Holdet 2024 sa/d - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Thomas Madsen
Hold	2024 sa/d (1d sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Temperaturen på dansk økonomi
Titel 2	Demokrati, politik og medier
Titel 3	Ind og ud af kriminalitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Temperaturen på dansk økonomi Forløbsbeskrivelse Forløbet tager temperaturen på dansk økonomi i forhold til de samfundsøkonomiske målsætninger. Af de økonomiske politikker er ses der på arbejdsmarkedspolitik, finanspolitik og pengepolitik. EU og internationale forholds betydning for dansk økonomi inddrages. Bøger: Grundbog: Samfundsfag C (2022) af Henrik Kureer m.fl. (iBog). Note: Links i undervisningsbeskrivelsen for dette forløb henviser til sider i denne iBog. Artikler m.m.: Novos regnskab imponerer analytikere (Politiken 3.11.2023) Økonomer i clinch om skattelettelser og inflation (Berlingske 17.04.2022) Overblik: Her er regeringens udspil, der skal give danskerne skattelettelser for milliarder (Altinget.dk 6.11.2023) Arbejdsløsheden forventes at stige, og det er godt nyt (Helsingør Dagblad, 22.7.2022) Kan udenlandsk arbejdskraft løse manglen på ledige hænder i Danmark? (Information 9.10.2021) Intet land har overrasket så positivt som Danmark, når det gælder økonomisk vækst (Politiken 14.12.2023) Statistikker (som ikke indgår i grundbogen) Undersøgelse af arbejdsløshedssituationen i det område eleverne bor (https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440) Antal normalsider: Ca. 60. Viden, begreber og modeller • De samfundsøkonomiske mål (opsamling fra grundforløbet ”Kan velfærdsstaten redde os alle?”) • Bruttonationalproduktet (BNP) • Det økonomiske kredsløb og dets sektorer, inkl. begreberne import og eksport, udbud og efterspørgsel. • Arbejdsmarkedets parter og organisering (= den danske arbejdsmarkedsmodel) • Flexicurity-modellen • Måling af arbejdsløshed og arbejdsløshedsformer (skiftearbejdsløshed, hjemsendelsesarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed). • Den offentlige sektors indtægts- og udgiftsprofil, herunder viden om skat og afgifter og deres fordelingsvirkning • Økonomiske konjunkturer (økonomisk opsving/højkonjunktur; økonomisk krise/lavkonjunktur) • Økonomiske politikker: Arbejdsmarkedspolitik; Finanspolitik (stram/kontraktiv og lempelig/ekspansiv); Pengepolitik (stram/kontraktiv og lempelig/ekspansiv). • EU (i kort overbliksform): Overnationalt og mellemstatsligt samarbejde; Det indre marked; De danske forbehold; Betydningen af fastkurspolitikken. • Økonomisk globalisering (betalingsbalancen og hvem handler Danmark med) Vi har desuden i forløbet set nærmere på: • Det kønsopdelte arbejdsmarked (inkl. erhvervsfrekvens og lønforskelle) Faglige mål: • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer • undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold • undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler • formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Indhold	Kernestof: Den offentlige sektor 13.1 Det økonomiske kredsløb \| Samfundsfag C OneNote (med læsefokusspørgsmål) 18.2 Finanspolitik Lempelig finanspolitik Stram finanspolitik 18.1 Økonomien svinger \| Samfundsfag C Opsving og krise \| Samfundsfag C Efterspørgslens rolle Coronakrisen 2020 14.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet \| Samfundsfag C 14.3 Køn og arbejdsmarked \| Samfundsfag C 14.4 Arbejdsløshed \| Samfundsfag C Arbejdsmarkedspolitik 18.3 Pengepolitik EU og dansk økonomi 19.1 Økonomisk globalisering
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Demokrati, politik og medier Forløbsbeskrivelse Formålet med forløbet har dels været en faglig videreudvikling af den politologi, der blev introduceret i grundforløbet, dels at anvende relevante begreber og teorier på aktuel dansk politik. Der er desuden set nærmere på de sociale medier og kunstig intelligens' betydning for demokratiet. Anslået omfang på 60 normalsider. Bøger: Grundbog: ”Samfundsfag C (2022)” af Henrik Kureer m.fl. (iBog). Note: Links i undervisningsbeskrivelsen for dette forløb henviser til sider i denne iBog. ”Vælgeradfærd og statistik (2020, 1. udgave)” af Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen. Afsnittene: 2.3: Klasseanalysen i dag; 2.4: Arbejderklassen og middelklassen; 3.2: Michiganmodellen; 5.3: Positions- og valensissues; 5.4: Nærhedsmodel og retningsmodel. ”Politikbogen” (2017) af Jensby m.fl., Forlaget Columbus, s. s. 180-191, 193-199. Artikler m.m.: ”De materielle vilkår, unge vokser op under, bestemmer, hvor tolerante de bliver”, Christian Bennike, Information, den 30.7.2018. ”Klassekampen lever” (Henrik Dørge, Weekendavisen, den 11.5.2019) ”Ekspertgruppe advarer: Kunstig intelligens truer vores demokrati” (Politiken 29.2.2024) ”Den ombejlede midtervælger” (Peter Nedergaard, Kristeligt Dagblad, den 18.5.2019) ”Nej, sociale medier ødelægger ikke demokratiet” (Rune Lykkeberg, Information, den 28.3.2017) ”Sociale medier skader demokratiet” (Kurt Loftkjær, Information, den 9. februar 2017.) ”Danske forskere afliver myte om sociale medier”, Anne Ringgaard, Videnskab.dk, den 6. september 2017. ”For meget på Facebook” (TV-programmet Debatten fra den 18.2.2016) Viden, begreber, teori og modeller • Kaare Strøms model: Office seeking, vote seeking og policy seeking • Molins model: Ideologisk faktor, popularitetsfaktor, parlamentarisk faktor og personfaktor • Eastons model over det politiske system • Institutionsbunden og situationsbunden politisk deltagelse • Kernevælgere og marginalvælgere • Postmaterialisme (Ronald F. Inglehart) • Class voting og Michiganmodellen • Anthony Downs medianvælgerteori • Issue voting, herunder positions- og valensissues & nærheds- og retningsmodellen • Medialisering og nyhedskriterierne • Kanyleteorien, to-trinshypotesen og referencemodellen • Direkte og indirekte demokrati • Konkurrence- og deltagelsesdemokrati & deliberativt demokrati • Statsborgerskab og medborgerskab. Civile, politiske og sociale rettigheder. Faglige mål • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold	Kernestof: Partiers adfærd Læsefokusspørgsmål (på OneNote) OBS. Ingen lektie hjemme - vi læser på modulet fredag Læsefokusspørgsmål (i OneNote) Vælgeradfærd og statistik_Bent Fischer-Nielsen.docx Afsnit OneNote-side (M5) med læsefokusspørgsmål Lektiesider: Læsefokusspørgsmål på OneNote (M6) 6.3 Mediebilledet i dag Link til OneNote-side (M7) med bl.a. læsefokusspørgsmål Politikbogen s. 180-186 (Demokrati).pdf Demokrati og sociale medier (tre artikler).docx Læsefokusspørgsmål: s. 187-191 og 193-199 i Politikbogen.pdf
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ind og ud af kriminalitet Forløbsbeskrivelse Forløbet taget udgangspunkt i den seneste kriminalitetsudvikling i Danmark. Med det udgangspunkt undersøges en række nøglespørgsmål omkring kriminalitet: Hvorfor begår vi kriminalitet? Hvorfor straffer vi? Hvad virker og hvad virker ikke i forhold til at forhindre (gentagen) kriminalitet? Der sættes fokus på bandekriminalitet i Danmark. Forløbets overordnede sigte er med baggrund i en række teorier og begreber at forstå udviklingen i kriminaliteten og diskutere i hvilken udstrækning, den kan forebygges. Anslået omfang på 50 normalsider. Bøger ”Ret og rimelighed” (2012) af Lise Ravnkilde, Systime (iBog). Note: Links i undervisningsbeskrivelsen for dette forløb henviser til sider i denne iBog. ”Fra drengestreger til bandekrig” (2018) af Victor Bjørnstrup m.fl., Forlaget Columbus. S. 43-61 Artikler m.m. ”Hvorfor begår mennesker økonomisk kriminalitet” (Pernille Mette Damsgard, Videnskab.dk 6.2016) ”Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder” (Kristian Sjøgren, Videnskab.dk 23.3.2018) ”Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej....”, (Nikolaj Rodkjær Kristensen, Mandag Morgen 22.5.2019) ”Trygge nabolag i hele Danmark – Strammere greb om banderne” (Regeringen, september 2023) ”Opskruede straffe duer ikke som kriminalitetsbekæmpelse” (kronik af Bent Liholm, Information.dk, 28.8.2023) ”Får strengere straffe folk til at begå mindre kriminalitet?” (Sara Kamna Rested Suri, Videnskab.dk, 30.9.2022 Viden, begreber og teori • Kriminalitetsteorier (kontrolteorier, motivationsteorier og kulturteorier) • Hvorfor straffer vi? (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering, kriminalitetsforebyggelse uden straf) • Samfundstyper og -udvikling (traditionelle, moderne, senmoderne), herunder begrebet kulturel frisættelse. • Axel Honneths teori om anerkendelse • Mihaly Csikszentmihalyis teori om flow • Michel Maffesolis neostammer Faglige mål • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold	Kernestof: Afsnit 3.3 De forskellige typer straf 3. Straf 3.1 Straf og etik 3.2 Formålet med at straffe Fra drengestreger til bandekrig.pdf Fra drengestreger til bandekrig s. 51-61.pdf Trygge-nabolag-i-hele-Danmark-Strammere-greb-om-banderne (regeringen 2023).pdf Opskruede straffe duer ikke som kriminalitetsbekæmpelse Får strengere straffe folk til at begå mindre kriminalitet?
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb