Holdet 1j bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Pia Aaes-Jørgensen
Hold 2025 bi/j (1j bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad kan celler?
Titel 2 Hvorfor er madvarer med fuldkorn gode at spise?
Titel 3 Genetik - er du en ener, forstå dine gener
Titel 4 Sex - hvorfor er det nødvendigt?
Titel 5 Er du dus med din sø?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad kan celler?

I dette forløb har vi arbejdet med følgende:
Forskelle og ligheder på pro- og eukaryote celler
Cellens opbygning og organellernes funktion - primært grønkorn og mitokondrier og disse organellers formodede opståen via endosymbiontteorien. Beviser for endosymbiontteorien er gennemgået. Derudover er forskellige typer af planteceller mikroskoperet, og der blev i denne sammenhæng kigget på spalteåbninger (de to læbeceller), samt arbejdet med funktionen af disse spalteåbninger og deres placering på undersiden af bladene.
Cellemembranen og transport over denne membran, herunder diffusion (simpel og faciliteret), aktiv transport og osmose.
Temperatur som vækstfaktor samt aerob og anaerob respiration blev illustreret vha. ballonforsøg med gær. Ligeledes er den mikrobielle vækstkurve gennemgået.
Mitose, den normale celledeling (hvilke celler der kan udføre mitose, og hvilke der ikke kan) - hvordan mitose forløber, dvs. de enkelte fasers kendetegn, og hvad det endelige resultat er.

Forsøg: Mikroskopi af planteceller - vandpest og moses vugge. I moses vugge sås spalteåbninger, hvor der sker diffusion af ilt og co2 - og fordampning af vand.
Forsøg: Osmose i gærceller
Forsøg: Ballonforsøg - Respiration/gæring ved 3 forskellige temperaturer


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i forløbet om celler uden hjælpemidler 04-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor er madvarer med fuldkorn gode at spise?

Vi har arbejdet med:
De 3 energigivende stoffer, kulhydrat, fedt og proteiner (hvad de består af og deres anvendelse i kroppen) - brændværdier, opbygning og nedbrydning af disse vigtige stoffer. Herunder de ufordøjelige kulhydrater (fibre) og deres betydning for fordøjelsen.
Energibalancen samt energiberegninger.
Fordøjelsessystemet med fokus på enzymers virkemåde. Herunder er gennemgået faktorer som påvirker enzymers virkning.
Den normale blodsukkerregulering og diabetes type 1 og 2 samt behandlingsmetoder er gennemgået.
Afslutningsvis har vi kigget på kostpyramider tidligere og i dag.

Forsøg: digitalt enzymforsøg (nedbrydning af stivelse, et polysakkarid)
Andet eksperimentelt arbejde: Bygning af de tre energigivende stoffer ved brug af legoklodser

BEGREBER
energigivende stoffer (genkendelse af deres struktur),    
Kulhydrater, Kulstofringe, Mono-, di- og polysakkarider, stivelse, proteiner og peptidbindinger
Fedtstoffer Triglycerider Mættet/umættede fedtsyrer        Aminosyrer            Proteiner         Kostfibre (cellulose)
Mekanisk fordøjelse (tygning), Peristaltiske bevægelser (tarmens bevægelse)          Transportproteiner, Enzymer (fx Pepsin, amylase og lipase), kolesterol (det lede og det herlige)
Bugspytkirtlen, Kulhydratfordøjelsen, Tarmvilli (mikrovilli), Faciliteret transport (glukose, faciliteret diffusion)
Glukose, insulin (hormon), insulinreceptor,          beta- og alfaceller
Glykogen (i muskler og lever), glukagon (hormon), bugspytkirtel,           livsstil/autoimmun, Diabetes 1 og 2
substrat aktivt center (eller aktivt område) optimum
produkt denaturering katalysator    pH/temperatur/mængde
enzymaktivitet



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik - er du en ener, forstå dine gener

Grundlæggende genetik herunder betydning af dominansforhold, krydsningsskemaer og nedarvningsmønstre ud fra stamtræer er gennemgået. Desuden er der arbejdet med DNAs og RNAs opbygning, proteinsyntesen (med de to processer transkription og translation) og mutationers betydning (punktmutationer).
Blodtyper (AB0) og rhesussystemet - modtager og donorforhold er derudover gennemgået.

Forsøg: Blodtypebestemmelse
Forsøg: PTC-smagning (er du en smager?)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genetik-prøve 26-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sex - hvorfor er det nødvendigt?

Der er arbejdet med:
Forskellen på kønnet og ukønnet formering - fordele og ulemper.
Sexsignalering (parring med den bedst tilpassede mage)
Mitose og kloningsteknologien.
Kønsorganernes opbygning hos begge køn.
Kønshormonreguleringen hos begge køn og betydningen af kønshormoner - herunder er der kort kigget på virkning af anabole steroider.
Befrugtning og fosterudvikling (moderens livsstils betydning), barnløshed og hvordan man i nogle tilfælde kan afhjælpe barnløsheden for begge køn.
Prævention med særlig vægt på p-pillens virkning, og udvalgte kønssygdomme i vækst (Klamydia og Gonorré). Derudover har vi haft en etisk diskussion af abortgrænser og kigget på to ægte fostre i formalin som kickstarter til debatten.
Derudover har holdet udført en øvelse omhandlende genetisk variation (grundet kønnet formering og mutationer), tilpasning til miljøet, og hvordan en population kan påvirkes af naturlig selektion fx ved at fødegrundlaget ændres.

forsøg: Naturlig selektion og genetisk variation (forskellige næb og ændring af føde)
forsøg: ægløsningstest (test af LH-niveau) på begge køn

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i forløbet sexologi 20-04-2026
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Er du dus med din sø?

Der arbejdes med søen som økosystem herunder biotiske og abiotiske faktorer, fødekæder og -net, hvordan en plante overordnet fungerer, minimumsloven (de begrænsende faktorer), biodiversitet og indikatordyrs ilt-tilpasninger for at kunne bestemme makroindex og derved fastslå vandkvaliteten i en sø samt have kendskab til metodens fordele og ulemper. Derudover får eleverne indblik i søens gode og onde cirkler. Desuden arbejdes der med energistrømmen i et økosystem og kulstofkredsløbet, for derved at få overblik og sammenhængsforståelsen mellem planter- dyr- og mikroorganismers rolle.

Forsøg: Fotosyntese og respiration (udført fysisk under NV)
Ekskursion og forsøg: Vandkvaliteten i gadekærret - makroindex (udført fysisk under NV)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
socrative om fotosyntese og respiration 02-04-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer