Holdet 1d sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Berthelsen
Hold 2025 sa/d (1d sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2 Dansk politik i opbrud?
Titel 2 Forløb#3  Ulighed i Danmark, et økonomisk problem?
Titel 3 Det skæve Danmark
Titel 4 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2 Dansk politik i opbrud?

Forløbsbeskrivelse
Forløbet er både repetition og en opgradering af politikdelen fra grundforløbet. Det handler om
det politiske system i Danmark og aktuel dansk politik, herunder hvilke faktorer der spiller ind
på partiernes valg af politiske standpunkter. Vi ser på mulige forklaringer på de mange nye partier og på forskellige teoretiske bud på vælgeradfærd. Forløbet afsluttes med
demokratiteori, Grundloven og magtens tredeling.

Faglige mål
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier
fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og

udviklingstendenser
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreslåede og egne løsninger herpå. Kernestof (politik)

Det politiske system
• Folketinget: mandater, flertal, spærregrænse, partier og partibogstaver
• Regeringsdannelse og blokpolitik (rød og blå blok)
• Afhæse og forstå meningsmålinger
Politiske ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og populisme.
Værdipolitik, fordelingspolitik, og Magtpolitik
Politiske partier i Danmark

Partiadfærd
• Kaare Strøms partiadfærdsmodel: Office-, Vote- og Policy-seeking
• Molins model

Vælgeradfærd
• Kernevælger, marginalvælger, class-voter og issue-voter
• Issue-ownership
• Anthony Downs’ vælgeradfærdsmodel
• Fiorina (pocketbook): Den egotropiske og den sociotropiske vælger
• Issue-voting, nærheds- og retningsprincippet
• Personfaktoren

Politisk deltagelse og demokrati
• Styreformer: anarki, diktatur, teokrati, demokrati
• Direkte og repræsentativt demokrati
• Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
• Krav til et velfungerende demokrati
• Grundloven og magtens tredeling
• Rettigheder og pligter.

Kernestof:  
Henrik Kurser: Samfundsfag C, I-bog fra Systime
Direkte link: https://samfundsfag-c.systime.dk/

2.4 Partiers adfærd Kaare strøm, Partiers adfærd
4.0: Styreformer og demokrati.
4.1: Forskellige styreformer. (anarki, diktatur, teokrati og demokrati.
4.2: Demokratiformer ( Direkte demokrati og repræsentativt demokrati)
4.3: Demokratiopfattelser ( konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati)
4.4 Krav til et godt demokrati.
Kap. 5 Grundloven og magtens tredeling
5.1 Grundloven Læs også de 4 underafsnit.
5.3 Folketingets lovgivende arbejde
5.5 Folketingets kontrol af regeringen
5.7 Regeringens opgaver


Jesper H. Rasmussen (2021): Politikkens kernestof, Columbus,
afsnit 6.2 Teorier om partiernes adfærd:
Molins model:

Jakob Jensby m.fl. (2022): Politik Bogen. I-bog fra Forlaget Columbus

6.1: Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere?
6.2: Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærds teori om?
6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om?  
6.5: Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?


Supplerende:
Deadline: De troløse vælgere, DR.dk d. 28. februar 2024
DR. Parter i brand Moderaterne.
unge seriøst", Altinget d. 25. februar 2024
Deadline: De troløse vælgere, DR.dk d. 28. februar 2024

Vi bruger løbende relevante hjemmesider som fx
Folketinget: https://www.ft.dk/
DR nyheder: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Kandidattesten:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/kandidattest

Meningsmålinger: Folketingsvalget 2022- 7 okt 2025.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/folkestyret/valg-og-afstemninger/folkeafstemninger.pdf

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretstest

https://regeringen.dk/ministrene/



Arbejdsformer
• Lærerstyret undervisning
• Gruppearbejde
• Pararbejde
• Individuelt arbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#3 Ulighed i Danmark, et økonomisk problem?

Forløbsbeskrivelse
Forløbet introducerer eleverne til centrale økonomiske begreber og modeller med særligt fokus på økonomisk ulighed i Danmark. Gennem arbejdet med temaer som produktion, indkomstfordeling, fattigdom, finans- og pengepolitik samt velfærdsstatens udfordringer får eleverne en dybere forståelse af, hvordan økonomiske strukturer og politiske instrumenter påvirker ulighed og social mobilitet i samfundet. Forløbet spørger: Hvordan spiller økonomiske strukturer og politiske beslutninger sammen om at forme rammerne for uligheden i Danmark?

Faglige mål
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreslåede og egne løsninger herpå

Kernestof (økonomi)
Grundlæggende økonomi
• De samfundsøkonomiske mål
• Det økonomiske kredsøb
• Konjunkturer: høj- og lavkonjunktur
Ulighed og fattigdom
• Lorenz-kurven og Gini-koefficienten
• Absolut og relativ fattigdom
• Indkomstfordeling og livsindkomst
Økonomi og politik
• Finanspolitik: ekspansiv og kontraktiv
• Pengepolitik og Den Europæiske Centralbank
• Velfærdsstatens udfordringer og fremtid
• Aktuelle uligheds- og fordelingspolitiske debatter i Danmark

Suppler. materiale
• Aktuelle dagbladsartikler med fokus på begrebsforståelse og argumentation
DST.dk
Den lukkede boligfest (CFU).

https://nyheder.tv2.dk/business/2025-05-15-se-kortet-saa-meget-er-boligpriserne-steget-i-din-kommune


Fagligt materiale:

Kureer mf. ØkonomiNU, I-bog, 2023, Systime, afsnit: 2.0, 2.1, 3.0, 3.1, 7.1, 7.2, 8.0, 8.1, 8.2. 12.2, 12.3, 12.4,

Uddrag om Piketty fra Fra: Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen: Refleksion, Gyldendal, iBog



Arbejdsformer
• Lærerstyret undervisning
• Gruppearbejde
• Pararbejde
• Individuelt arbejde
• Skriftlige øvelser og refleksioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det skæve Danmark

Klasser og social stratifikation
• Socialgruppe- og socialklasseinddeling
• Livsstile
• Mineva- modellen
Hvem er eliten?
• Johannes Andersen: Den nye elite
Identitet og identitetsdannelse
- Normer, grupper og roller
- Eriksons livsfaseteori
- George Mead: Rolleovertagelse og den generaliserede anden
- Social kontrol og sanktioner
- David Riesman: Traditionstyret, indrestyret og gruppestyret(socialkarakterer)
- Thomas Ziehe: Subjektivisering, ontologisering og potensering
Socialisation
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisation
-Tertiær socialisering=> trippelsocialisering?
-Lars Dencik: Arenaer, familietypologier og
”socialisationsmodellen”
-Jürgen Habermas: System- og livsverden, ”family-management” og patologier(meningstab, svækket solidaritet, svækket legitimitet)
Fattigdom og økonomisk ulighed
• Absolut og relativ fattigdom
• Fattigdomsgrænse?
• Peter Townsend: afsavn/deprovation
• Lorenz-kurven og gini-koefficienten
• Livsindkomst
Social arv
- Habitus
- Økonomisk, kulturel, social
   og symbolsk kapital
- Felt
- Chanceulighed
- Push-/pull-faktorer
Den usynlige arv
- Social arv i DK
- Vrooman: Personlig kapital
- Al Gharbi: Symbolkapitalister og moralsk kapital
Den nye ulighed
- Lars Olsen: Nye ikke- økonomiske uligheds faktorer/ressourcebeholdere.
En syg forskel
- Ulighed i sundhed
Forklaringer på fattigdom
- Aktør-forklaringer på fattigdom
- Strukturelle forklaringer på fattigdom.

Det senmoderne samfund (kendetegn)
• Giddens Adskillelse af tid og rum,
• Udlejring af sociale funktioner til ekspertsystemer, og
• Øget refleksivitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - 1)anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser 2)demonstrere viden om fagets identitet og metoder 3)anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer