Holdet 2024 psC/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Marie Wandborg Hillmann
Hold 2024 psC/2 (3g psC/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Gruppeprocesser, mobning og ondskab
Titel 2 Opvækstens betydning
Titel 3 Ungdom i senmoderniteten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Gruppeprocesser, mobning og ondskab

Forløbet blev indledt med nogle af de klassiske socialpsykologiske begreber læst i Psykologiens veje, kapitel 21, der belyser begreber som grupper og forskellige typer heraf (primær, sekundær, formel, uformel, reference, medlems, ind- og udgruppe/egen- og fremmedgruppe), gruppedynamik, gruppepåvirkning, gruppetænkning (Irving Janis) og gruppepolarisering (James Stoner). For at illustrere sidstnævnte læste vi om Case Sunsteins eksperiment om politisk ekstremisme. Dernæst tog vi fat på gruppepres og konformitet v. Solomon Asch og arbejdede med Sherif & Sherifs forsøg om intergruppekoflikter, "Robbers Cave/ Summercamp", der også kaldes realistisk konflikt-teori (RKT). Dette forholdte vi os metodisk kritiske til. Desuden abejdede vi med diverse rollebegreber; intra-rollekonflikt, inter-rollekonflikt, rolleforventninger, rolleoplevelse rolleaccept- og overfor distance, rolleudførelse, tilskrevne, opnåede og skabte roller samt de uformelle standardroller, der optræder i grupper v. Arne Sjølund: Lederen, de aktive, medløberne, de passive, de perifere.

Som ekstra fokus på rollebegrebet samt gruppebegrebet arbejdede vi mere indgående om mobning. Her satte vi det tidligere individbaserede perspektiv overfor det nye gruppebaserede perspektiv. Dette ved læsning af supplerende tekst samt videoer om mobningens karakter ud fra nyere mobbeforsking v. blandt andre Helle Rabøll Hansen. Hendes teori sattes således overfor den tidligere anskuelse af mobning (og det hidtil herskende paradigme) v. Dan Olweus. Vigtige begreber i denne forbindelse: (kritikken af) empatitræning og CAPSLE-modellen, parallelmoral, anskuelse af mobning som et vi-problem, klassens økologi, longing for belonging, social eksklusionsangst og inkluderet eksklusion. Mest indgående foretog vi caseanalyse af DR-dokumentarten "Eksperiment mobning - når de voksne slås", der illustrerer mobningens levevilkår - også blandt voksne i arbejdsplads-regi.

I en grundig undersøgelse af ondskab kiggede vi på definitionen af ondskab samt begreber som deindividuation, dehumanisering og (fravær af) empati.
For at nuancere vores forståelse af ondskab, anlagde vi følgende tre perspektiver.

Første perspektiv: Ondskaben som et resultat af indre kræfter i individet selv (særlige genetiske forhold eller opvækstforhold hos den enkelte). Herunder læses et uddrag af Carl Goldbergs teori om fem faktorer i socialiseringsprocessen (sårbarhed over for oplevelsen af skam, omsorgspersonernes ligegyldighed, manglende evne til at føle sorg, sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser, omsorgspersoner som rollemodeller), der har betydning for aggressiv adfærd samt om empati v. Simon Baron-Cohen. Under dette perspektiv har vi også læst om Albert Banduras sociale indlæringsteori og derunder henholdsvis imitation og modelindlæring (også) i Bobo-doll-eksperimentet (1961).

Andet perspektiv: Helt almindelige mennesker kan udføre onde handlinger under de rette sociale betingelser. Her har vi arbejdet med Stanley Milgrams forsøg om autoritet og lydighed, herunder den danske udgave af "Lydighedens dilemma", og Philip Zimbardos fængelseksperiment (The Stanford Prison Experiment). I samme ombæring kritisererede vi begge og talte om deres metodiske tilgange - særligt med fokus på forstyrrende faktore/fejlkilder. Endvidere har vi set dokumentaren "The Human Behavior Experiments", der ligeledes gennemgår Milgrams og Zimbardos eksperimenter samt refererer til Abu Graib. Som supplement til forståelsen af The Bystander-effect/Genovese-effekten v. Darley & Latané har vi læst supplerende tekster om netop tilskuerligegyldighed.

Tredje perspektiv: Ondskaben som noget individet selv forårsager og selv kan gøre for, at det gør. Herunder har vi arbejdet med Lars Svendsens skelnen mellem det naturligt onde og det moralsk onde og herunder de fire typer af ondskab: Den sadistiske ondskab, den instrumentelle ondskab, den idealistiske ondskab og den dumme ondskab. Der kan argumenteres for, at Albert Banduras teori om de seks moralske frakoblinger (gennem moralsk retfærdiggørelse, brug af eufemismer,  fordelagtige sammenligning, ansvarsfralæggelse, ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering) og dehumanisering) både kan høre herunder det tredje perspektiv og det andet perspektiv.

Ligeledes brugte vi vores viden om ondskab, rolle- og gruppebegreber samt vores kendskab til de klassiske socialpsykologiske undersøgelser til at analysere artikler om school shootings. Her dannede vi os desuden et overblik over omfanget af school shootings i USA samt fik kendskab til Danmarks eneste skoleskryderi.



Primær læsning:

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018. 3. udg.:
- Kapitel 21. Socialpsykologi: Side: 375, 378-389, 391-392, 396-402
- Kapitel 24. Ondskab. Side: 459, 464-467, 470-487 + s. 149-151

Quorning, Katrine & Jensen, Charlotte Tieka: Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018. Side 30-32

Nielsen, Peder: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Økonom, 2006. Side 301-305


Supplerende læsning:

Artikler:

Uddrag af E Hopper, Elizabeth: "What Was the Robbers Cave Experiment in Psychology?
A Landmark Study on Group Conflict", Thought.Co., 26.08.24 (udleveret som Word-dokument)

Uddrag af McLeod, Saul: "Robbers Cave Experiment | Realistic Conflict Theory", Simply Psychology, 27.09.23
https://www.simplypsychology.org/robbers-cave.html (udleveret som Word-dokument)


Madsen, Monica: "Teorien bag det nye socialdynamiske mobbesyn", Center for rummelighed, 14.09.14
http://rummelighed.org/h-teorien-bag-det-nye-socialdynamiske-mobbesyn/

Weirsøe, Mathilde & Mehlsen, Camilla : "Nye øjne på mobning", Asterisk nr. 46, 01.05.09

Alex Leeds Matthews, Amy O’Kruk &Annette Choi, CNN: "School shootings in the US: Fast facts"
https://edition.cnn.com/us/school-shootings-fast-facts-dg/index.html

Grabow, Chip & Rose, Lisa, CNN, 21.05.2018: "The US has had 57 times as many school shootings as the other major industrialized nations combined"
https://edition.cnn.com/2018/05/21/us/school-shooting-us-versus-world-trnd/index.html

Nielsen, Nicolai Niebuhr: Tv2 Øst: "Heidi mistede sin bedste veninde i Danmarks eneste skoleskyderi", 24.01.2022
https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/heidi-mistede-sin-bedste-veninde-i-danmarks-eneste-skoleskyderi



Cases:

Hansen, Helle Rabøll: I don't like Mondays, Information, 23.02.8.

Høi, Poul: "Jeg vil dø i en haglbyge af skud", Berlingske, 15.9.06

Ejlersen, Marie: "Den værste uge i mit liv" (om skuespiller Lars Bom), Psykiatrifonden, 2008

Hoffmann, Thomas: "Unge vil forsvare gruppen med deres liv", Videnskab.dk, 23.03.09



Dokumentarer (der også har været genstand for caseanalyse):

Gibney, Alex: The Human Behavior Experiments, The Sundance Channel, 2006
https://www.youtube.com/watch?v=EmZ0t4IzWOc

Martinsen, Poul: Lydighedens dilemma (1978), DR1, 2002

Mølgaard, Tine mfl.: Eksperiment mobning - når de voksne slås, DR1, 2007



Socialpsykologisk øvelse fra "Øvelser til psykologi", Mikkel Bernt Hansen, Amanda, 1996:

20. Forlist i Stillehavet. Grupper og gruppepres



Youtube og videoer:

Elevator Experiment and Conformity:
https://www.youtube.com/watch?v=7Y0KT0ajZBw

Asch's Conformity:
https://www.youtube.com/watch?v=sno1TpCLj6A


Helle Rabøl Hansen:
Hvad driver mobningen?: https://www.youtube.com/watch?v=EURFcRCVIcI
Det nye i mobbeforskningen: https://www.youtube.com/watch?v=AdHZlHhACkY


Bandura's Bobo Doll Experiment:
https://www.youtube.com/watch?v=dmBqwWlJg8U

Stanford prison experiment | SVT/NRK/Skavlan - Interview med Philip Zimbardo:
https://www.youtube.com/watch?v=z-EAaemR1sk

Forskning på kanten (2011). Lone Frank i samtale med Henrik Høeg-Olesen om Anders Breivik.
Video 1: (Intro)
Video 2: Breivik 1
Video 3: Breivik 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Opvækstens betydning

Dette forløb diskuterede udviklingen gennem barndommen fra fødslen til og i (særligt) barnets første leveår. Først anlagde vi et fokus på den normale udvikling og dernæst på fejludvikling og derunder omsorgssvigtens betydning for denne udvikling. Altså fokuserede vi på udvikling og tilknytning samt tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt.

Således så vi i første omgang på Margaret Mahlers psykodynamiske objektrelationsteori om specielt barnets separations-idividuationsproces og Erik Eriksons psykosociale faseteori, der følger hele livets udvikling samt  Donald Winnicotts objektrelationsteori om selvets udvikling i en faciliterende omverden med overgangsobjektet.Hernæst så vi nærmere på John Bowlbys teori om tilknytning (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning) samt tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd, Mary Ainsworths fremmedsituationstest og tilknytningsmønstre (tryg, utryg-undgående, utryg-ængstelig) samt utryg-desorganiseret tilknytningstype v. Main & Solomon (1990) og tilknytningens betydning.
Derefter læste vi om Bowlbys trefasede separationsreaktioner, arbejdede med Harry Harlows forsøg med rhesusaber, René Spitz' undersøgelser af spædbarnsdepression og hospitalisme samt Michael Rutters undersøgelser på rumænske børnehjem.

Vi arbejdede blandt andet med at forstå, hvordan den moderne spædbarnsforskning adskiller sig fra de psykoanalytiske traditioner, som vi indledningsvis behandlede og i den forbindelse kiggede vi også på, hvordan teorierne metodisk er fremkommet. I forlængelse deraf har vi mest indgående arbejdet med Daniel Sterns lagdelte teori om selvet i relateringsområder - begyndende selv, kerneselv, intersubjektivt selv, verbalt selv, narrativt selv. Væsentlige begreber herindefor er (eksempelvis!) tværmodal perception, ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, RIG, fremkaldt ledsager, social refereren, affektiv afstemning, selektiv afstemning og fejlafstemninger. Herudover har vi set metodisk på Zahn-Waxlers kvantitative undersøgelse af den mulige sammenhæng mellem forældreadfærd og prosocial adfærd (altruistisk adfærd) og empatiens udvikling v. Martin Hoffmann.

Vi talte herefter om de vigtigste pointer og begreber inden for omsorgssvigt - herunder de fire former for omsorgssvigt v. Kari Killén og børns reaktioner på omsorgssvigt samt Michael Rutters begreb om resiliens, hvortil vi har arbejdet med Werner og Smiths prospektive undersøgelse på Kauai. Herunder modstandsdygtighed, mælkebøttebørn og respektivt risiko- og resiliensfaktorer hos henholdsvis barnet og i miljøet.

Vi har således fokuseret på mere langsigtede følger af omsorgssvigt, hvordan begrebet "social arv" er uheldigt - hvorimod "risiko" (og kædevirkninger) må betones - og vi har været inde på Kari Killéns forældre-barn-samspilsmodel og syv forældrefunktioner. Ydermere har vi læst om Martin Teichers undersøgelser af omsorgssvigtes børns (hæmmede) hjerneudvikling.

Undervejs i forløbet har vi analyseret dokumentarerne "Nyfødt" (1997) om tre søskende på henholdsvis 6 mdr., 21 mdr. og 4 år og samspillet med deres forældre ud fra Erikson, Mahler, Stern og Winnicotts teori, "Min barndom i helvede" (2012) om Lisbeth Zornig Andersens opvækst og videre liv med fokus på resiliens samt "Er du mors lille dreng?" (1998) om lille Jørn og hans forældre - både ift. tilknytning, samspillet med mor-barn og far-barn, forældrefunktioner samt omsorgssvigt - for derigennem at demonstrere vores viden om disse emner.
Vi har ligedes set halvdelen af andet afsnit af DR-programrækken "Mød dit urmenneske", hvor Ainsworths fremmedsituationstest og Tronicks Still face-eksperiment optræder og derved er blevet repeteret.


Primær læsning:

Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, Side 75-105, 107, 110-113, 117-134
(Kapitel om udviklingspsykologi og kapitel om omsorgssvigt)

Ravn, Flemming & Wolf, Troels: Psykologiens - Fra celle til selfie, Columbus, 2015. Side 16 (risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer)



Supplerende litteratur:

Donald Woods Winnicott: Selvets udvikling i en faciliterende omverden (læst i uddrag)
Fra: Hart, S,. & Schwarts, R.: Fra interaktion til relation, Hans Reitzels Forlag, 2008 (online-udgaven).

McLeod, Saul: "Harry Harlow Theory & Rhesus Monkey Experiments In Psychology". Heri læst: "Ethics of Harlow’s Study", Simply Psychology, 15.06.2023
https://www.simplypsychology.org/harlow-monkey.html (udleveret som Word-dokument).



Dokumentarer:

"Nyfødt", del 3. Q Media og DR, 1998

"Mød dit urmenneske", Sæson 1, Afsnit 2 "Forældre og børn", DR, 2018
Minuttal 00:00-25:00

"Min barndom i helvede", Kragefilm, 2012

Case om Lisbeth
Psykologiens veje (online.udgaven)

"Er du mors lille dreng?", (1998)
Del 1 og dele af del 2.



Artikler:
Jha, Alok: Mishandling i barndommen kan hæmme hjernevækst. Information, 15.02.2012
https://www.information.dk/indland/2012/02/mishandling-barndommen-kan-haemme-hjernevaekst

Carlson, Camilla & Jepsen, Helene & Busted, Mark: "Her er 'Mors lille dreng' 20 år efter: - Det er en skræmt dreng", nyheder.tv2.dk, 18.05.2017
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-05-18-her-er-mors-lille-dreng-20-aar-efter-det-er-en-skraemt-dreng


Youtube og videoer:

Den normale udvikling og tilknytning:

Om Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel:
https://www.youtube.com/watch?v=aYCBdZLCDBQ&t=77s

Edward Tronick. Still Face Experiment:
https://www.youtube.com/watch?v=YTTSXc6sARg

An Experiment by Joseph Campos: The Visual Cliff:
https://www.youtube.com/watch?v=p6cqNhHrMJA

Mary Ainsworth. Strange Situation Experiment (fremmedsituationstesten):
https://www.youtube.com/watch?v=QTsewNrHUHU



Fejludvikling og omsorgssvigt:

Om Harlows forsøg med aber:

Harlow's Studies on Dependency in Monkeys
https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&t=2s

Food or Security? Harlow's study on monkeys' attachment
https://www.youtube.com/watch?v=hsA5Sec6dAI&t=5s


Hospitalisme:
Emotional Deprivation in Infancy Study by Rene A. Spitz 1952
https://www.youtube.com/watch?v=8O5jynza2n4

Rumænsk børnehjem:
Growing up in a Romanian orphanage - BBC News
https://www.youtube.com/watch?v=VCeWr8OFuEs&t=1s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ungdom i senmoderniteten

Introduktion til identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med fokus på konsekvenserne af de mange muligheder for at konstruere sig selv og krav om at træffe de rette valg, som særligt gør sig gældende i ungdomsårene. Forløbet har således centreret sig om (særligt) ungdommen som livsfase.

Vi har anvendt postmoderne psykologi, personlighedspsykologi, kognitiv psykologi, socialpsykologi og en (stor) håndfuld sociologers teori (se listen nedenfor) og Eriksons udviklingsteori til at karakterisere identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Fokusområderne i forløbet har været identitet og stress (blandt unge).

Identitet
De senmoderne teoretikere: Thomas Ziehe, Kenneth Gergen, Anthony Giddens, Erving Goffman, Ulrick Beck, Renata Salacl & Hartmut Rosa. Herudover Erik Erikson.

Stress og coping
Stress og coping (problemfokuseret og emotionsfokuseret) er blevet behandlet ud fra Richard Lazarus' definitioner deraf og derudover akut stress, kamp-flugt-reaktioner v. Walter Canon, kronisk stress, det sympatiske og parasympatiske nervesystem og stresshormonerne adrenalin og kortisol.
Desuden har vi nuanceret forståelsen af årsager til stress og dets omfang blandt unge i Danmark ved gennemgang af Sundhedsstyrelsens rapport "Stress i Danmark" (2024). Heri har vi yderligere stiftet bekendtskab med academic stress og digital stress (herunder Availability stress, Approval stress, FoMo, Communication overload).

Vi har i undersøgelsen af stress har fokus på yddre faktorer (livsforandringer og daglige gener), krav-kontrol-modellen v. Robert Karasek & Töres Theorell og indre faktorer. Derudover Henrik Høegh-Olesens forsigtige og risikovillig type samt optimalt stimulationsniveau (OSN) og attributionsteori (forklaringsstile) v. Martin Seligman - pessimistisk og optimistisk forklaringsstil. Hertil har vi stiftet bekendtskab med oplevelse af sammenhæng (OAS) v. Aaron Antonovsky - begribelighed, håndtérbarhed, meningsfuld.
Endvidere har vi (udover Høegh-Olesen to typer) haft et personlighedspsykologisk fokus på The Big Five (fem-faktor-modellen). Først v. Gordon Allport og senere ved Paul Costa & Robert McCrae.

Videre i det overordnede forløb om ungdom i senmoderniteten har vi anlagt et kognitionspsykologisk fokus på først Frederic Bartletts hukommelsesforskning og kognitive skemaer. Herunder Brewer & Treyens’ (1981) (kontor)forsøg. I arbejdet med opmærksomhed har vi anskuet fænomenerne selektiv opmærksomhed, ufrivillig og frivillig opmærksomhed, automatiserede og kontrollerede processer, delt opmærksomhed - herunder Coktailparty-effekten v. Edward C. Cherry (1953) og opmærksom blindhed og med fokus på perception har vi talt om henholdsvis top down- og bottom up-processer. Dette har vi sat i relation til fordomme i stereotyper under social perception, hvor vi har arbejdet med Ambady & Rosenthals korrelationsundersøgelse (1993) om førstehåndsindtryk og Rosenthal-effekten.

Derudover har vi talt om holdningsbegrebet - herunder de tre komponenter i holdningsretekanten; den affektive, den adfærdsmæssige og den kognitive - samt Leon Festingers kernebegreber kognitiv dissonans og -konsonans. Dette for at kunne fokusere videre på Jane Elliotts skole-felteksperiment "A Class Divided" om diskrimination og fordomme, der blev sat i samspil med kulturelle og racemæssige holdninger. Her har Eli Parisers teori og filterbobler og ekkokamre nuanceret forståelsen. Vores tidligere tilegnede socialpsykologiske viden om gruppedynamikker og ondskab bruges i en kontekst omkring stereotyper og fordommer samt diskrimination. I denne forbindelse ser vi både den engelske og den danske udgave af "The doll test" - oprindeligt v. Kenneth & Mamie Clark.

Afslutningsvis har vi set på henholdsvis Albert Bandura social-kognitiv læringsteori og herunder begreberne self-efficacy og selvtillid og selvværd samt Jean Piagets kognitive læringsteori og derunder adaptionsprocesserne (tilpasningsprocesserne) assimilation og akkommodation ift. viden.


Primær læsning:
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2017. Side 152-154, 169-172, 176-182, 183-188, 227, 310-312, 321-326, 387, 411-414, 439-449, 455-457.

Ravn, Flemming & Wolf, Troels: Psykologiens - Fra celle til selfie, Columbus, 2015. Side 32-36, 54-55, 100-105, 109-110, 112-114, 177-179.

Nielsen, Peder: Grundlæggende psykologi og socialpsyklogi, 2008. Neuropsykologien - hjernenn. Om nervesystemet (udleveret i Word-format).



Supplerende:

Artikler:

"Stress i Danmark - med særligt fokus på unge og personer uden for arbejdsmarkedet",  Sundshedsstyrelsen, 19.09.2024 (rapport)
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2024/Stress-i-Danmark-Med-saerligt-fokus-paa-unge-og-personer-uden-for-arbejdsmarkedet


Socialpsykologiske øvelser fra "Øvelser til psykologi", Mikkel Bernt Hansen, Amanda, 1996:

17. Stigmatisering og Rosenthall-effekten (post-its I panden)

18. Beskyttelsesrummet. Stereotyper og individuelle holdninger



Cases:

Wind-Friis, Lea: 17-årig gymnasieelev: »Min mor tror ikke, det betyder noget at være unik. Men det gør det«, Politiken, 4/6-2011

Tromborg, Marie: "Dansk kvinde dømt for had til muslimer på Facebook", BT.dk, 27.01.2017

Sjöber, Alexander: "Hadefulde netbrugere er også hadefulde offline. Mænd er værst", Politiken, 19.09.2019

Mikkelsen, Morten: "Multitasking giver hukommelse som en guldfisk", Kristeligt Dagblad, 08.10.2021


Dokumentar:

Uddrag af: "Styr på det hele - om unge, stress og mental sundhed", Persona film, 2017,
https://www.youtube.com/watch?v=B12354ThY2Q, 2017 (tider: 00-36).


YouTube:

Basketball Awareness Test
https://www.youtube.com/watch?v=KB_lTKZm1Ts


Jane Eliiott: A Class Divided, FRONTLINE (1970/1985):
https://www.youtube.com/watch?v=1mcCLm_LwpE
Minuttal: 00.00-20:00


The Doll Test (Kenneth og Mannie Clark):

Dukketesten - The Danish Doll Test
https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E&t=7s

Doll test - The effects of racism on children (ENG)
https://www.youtube.com/watch?v=QRZPw-9sJtQ

Politikens Drengekor
https://www.youtube.com/watch?v=h8f_uvwKVtg

Tv2 - Alt det vi deler
https://www.youtube.com/watch?v=B3_52CULpJg


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer