Holdet 2024 psC/5 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 psC/5 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	Cecilie Jonassen Haahr
Hold	2024 psC/5 (3g psC/5)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1. Radikalisering og ondskab
Titel 2	2. Opvækstens betydning
Titel 3	3. Ungdom og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1. Radikalisering og ondskab Forløbet kan groft set inddeles i fire underemner: GRUPPER OG KONFORMITET Forløbet indledes med et fokus på massehypnose v. Le Bon over for konformitetsbegrebet v. Solomon Asch, herunder positive og negative sanktioner, der kan følge af konformitetsadfærd eller fraværet af selv samme. Herfra har vi bevæget os ind i socialpsykologien med særligt fokus på grupper og har belyst gruppetyper (primær, sekundær, formel, uformel, reference, medlems, egen- og fremmed/ingruoup og outgroup) og roller: intra-rollekonflikt, inter-rollekonflikt, rolleforventninger, rolleoplevelse rolleaccept og -distance, rolleudførelse, tilskrevne, opnåede og skabte roller. Et særligt fokus har vi haft på Tajfel og Turners sociale identitetsteori (homogeniseringseffekt, gruppementalitet, systematisk social sammenligning, differentiering, egengruppe (ingroup) og fremmedgruppe (outgroup), social konkurrence, gruppepolarisering, dikotomitænkning) som vi har benyttet i analysen af Sherif og Sherifs forsøg "Robbers Cave". KULTURMØDER, DISKRIMINATION OG MOBNING: Med udgangspunkt i vores gruppepsykologiske forståelse har vi arbejdet med kulturmøder og kulturforskelle med udgangspunkt i kulturpsykologien (etnocentrisme, kulturrelativisme, minoritets- og majoritetsgrupper, tilpasningsprocesser, stereotyper, fordomme) og herunder talt om Allports kontaktteori. Herfra har beskæftiget os med diskrimination og særligt indgående med mobning som tema. Her sættes det tidligere individbaserede perspektiv overfor det nye gruppebaserede perspektiv. Det gøres ved læsning af supplerende tekst samt videoer om mobningens karakter ud fra nyere mobbeforskning v. Helle Rabøl. Hendes teori sættes således overfor den tidligere anskuelse af mobning (og det hidtil herskende paradigme) v. Dan Olweus. Vigtige begreber i denne forbindelse: (kritikken af) empatitræning og CAPSLE-modellen, parallelmoral, anskuelse af mobning som et vi-problem, klassens økologi, longing for belonging og inkluderet eksklusion. SOCIAL PERCEPTION OG HOLDNINGER: Med udgangspunkt i temaet om mobning, har vi beskæftiget os med social perception med særligt fokus på begreberne halo-effekt, Rosenthal-effekt, stereotyper og fordomme, logiske fejlslutninger og illusorisk korrelation. Dernæst et fokus på holdningsbegrebet - herunder de tre komponenter i holdningstrekanten; den affektive, den adfærdsmæssige og den kognitive, Festingers kernebegreber kognitiv dissonans og -konsonans og tilskuereffekten. I denne forbindelse har vi set et uddrag af Jane Elliots eksperiment "A Class Divided". ONDSKAB: Vi har afslutningsvist i forløbet fokuseret på ondskab som tematik. Her har vi anlagt tre forskellige perspektiver: Første perspektiv (Individualpsykologisk perspektiv): Ondskaben som et resultat af indre kræfter i individet selv (særlige genetiske forhold eller opvækstforhold hos den enkelte). Herunder Konrad Lorenz forståelse af aggressionens natur + kritik deraf, et uddrag af Carl Goldbergs teori om fem faktorer i socialiseringsprocessen (sårbarhed over for oplevelsen af skam, omsorgspersonernes ligegyldighed, manglende evne til at føle sorg, sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser, omsorgspersoner som rollemodeller), der har betydning for vores adfærd og en senere mulig destruktiv adfærd samt ganske kort om empati v. Simon Baron-Cohen. Andet perspektiv (Ondskab som frihed): Ondskaben som noget individet selv forårsager og selv kan gøre for, at det gør. Herunder har vi arbejdet med Lars Svendsens skelnen mellem det naturligt onde og det moralsk onde samt de fire typer af ondskab: Den sadistiske ondskab, den instrumentelle ondskab, den idealistiske ondskab og den dumme ondskab. Der kan argumenteres for, at Albert Banduras teori om de seks moralske frakoblinger (gennem moralsk retfærdiggørelse, brug af eufemismer, fordelagtige sammenligning, ansvarsfralæggelse, ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering) og dehumanisering) Tredje perspektiv (Socialpsykologisk perspektiv): Helt almindelige mennesker kan udføre onde handlinger under de rette sociale betingelser. Her har vi arbejdet med Stanley Milgrams forsøg om autoritet og lydighed, herunder den danske udgave af "Lydighedens dilemma" (den instrumentale tilstand, tilstand af autonomi, ansvarsforskydning og netop lydighedens dilemma) og helt kort Philip Zimbardos fængelseksperiment (The Stanford Prison Experiment). I samme ombæring kritisererede vi begge og talte om deres metodiske tilgange. Herunder med inddragelse og en undersøgelse af forsøgsledereffekt, forsøgseffekt, kontroleffekt, selektionseffekt og øvelseseffekt). PRIMÆRLITTERATUR Psykologiens veje: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018 "Socialpsykologi" (siderne 348-349, 376-379 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018 "Social perception" (siderne 183-188) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018 "Kulturmøder" (siderne 421-424, 426-429 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018 "Holdninger" (siderne 411-414) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018 "Ondskab" I kapitlet er følgende læst: - Lorenz: aggressionens natur - Goldberg: Opvækstens betydning - Baron-Cohen: Fravær af empati - Lars Svenden: Det onde som frihed - Milgram: Lydighedens dilemma - Bandura: Moralsk frakobling (herunder Bobo-eksperimentet) - Zimbardo og virkelighedens fængsel Fra celle til selfie: Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels: Fra celle til selfie, Columbus, 2015: "Social konformitet" (siderne 182-187, 189-192 læst) Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels: Fra celle til selfie, Columbus, 2015: "Gruppepsykologi" (siderne 172-176 læst) ØVRIGE TEKSTER LÆST: "Rosenthal-effekten" (udleveret som word-dokument) "Bobo-eksperimentet" (fra Psykologiens veje, udleveret som pdf-fil) "Dyssocial personlighedsstruktur" "Eksistentialisme som perspektiv på ondskab" Weirsøe, m: "Nye øjne på mobning", Asterisk nr. 46, 2009 DOKUMENTARER: "Lydighedens dilemma", DR1, 2002 "Herlufsholms hemmeligheder", TV2, 2022 "Hjernevask: Os og dem" https://www.dr.dk/drtv/se/hjernevask_-os-og-dem_49063 "Eksperiment mobning - når de voksne slås" (uddrag) "En morder vender hjem" (Peter Lundin) "Indefra med Anders Agger: Herstedvester" (fokus på Adolf) VIDEOER (YouTube): Solomon Aschs konformitetsforsøg: https://www.youtube.com/watch?v=NyDDyT1lDhA&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo Konformitetsforsøg i en opdateret version: https://www.youtube.com/watch?v=MEhSk71gUCQ&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo The Robbers Cave: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=8PRuxMprSDQ&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo Deadline: Sommerserie: Haidar Ansari (case): https://www.youtube.com/watch?v=KLVYibKLqco "Forenet med fjenden" (Brøndby- vs. FCK-fans) Dukketesten (dansk version): https://www.youtube.com/watch?tim e_continue=2&v=rf2uaHIGF1E&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo Hvornår er man en ægte dansker?, DR3 https://www.youtube.com/watch?v=Y8YqXH314bg&source_ve_path=Mjg2NjY&feature=emb_logo Helle Rabøl om det nye mobbesyn: https://www.youtube.com/watch?v=AdHZlHhACkY&t=11s https://www.youtube.com/watch?v=EURFcRCVIcI Onlinemobning: https://www.youtube.com/watch?v=mvAKjK_85FA Center for rummelighed: "Vil du læse teksten op?" https://www.youtube.com/watch?v=t8n9RQiTyqo&t=48s Politikens drengekor (social perception): https://www.youtube.com/watch?v=h8f_uvwKVtg A Class Divided: https://www.youtube.com/watch?v=C3mOcgcVRcg&t=8s TV2: "Alt det vi deler": https://www.youtube.com/watch?v=B3_52CULpJg Tilskuereffekten: https://www.youtube.com/watch?v=OSsPfbup0ac Amanda Todd (Nutidigt eksempel på tilskuereffekt): https://www.youtube.com/watch?v=ni-Y3wU92iU Banduras Bobo Doll-eksperiment (social indlæringsteori): https://www.youtube.com/watch?v=dmBqwWlJg8U Zimbardos fængselseksperiment (The Stanford Prison experiment): https://www.youtube.com/watch?v=IRR7CwdHxUE ARTIKLER (cases): Haidar Ansari: "Jeg er ikke et resultat af samfundets svigt, men af min egen uformåenhed", Politiken, 2022 Thomas Hoffmann: "Unge vil forsvare gruppen med deres liv", Videnskab.dk, 2009 Helene Speyer, Casper Westergaard & Farhan Shah: "Masseskyderier – At stå ved vores skyggesider" PODCASTS: 24 Spørgsmål til professoren: Ind i psykopaten: https://omny.fm/shows/24-sp-rgsm-l-professoren/ind-i-psykopaten LINKS: Psykopatitesten: https://9gziyb4jsjw.typeform.com/to/x0S8CKT1?ck_subscriber_id=2940708772
Indhold	Kernestof: Lektie er den samme som til i onsdags, hvor modulet blev aflyst. Link til vores OneNote: Læs s. 172-176 i Fra celle til selfie. Modsat sidste gang vil der i dagens lektie være rigtig mange begreber at holde styr på, men vi bruger tid i modulet på at få greb om dem alle, så vær fortrøstningsfuld, hvis det virker overvældende. Vi lægger ud med at genopfriske rolle- og gruppebegreberne samt begreberne knyttet til både Aschs konformitetsforsøg og Robbers Cave-eksperimentet. Måske er det en god idé lige at tjekke efter, om du har noter til følgende?: Læs om kulturmøder og kulturforskelle i Psykologiens veje s. 421-424 (Læs frem til "Kulturmøder i homogene og heterogene samfund") + 426-429 (Læs fra "Stereotyper og fordomme" på side 426) Psykologiens Veje, 3. Udgave; sider: 16-17, 183-188, 387-390, 421-424, 426-429, 477-486 Vi starter modulet med i fællesskab at samle op på caseanalysen, som I påbegyndte i det seneste modul. Lektien er derfor også at færdiggøre denne analyse. I analysen skal du bruge relevante psykologifaglige begreber til at belyse teksterne (klippet o Læs om holdningens tre komponenter samt om kognitiv dissonans og konsonans i Psykologiens veje s. 411-414 (frem til "Attribution") Læs om tilskuereffekten i Fra celle til selfie s. 189 til 192. Læs fra afsnittet "Social proof" til og med afsnittet "Amanda Todd". Læs om mobning på side 203-204 (frem til "racisme") i Fra celle til selfie. Ravn, Flemming André Philip og Wolf, Troels: Fra celle til selfie, Columbus; sider: 203-204 Læs dernæst om moralsk frakobling i Psykologiens veje side 477-481. Tag noter til de seks typer af moralske frakoblinger: Menneskeligheden sættes under pres i katastrofeteater om krig, magt og overlevelse. Nye øjne på mobning m. overstregninger.pdf (IKKE lektie - bruges i modulet) Mobbeofre bliver mere syge og tjener mindre resten af livet Læs om to forskellige mobbesyn i Psykologiens veje s. 387-390. Læs om social perception fra side 183 i Psykologiens veje (nederst på siden) og til og med side 188. Jane Elliott - A class divided.docx DRTV - Indefra med Anders Agger: Herstedvester Udfyldes i modulet: Indefra med Anders Agger- Herstedvester.docx Læs om aggressionens natur, opvækstens betydning (for udviklingen af destruktiv adfærd) samt fravær af empati på side 462-467 i Psykologiens veje. Læs også om Albert Banduras Bobo-eksperiment, der påviser indlæringen af aggressiv adfærd hos børn (modelindlæring): Ikke lektie, men vi skal tale om dyssocial personlighedsstruktur (psykopati) i modulet: Besvares i modulet: Lektien til i dag er, at du skal lytte til en podcast, hvor chefpsykolog Tine Wøbbe fortæller om psykopati og mennesker med denne diagnose: Mens du lytter, skal du svare på følgende spørgsmål: Skriv noter til eksistentialismen.docx (Bruges i modulet) Læs om det onde som frihed (Den svenske filosof Lars Svendsens definition på moralsk ondskab) i Psykologiens veje s. 481-486. Læs også det korte afsnit om eksistentiel psykologi (stop når der skiftes til humanistisk) i Psykologiens veje side 16-17. Sidste gang fik I lidt tidligere fri, og derfor skal I hjemme have læst denne artikel og overvejet følgende spørgsmål: Læs i Psykologiens veje s. 470-474 om et af de helt centrale socialpsykologiske eksperimenter i undersøgelsen af, om ganske almindelige mennesker kan udføre ondskab under de "rette" omstændigheder. Eksperimentet kaldes Lydighedens dilemma. I skal arbejde selv i modulet, da jeg stadig er syg. Find opgaven i nedenstående dokument: Lektie samme som til aflyste modul i mandags. Læs om et andet centralt socialpsykologisk ondskabseksperiment: Skal bruges i modulet, men læs gerne spørgsmålene igennem hjemmefra: Opsamlingscase: Hvis du ikke var der sidst, skal du til i dag have set hele dokumentaren: Nogle af jer efterspurgte sidste gang en oversigt over de tre perspektiver på ondskab. Jeg har forsøgt at lave en. Jeg håber, at I kan bruge den til et eller andet:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2. Opvækstens betydning Forløbets formål er at introducere, hvilken betydning opvæksten har for individet og dets udvikling. Først anlægges et fokus på den normale udvikling med udgangspunkt i den psykoanalytiske udviklingspsykologi, hvorefter fejludvikling, herunder omsorgssvigtens betydning for denne udvikling, undersøges. Altså fokuserer vi på udvikling og tilknytning samt tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt. Således stifter vi bekendtskab med Freuds psykoanalyse for at skabe en forståelse af den psykoanalytiske tradition. Herefter fokuserer vi på Erik Eriksons psykosociale faseteori, der følger hele livets udvikling samt Margaret Mahlers psykodynamiske objektrelationsteori om specielt barnets separations-idividuationsproces samt Donald Winnicotts objektrelationsteori med overgangsobjektet. Hernæst ser vi nærmere på John Bowlbys teori om tilknytning (før-tilknytning, begyndende tilknytning, selektiv tilknytning) samt tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd, Mary Ainsworths fremmedsituationstest og tilknytningsmønstre (tryg, utryg-undgående, utryg-ængstelig og utryg-desorganiseret tilknytningstype) og tilknytningens betydning. Derefter læser vi om Bowlbys trefasede separationsreaktioner, Harry Harlows forsøg med rhesusaber, René Spitz' undersøgelser af spædbarnsdepression og hospitalisme samt Michael Rutters undersøgelser på rumænske børnehjem. Vi arbejder blandt andet med at forstå, hvordan den moderne spædbarnsforskning adskiller sig fra de psykoanalytiske traditioner, som vi indledningsvis har behandlet. I forlængelse deraf har vi arbejdet med Daniel Sterns lagdelte teori om selvet i relateringsområder (begyndende selv, kerneselv, intersubjektivt selv, verbalt selv, narrativt selv). Her er vægten blevet lagt på følgende begreber: vitalitetsfølelser, ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte, RIG, fremkaldt ledsager, social refereren, affektiv afstemning, selektiv afstemning og fejlafstemninger. Vi taler herefter om de vigtigste pointer og begreber inden for omsorgssvigt - herunder de fire former for omsorgssvigt og børns reaktioner på omsorgss vigt, Anna Freuds forsvarsmekanismer samt begrebet resiliens, herunder indre og ydre risiko- og resiliensfaktorer. Undervejs i forløbet har vi analyseret dokumentarerne "Børnenes hemmelige verden" (afsnit 1), "Min barndom i helvede", "Er du mors lille dreng?" (kapitel 1 om Jørn) og "Mors dreng på egne ben" (kapitel 3 om Jørn) ud fra gennemgået og relevant teori. Afslutningsvist har vi arbejdet med kritiske vurderinger af undersøgelser. Her har vi arbejdet med metodebegreberne: kvantitativ, kvalitativ, validitet (intern, ekstern, økologisk), reliabilitet og følgende fejlkilder: rosenthal-effekt, forsøgseffekt, kontroleffekt, selektionseffekt og selvrapportering. PRIMÆR LITTERATUR Psykologiens veje: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Psykoanalyse" (siderne 277-282 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Udviklingspsykologi" (minus kapitlet om Erikson (læst i Fra celle til selfie)) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, Ibogs-udgave: "Kritik af faseteorierne" (udleveret digitalt, pdf) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: Tilknytning (siderne 100-105 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt" (siderne 117-124 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, Ibogs-udgave: "Forskellige tilknytningsstile (Hazan og Shavers undersøgelse)" (udleveret digitalt, pdf) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, Ibogs-udgave: "Kønsforskelle i barndom og ungdom" (udleveret digitalt, pdf) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Risiko og resiliens" (siderne 130-134 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Prosocial adfærd" (side 110 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, Ibogs-udgave: "Kritisk vurdering af undersøgelse" (udleveret digitalt, pdf) Fra celle til selfie: Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels: Fra celle til selfie, Columbus, 2015: "Erikson: Livslang identitetsskabelse" (siderne 32-35 læst) Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels: Fra celle til selfie, Columbus, 2015: "Omsorgssvigt" (s. 12-14 læst) ØVRIGE TEKSTER LÆST: D. W. Winnicott: "At rumme barnet", Psykologihåndbogen s. 58-61, Gyldendal, 1990 "Forsvarsmekanismer" (et sammendrag fra Grundlæggende psykologi og Psykologiens veje, udleveret som word-dokument) "Undersøgelsens kvalitet" (dokument udleveret som pdf-fil) ARTIKLER Philip Rosenbaum: Den lille forskel, Weekendavisen, 2020: https://www.weekendavisen.dk/2020-10/ideer/den-lille-forskel#Echobox=1701082629 DOKUMENTARER: "Sådan udvikler du dit barns hjerne bedst", DR2, 2012 "Børnenes hemmelige verden", Afsnit 1, DR1, 2015 "Mød dit urmenneske", Sæson 1, Afsnit 2 "Forældre og børn", DR, 2018 Minuttal 00:00-25:00 (Ainsworths fremmedsituationstest og Tronicks Still face-eksperiment) "Min barndom i helvede", DR1, 2012 (Dokumentar om Lisbeth Zornig) "Er du mors lille dreng?", TV2, 2008 (dokumentar fra 1998) "Mors lille dreng på egne ben", TV2, 2017 VIDEOER (Youtube): Den normale udvikling og tilknytning: Om Eriksons psyko-sociale udviklingsmodel: https://www.youtube.com/watch?v=aYCBdZLCDBQ&t=77s Edward Tronick. Still Face Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=apzXGEbZht0 Mary Ainsworth. Strange Situation Experiment (fremmedsituationstesten): https://www.youtube.com/watch?v=m_6rQk7jlrc Video om tilknytningsteorien: https://www.youtube.com/watch?v=WjOowWxOXCg Skumfidusforsøget: https://www.youtube.com/watch?v=Yo4WF3cSd9Q&t=10s Fejludvikling og omsorgssvigt: Harlow's Studies on Dependency in Monkeys https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I&t=2s Food or Security? Harlow's study on monkeys' attachment https://www.youtube.com/watch?v=hsA5Sec6dAI&t=5s Hospitalisme: Emotional Deprivation in Infancy Study by Rene A. Spitz 1952 https://www.youtube.com/watch?v=8O5jynza2n4 Rumænsk børnehjem: Growing up in a Romanian orphanage - BBC News https://www.youtube.com/watch?v=VCeWr8OFuEs&t=1s
Indhold	Kernestof: 8 Stages of Development by Erik Erikson Læs om Freuds psykoanalyse i Psykologiens veje. Du skal læse første afsnit på side 277 (ikke "Optakten"), om det ubevidste, seksualdriften og den psykoseksuelle udvikling på side 278-282. Og så skal du også finde Fra celle til selfie (den lyseblå) frem. Læs om Erik Eriksons psykosociale udviklingsteori på side 32-35. Læs frem til afsnittet "Ungdom". Til i dag skal du have udfyldt skemaet med Eriksons fire udviklingsstadier. Du skal desuden se denne video frem til minuttal 2:10 og tilføje den viden, som du får i videoen, til skemaet: Kritik af faseteorierne. Psykologiens Veje.pdf Margaret Mahlers udviklingsteori. Psykologiens veje.pdf Læs om Margaret Mahlers udviklingsteori i Psykologiens veje s. 78-81. I modulet skal I udfylde nedenstående model, så brug den eventuelt som pejlemærke i læsningen: Læs side 85-92 i Psykologiens veje eller i nedenstående tekst (som bare er psykveje-teksten i pdf-format). Læs frem til "Det subjektive selv". Læs om de tre sidste udviklingstrin i Daniel Sterns teori på side 92-99 i Psykologiens veje eller i nedenstående pdf-fil (hop gerne alle kasserne over). I lektien skal du fokusere på følgende begreber/fokuspunkter: Vi vil desuden i dag se på nogle kønsforskelle i barndommen, som den nyere udviklingspsykologi har påvist: Læs nedenstående tekst om udviklingspsykologen Winnicotts objektrelationsteori. Jeg har markeret de centrale begreber med gul og det allervigtigste i teorien (teorien om overgangsområdet og overgangsobjektet) har jeg markeret med rød. Læs dette stykk DIT personlige overgangsobjekt: Find derudover et objekt, som du kan medbringe, der har haft stor betydning for dig i din opvækst. Det kan være en bamse, dukke, et stykke legetøj eller noget helt fjerde. Et billede/en illustration af objektet kan ogs Forskellige tilknytningsstile Hazan og Shaver.docx Læs s. 100-105 i Psykologiens veje om Bowlbys tilknytningsteori og Ainsworths fremmedsituationstest og tilknytningsmønstre. Hvordan grundlægges kærlighedsevnen? - Lone Frank og de titusinde sjæle Lektien er at lytte til afsnittet "Hvordan grundlægges kærlighedsevnen?" af Lone Franks podcast og tage noter undervejs med udgangspunkt i nedenstående dokument med spørgsmål. Kendetegn v. tilknytningsmønstrene.pdf Tidligt skadede adoptivbørn har alvorlige psykiske problemer som voksne Læs om tilknytningsforstyrrelser i Psykologiens Veje s. 117-124 (læs frem til overskriften "Omsorgssvigt") Børns reaktioner på omsorgssvigt. Psykologiens veje.pdf Læs om omsorgssvigt i Fra celle til selfie s. 12-14: Læs om reaktioner på omsorgssvigt i Psykologiens veje s. 126-129. Vi skal i dag også kigge på forskellige forsvarsmekanismer, som et menneske ubevidst kan forsvare sig med, når det bliver udsat for svigt i barndommen. Vi kigger på de forskellige typer i modulet, men læs gerne infoboksen nedenfor om forsvarsmekanism Læs om risiko- og resiliensfaktorer i Psykologiens veje s. 130-134 (Nedenfor finder du samme tekst som pdf-fil, hvis du hellere vil læse den på denne måde... Op til dig) Svar på nedenstående spørgsmål med udgangspunkt i teksten: Når vi ser dokumentaren, vær da opmærksom på, at resiliensfaktorerne - hvis de eksisterer med omvendt fortegn - bliver til risikofaktorer. Altså er eksempelvis et ikke-normalt, men svækket immunforsvar en risikofaktor: I dag ser vi dokumentaren Er du mors lille dreng? som I skal arbejde med som en opsamlingscase på hele dette forløb 2 om opvækstens betydning. Jeg har stillet opsamlingscasen op som var det et eksamensspørgsmål, mest af alt for at give jer en fornemm Du skal til i dag læse om prosocial adfærd, herunder hvilken forældreadfærd, der er positivt korreleret med udviklingen af denne type adfærd: 2025 Eksamensspørgsmål 0.pdf Undersøgelsens kvalitet.pdf Metodeoversigt-psykologi.png Bruges i modulet (til kritisk vurdering) The Marshmallow Experiment Læs denne tekst om tilknytningsforstyrrelser hos børn og unge. Du skal læse det markerede tekst grundigt og besvare spørgsmålene i det vedhæftede word-dokument. Resten af teksten kan du skimmelæse. Mens du læser, kan du jo tænke på Jørn som case... Svar på spørgsmålene i dette dokument, mens du læser:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	3. Ungdom og identitet Forløbet har haft fokus på ungdom i det senmoderne samfund med fokus på de mange muligheder for at konstruere sig selv og konksekvenserne heraf, som særligt gør sig gældende i ungdomsfasen. Herunder har vi haft fokus på stigende ensomhed og perfektionisme/perfekthedskultur. Forløbet kan groft set opdeles i følgende underemner: IDENTITET OG PERSONLIGHED: Vi har indledningsvist anvendt postmoderne psykologi (Giddens, Gergen, Ziehe) og Eriksons udviklingsteori til at karakterisere identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Ziehes teori om den narcissistiske socialisationstype, herunder de tre reaktionsmønstre på den kulturelle frisættelse, har vi blandt andet brugt til at forklare den (eventuelle) øgede perfektionisme hos nutidens unge. Med dette udgangspunkt har vi derefter fokuseret på distinktionen mellem identitet og personlighed med fokus på The Big Five som den store personlighedsteori. Derefter har vi med udgangspunkt i forskellige psykologiske retninger (biologisk vs. kulturelt) belyst køn og kønsforskelle i senmoderniteten. STRESS OG COPING: Herfra har vi bevæget os lidt væk fra identitets- og personlighedsspørgsmålet og fokuseret mere på den kognitive psykologi med fokus på stress og coping. Herunder har vi også anlagt et neuropsykologisk perspektiv på stress (akut vs. kronisk stress). I forbindelse med coping har vi inddraget Seligmans teori om pessimistisk over for optimistisk forklaringsstil samt Antonovskys teori om "Oplevelse af sammenhæng" for at belyse, at også individuelle faktorer spiller ind i forhold til vores sårbarhed overfor og udvikling af kronisk stress. OPMÆRKSOMHED OG HUKOMMELSE: Med udgangspunkt i vores forståelse af stress, har vi med et kognitivt psykologisk perspektiv haft fokus på opmærksomhed, herunder automatiske og kontrollerede processer og perception (objekt- og social perception) og hukommelse (korttids-, arbejds- og langtidshukommelse, eksplicit og implicit hukommelse). Gennemgående har vi haft fokus på, hvordan processer som opmærksomhed og hukommelse udfordres i et senmoderne samfund, og hvilken betydning de spiller i ungdomsårene. FAMILIE OG OPDRAGELSE: Herfra har vi diskuteret betydningen af familietyper, opdragelsesstile og -idealer for den unges identitet og udvikling. I vores arbejde med forskellige opdragelsesstile, har vi også inddraget behaviorismen, herunder den operante betingning, i forståelsen af udvikling i børnesyn. I forbindelse med vores fokus på familie og opdragelse har vi set et afsnit af dokumentaren "Den perfekte opdragelse", som eleverne har lavet en mere indgående caseanalyse af. SAMMENLIGNING OG ANERKENDELSE: Afslutningsvist har vi beskæftiget os med Leon Festingers sociale sammenligningsteori (opadgående og nedadgående sammenligninger) og på den ene side Axel Honneths forståelse af anerkendelse og på den anden side behaviorismens forståelse af anerkendelse med særligt fokus på sociale medier. I forlængelse heraf har lavet en kobling til udviklingspsykologien (Still Face-eksperimentet og Sterns udviklingsteori), da vi har diskuteret fænomenet phubbing og dets konsekvenser. PRIMÆR LITTERATUR Psykologiens veje: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Ungdom og senmodernitet" (siderne 321-326 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Hvad er identitet?" (Eriksons identitetssyn) (siderne 328-329 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Personlighedspsykologi". I kapitlet er følgende læst: "The Big Five" og "Den forsigtige og den risikovillige type" (siderne 309-312 + 316-319 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, iBogs-udgaven: "Køn og kønsforskelle". I kapitlet er følgende læst: "Kønnet som biologi" og "Kønnet som kultur" Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Stress" (siderne 439-448 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Coping" (siderne 454-457 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "OAS" (siderne 448-449 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018: "Kognitiv psykologi" (siderne 176-183 læst) Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, iBogs-udgaven: "Fire familietyper" Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, iBogs-udgaven: "Opdragelse, familie og daginstitution (kapitel 10)" I kapitler er følgende læst: "Fra lydighed til selvstændighed", "Opdragelsesidealer", "Fire opdragelsesstile". Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, iBogs-udgaven: "Social sammenligning" (Leon Festinger) Fra celle til selfie: Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels: Fra celle til selfie, Columbus, 2015: "Individet i det senmoderne samfund" (siderne 100-102 læst) Ravn, Flemming André Philip & Wolf, Troels: Fra celle til selfie, Columbus, 2015: "Hukommelse" (siderne 261-266 læst) ØVRIGE TEKSTER LÆST: "At konstruere sin identitet gennem narrativer" (om den narrative psykologi) (Udleveret som word-dokument) "Kognitive skemaer" (udleveret som pdf-fil) Hasselbach & Vendelbo: Ensomhed og fællesskab: "Axel Honneth om anerkendelse i et fællesskab" (egen titel) ARTIKLER "Det moderne menneske skammer sig alt for meget", Politiken, 2017 Lederne: "Hver fjerde føler sig begrænset af sit køn" https://www.lederne.dk/presse-og-nyheder/analyser-og-undersoegelser/kvinder-i-ledelse/hver-fjerde-foeler-sig-begraenset-af-sit-koen?fbclid=IwAR0btDcbpv8kt9q8-Ywx_bC7wu3u-S7hPlg0JJ562efqSmv73-yzEQwMzY8 "Hukommelsen favoriserer vores unge år", Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hukommelsen-favoriserer-vores-unge-aar "Overpræsterende unge er også dårligt opdraget", Information, 2014 https://www.information.dk/debat/2014/10/overpraesterende-unge-ogsaa-daarligt-opdraget VIDEOER BørneTelefonen: Maries historie om ensomhed: https://www.youtube.com/watch?v=40pk2NVOCY4 TV2Echo: Nicklas er ensom og ønsker sig en ven: https://www.youtube.com/watch?v=BGGZy8IFcDs Tedtalk: "Perfektionisme" v. Thomas Curran https://www.ted.com/talks/thomas_curran_our_dangerous_obsession_with_perfectionism_is_getting_worse?language=da "What happens when you remove the hippocampus?" (Patient HM) https://www.youtube.com/watch?v=KkaXNvzE4pk&t=1s "Mesterhjerner: Hukommelse" https://www.youtube.com/watch?v=-9wQtZtkg-Q Tedtalk: How memories form and how we lose them?" https://www.youtube.com/watch?v=yOgAbKJGrTA "Derfor er din hukommelse fuld af fejl", DR3 https://www.youtube.com/watch?v=1tzI_jPT3Qc Operant betingning (behaviorisme): https://www.youtube.com/watch?v=ne6o-uPJarA LINKS: The Big Five-personlighedstest: https://bigfive-test.com/da/test DOKUMENTARER (cases): De perfekte piger, DR https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514 Vincent Beier: https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-vincent-vil-ikke-saettes-i-baas-som-dreng-eller-pige-og-saadan-har-mange-unge "Mød dit urmenneske: Frygt og stress", DR1, 2018 "Den perfekte opdragelse", TV2, 2017 ØVELSER: Opmærksomhedsøvelse: https://www.youtube.com/watch?v=KB_lTKZm1Ts Stroop-test Hukommelsesøvelse m. ord (herunder dobbeltkodede ord)
Indhold	Kernestof: Erikson udviklingsteori + identitet UDFYLD.docx Læs om ungdomslivet i det senmoderne samfund: Psykologiens veje s. 321-326 (Læs fra "Ungdom: En efterspurgt livsstil" til "Kapital og habitus") Læs også om Eriksons identitetssyn på s. 328-329 (Fra: "Hvad er identitet?") Teksten kan også findes herunder: Læs s. 103-105 i Fra celle til selfie og skriv noter til Giddens' begreber: aftraditionalisering, ontologisk sikkerhed, øget refleksivitet, sociale arenaer og narrativ identitet. Læs om den narcissistiske socialisationstype (Thomas Ziehe) på s. 100-102 i Fra celle til selfie og tag noter til nedenstående: Kompendium - SRP i psykologi.pdf Læs til i dag denne artikel om "perfekthedssyge" og skam hos det senmoderne menneske: Genopfrisk gerne lektien til sidste modul inden SRP-skrivning. Det handler om følgende begreber af Giddens og Ziehe, som vi skal bruge i dag: Læs om personlighedspsykologi, herunder The Big Five og den forsigtige vs. den risikovillige type i Psykologiens veje s. 309-312 + Læs afsnittet "Vestens hurtige puls" og "Afslutning" s. 316-319 Psykologiens Veje, 3. Udgave; sider: 309-312, 316-319 Læs om stress i Psykologiens veje s. 439-448 (læs frem til Oplevelse af sammenhæng). Det lyder af meget, men mange af siderne er fyldt ud af tabeller og billeder. Læs om coping i Psykologiens veje s. 454-457 Læs også om Oplevelse af sammenhæng (OAS) i Psykologiens veje s. 448-449 Læs om opmærksomhed og perception i Psykologiens veje: s. 176-183: Læs om kognitive skemaer i nedenstående dokument med fokus på de to forskellige indlæringsmåder: assimilation og akkommodation: Læs om hukommelsen i Fra celle til selfie s. 261-265 (Læs frem til "Habituering"). Læs nedenstående tekst om familieliv og opdragelse, som er et sammendrag af kapitler fra Psykologiens veje, som jeg har klippet lidt i. Der er en del tekst (knap 6 sider). Jeg håber, at I klarer den. Hvis du ikke var der sidst: Du skal til i dag se "Den perfekte opdragelse" (Jeg har lånt den til jer på CFU) ALLE: Læs nedenstående artikel: "Overpræsterende unge er også dårligt opdraget" (Artiklen skal bruges i caseanalysen). Læs også caseopgaven igennem, som skal laves i dag: Læs nedenstående tekst om socialpsykologen Leon Festingers sociale sammenligningsteori og filosoffen Axel Honneths teori om anerkendelse: Læs nedenstående tekst om kønnet som biologi og kultur. Jeg er klar over, at der er en del tekst at læse. Vi kommer til at tale alle teoriernes syn på køn godt igennem i timen, så læs teksten og nedskriv et par pointer til hver af de psykologiske teo Ved det grønne bord eksamensopgave.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb