Holdet 2024 bi/s - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 bi/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Biologi C
Lærer(e)	Pia Aaes-Jørgensen
Hold	2024 bi/s (1s bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Hvad kan celler?
Titel 2	Hvorfor er madvarer med fuldkorn gode at spise?
Titel 3	Genetik - er du en ener, forstå dine gener
Titel 4	Sex - hvorfor er det nødvendigt?
Titel 5	Hvorfor skal vi passe på skovene?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Hvad kan celler?

I dette forløb har vi arbejdet med følgende:
Forskelle og ligheder på pro- og eukaryote celler
Cellens opbygning og organellernes funktion - primært grønkorn og mitokondrier og disse organellers formodede opståen via endosymbiontteorien. Beviser for endosymbiontteorien er gennemgået. Derudover er to forskellige typer af planteceller mikroskoperet, og der blev i denne sammenhæng kigget på spalteåbninger (de to læbeceller), samt arbejdet med funktionen af disse spalteåbninger og deres placering.
Cellemembranen og transport over denne membran, herunder diffusion (simpel og faciliteret), aktiv transport og osmose.
Temperatur som vækstfaktor samt aerob og anaerob respiration blev illustreret vha. ballonforsøg med gær. Ligeledes er den mikrobielle vækstkurve gennemgået.
Mitose, den normale celledeling (hvilke celler der kan udføre mitose, og hvilke der ikke kan) - hvordan mitose forløber, dvs. de enkelte fasers kendetegn, og hvad det endelige resultat er.

Forsøg: Mikroskopi af 2 typer af planteceller - vandpest og moses vugge. I moses vugge sås spalteåbninger.
Forsøg: Ballonforsøg - Respiration/gæring ved 3 forskellige temperaturer
Forsøg: Osmose (udført fysisk under NV)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Prøve i celler uden hjælpemidler	27-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Hvorfor er madvarer med fuldkorn gode at spise? Vi har arbejdet med: De 3 energigivende stoffer, kulhydrat, fedt og proteiner (hvad de består af og deres anvendelse i kroppen) - brændværdier, opbygning og nedbrydning af disse vigtige stoffer. Herunder de ufordøjelige kulhydrater og deres betydning for fordøjelsen. Energibalancen samt energiberegninger ud fra varedeklarationer Fordøjelsessystemet med fokus på enzymers virkemåde. Herunder er gennemgået faktorer som påvirker enzymers virkning. Den normale blodsukkerregulering og diabetes type 1 og 2 samt behandlingsmetoder er gennemgået. Afslutningsvis har vi kigget på kostpyramider tidligere og i dag. Forsøg: digitalt enzymforsøg (nedbrydning af stivelse, et polysakkarid) Andet eksperimentelt arbejde: Bygning af de tre energigivende stoffer ved brug af legoklodser BEGREBER energigivende stoffer (genkendelse af deres struktur), Kulhydrater Kulstofringe Mono-, di- og polysakkarider Peptidbindinger Fedtstoffer Triglycerider Mættet/umættede fedtsyrer Aminosyrer Proteiner Kostfibre (cellulose) Mekanisk fordøjelse Peristaltiske bevægelser Transportproteiner Enzymer fx Pepsin, amylase, bromelin Proteinfordøjelsen Bugspytkirtlen Kulhydratfordøjelsen Tarmvilli (mikrovilli) Faciliteret transport (glukose, faciliteret diffusion) Kostfibre Cellulose pH/temperatur/iltniveau Glukose insulin insulinreceptor beta- og alfaceller Glykogen glukagon bugspytkirtel livsstil/autoimmun Diabetes 1 og 2 muskler lever hormoner substrat aktivt center (eller aktivt område) optimum produkt denaturering katalysator enzymaktivitet sultregulering
Indhold	Kernestof: Hej alle I dag starter vi et nyt emne op om kost, så hav din bog med. I skal bruge den i timen. Læs hjemme afsnittet 'Kostens energiindhold og energifordeling' s. 22-23. Den anbefalede energifordeling Kostens bestanddele - udfyld skema.docx Egebo, Lone Als m.fl.: BIOLOGI TIL TIDEN, 2. udg., Nucleus; sider: 22-24, 26-34, 150-151 Hav fokus på denne strukturmæssige del, når du læser lektien, altså fx1. hvad er et protein opbygget af?2. Hvad er den strukturmæssige forskel på et mono-sakkarid og et poly-sakkarid?3. Hvad er et triglycerid? Hej 1s PP 1 Opbyg de 3 energigivende stoffer.pptx Herefter arbejder vi med nedbrydningen af de tre energigivende stoffer som jo er: kulhydrat, fedt og protein De tre opgaver fordøjelsen løser er: PP 2 fordøjelse af de energigivende stoffer.pptx (en visuel gennemgang) Kroppen - Fordøjelsen Hej 1s.I dag dykker vi dybere ned i fordøjelsen og får styr på enzymerne :) Vi skal have styr på, hvordan de virker, og hvor det sker i løbet af fordøjelsen. (Læse-lektie) (de første 10 minutter arbejder vi med i timen) Enzymer forklaret BEGREBERSubstrat Enzymer 1s.docx I dag dykker vi dybere ned i fordøjelsen og får styr på enzymerne. I skal i dag bl.a. lave et lille virtuelt enzymforsøg. Begreberne fra sidst er vigtige: Enzymer .docx (forståelsesopgaver - I startede på dem sidst. I timen skal I besvare resten af disse spørgsmål) Interaktiv nedbrydning af stivelse.docx (øvelse) Vi starter lige med det lille virtuelle enzymforsøg (amylases nedbrydning af stivelse) fra sidst. Et par stykker mangler stadig at lægge deres grafer op på elevfeedbacken fra igår. (Laves i timen) KOLESTEROL - det lede og det herlige og KOSTPYRAMIDENS udvikling.docx I dag arbejder vi med energibalancen og med at udregne energibidrag fra de tre energigivende stoffer - wuhuu, så i dag skal vi (in your dreams) på McDonalds. Når I læser så start med Kroppens energibalance på s. 22 og læs til afsnittet forsøjelse fra Arbejdsseddel Kostens energiindhold og energifordeling.docx Legoklods.docx (en lille byggeøvelse) Gooodt Nytår :) Hej 1sHåber ferien har været skøn! I dag skal vi arbejde med reguleringen af blodsukkerniveauet, dvs. hvordan kroppen/cellerne reagerer, når blodsukkeret er højt, og når det er lavt. Læs lektien s. 29-34 og se linket. Læg ekstra mærke til, hvordan sukkeret (glukose) fjernes fra blodet. Vigtige begreber at forstå er: (se og hør denne) Forklaring af blodsukkerreguleringenhttps://www.youtube.com/watch?v=5RxJEsFZq3U Blodsukker.docx DIABETES og behandling.docx Hej 1sLæselektien er den samme som til i sidste modul. Vægten i dag lægges på diabetes, som står beskrevet til slut i lektien. Kender du forskellen på type 1 og type 2 diabetes (sukkersyge)? (se den derhjemme) Diabetes - en fin animation med forklaring (repetition derhjemme) Blodglucose og insulin, glykogen og glukagon - en engelsk forklaring med figurer/animation (repetition derhjemme) Det er godt at vide om blodsukker – Biologi (tekst og gode forklaringer, hvis man synes, det var svært sidst) (disse link arbejder vi med i timen) Regulering af blodsukker-niveau Hej 1sJeg håber, I har haft en god weekend. I modulet bruger vi lidt tid på, at I repeterer kost-forløbet, så I er klar til prøven i morgen. Vi bruger anden halvdel af modul på at opstarte vores næste forløb, som handler om genetik, og derfor skal vi repetition af kost og fordøjelse.docx Arbejdsseddel DNA struktur.docx (arbejder vi med i timen)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Genetik - er du en ener, forstå dine gener

Grundlæggende genetik herunder betydning af dominansforhold, krydsningsskemaer og nedarvningsmønstre ud fra stamtræer er gennemgået. Desuden er der arbejdet med DNAs og RNAs opbygning, proteinsyntesen (med de to processer transkription og translation) og mutationers betydning.
Blodtyper (AB0) og rhesussystemet - modtager og donorforhold er derudover gennemgået.

Forsøg: Blodtypebestemmelse
Forsøg: PTC-smagning (er du en smager?)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Genetik-prøve uden hjælpemidler	03-03-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Sex - hvorfor er det nødvendigt?

Der er arbejdet med:
Forskellen på kønnet og ukønnet formering - fordele og ulemper.
Sexsignalering (parring med den bedst tilpassede mage)
Mitose, kloning og meiose (vægt på overkrydsningens betydning for genetisk forskellighed).
Kønsorganernes opbygning hos begge køn.
Kønshormonreguleringen hos begge køn og betydningen af kønshormoner - herunder er der kort kigget på virkning af anabole steroider.
Befrugtning og fosterudvikling (moderens livsstils betydning), barnløshed og hvordan man i nogle tilfælde kan afhjælpe barnløsheden.
Prævention med særlig vægt på p-pillens virkning, og udvalgte kønssygdomme i vækst (Klamydia og Gonorré). Derudover har vi haft en etisk diskussion af abortgrænser og kigget på to ægte fostre i formalin som kickstarter til debatten.

forsøg: smittefest (spredning/opsporing af kønssygdom)
forsøg: ægløsningstest (test af LH-niveau) på begge køn

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
sexologi-test	02-04-2025

Omfang

Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Hvorfor skal vi passe på skovene? Der arbejdes med skoven som økosystem. Vi har arbejdet med forskelle og ligheder for den tropiske regnskov sammenlignet med den danske skov. Herunder har vi arbejdet med biotiske og abiotiske faktorer, fødekæder og -net, hvordan en plante overordnet fungerer, minimumsloven (de begrænsende faktorer), og betydningen af biodiversitet (og genetisk diversitet). Derudover har eleverne stiftet bekendskab med konsekvenserne af regnskovsfældning, samt konsekvenser ved dyrkning af olie-palmeplantager i regnskovsområder, samt hvordan man kan lave en biologisk bekæmpelse af skadedyr i stedet for at anvende gift. I Geels skov har vi undersøgt biodiversiteten og jordens pH-værdi i områder med nåleskov og bøgeskov (dvs. de abiotiske faktorers indvirkning på de biotiske faktorer og omvendt), samt fastslået jordbundskvaliteten ved hjælp af plantediversiteten. Der er kendskab til metodens fordele og ulemper. Desuden er der arbejdet med energistrømmen i et økosystem samt med kulstofkredsløbet, for derved at få overblik og sammenhængsforståelsen mellem planter- dyr- og mikroorganismers rolle (nedbryderne). Forsøg: Fotosyntese og respiration (udført fysisk under NV) Ekskursion og forsøg: Undersøgelse af Geels skov - bøgeskov sammenlignet med nåleskov Ekskursion: oplæg i Zoologisk Have med fokus på den tropiske skov
Indhold	Kernestof: I dag starter vi med en kort prøve og derefter starter vi på årets sidste forløb om økologi :) Juhuuu! Husk din bog. Egebo, Lone Als m.fl.: BIOLOGI TIL TIDEN, 2. udg., Nucleus; sider: 117-125 Hvad betyder begrebet 'økologi' egentlig i biologi, og hvordan fungerer en plante? Det finder vi ud af i dag :) En plantes opbygning og funktion .docx Økologi intro.pptx Hej 1sLektien ser lang ud, men I har læst en del af det før, så det er 'kun' 2 sider, som er nyt stof. Vi har fokus på de generelle energistrømme i et økosystem og hvad næringsstofferne skal bruges til, nedbrydernes rolle, samt forskellen på fødekæde (den laver I på VG) økobegreber.pptx (se denne hjemme, der er gode forklaringer) Økosystem, habitat, abiotiske og biotiske faktorer Hej 1sI dag repeterer vi et forsøg I har lavet i NV og kobler det, der hedder 'minimumsloven' på. Du skal finde og læse dine noter fra NV til fotosyntese og respirations-forsøget (gik ud på at sætte vandplanter i lys/mørke, tilføre CO2/ingen CO2). Læs den vedhæftede øvelsesvejledning om dette forsøg, så du kan huske, hvad det gik ud på :)Læs deru (læselektie) Fotosyntese_resp_forsøg -øvelsesvejledning.doc (Læselektie) Minimumsloven.docx Formuler hjemmefra kort med dine egne ord, hvad denne lov går ud på. (Opgave 1 laves i timen) Få tjek på dit forsøg om fotosyntese og respiration.docx I dag skal I forstå hvordan regnskoven fungerer, og hvordan regnskoven adskiller sig fra dansk skov. Læs den vedhæftede lektie og se linket, så er du godt kørende. Dagens vigtige begreber er: Regnskov sammenlignet med dansk skov og problemer ved fældning og dyrkning.docx Hej 1sHåber I har nydt ferien! regnskov og dansk skov med opgaver 1s.pptx Vi mødes kl 8.20 på p-pladsen på toppen af Geels Bakke (på højre hånd, når man kommer fra Virum-siden). Jeg har udstyret med til jer. Husk en paraply, hvis det regner. Vi er inde mellem træerne, så sko der kan tåle lidt skov vil også være fornuftigt. skema til skov-undersøgelse.docx Dagens grupper Vi mødes foran hovedindgangen til zoologisk have kl 14.30. Juhhuuu, det bliver fedt!! Se dette link hjemmefra, så du har fået genopfrisket de vigtigste pointer og er klar på mere om regnskoven :) Den tropiske regnskov Hvis I skal have fat i mig, kan I skrive eller ringe på: 29864608 Kære alleVi er færdige kl 16 i zoo. (gennemgang af lektie - hør den) Kulstofkredsløbet forklaret af mig :) Vi kaster os over kulstofkredsløbet, dvs. C-atomernes evige vandring rundt i forskellige 'puljer'. Hav derfor læst denne tekst hjemmefra.(læselektie) Kulstofkredsløbet biologi.docx (lav den hjemmefra) Arbejdsseddel kulstofkredsløb og energistrøm.docx Vi får samlet op på både Geels skov ekskursionen og zoologisk have. Hav dine resultater fra Geels skov med! Opsamling på zoo.pptx Vi mangler liiiige at få samlet kulstofkredsløbet - måske har du allerede lavet det fra sidste modul, hvis ikke har du chancen for at lave det til i dag :) (gennemgang - hør den) Kulstofkredsløbet forklaret af mig :) Fuld afrunding af den tropiske skov (Se den, du har lært om det...) Den tropiske regnskov - del 3 Eksamenstips bio C (4).doc Celledeling -MITOSE OG MEIOSE.docx Hvis du har nogle spørgsmål eller er forvirret (det kan både være om eksamen eller faglige ting), så hav dem skrevet ned, så finder vi ud af det i dag :) Se om du HAR ALLE forsøgsresultater. Hav styr på, om du har eller mangler nogle...! begreber og figurer.docx
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb