Holdet 2024 sa/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Jan Maintz
Hold	2024 sa/c (1c sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2	Opbrud i dansk politik, SVM og økonomiens rolle
Titel 3	Demokratiets mange aspekter og udfordringer
Titel 4	Kan og bør velfærdsstaten løfte alle?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Formålet med dette forløb er dels at undersøge identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, herunder rammerne for identitetsdannelsen i henholdsvis det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, dels at undersøge forskellige sociale mønstre og forskelle, herunder sammenhængen mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre. I tilknytning hertil introduceres centrale teoretiske grundbegreber med tilknytning til socialisationsprocessen, fx primær og sekundær socialisation, normer, social kontrol, roller og grupper. Lige så væsentligt er arbejdet med en basal forståelse af dele af væsentlige sociologers teorier og kernebegreber. Forløbets generelle nøglebegreber og elementer: Socialisering Primær socialisering Sekundær socialisering Dobbelt socialisering Socialkarakter - indrefrastyret og udefrastyret Primær referencegruppe Sekundær referencegruppe Årsager til overgangen fra industrisamfund til informationssamfund (det senmoderne samfund) Tre karrierelivsformer i det senmoderne samfund (karrierebunden, selvstændig, lønarbejder) Fire familietyper i det senmoderne samfund (team, patriarkalsk, svingdørs, socialt akvarium) Livsstil (herunder kobling til social arv fra grundforløbet) Forløbets hovedteoretikere: Anthony Giddens Erving Goffman Thomas Ziehe Hartmut Rosa Pierre Bourdieu (genopfriskning af ham fra grundforløbet via afsnit 7.5 i Sociologisk set (systime.dk)). Kernestof: (Af) afsnittene 8.1, 8.3, 8.4, 10.1, 10.3, 11.3, 11.4, 11.5, 11.6 i Samfundsfag C (systime.dk) og i Sociologisk set kapitel 3 og afsnit 7.5 (systime.dk) Faglige mål i fokus: – påvise sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale mønstre – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge – formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer – formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber – på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.
Indhold	Kernestof: Hej 1c. Vi skal møde hinanden - lige på dagen for det mest spændende valg i USA længe! - og i gang med forløbet: "Identitetsdannelse i det senmoderne samfund". Det handler om, hvad der i vores samfund i dag påvirker vores identitet og levemåder. Det + Samfundstyper + Industrisamfundet + Informationssamfundet Alberte står for et debatoplæg på to minutter ca. om et samfundsaktuelt emne (præsentér det og rejs to interessante spørgsmål til det, som vi alle kan diskutere). Alles LEKTIE: Læs de to til-linkede afsnit. Anthony Giddens' begreb 'det senmoderne sam 8.4 Socialisering og identitet i det senmoderne samfund Anthony Giddens og senmoderniteten Håndarbejdet er min billet til drømmelivet som hjemmegående mor 8. Socialisering og identitetsdannelse 8.1 Typer af socialisering Primær socialisering Sekundær socialisering Alexander står for et debatoplæg om et samfundsaktuelt emne (præsentér det på en-to minutter og rejs to interessante spørgsmål til det). LÆSELEKTIE: læs de fire links/korte afsnit om socialisering og typer af den. Tag noter til kernebegreberne hjemme Christianias børn, DR-dokumentar fra 2015, de første 21 minutter, dr.dk. 8.3 Grupper og roller, primære grupper, referencegrupper, socialkarakterer Alice står for et debatoplæg (præsentér et aktuelt samfundsemne + rejs to spørgsmål). Læselektie: Læs hele afsnit 8.3 (også underafsnittene) om hhv. grupper, roller, primærgrupper, referencegrupper og afsnittet om Erving Goffmans sociologi. Tag noter Erving Goffman og den forhandlede identitet Primære grupper Referencegrupper David Riesman om socialkarakterer Alma står for dagens debatoplæg. Alles læselektie: de seks til-linkede afsnit. De er ikke ret lange. Tag noter til hovedpointerne. 10.1 Livsformer Den selvstændige livsform Lønarbejderlivsformen Den karrierebundne livsform 10.3 Familietyper Denciks familietyper Thomas Ziehe om identitetsdannelse - i Sociologisk set Frisættelsens tveæggede sværd - i Sociologisk set Amalie står for et debatoplæg. Læselektie: Læs de to til-linkede afsnit - om den tyske sociolog Thomas Ziehes teori om, hvordan vi reagerer på det senmoderne samfunds frisættelse af individet, og afsnittet om fordele og ulemper ved frisættelsen. Tag Snup en identitetskrise tilfør så lidt usikkerhed (e65f408c).pdf Andreas har debatoplægget. Lektien er to ting: repetér Thomas Ziehe ved hjælp af dine noter fra sidste modul, OG læs så det til-linkede afsnit her om livsstil i det senmoderne, Pierre Bourdieu og Minerva-modellen. Tag noter til hovedpointerne om Mine 7.5 Livsstil – når uligheden er et spørgsmål om stil Kronik_Morten Pape_Forestillingen om alskens ugerninger_Politiken.pdf Armadillo (2010) - Official Trailer [HD] Folk strømmer til læsegrupper Annika H. står for et debatoplæg. Læs om den aktuelt meget hotte tyske sociolog Hartmut Rosas teori om det senmoderne samfund i vedlagte link. Meget spændende og meget aktuelt og genkendeligt og livsnært for jer, vil jeg tro. Hartmut Rosa og højhastighedssamfundet DR's Debatten 25.4.2024, "Skærmfri fremtid?", de første 9,5 minutter + 00:45-00:47 August står for debatoplægget. Vi skal nogle forskellige vigtige ting, bl.a. have et overblik over forløbet og se imod det næste. Lektie: Dan dig som sagt et overblik over, hvad vi har været igennem af teori/begreber i forløbet "Identitetsdannelse i
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Opbrud i dansk politik, SVM og økonomiens rolle Forløbet har som ramme opbruddene i dansk politik nu og de sidste 10-20 år (mht. mange nye partier, store op- og nedture for flere partier, mere flygtige vælgere, værdipolitik som afgørende, mange store og nye emner på dagsordenen (også internationalt) (klima, krig i Ukraine, terror, MeToo, land vs. by, globaliseringskritik, indvandring, teknologi, demokrati, højrepopulismens fremmarch). Og forløbet zoomer ind på SVM-regeringens opståen og politiske begrundelse, herunder økonomiske begrundelser. Forløbet inddrager således også økonomiske elementer (andre end i grundforløbet). Centrale elementer: - værdipolitik og fordelingspolitik - partiadfærd og Molins model og Strøms model - vælgeradfærd (nærhedsmodellen, retningsmodellen (fra demokrati-forløbet); Inglehardts teori, kernevælgere, marginalvælgere) - Økonomi: Konjunktursvingninger, BNP, finanspolitik (ekspansiv/lempelig og kontraktiv/stram), det økonomiske kredsløb, arbejdsløshed, inflation. Supplerende materiale: Peter M. Christiansen og Asbjørn S. Nørgaard (2012): Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal, s. 96 og 98 om postmaterialisme (se separat word-fil).
Indhold	Kernestof: Ehsanullah står for debatoplægget. Vi påbegynder et nyt forløb - om dansk politik og økonomi med fokus på SVM-regeringen. Læselektie: læs de fire vedlagte links om partiadfærd og Folketingsvalget 2022 (teksterne er ikke ret lange). NB: De tre andre o 2.4 Partiers adfærd - Kaare Strøms model 2.4 Bjørn Molins model Dansk politik er i opbrud: Dramatiske opgør og nye magtspillere bliver afgørende for valget Folketingsvalg 2022: Sådan blev resultatet af Først var hun rød, så var hun grøn. Nu vil Mette Frederiksen være magenta_Zetland 22.12.22.docx Ansvar for danmark det politiske grundlag for danmarks regering december 2022.pdf Overblik: Her er de vigtigste punkter i det nye regeringsgrundlag Vælgeradfærd_postmaterialisme og personfiksering.docx Ehsanullah står for debatoplægget. Vi skal videre med vores nye forløb. Læselektie: læs de to vedlagte tekster (den om Mette Frederiksen og Socialdemokratiet nåede nogle af jer at læse i tirsdags). Den om teori om vælgeradfærd er ny. Var man der ikke Molins model eksempel på brug af modellen.pdf DR 22.2.24: De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før Ella står for debatoplægget. Lektie: læs vedlagte DR-artikel om vælgeradfærd og seneste Folketingsvalg i 2022. De tre andre skal først læses i modulet. DR 27.3.24: Dansk økonomi voksede mere end antaget i fjerde kvartal Kristeligt Dagblad 22.3.23: Vælgerne dumper 100 dage med bred midterregering Information 22.3.24.docx Vælgeradfærd - 3.2 Samfundsfag C 18. Økonomisk politik 18.1 Økonomien svinger 18.2 Finanspolitik Emily står for debatoplægget. Nu kommer vi til selve økonomi-delen af vores forløb. Lektie: læs de tre vedlagte afsnit INKLUSIV alle underafsnittene. Det handler om BNP, konjunkturer og finanspolitik. Tag noter hjemmefra til de centrale begreber/poin AZ låser op. I skal arbejde selv, da Jan er på kursus. LEKTIE: læs afsnit 14.4 om arbejdsløshed INKLUSIV de seks underafsnit (de er meget korte) om typer af arbejdsløshed osv. Tag noter hjemmefra til de centrale elementer. Mht. hvad I skal gøre i mod 14.4 Arbejdsløshed Emma står for debatoplægget. Lektie: læs om Det økonomiske kredsløb i afsnit 13.1 inklusiv de to underafsnit (link vedlagt). Tag noter hertil hjemmefra. 13.1 Det økonomiske kredsløb 21. Samfundsfaglig metode \| Samfundsfag C 21.1 Kvantitativ metode – "de hårde data" \| Samfundsfag C 21.2 Kvalitativ metode – "de bløde data" \| Samfundsfag C Freja står for debatoplægget. Lektie: læs de tre til-linkede afsnit om samfundsfaglig metode (dvs. om, hvordan man kan undersøge noget og begrunde sig samfundsfagligt). I modulet påbegynder vi som nævnt også statussamtaler. Vi skal også runde det øko Se min mail til jer sendt mandag.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Diskutere Formidling IT Lectio
Væsentligste arbejdsformer	Gruppearbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	Demokratiets mange aspekter og udfordringer Formål: Viden om demokratibegrebet og indsigt i demokratiets mange nuancer, problemer, konflikter. Vinklen på forløbet er denne: Demokrati hylder vi som noget meget godt, og vi kæmper for det rundt i verden – men er det nu også så uproblematisk et ideal? Og hvilke aktuelle udfordringer har demokratiet (med fokus på Danmark)? Elementer i fokus: - Hvad er et demokrati? Robert A. Dahls sondring mellem demokrati (5 betingelser) og polyarki (7 betingelser) Også oplæg v. Jan om to andre definitioner af demokrati (for at øge bevidstheden om kompleksiteten - ikke engang definitionen af demokrati er der enighed om): Francis Fukuyamas definition. 3 betingelser for et liberalt demokrati: 1) stærk, moderne, ukorrupt, meritokratisk stat, 2) lighed for loven(retsstat) og 3) at politikerne kan stilles til ansvar (accountability) dels i parlamentet, dels ved regelmæssige valg til parlamentet. Jørgen Møllers definition, 3 betingelser for et maksimalt demokrati. Opfyldes kun betingelse 1) har vi kun et minimalt demokrati; opfyldes alle tre, har vi et maksimalt/fuldgyldigt demokrati. 1) Frie og fair valg til parlamentet, 2) Liberale normer (frihedsrettighederne) og 3) Retsstat Også i fokus i forløbet: - Demokratiets oprindelse og historie fra antikken til i dag - Direkte versus repræsentativt demokrati - Fordele og ulemper ved hhv. repræsentativt og direkte demokrati - To idealer for en demokratisk KULTUR (hvordan skal relationen være mellem repræsentanter og borgere?): deltagelses-demokrati versus konkurrence-demokrati - Menneskerettighederne og deres historie fra 1700-tallet til efter anden verdenskrig, herunder ligestilling. - Politisk deltagelse og vælgeradfærd - Grundloven, magtens tredeling, borgernes rettigheder og pligter, valg til Folketinget, Folketingets opgaver, EU's indflydelse, regeringen (typer mv.), lovgivningsprocessen i Danmark. Seks demokratiske udfordringer: 1. Platons demokratikritik (nogle er bedre end andre til at styre), som stadig dukker op (utilsigtet) 2. Medialiseringen og dens træk 3. Gallup-demokrati og populisme (vi skelner mellem flere betydninger af populisme; begrebet indgik også i grundforløbet, jf. Samfundsfag C-bogens afsnit 1.3). 4. Den mulige konflikt mellem demokrati som ideologi (frihed, lighed, menneskerettigheder) og som styreform (Mogens Herman Hansen). Her læser vi også hele FN's menneskerettighedserklæring, herunder om lighed mellem køn bl.a. 5. Lever vi i en overdemokratiseret kultur? (Rune Lykkeberg) 6. Hvad gør det repræsentative demokrati ved mennesker og ved den demokratiske kultur? Skaber det dovenskab, passivitet og små, ufrie mennesker? Vi læser et uddrag af Tocquevilles Demokrati i Amerika (1835-40).
Indhold	Kernestof: Demokrati+rep. vs. direkte+Dahl s. 121-126 i SamfNU.pdf SamfNU: side 121-126 Freja er klar til sit debatoplæg? Vi ser de sidste få minutter af filmen fra sidst og runder forløbet om SVM, økonomi mv. af og påbegynder så et nyt og spændende forløb om demokrati, magt, politik. Lektie: LÆS de angivne sider i vedlagte pdf. Jeg beg Gustav står for debatoplægget. Nu kommer vi til to idealer for en demokratisk kultur (det handler altså ikke blot om forskellige styreformer, men om hvordan borgernes rolle i et demokrati bør være). Læs herom i linket, læs hele afsnit 4.3. inklusiv u 4.3 Demokratiopfattelser - deltagelses- vs. konkurrencedemokrati Jonathan og Sigrid står for et oplæg. Vi kommer nu til en række af demokratiets aktuelle udfordringer. I dette modul om medialiseringen af det politiske, dvs. det at medierne former den politiske samtale og kommunikation. LÆSELEKTIE: Læs de tre vedla 6.1 Medier og politik 6.2 Mediernes rolle og medialisering Ulemper ved medialisering SamfNU: side 129 Gallupdemokrati SamfNU s. 129.pdf Thorning leflede for vælgerne og tabte_Politiken 16.4.14.docx "Thorning leflede for vælgerne - og tabte" (Politiken) Gustav står for debatoplægget. Vi kommer nu til endnu en udfordring for demokratiet: populisme (i en bestemt betydning) og Gallup-demokrati. Lektie: læs de to vedlagte tekster. Rune Lykkeberg, Det demokratiske menneske er småligt, kronik i Politiken 7.10.12: side 1-8 Det demokratiske menneske er småligt_kronik.docx Gustav står for debatoplægget. LEKTIE: Læs vedhæftede kronik. Den handler om problemerne ved en demokratisk kultur og om, hvor meget demokrati vi egentlig skal have i et demokrati.. Hvad er nu det for et spørgsmål!? Spændende.. Kronikken er lidt svær Isabella står for debatoplægget. Vi kommer nu til endnu en udfordring for demokratiet: den mulige konflikt mellem demokrati som styreform og demokratiets værdier (frihed, lighed, menneskerettigheder). Læs grundigt om menneskerettighederne og deres hi Luk Samfundet Op! i-bog, Brøndum & Hansen, 2. udgave, Columbus.: side 138-139 Menneskerettighederne LSO s. 138-139.pdf FNs verdenserklæring om menneskerettigheder (1948) Mogens Herman Hansen - om den mulige konflikt mellem demokrati som styreform og som ideologi, youtube, 6:05-9:58,https://www.youtube.com/watch?v=8M1sDlAPRgM Human Rights. (Danish) Historien om - En Lille Historie om Menneskerettighederne: Tocqueville.pdf Tocqueville, "Den type despoti som truer det demokratiske samfund", af Demokratiet i Amerika (1835-40): side 62-65 Miguel låser op og fører fravær. Jan har lagt opgaver til jer: se Jans mail sendt til jer i dag. Knausgård, Min kamp, bind 2, s. 77-79.pdf 3. Politisk deltagelse og vælgeradfærd 3.1 Politisk deltagelse 3.2 Politisk deltagelse gennem institutioner 3.3 Politisk deltagelse i konkrete situationer Isak står for debatoplægget. Lektie: læs de fire afsnit inklusiv underafsnit. Tag noter hjemmefra til de mest centrale begreber/pointer. Vi runder også kort Tocqueville fra sidst af. "I gjorde os til narcissister", Freia Dams debatindlæg i Politiken 5.1 Grundloven Johanne står for debatoplægget. LEKTIE: læs HELE afsnit 5.1 inklusiv underafsnit. Tag noter hjemmefra til centrale begreber og pointer. I modulet læser vi også afsnit 5.2. 5.2 Valg til Folketinget Grundloven 5.3 Folketingets lovgivende arbejde 5.4 EU og lovgivningen i Danmark 5.5 Folketingets kontrol af regeringen Jonathan står for debatoplægget. Læselektie: læs de tre til-linkede afsnit (de er ikke lange). Tag noter hjemmefra til centrale pointer og begreber. Afsnit 5.6 og 5.7 læses først i modulet. 5.6 Regeringen 5.7 Regeringens opgaver Mogens Herman Hansen om "blandet forfatning"
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Kan og bør velfærdsstaten løfte alle? GRUNDFORLØBET (august til oktober). Der er i grundforløbet arbejdet med spørgsmålet: Kan og bør velfærdsstaten løfte alle? Vi diskuterer og undersøger spørgsmålet især ud fra en politisk og ideologisk vinkel og kommer også ind på sociologiske og i lidt mindre grad økonomiske aspekter. Primær litteratur: • ”Samfundsfag C (2022)” af Henrik Kureer m.fl. (se sider nedenfor). Teorier og begreber: • Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og populisme • Partiinddeling efter ideologipolitik, fordelingspolitik, værdipolitik og magtpolitik (herunder overblik over samtlige partier i Folketinget) • Velfærdsmodeller: universelle/socialdemokratiske/danske, korporative/konservative/centraleuropæiske og residuale/liberale/angelsaksiske • Socialklasser og socialgrupper • Social arv, social mobilitet, mønsterbrydere og chanceulighed • Bourdieu: økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital (samt begrænset om habitus) • De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter: fuld beskæftigelse, balance på valutaregnskabet, rimelig social fordeling af goderne, hensyn til miljøet og naturressourcerne, økonomisk vækst og stabile priser/begrænset inflation. Grundbog: Samfundsfag C, I-bog, Systime, der er arbejdet med følgende sider i nævne rækkefølge: Ideologier: p686, p687, p688, p689, p691, p690, p898 Inddeling af partier: p598, p599, p915, p890, p891 Rød/grøn blok: p588, p589, p590, p591, p592 Blå blok: p593, p594, p595, p596, p597 Velfærdsmodeller: p416, p470, p469, p542 Velfærdsudfordringer: p544, p545, p468, p547, p54 Social arv, socialgrupper og levevilkår: p570, p571, p572, p578, p637, p638 Chanceulighed, social mobilitet, Bourdieu: p580, p581, p582 De økonomiske mål, målkonflikter, partiernes syn på målene: p424, p519, p520, p521, p530, p528, p527, p533, p423 Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger - sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
Indhold	Kernestof: Debatoplæg ved Karen. Vores sidste modul. Vi runder af mv.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb