Holdet 2s Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Morten Heltoft
Hold 2024 Sa/s (1s Sa, 2s Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Valg og demokrati (i USA)
Titel 2 Individ og samfund
Titel 3 Økonomi i dansk og internationalt perspektiv
Titel 4 Medier, demokrati og meningsdannelse
Titel 5 Forbrydelse, straf og forebyggelse
Titel 6 KV25
Titel 7 EU og den nye verdensorden
Titel 8 Velfærdsstaten under pres
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Valg og demokrati (i USA)

Klassen har i anledning af det amerikanske valg arbejdet med USA's politiske system, partisystem og valgsystem, kontrasteret med danske forhold. Eleverne har diskuteret demokratiforståelser med udgangspunkt i de nævnte cases og et kinesisk eksempel (Stem på mig, 2007). Desuden har de analyseret forklaringer på Donald Trumps valgsejr ved hjælp af en vifte af vælgeradfærdsteorier. Teoretisk har vi også inddraget Eastons policy model og Downs model. Endelig har vi berørt mediernes rolle og populismebegrebet som forklaringer på udviklinger i landenes politiske kultur og landskaber.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere


Læreplanens kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Kernestof:

Brøndum og Hansen: Luk samfundet op!, Columbus (2019):

5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
6.1: Politik og politiske styreformer
6.2: hvad er demokrati?
- konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
6.3: Demokrati i praksis: det danske politiske system og magt
- magtens tredeling
6.4: Den parlamentariske styringskæde og magtdeling i det danske system
- Borgerne i den parlamentariske styringskæde
6.6: Parlamentarisme og regeringstyper

Figurer:
5.2: Kerne- og marginalvælgere
5.4: Partierne placeret efter gammel og ny politik, samt inddelt i rød og blå blok
5.6: Down's model
5.7: Molins model


Broholm & Sørensen: Byrådet, Columbus (2024):

4.2 Vælgeradfærd, (link til pdf: "Vælgeradfærdsteorier")
- Landspolitisk valgvind
- Borgmestereffekt
- Rational choice
- Issue-voting
- Livsstil: Minerva-modellen
- Nabo-effekt

Jensby m.fl.: Politikbogen, (gl. udgave) Columbus (2019)

6.3 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?


Samfundsfag.dk, Columbus (2024)

Vælgeradfærd (Link til .docx)


Beyer, Frederiksen og Kureer: "Samfundsfag C",  Systime (2017,2022)

1.3 Andre ideologier
- populisme
6.1 Medier og politik
6.2 Mediernes rolle og medialisering
- ulemper ved medialisering
- Mediernes nyhedskriterier
- Avisernes politiske holdninger
6.4 De sociale medier
- Demokratiske perspektiver

Supplerende stof:

- Andersen, Villads: "Amerikanske strateger prøver at forstå Trump-valget: »Vi rendte rundt med skyklapper på og ørepropper i«", Information, 9. november 2024, https://www.information.dk/moti/2024/11/amerikanske-strateger-proever-forstaa-trump-valget-rendte-rundt-skyklapper-paa-oerepropper

- Venegas, Natalie: "Bernie Sanders Explains What Donald Trump Did That Worked With Voters, Newsweek, 10. november 2024, https://www.newsweek.com/bernie-sanders-explains-donald-trump-worked-voters-1983498#slideshow/2517458

- Rohde, Thomas Søgaard: "En af nyere tids mest magtfulde pressechefer på Christiansborg: Derfor vandt Donald Trump valget – og derfor har Demokraterne et alvorligt problem", Berlingske, 24. november 2024, https://www.berlingske.dk/politik/en-af-nyere-tids-mest-magtfulde-pressechefer-paa-christiansborg-derfor

- Farmer, Britt McCandless: "The factors that led to Donald Trumps victory", 60 Minutes, 10. november 2024, https://www.cbsnews.com/news/factors-that-led-to-donald-trump-victory-60-minutes/

- Khokar, Philip: "ANALYSE Guess who's back? Derfor vandt Donald Trump", DR, 6. november 2024, https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-guess-whos-back-derfor-vandt-donald-trump

- Rasmussen, Annegrethe: "Trump, the Comeback Kid, får langt mere magt end han havde i 2016-2020 – den politiske ”modstandsbevægelse” er væk", POV International, 6. november 2024, https://pov.international/trump-2-0-mere-magt-end-sidst-modstanden-er-vaek/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Individ og samfund

EKSAMENSEMNE

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til præmisserne for socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund og herunder belyse, hvordan de påvirkes en række forskellige faktorer såsom grupper, familie, kultur, køn, arbejdsliv, klasse, samfundsforandringer mv. Teoretisk har eleverne arbejdet med Giddens, Goffman, Ziehe, Riesman, Honneth, Rosa, Durkheim, Beck og Bourdieu.

Kernestof:

Beyer, Frederiksen og Kureer: "Samfundsfag C", Systime 2022: (Inklusive underafsnit til de enkelte delkapitler)

8. Socialisering og identitetsdannelse https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1306
8.1 Typer socialisering
8.2 Identitet
8.3 Grupper og roller
8.4 Socialisering og identitet i det senmoderne samfund

9. Kulturelle fællesskaber https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1384
9.1 National kultur
9.2 subkulturer
9.3 Ungdomskultur
9.4 Kulturmøder

10. Livsformer og familie https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1390
10.1 Livsformer
10.2 Familiens grundfunktioner
10.3 Familietyper

11. Sociale mønstre og levevilkår https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1407
11.1 Socialklasser
11.2 Social arv
11.3 Chanceulighed
11.4 Social mobilitet og mønsterbrydere
11.5 Et teoretisk bud på social arv

Storr-Hansen, Ditlevsen og Studstrup: "Køn og Ligestilling", Columbus 2022, kapitel 1.7 s. 62-64. 66-68.

Supplerende stof:

- Rockwool-fonden: "Social arv forklaret: Forældres økonomi er i sig selv afgørende for børns muligheder", oktober 2024, figur 1 og 2ab. https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/social-arv-forklaret-foraeldres-oekonomi-er-i-sig-selv-afgoerende-for-boerns-muligheder/

- Rockwool-fonden: "Kønsforskelle fra fødsel til død: Drenge og mænd klarer sig dårligere end piger og kvinder – undtagen på arbejdsmarkedet", marts 2024, figur 1. https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/koensforskelle-fra-foedsel-til-doed-drenge-og-maend-klarer-sig-daarligere-end-piger-og-kvinder-undtagen-paa-arbejdsmarkedet/

- Sundhedsstyrelsen, den nationale sundhedsprofil 2021, figur 2.3.1. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx?sc_lang=da&hash=5C9A9A81483F6C987D5651976B72ECB2

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi i dansk og internationalt perspektiv

EKSAMENSEMNE

I forløbet har klassen arbejdet med økonomiske grundbegreber, BNP, økonomisk politik, dansk arbejdsmarked samt velfærdsstatens rolle som leverandør af velfærdsydelser og økonomisk omfordeling. Dernæst har vi udvidet fokus til international samhandel og den økonomiske globalisering, hvor klassen i den forbindelse har beskæftiget sig med den verserende handelskonflikt mellem navnlig USA og Kina, herunder sammenhængen med betalingsbalancen og valutapolitikken. Endelig har klassen arbejdet med samfundsfaglig metode i form af systematisk artikellæsning, diagramlæsning og kvantitativ og kvalitativ metode. Afslutningsvis har vi set på modsætningsforholdet mellem vækst og drivhusgasudledning med inddragelse af perspektiver på en bæredygtig økonomi.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Læreplanens kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- kvantitativ og kvalitativ metode


Kernestof:

Beyer, Frederiksen og Kureer: "Samfundsfag C", Systime 2017, 2022.

OBS: Eventuelle underafsnit er inkluderet medmindre andet er angivet.

12. Samfundsøkonomiske mål
12.1 Lidt om samfundsøkonomi
12.2 Samfundsøkonomiske mål
12.3 Partierne og de samfundsøkonomiske mål
12.4 Konflikt mellem målene

13. Økonomiens grundbegreber
13.1 Det økonomiske kredsløb
13.2 Produktion
13.3 Planøkonomi og markedsøkonomi

14. Det danske arbejdsmarked
14.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet
14.2 Hovedaftale og overenskomst
- eksklusiv "Den danske arbejdsmarkedsmodel og EU"

15. Den offentlige sektor
15.1 Den offentlige sektors størrelse og opgaver
15.2 Skat og afgifter

17. Betalingsbalance og konkurrenceevne
17.1 Betalingsbalancen
17.2 Valuta
17.3 Danmarks konkurrenceevne
- eksklusiv "fordele og ulemper ved euroen"

18.2 Finanspolitik  
18.3 Pengepolitik  
18.4 Valutapolitik
18.5 Arbejdsmarkedspolitik

19.1 Økonomiske globalisering
19.5 Globaliseringens konsekvenser

21. Samfundsfaglig metode
21.1 Kvantitativ metode - 'de hårde data'
21.2 Kvalitativ metode - 'de bløde data'


Hansen: "Klimaøkonomi", Systime 2021:

1.3 Hvordan skaber økonomien klimaforandringer?

Supplerende stof:

"Pelle Dragsted: Coronakrisen har vist, at en ekspansiv finanspolitik virker. Det skal vi huske ved næste krise", Information, 1. juli 2021. https://www.information.dk/debat/2021/06/pelle-dragsted-coronakrisen-vist-ekspansiv-finanspolitik-virker-huske-ved-naeste-krise

"Mette Frederiksen bebuder fuld tryk på finanspolitikken og hjælpen til danskerne. »I forhold til andre lande er det ikke ekstremt«", Frederik M. Juel, Berlingske, 6. oktober 2020.
https://www.berlingske.dk/oekonomi/mette-frederiksen-bebuder-fuld-tryk-paa-finanspolitikken-og-hjaelpen-til?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYOULofYYtxPItU3VWv_DuKfVCHnvSNLskTQGOPc69Z-g60HQ2dLt5R2&gaa_ts=67ec3e58&gaa_sig=Rk7TANk-8pTQUMMOCZJP-xW3EB3WU-hOqo9lqQOShiIrPwkon5zjrn9UIh0xIbjy_lWMTciQf3bke_j6cyrTKg%3D%3D

Blinkenberg og Breindal: "Kina - en ny supermagt?", Systime 2020:

7. Handelskrigen mellem Kina og USA
7.1 Baggrunden for handelskrigen
7.2 Kina valutapolitik
7.3 Hvilke konsekvenser har handelskrigen?
7.4 Protektionisme eller frihandel?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Medier, demokrati og meningsdannelse

EKSAMENSEMNE

I forløbet har vi indledningsvis arbejdet med de traditionelle medier og deres arbejdsmetoder (nyhedskriterier, public service) samt deres rolle i et demokrati. Videre har vi beskæftiget os med de sociale medier og deres betydning for den accelererede medialsering med fokus på kunstig intelligens og algoritmernes rolle i forbindelse med informationsdeling og spredning af falsk information. Afslutningsvis har vi diskuteret de demokratiske konsekvenser ved den moderne medievirklighed.

Teoretisk har eleverne stiftet bekendtskab med mediepåvirkningsteori, Goffmann og Meyrowitz, Shoshana Zuboffs teori om overvågningskapitalisme, Habermas' demokratiske samtale, Foucalt om diskurs og definitionsmagt, samt Robert Dahls magtbegreb.

Øvrige begreber: Medialisering, framing, priming, spin, politisk marketing, ekkokamre, flertalsmisfortåelser, newspeak, misinformation, desinformation, malinformation.

Læreplanens kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof: (se de specifikke kapitler nedenfor)

Borchsensius: "Medier og Spin", Systime (2022)

Jensen: "Samfundsfag B", Systime (2019)

Jensen: "Medier og meningsdannelse", Systime (2021)

Mazanti: "Ideologier og diskurser", Columbus (2010), 119-122

Thomsen: "Magt – en introduktion", Hans Reitzels (2005), s. 30-31


Supplerende stof:

Sofie Risager Villadsen: ”Sociale medier introducerede mig til krig og skønhedsidealer”, Information, 12. marts 2025

Rose Marie Pontoppidan Thyssen: ”AI kommer til at påvirke alle led i den journalistiske værdikæde”, Journalisten, 23. nov. 2023

Fox news, 18. August 2025: “This could be a ‘game-changer’ for Russia-Ukraine talks”, https://www.youtube.com/watch?v=eK5x58FvU_c

Tjekdet.dk, 2. januar 2024: “Hvad er kunstig intelligens?”, https://www.youtube.com/watch?v=-y25NWaTSD0

- Channel 4 news 28. September 2020: ”Revealed: Trump campaign strategy to deter millions of black americans from voting in 2016”, https://www.youtube.com/watch?v=KIf5ELaOjOk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forbrydelse, straf og forebyggelse

EKSAMENSEMNE

I forløbet har eleverne arbejdet med forskellige former for kriminalitet, kriminalitetens årsager, forebyggelse, international ret samt et særligt fokus på straffens formål jf. diskussionen om retsfølelse og resocialisering og de politiske partiers retspolitik. Teoretisk har de arbejdet med Mertons kompensationsteori, Hirschis kontrolteori, Sutherlands indlæringsteori, rational-choice, Foucault om disciplinering samt Durkheims solidaritetsbegreber og syndebuksteori. Desuden har de prøvet kræfter med komparativ metode ved at sammenligne retssystemer, andre landes brug af straf og erfaringer med alternative strafformer. Som gennemgående case har vi anvendt Jyllands--Postens podcast "Efter drabet". Endelig har vi besøgt Retten i Lyngby og overværet en røverisag.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Læreplanens kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- komparativ metode og casestudier

Kernestof: (se de specifikke kapitler og sider nedenfor)

Ravnkilde, Lise: "Ret og rimelighed", systime (2013)

Viskum, Bjarke: "Kriminalitet og straf", systime (2021)

Supplerende stof:

Advokatsamfundet: ”Overvågningsekspert råber vagt i gevær. Vi risikerer at miste det frie samfund”, 24/4-2025, https://www.advokatsamfundet.dk/nyheder-medier/nyheder/2025/overvagningsekspert-raber-vagt-i-gevaer-vi-risikerer-at-miste-det-frie-samfund/

Det kriminalpræventive råd: ”SSP-samarbejdet”, ”Exit fra bander”, ”Forældrefiduser”, https://dkr.dk/flere-/lokalt-samarbejde, https://dkr.dk/flere-/tidlig-forebyggelse/foraeldrefiduser

Regeringen: ”Et Danmark, der står sammen” (2011)

Regeringen: ”Ansvar for Danmark” (2022)

Jyllandsposten: "Efter drabet", podcast (alle tre afsnit) (2025)

DST: ”Tilbagefaldsprocenten efter oprindelig straf. 2007-2021”, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2025. https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52314

Justitsministeriets Forskningskontor: ”Tabel 4. Den gennemsnitlige længde (i dage) af de ubetingede frihedsstraffe for vold”, december 2018

Rambøll: ”Figur 3-1: Udviklingen i skadestuekontakter som følge af vold, 1995-2024”, Vold i Danmark 2024.

Christensen, Søren Rask Bjerre: ”Danskernes retsfølelse kræver ikke længere straffe. Alligevel vil regeringen indføre det” Information, 12. december 2024

Christensen, Erik: ”Det Kriminalpræventive Råd: Debatten om strengere straf er blevet for sort-hvid, Altinget”, 19. februar 2025

Andersen, Lars Højgaard, Mikkel Mertz, Line Hjort Andersen: ”Forskere: Hårdere straffe kan faktisk virke. Men måske ikke af den årsag, som journalisterne tænkte på”, Berlingske, 2. juni 2025

Hummelgaard, Peter: „Hummelgaard til kriminolog: Hvad forestiller du dig egentlig, at vi skal gøre med hårdkogte kriminelle?” Justitsministeriet, 8. oktober 2024

Jespersen, Johan Storgaard, Mie Borggreen Winther, Michael Særkjær: ”Det mener partierne om hårdere straffe til kriminelle”, Kristeligt Dagblad, 1. oktober 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KV25

EKSAMENSEMNE

Klassen har i forløbet arbejdet med kommunernes og regionernes opgaver, deres økonomi og spørgsmålet om centralisering. Med udgangspunkt i KV25 har eleverne undersøgt det danske valgsystem, herunder d’Hondts metode til mandat- og embedsfordeling, valgforbund, valgdeltagelsen, flertalstyper og forløbet omkring kommunale konstitueringer. Videre har de trænet hypoteser og enkle beregninger. Teoretisk har de anvendt Molins model i en lokal/kommunal udgave samt vælgeradfærdsteorier – class-voting, rational choice (Downs), issue-voting, person-effekt, nabo-effekt og opinionsleder. Endeligt har de under anvendelse af teorierne lavet en politisk kampagne og afholdt en paneldebat.

Kernestof:

Andersen m.fl.: "PolitikNU", Systime (2019)
- Kap. 3, ”Valgsystemer”
- Kap. 5, ”kommuner”, "Regioner"
- ”Tematekst 1: Centralisering eller decentralisering?”

Broholm & Sørensen: "Byrådet", Columbus (2024)
- Kap. 1, ”Hvad rager kommunen og byrådet mig?”
- Kap. 4.1: ”Hvem stemmer til byrådsvalget?
- Kap. 5: ”Ideologi eller geografi”
- Kap. 5.2: ”Geografi og valg af standpunkt”
- Kap. 6: ”Konstituering – spillet om magten”, ”Formelle krav til konstituering”.

Kureer: "ØkonomiNU", Systime (2023)
- Kap. 11.3 ”personskatter”

Jensen; "Samfundsfag B", Systime (2019)
- Kap. 4: ”Kommuner og regioner”

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU og den nye verdensorden

EKSAMENSEMNE

I forløbet har vi undersøgt EU’s nydefinerede rolle i lyset af Trump-regeringens position ift. Ukraine-krigen og NATO samt den økonomiske rivalisering med Kina. Hvordan skal EU stille sig i denne situation, og hvad betyder det for dansk europapolitik? Udover det vanlige EU-kernestof har eleverne især arbejdet med perspektiverne i yderligere europæisk integration i bredden og i dybden i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitikken og spændingen med de demokratiske hensyn. De har søgt yderligere forklaring i integrationsteori og i økonomisk teori. Sidstnævnte har de beskæftiget sig overfladisk med. Videre har de skrevet notat om fremtidige strategier og scenarier for EU-udvidelse af sikkerhedspolitiske hensyn. De har løbende lavet beregninger bl.a. af NATO’s styrkemål, og endelig har vi haft besøg fra politikere fra Europabevægelsen, hvor de yderligere har berørt klimakrisen og migrationsspørgsmålet.

Faglige mål:

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Læreplanens kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Kernestof:

Jensen: "EU i en ny verden", systime (2025)

Kap. 2 – Den Europæiske Union
- EU’s medlemslande
- Det politiske system i EU
- Institutioner og beslutninger
- EU’s lovgivning

Kap. 3 – EU og demokratiet
- Integrationen i EU
- EU’s demokratiske underskud
- Trusler mod demokratiet i EU

Kap. 4 – EU i den globale økonomi
- Den ‘økonomiske globalisering
- Frihandel og protektionisme
- Det økonomiske samarbejde i EU
- EU i den globale handel
- Draghi-rapporten

Kap. 5 – Trusler mod EU’s sikkerhed
- EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik
- Hybridkrig
- Migranter og flygtninge
- EU’s asylsamarbejde
- EU og klimaforandringerne

Kap. 6 – Danmark i EU
- De danske folkeafstemninger og forbehold
- EU og det danske demokrati

Kap. 7 – Fremtidens EU
- Fremtidsscenarier

Supplerende materiale:

- Council of Europe, "The European Social Charter", https://www.coe.int/en/web/european-social-charter. (Alle seks youtube-videoer midterst på siden)

- EU har vokseværk - men kan rammerne holde? Winther Media (2025) tilgået via Filmstriben.dk

- Folketingets EU-oplysning: Økonomisk vækst og velstand – en sammenligning af Kina, USA, EU-27 og Danmark de sidste to årtier, s. 3, https://www.eu.dk/samling/20241/almdel/EUU/eu-note/21/3047958/index.htm

GDP shifts for Japan, China, the European Union and the United States 2000 vs. 2025, Alcott Global, 11/8-2025, https://alcottglobal.com/infographic/gdp-shifts-for-japan-china-the-european-union-and-the-united-states-2000-vs-2025#:~:text=The%20U.S.%20is%20projected%20to,nearly%20matching%20the%20European%20Union

- Møller, Per Stig: "Eu må genoverveje udvidelsesprocessen", Berlingske 21. juni 2024.

- Salmon, Rasmus Richter: Analyse – tre gange højere forsvarsudgifter i Europa end i Rusland, men Europa får kun 45 pct. højere militærkapacitet, Kraka, 5/11-2025.https://kraka.dk/wp-content/uploads/3.2-Analyse-af-millitaer-koebekraft.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten under pres

EKSAMENSEMNE

Forløbet har omhandlet aktuelle problemer for den danske velfærdsmodel, og hvilke konsekvenser disse kan have for modellen fremadrettet. Delemner har været ulighed og ulighed i sundhed, marginalisering, udfordringer på arbejdsmarkedet, migration, global konkurrence, Danmarks konkurrenceevne og outsourcing. Eleverne har arbejde med mundtlige fremlæggelser og synopsispræsentationer som eksamenstræning. Videre har de arbejdet med beregninger, samt prøvet at beregne Gini-koefficienten.

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidle
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

Kureer: "ØkonomiNU - en grundbog til samfundsøkonomi", Systime (2023):

6. Arbejdsmarkedet
6.1 Arbejdskraften i Danmark
6.2 Arbejdsløshed
- Måling af arbejdsløshed
- Arbejdsløsheden i Danmark
6.3 Årsager til arbejdsløshed
- Hvad er fuld beskæftigelse?
- Former for arbejdsløshed

10. Arbejdsmarkedspolitik
10.1 Arbejdsmarkedspolitik
- Arbejdsmarkedspolitikkens instrumenter
10.2 Arbejdsmarkedspolitikken i Danmark
- Strukturel ledighed
- Flexicurity-modellen og andre arbejdsmarkedspolitiske modeller

11.2 Den offentlige sektors udgifter
- Udgifter til velfærdsydelser
- Styring af de offentlige udgifter

12. Velfærdsstaten
12.1 Velfærdsmodeller
- Den skandinaviske velfærdsmodel
12.3 Ulighed
- Gini-koefficienten og dens svagheder
- Pikkety og den rigeste 1 procent
- Palma-ratio
- Uligheden er steget siden 1980'erne
- Konsekvenser af for ulighed
12.4 Velfærdsstaten under pres
- Globaliseringen, EU og velfærdsstaten
- Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten
- Konkurrencestaten

14. Konkurrenceevne
14.1 Priskonkurrenceevnen
- Lønudviklingen
- Produktivitet
- Valutakursudviklingen
14.2 Den strukturelle konkurrenceevne
- Institutionel konkurrenceevne
- Konkurrencestaten
14.3 Social kapital
- Tillid
- Hvordan opstår social kapital?
- Social kapital - en komparativ fordel

(Under 16.3)
- Opsplitning af produktionen

(under 16.7)
- Øgede sociale forskelle i ilande

18.Økonomiske skoler
18.1 Før Adam Smith - merkantilismen
18.2 Adam Smith og den klassiske økonomiske liberalisme
- Arbejdsdeling og specialisering
- Statens rolle
- Markedsmekanismen og den usynlige hånd (inkl. boks 18.2 "De klassiske økonomer - og Karl Marx)
- Adam Smith i dag
18.3 Keynes og den keynesianske skole
- Keynes og efterspørgslens rolle
- Usikkerhed og forventninger
- Keynes og den økonomiske politik
- Keynes i dag

Antoft m.fl.: "SociologiNU", Systime (2015):

6. Sundhed og sygdom
6.1 Sundhedsdemografi
6.3 Social ulighed i sundhed og sygdom
6.3.1 Den strukturelle/materialistiske forklaring
6.3.2 Adfærd og livsstil som årsag til ulighed i sundhed
6.3.3 Psykosociale faktorers betydning for helbredet
6.3.4 Helbredsselektionen

Brejnrod m.fl.: "Sociologi - viden, teori og metode", Systime (2020):

9. Marginalisering
- Social marginalisering
- Marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet
- Neoproletariatet og Andre Gorz
- Prekariatet - en ny klasse i det senmoderne samfund?
- Årsagerne til marginalisering

Andersen & Skött: "Økonomibogen", Columbus (2019):

(under 8.4)
- EU-udfordringen


Supplerende stof:

En syg forskel, DR, (2016) Tilgået via cfu.dk

DST: Befolkningen i faktiske folketal til og med 1. januar 2025 og herefter ifølge 2025-fremskrivningen. https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51293

FOA: Danskernes forventninger for fremtidens velfærd er dystre, 22. november 2023. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13750030/danskernes-forventninger-for-fremtidens-velfaerd-er-dystre?publisherId=13559569&lang=da

Figur 4. Udvikling i indekstal for løn og kontanthjælp, 1994 – 2024. Mik-Meyer, Nanna: ulighed - i Danmark i Lex på lex.dk. Hentet d. 8. april fra https://lex.dk/ulighed_-_i_Danmark

DST:  SKTRYK: Skattetryk efter nationalregnskabsgrupper. Danmarks Statistik. www.statistikbanken.dk/SKTRYK.

Dahl, Gustav Elias:  ”Der er råd til fremtidens velfærd trods stigende forventninger”, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 5. april 2024, https://www.ae.dk/debatindlaeg/2024-04-der-er-raad-til-fremtidens-velfaerd-trods-stigende-forventninger

Dansk Erhverv: ”Fremtidens velfærd kræver mere konkurrence og mindre bureaukrati”, 3. marts 2026. https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2026/marts/fremtidens-velfard-kraver-mere-konkurrence-og-mindre-bureaukrati/

Sindberg, Mathias: ”Er velfærdsstaten truet af indvandring?”, Information, 12. april 2017, https://www.information.dk/indland/2017/04/velfaerdsstaten-truet-indvandring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer