hovedfokusser: mennesket i kontekst til samfundet (forskellige perspektiver inden for dette via identitetsteori), menneskets forskelligheder (forskellige perspektiver inden for personlighedspsykologi) og menneskets ”frie” valg (eksistentiel psykologi) bliver ramme for følgende underemner:

- Unge og ensomhed - herunder et fokus på kompleksiteten mellem en stigende individualisme over for behovet for gruppen, sammenhængen mellem ensomhed og faktorer som angst og stress.
- Stress og coping – herunder årsagsforklaringer, individuelle faktorer og forskellige konsekvenser så som problemer med indlæring, korttidshukommelse og trivsel helt generelt.
- Kropsidentitet og kroppen som social markør – herunder et fokus på kroppen som en kapital, at kroppen markerer kontrol, kroppen som iscenesættelse mm.
- Mediesocialisering og hyperrealitet – herunder et fokus på vores frontstage-adfærd, vores behov for at blive set og anerkendt af andre mm.
-      Trivsel og mistrivsel - herunder et fokus på, hvorfor særligt unge piger ligger højt på mistrivsels-målingerne jf. forskellige forklaringsmuligheder (sprog og narrativer, konkrete kønsforskelle  mm.) Vi taler her også om emner som psykologisering over for verdensvendthed

GRUNDBØGER:
- Flemming André Phillip Ravn og Troels Wolf: ”Fra Celle til Selfie”, side 32-38, 97-108, 112-118, 120-126, 130-135. Columbus, 2020
- Oliver Boserup Skov m.fl.: ”Samf på B”. Siderne om ”Gofmann – frontstage og backstage
- Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje” (1. udgave), side 265-270. Systime (om Yalom)
- Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje” (3. udgave). Side 167-171, 293-298, 311-312, 443-449. Systime
- Peder Nielsen: ”Grundlæggende psykologi” (1. udgave). Side 195-200, 274-278. Øknom,


SUPPLERENDE:
- Andreas M. Jensen: ”Fortællingen om dit liv. Grundprincipperne i narrativ psykologi”. Worlwidepsychologist.dk
- Bjørg Tulinius: ” Stress, angst og ensomhed: ”Vi har skabt et samfund, der presser mange unge ud over kanten”. Kristeligt dagblad, 22. februar 2019.
- Karen Damgaard: ” Jean Baudrillard og begrebet ”hyperrealitet”. Indput (Institut for psykologi). Hentet her: https://www.indput.dk/artikler-blog/baudrillard-bogmrket
- Frauke Gibner: ” Forsker om ensomhed: »Nogle unge skelner mellem at have venner og rigtige venner. Det forstår jeg ikke helt«. Politiken, 1. december 2022.
- Frederikke Albrechtsen: ” 16-årig blev syg af trend, der nu hitter på socialt medie”. Echo.tv2.dk, 30.april, 2025.
- Maria Høher-Larsen: ”Senmodernitet”. Information, juli 2016
- Tenna Ida Udesen: ”Min generation savner et “vi”. Information, 17. juli 2015.
- Tine Filges: ”Kroppen som monitor” i ”Ungdomsforskning”. Krop og Kultur, årg. 4, nr. 1 – april 2005 (Center for ungdomsforskning)
- Mariann Bækbø: ”Interview med Sven Brinkmann og Anders Petersen: ”Diagnoseudfordrene””. Stof nr. 31, 2018

SUPPLERENDE VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER (UDEN FOR GRUNDBØGERNE):
- Armin Falk og Johannes Hermle: Relationship of gender differences in preferences to economic development and gender equality, Science 2018. Læst i Psykologiens veje, e-bogsversion.
- Børnerådet.dk: ”Unges forhold til krop, motion og sundhed”. Oktober 2020
- John og Sandra Condry: ”Undersøgelse af kønsstereotyper”. Fra ”Condry, John og Sandra Condry: Sex Differences: A Study of the Eye of the Beholder, Child development 1976”: Læst i uddrag i Psykologiens veje (e-bogsversion).
- Sundhedsstyrelsen 2024: ”Stress i Danmark - med særligt fokus på unge og personer uden for arbejdsmarkedet”. Uddrag fra rapporten herunder opsummering og anbefalinger.
- VIVE-rapport 2022: ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel, 19. december 2022 (opsummeringen)
- VIVE-rapport 2023: ” Ensomhed blandt unge. En kvalitativ undersøgelse af unges oplevelser af ensomhed” (opsummeringen).


LINKS/VIDEOER:
- Trækteori-test: https://www.pjkp.dk/tests/personlighedstest-voksne/

DOKUMENTARER MM:
- Deadline: Interview med Sven Brinkmann, 03. januar 2023



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer