Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Kirsten Elisabeth Lauritsen
|
|
Hold
|
2023 Sa/k (2k Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Velfærdsstaten under pres
Forløbet ser på det særlige ved den danske universelle velfærdsmodel og sammenligner den med den liberale (residuale) og den selektive (kontinentale) velfærdsmodel.
Forholdet mellem de tre hovedideologier og velfærdsmodellerne diskuteres, og velfærdsmikset i velfærdstrekanten relateres ligeledes til såvel velfærdmodeller som til ideologier.
Herefter præsenteres en række af de udfordringer som den universelle velfærdsmodel står over for. I den forbindelse modstilles den traditionelle velfærdsmodel med konkurrencestaten.
KERNESTOF:
Grundforløb:
Henrik Kureer m.fl. (2017): Samfundsfag C. I-bog fra Systime.
16.1 Den danske velfærdsmodel
16.2 Den centraleuropæiske velfærdsmodel
16.3 Den liberale velfærdsmodel
16.4 Velfærd og ulighed
16.5 Problemer for den danske velfærdsmodel
2g:
De læste sider fremgår af nedenstående links.
Henrik Kureer m.fl.: ØkonomiNU. I-bog fra Systime:
Afsnit 12.1 Velfærdsmodeller
- Den skandinaviske velfærdsmodel
- Den centraleuropæiske velfærdsmodel
- Den liberale velfærdsmodel
- Kritik af den danske velfærdsmodel
Afsnit 12.2: Fattigdom
- Fattigdomsbegreber
Afsnit 12.4 Velfærdsstaten under pres
- Globaliseringen, EU og velfærdsstaten
- Den ændrede aldersfordeling og velfærdsstaten
- Konkurrencestaten
- Konkurrencestaten kontra velfærdsstaten
Teksterne kan I finde i kompendiet:
Victor Bjørnstrup m.fl. (2020): Velfærdstaten under pres, Columbus:
2.1 Ove Kaj Pedersen - konkurrencestatens fader
2.2 Hvad gør konkurrencestaten ved arbejdsmarkedet?
2.3 Acceleration og fremmedgørelse - konsekvenserne af konkurrencestaten
Supplerende materiale:
Altinget: "Ældre forsikrer sig mod huller i den offentlige velfærd, Altinget 26.03.2021
Søren Peter Iversen: "Note om moral hazard i velfærdsstaten", FALS på Facebook april 2024
Tobias Leth Klinge: "Når folkepensionen rammer 70 år, skal der findes en ny model, siger statsminister Mette Frederiksen", DR.NYHEDER 13.08.2024
Synopsistræning:
Bilagsoversigt (se den vedhæftede fil)
Bilag 1: Figur 1, 2 og 3
Bilag 2: Mathias Sonne Mencke: ”Idealet om velfærd for alle er under afvikling”, Kristeligt Dagblad 17. februar 2020
Bilag 3: Lars Olsen: ”Danskernes velfærdsoprør ulmer lige under overfladen”, Altinget d. 1. juni 2023
Bilag 4: Kasper Støvring: ”Det gode liv kan ikke skabes af velfærdsstaten. Måske tværtimod”, Politiken d. 13. december 2023
Bilag 5: Tea Krogh Sørensen: ”De pårørende slides ned af flere opgaver hos de ældre”, Jyllands-Posten 26. januar 2024
Deadline: Working poor og det fleksible arbejdsmarked, DR.TV 19.06.2021 - kan ses på CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Er USAs demokrati truet?
I dette forløb har vi beskæftiget os med de mest centrale aspekter af det amerikanske politiske system og aktuel amerikansk politik med særligt fokus på det amerikanske præsidentvalg 2024. Vi har desuden set på det amerikanske demokrati, herunder om det amerikanske demokrati er truet?
Kernestoffet og supplerende materiale er samlet i et kompendium:
I-bog: Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen (2024): USA’s udfordringer, Columbus
Afsnit:
2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA?
2.2.1: USA er en føderation
2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
2.5.1: Partierne i amerikansk politik
- De to politiske partiers holdninger og værdier
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik? (uddrag)
- Negative partisanship and negative campaigning
2.7.2: Partiadfærd
2.7.3: Vælgeradfærd
Supplerende materiale:
Se kompendiet og nedenstående links.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Dansk økonomi en krisetid
Er der er nye faresignaler i dansk økonomi, og hvilke økonomiske politikker har politikere og andre aktører reelt til rådighed for at forbedre et lands økonomiske situation. Og hvilke økonomiske værktøjer kan anvendes til at håndtere konsekvenserne af Ukraine-krigen og en eventuel handelskrig?
Vi har arbejdet med centrale begreber og økonomiske politikker i forløbet: høj- og lavkonjunktur, BNP, de samfundøkonomiske mål, målkonflikter, det økonomiske kredsløb, økonomiske sammenhænge, inflation, betalingsbalanceregnskabet, konkurrenceevnen, finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og arbejdsmarkedspolitik.
Kernestof:
De læste afsnit vil fremgå af nedenstående links:
Henrik Kureer m.fl.: Samfundsfag C. I-bog fra Systime.
Henrik Kureer: ØkonomiNU. En grundbog til samfundsøkonomi.
Morten Bülow (red.): SamfNU. I-bog fra Systime.
Supplerende materiale:
Se nedenstående links.
Deadline: Flexicurity og kompensationsgrad, DR.TV 22.01.2020 - kan ses på CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Et splittet Storbritannien
I forbindelse med studieturen til Cardiff og London i 2.g har holdet haft et lille kort forløb om det politiske system i Storbritannien samt den voksende ulighed i landet. I London har holdet lavet en kvarteranalyse.
Kernestof:
De læste sider er kopieret ind i en wordfil.
Ole Helmersen (2020): Brexit Britain. I-bog fra Columbus.
Kap. 4: Storbritanniens politiske system:
- Det britiske parlament i Westminster
- Underhuset - The House of Commons
- Overhuset - The House of Lords
- Valg til Underhuset
Kap. 9: Sociale stratifikationer:
- Klasse
- Fattigdom i Storbritannien
Supplerende materiale:
Mette Dahlgaard: "I Storbritannien må selv sygeplejersker og ambulancefolk bede om hjælp til at få mad på bordet- Hvorfor?", Zetland 16.03.2023
Spillefilm: Lone Scherfig (2014): The Riot Club
Brøndum m.fl. (2022): Politikbogen. I-bog fra Colombus.
Afsnit: Flertalsvalg i enkeltmandskredse i Storbritannien
Afsnit: Fordele og ulemper ved flertalsvalg og forholdstalsvalg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Dansk politik i opbrud 2
Forløbet er både repetition og en opgradering af forløbet: Dansk politik i opbrud 1.g.
Forløbet handler om aktuel dansk politik og opbrudstendenser i dansk politik, herunder hvilke faktorer, der spiller ind på partiernes valg af politiske standpunkter. Vi ser endvidere på mulige forklaringer på de mange nye partier og på forskellige teoretiske bud på årsager til vælgeradfærd. Vi ser på tendenser såsom polarisering og populisme.
2.g Kernestof:
Henrik Kureer m.fl.: Samfundsfag C. I-bog fra Systime
De læste sider fremgår af nedenstående links.
Jakob Jensby m.fl. (2022): Politikbogen. I-bog fra Forlaget Columbus (siderne er kopieret ind i en wordfil):
Kap. 7: Medier og den politiske kommunikation:
Afsnit 7.3 Hvad er den politiske dagsorden og hvem fastlægger den politiske dagsorden?
Supplerende materiale:
Rasmus Fahrendorrf: "Er statsministerens makrelmad et demokratisk problem?", Kristeligt Dagblad 05.02.2021
Peter Nedergaard: "Det handler om kontrol, når regeringen og dens ministre svarer på skrift", Kristeligt Dagblad 10.05.2021
Kristian Villesen: Konflikten mellem Mette Frederiksen og medierne er ufrugtbar", Information 02.10.2021
Synsopsistræning ( se vedhæftede bilag)
Bilag 1:
Figur 1 og 2: Meningsmåling fra DR. Folketingsvalget 2022 sammenlignet med meningsmåling fra d. 28. marts 2025
Figur 3:Tobias Reinwald: ”Vælgerne var på flugt – men en ny måling giver rygstød til Mette Frederiksen”, TV2-Nyheder 20. marts 2025
Bilag 2: Josephine Quinones: ”S går frem i måling”, Politiken 21. marts 2025
Bilag 3: Niels Th. Dahl: ”Pia Olsen Dyhr har ramt alle bolde rent i de sidste to år. Men nu trækker der skyer op over SF’s historiske projekt”,
Jyllands-Posten 22. marts 2025
Bilag 4: Niels Th. Dahl: ”Løkkes landsmødetale var alenlang. Men under overfladen gemte der sig to hårde angreb mod Mette F.”, Jyllands-Posten 23. marts 2025
Bilag 5: Elisabeth Svane: ”Liberal Alliance taler mest om Socialdemokratiet. Men de tænker stadig mest på Venstre”, Politiken 30. marts 2025
”Magtens Sprog” (2011) fra DR2 (19 min.) - kan ses på CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Det skæve Danmark 2
Forløbet en repetition og opgradering af forløbet i 1.g.
Hvorfor stiger uligheden i Danmark og er det et problem? Hvordan kan den sociale arv mindskes?
Relateret til begrebet ulighed ser vi desuden kort på absolut og relativ fattigdom og andre former for ulighed.
Centrale begreber og emner i forløbet er: økonomisk og social ulighed, marginalisering, årsager til marginalisering, årsager til social ulighed, social arv og chanceulighed samt mønsterbrydning og eventuelle løsningsforslag.
Kernestof:
De læste afsnit vil fremgå af nedenstående links.
Maria Bruun Bundgård m.fl. (2018): Sociologisk Set. I-bog fra Systime.
Poul Brejnrod m.fl. (2017): Sociologi - Viden, teori og metode (2. udg.)
Brøndum og Jensby (2020): Ulighedens mange ansigter, Columbus:
(siderne er kopieret ind i kompendiet: Det skæve Danmark 2):
- Forord: Aktør-struktur-perspektivet
- afsnit 1.3 Årsager til social ulighed
- afsnit 2.2 Afsavnsmetoden
- Tekstboks 6.1: Anthony Giddens stratifikationsanalyse
Supplerende materiale:
Christian Bennike: "Velfærdsstaten er for middelklassen - de svageste har vi glemt", Information 1. april 2017
Esben Christensen: "Forsker: Vi er inficeret med forkert forståelse af social arv", Folkeskolen nr. 21 2016
Dokumentarfilm (2017): Rigtig Voksen, TV2 - filmen kan ses på CFU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9,5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66302710929",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66302710929",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66302710929"
}