Holdet 2023 Sa/jk - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anders Bundgård
Hold 2023 Sa/jk (2jk Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og interesser
Titel 2 Økonomi i et dansk og europæisk perspektiv del 1
Titel 3 Økonomi i et dansk og europæisk perspektiv del 2
Titel 4 Det skæve Danmark
Titel 5 USA- mellem kontinuitet og forandring
Titel 6 Integration i Danmark
Titel 7 Ind og ud af kriminalitet
Titel 8 Grønland og Danmark - i Rigsfællesskabet?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og interesser

Socialisering og identitet
- Normer (formelle og uformelle)
- Værdier
- Arenaer
- Primær, sekundær – og dobbeltsocialisering
- Sommerfuglemodellen
- Arv og miljø
- Identitet: Jeg-identiteten, den personlige identitet, den sociale identitet og den kollektive identitet
Grupper og roller
- Sociale roller, rollekonflikter og sanktioner (formelle og uformelle)
- Primære grupper, midlertidige grupper/ neostammer og referencegrupper
- David Riesmans sociale karakterer: det traditionsstyrede, det indrestyrede og det gruppestyrede individ
- Erving Goffman: Frontstage og backstage
Samfundstyper I
- Landbrugssamfundet/det traditionelle samfund
- Industrisamfundet/det moderne samfund
- Informationssamfundet/ det postmoderne samfund
Samfundstyper II
- Anthony Giddens senmoderne samfund: Adskillelse af tid og rum + aftraditionalisering + individualisering +øget refleksivitet + det rene forhold + ekspertsystemer + udlejring af sociale relationer.
- Ulrik Becks risikosamfund: øget risikobevidsthed + manglende tillid til eksperter + den institutionaliserede individualisme
Livsformer
- Den selvstændige livsform
- Lønarbejderlivsformen
- Den karrierebundne livsform
Familien
- Familiens fire grundfunktioner: økonomi, reproduktion, socialisering og følelser.
- Funktionsudtømning af familiens grundfunktioner.
- Lars Denciks familietyper: Team-familien, den patriarkalske familie, svingdørsfamilien og det sociale akvarium.
Kultur
- Hvad er kultur?
- National kultur
- Subkulturer og modkulturer
- Benedict Anderson: Forestillede fællesskaber
- Ungdomskultur og stilfællesskaber
- Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering & potensering.
Kulturmøder
- Integrationsformer: Assimilation, pluralistisk integration og segregation.
- Axel Honneth: Anerkendelse i tre sfærer (Den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære)
Kulturforskelle
- Geert Hofstedes beskrivende kulturbegreb: symboler, helte og ritualer.
- Hofstedes løgdiagram
- Hofstedes 6 kulturdimensioner
Identitetspolitik I
- Hvad er identitetspolitik?
- Køn og ligestilling: Metoo
- Højre- og venstreorienteret identitetspolitik
- Anthony Giddens: Livspolitik og emancipatorisk politik
- Francis Fukuyama: Identitetspolitik er en trussel mod demokratiet
Identitetspolitik II
- Molins model
Politisk deltagelse I
- Kerne- og marginalvælgere
- Nærheds- og retningsprincippet
- Den politiske forbruger
Politisk deltagelse II
- Situationsbunden politisk deltagelse
- Lobbyisme
- Interesseorganisationer
- NGO´er
- Græsrodsbevægelser
Statsborgerskab og medborgerskab
- Grundloven
- Det positive og negative frihedsbegreb
- Rettigheder og pligter
- T.H. Marshall: Civile, politiske og sociale rettigheder
Magtens tredeling
- Magtens tredeling
- Lovgivningsprocessen
- Parlamentarisme (positiv og negativ)
- Folketingets og regeringens opgaver
Demokratiopfattelser
- Hal Koch: Deltagelsesdemokrati
- Alf Ross: Konkurencedemokrati
- Krav til et godt demokrati
- Det deliberative demokrati
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - -anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Økonomi i et dansk og europæisk perspektiv del 1

Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske sektorer
- Udgifter er også indtægter
- Hvad er BNP?
Planøkonomi og markedsøkonomi
- Prisdannelse
- Blandingsøkonomi
Køn og arbejdsmarked
- Horisontal og vertikal opdeling på arbejdsmarkedet
- Problemer ved kønsopdelt arbejdsmarked
- Køn og indkomst
- Aktør- og strukturforklaringer: Årsager til manglende ligestilling
Nuancer i ligestillingsdebatten
- Hvad er ligestilling? Proceslighed vs. resultatlighed
- Problemer med at operationalisere/måle ligestilling?
Arbejdsløshed
- Hvordan måler vi arbejdsløshed?
- Skiftearbejdsløshed
- Hjemsendelsesarbejdsløshed
- Sæsonarbejdsløshed
- Konjunkturarbejdsløshed
- Strukturarbejdsløshed
- Hjælp til arbejdsløse
Betalingsbalance og konkurrenceevne
- Hvad er betalingsbalancen?
- Udlandsgæld
- Betalingsbalancens løbende poster
- Priskonkurrenceevne
- Hvad påvirker konkurrenceevnen?
Finanspolitik
- Stram og lempelig finanspolitik
- Stabilitetspagten
Pengepolitik
- Rentens betydning
- Stram og lempelig pengepolitik
- Hvordan føres pengepolitikken?
Valutapolitik
- Devaluering og revaluering
- ERM2
Arbejdsmarkedspolitik
- Flexicurity
- Aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik
- Udfordringer for flexicurity-modellen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - ormidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Økonomi i et dansk og europæisk perspektiv del 2

Coronakrisen
• Udbudskrise og efterspørgelseskrise
• Den globale økonomi i lockdown
• Konsekvenser af Corona-krisen
Dansk økonomi og Coronakrisen
• Udviklingen i dansk økonomi fra midten af det 20. århundrede til i dag
• Dansk økonomi før Coronakrisen
• Dansk økonomi under Coronakrisen
Udbud og efterspørgsel
• Prisdannelsen
• Politiske indgreb i markedsmekanismen
Den keynesianske skole
• Hvordan kan Coronakrisen håndteres?
• Repetition: Lempelig og stram finanspolitik
• Finanspolitikken i DK
Neoliberale skole/monetarisme
• Hvordan kan Coronakrisen håndteres?
• Pengepolitik og Valutapolitik
• Pengepolitikken i DK
Strukturpolitik
• Hvordan kan Coronakrisen håndteres?
• Arbejdsmarkedspolitik og forskellige former for ledighed
• Post- keynesianere og nykeynesianere
Muligheder og begrænsninger
• EU´s begrænsninger ift. finanspolitikken: Stabilitets- og vækstpagt, Sixpack og Finanspagt
• EU´s begrænsninger ift. pengepolitikken: ERM2
• Udfordringer for arbejdsmarkedspolitikken
Danmark og udlandet
• Repetition: De samfundsøkonomiske mål
• Betalingsbalancen vs. Statsregnskabet
• Udlandsformue og udlandsgæld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - ormulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - ormidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Det skæve Danmark

Klasser og social stratifikation
• Marxistisk klasseteori
• Webers klasseteori
• Socialgruppe- og socialklasseinddeling
• Livsstile
• Mineva- modellen
• Gallup Kompas
Identitet og identitetsdannelse
- Normer, grupper og roller
- Eriksons livsfaseteori
- George Mead: Rolleovertagelse og den generaliserede anden
- Social kontrol og sanktioner
- David Riesman: Traditionstyret, indrestyret og gruppestyret(socialkarakterer)
- Thomas Ziehe: Subjektivisering, ontologisering og potensering
Socialisation
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisation
-Tertiær socialisering?
-Lars Dencik: Arenaer, familietypologier og
”socialisationsmodellen”
-Jürgen Habermas: System- og livsverden, ”family-management” og patologier(meningstab, svækket solidaritet, svækket legitimitet)
Fattigdom og økonomisk ulighed
• Absolut og relativ fattigdom
• Fattigdomsgrænse?
• Peter Townsend: afsavn/deprovation
• Lorenz-kurven og gini-koefficienten
• Livsindkomst
Social arv
- Habitus
- Økonomisk, kulturel, social
   og symbolsk kapital
- Felt
- Chanceulighed
- Push-/pull-faktorer
Den usynlige arv
- Social arv i DK
- Vrooman: Personlig kapital?
Den nye ulighed
- Lars Olsen: Nye ikke- økonomiske uligheds faktorer/ressourcebeholdere.
En syg forskel
- Ulighed i sundhed
Forklaringer på fattigdom
- Aktør-forklaringer på fattigdom
- Strukturelle forklaringer på fattigdom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 2)demonstrere viden om fagets identitet og metoder 3)anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 USA- mellem kontinuitet og forandring

Amerikansk kultur og værdier
- Hofstedes løgmodel og kulturanalytiske model
- McElroys værdiforestillinger
- Exceptionalisme
Klassestrukturen i USA
- Samfundsklasser i USA
- Rob Henderson: Luksusholdninger/ Luxury beliefs
- Den amerikanske drøm og social arv
- Bourdieus kapitaler og habitus
Forfatning og nat. identitet
Den amerikanske forfatnings kulturelle, politiske og juridiske funktioner
- Amerikansk nationalidentitet
Valgets tale?
-Hvorfor vandt Trump valget?
USA’s styreform
- Parlamentarisme vs. præsidentialisme
- Føderal stat vs. enhedsstat
- Pluralisme vs. elitisme
- Deltagelsesdemokrati vs. konkurrencedemokrati
De politiske partier i USA
- Topartisystemet
- Republikanerne og Demokraterne
- Partiidentifikation
- Amerikansk demokrati i krise?
Moderne politiske partier
- Klassepartier
- Catch all- partier
- Katz & Mair: Kartelpartier
- Issue – ownership
- Molins model
Valg i USA
- Primærvalg og nominerings-kongresserne
- Præsidentvalget
- Valget til Kongressen
De amerikanske vælgere
- Michigan-modellen/partidentifikation
- Issue-voting, herunder nærheds- og retningsmodellen samt positions- og valensissues
-  Trumpismen
Den amerikanske præsident
- Præsidentens beføjelser og begrænsninger
- Præsidentens roller
- ”Checks and balances”
- Præsidentens stab
- Præsidentens relation til Kongressen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere 2)anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå 3)anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 6 Integration i Danmark

Intro til nyt forløb
- Indvandringens historie
- Omfanget af indvandring
Kultur og kulturmøder
-  Hvad er kultur?
- Den snævre kulturopfattelse og  den sociologiske/antropologiske kulturopfattelse (Tylor)
- Det beskrivende kulturbegreb og det dynamiske kulturbegreb
Integration og identitet
- Forskellene på det traditionelle og det senmoderne menneske
- Lars Dencik: Dobbeltsocialisering
- Individets position i i familien kontra institutioner.
- Jeg-kultur og Vi- kultur.
- Ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet.
Hvad er integration?
- Integration, segregation & assimilation
- Integrationsdimensioner: Kulturel, social, økonomisk & juridisk
- Integrationssfærer: Familie, arbejdsmarked, samfund & stat
Integration og udd.systemet
- Bourdieus: Kapitalformer, habitus, felt, symbolsk vold (Repetition)
- Uddannelsessystemets betydning for integrationen
Indvandring og arbejdsmarked
- Hvad koster indvandringen?
- Indvandreres beskæftigelsesfrekvens
- Indvandrere og de offentlige finanser
Stereotyper og fordomme
- Rosenthal-effekten
- Kushel og Zand: Stereotypitruslen
- Allport: Kontaktteorien
Anerkendelse og integration
- Nordvestundersøgelsen
- Axel Honneth: Anerkendelse (Den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære)
Diskurser i udlændingedebatten
- At lave en diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 2)-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. 3)-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Ind og ud af kriminalitet

Udviklingen i kriminalitet?
o Straffelovsovertrædelser, mørketal og opklarings-/sigtelsesprocent
o Ejendomsforbrydelser
o Voldsforbrydelser
o Seksualforbrydelser
o Bedrageri
Hvorfor begår vi kriminalitet?
o Kontrolteorierne(fx Hirschi)
o Motivationsteorierne (fx. Merton + Cohen)
o Kulturteorierne (fx Sutherland + Bloch & Niederhoffer)
Hvad er bander og rockere?
o Rockere og bandemedlemmer
o Hells Angels, Bandidos og Loyal to Familia
Hvorfor bliver man bandemedlem?
o Specifikke teorier om årsagerne til bandemedlemsskab
o Merton, Sutherland og Hirschi
o Generelle teorier om  årsagerne til bandemedlemsskab
o Honneth og anerkendelse
o Csikszentmihalyi og ”Go with the flow”
o Maffesoli og senmoderne neostammer
Vælg en bande
o Præsentation
Hvorfor straffer vi?
o Afskrækkelse
o Gengældelse og hævn
o Uskadeliggørelse
o Resocialisering
o Forebyggelse uden straf
o Durkheims syndebukketeori
o Neomarxistisk syn på straf
Hvad virker, virker ikke?
o Recidiv (tilbagefald ifm. Kriminalitet)
o Hvordan ved vi, hvad der virker?
o Overvågning, fængsling og dødsstraf
Er udlændinge særligt kriminelle?
o Er indvandrere og efterkommere mere kriminelle end etniske danskere?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - orholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - emonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 Grønland og Danmark - i Rigsfællesskabet?

Grønlands politiske system
- Selvstyreloven
- Det grønlandske valg
- Parlamentarisme
- Naalakkersuisut (regeringen) og Inatsisartut(parlamentet).
- Politiske partier i Grønland
Grønlandsk identitet
- Personlig identitet, gruppeidentitet, kulturel identitet og national identitet.
- Primær, sekundær og tertiær socialisering
- Identitet i det traditionelle, koloniale og postkoloniale Grønland.
- Robert Petersens to grønlandske identiteter
Grønlandsk økonomi
- Bloktilskud
- Eksport
- Turisme
- Råstoffer
- Fordele og ulemper ved råstofudvinding?
- Kan Grønland leve af råstofudvinding?
Sociale forhold
- Økonomisk ulighed
- Den nye middelklasse
- Selvmordsrate
- Uddannelsessystemet
Alkohol
- Alkoholmisbrug
- Alkoholpolitik
Forholdet mellem Grønlændere og danskere
- Kulturmøde
- Forbindelsen mellem DK og Grønland
- Danskernes syn på Grønland og grønlændere.
Fremtiden for rigsfællesskabet
- Har Rigsfælleskabet en fremtid?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde