Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Mads Berthelsen
|
|
Hold
|
2025 sa/d (1d sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#2 Dansk politik i opbrud?
Forløbsbeskrivelse
Forløbet er både repetition og en opgradering af politikdelen fra grundforløbet. Det handler om
det politiske system i Danmark og aktuel dansk politik, herunder hvilke faktorer der spiller ind
på partiernes valg af politiske standpunkter. Vi ser på mulige forklaringer på de mange nye partier og på forskellige teoretiske bud på vælgeradfærd. Forløbet afsluttes med
demokratiteori, Grundloven og magtens tredeling.
Faglige mål
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier
fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og
udviklingstendenser
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge
aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere
foreslåede og egne løsninger herpå. Kernestof (politik)
Det politiske system
• Folketinget: mandater, flertal, spærregrænse, partier og partibogstaver
• Regeringsdannelse og blokpolitik (rød og blå blok)
• Afhæse og forstå meningsmålinger
Politiske ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og populisme.
Værdipolitik, fordelingspolitik, og Magtpolitik
Politiske partier i Danmark
Partiadfærd
• Kaare Strøms partiadfærdsmodel: Office-, Vote- og Policy-seeking
• Molins model
Vælgeradfærd
• Kernevælger, marginalvælger, class-voter og issue-voter
• Issue-ownership
• Anthony Downs’ vælgeradfærdsmodel
• Fiorina (pocketbook): Den egotropiske og den sociotropiske vælger
• Issue-voting, nærheds- og retningsprincippet
• Personfaktoren
Politisk deltagelse og demokrati
• Styreformer: anarki, diktatur, teokrati, demokrati
• Direkte og repræsentativt demokrati
• Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
• Krav til et velfungerende demokrati
• Grundloven og magtens tredeling
• Rettigheder og pligter.
Kernestof:
Henrik Kurser: Samfundsfag C, I-bog fra Systime
Direkte link: https://samfundsfag-c.systime.dk/
2.4 Partiers adfærd Kaare strøm, Partiers adfærd
4.0: Styreformer og demokrati.
4.1: Forskellige styreformer. (anarki, diktatur, teokrati og demokrati.
4.2: Demokratiformer ( Direkte demokrati og repræsentativt demokrati)
4.3: Demokratiopfattelser ( konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati)
4.4 Krav til et godt demokrati.
Kap. 5 Grundloven og magtens tredeling
5.1 Grundloven Læs også de 4 underafsnit.
5.3 Folketingets lovgivende arbejde
5.5 Folketingets kontrol af regeringen
5.7 Regeringens opgaver
Jesper H. Rasmussen (2021): Politikkens kernestof, Columbus,
afsnit 6.2 Teorier om partiernes adfærd:
Molins model:
Jakob Jensby m.fl. (2022): Politik Bogen. I-bog fra Forlaget Columbus
6.1: Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere?
6.2: Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærds teori om?
6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om?
6.5: Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?
Supplerende:
Deadline: De troløse vælgere, DR.dk d. 28. februar 2024
DR. Parter i brand Moderaterne.
unge seriøst", Altinget d. 25. februar 2024
Deadline: De troløse vælgere, DR.dk d. 28. februar 2024
Vi bruger løbende relevante hjemmesider som fx
Folketinget: https://www.ft.dk/
DR nyheder: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
Kandidattesten:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/kandidattest
Meningsmålinger: Folketingsvalget 2022- 7 okt 2025.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/folkestyret/valg-og-afstemninger/folkeafstemninger.pdf
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-29-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretstest
https://regeringen.dk/ministrene/
Arbejdsformer
• Lærerstyret undervisning
• Gruppearbejde
• Pararbejde
• Individuelt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#3 Ulighed i Danmark, et økonomisk problem?
Forløbsbeskrivelse
Forløbet introducerer eleverne til centrale økonomiske begreber og modeller med særligt fokus på økonomisk ulighed i Danmark. Gennem arbejdet med temaer som produktion, indkomstfordeling, fattigdom, finans- og pengepolitik samt velfærdsstatens udfordringer får eleverne en dybere forståelse af, hvordan økonomiske strukturer og politiske instrumenter påvirker ulighed og social mobilitet i samfundet. Forløbet spørger: Hvordan spiller økonomiske strukturer og politiske beslutninger sammen om at forme rammerne for uligheden i Danmark?
Faglige mål
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreslåede og egne løsninger herpå
Kernestof (økonomi)
Grundlæggende økonomi
• De samfundsøkonomiske mål
• Det økonomiske kredsøb
• Konjunkturer: høj- og lavkonjunktur
Ulighed og fattigdom
• Lorenz-kurven og Gini-koefficienten
• Absolut og relativ fattigdom
• Indkomstfordeling og livsindkomst
Økonomi og politik
• Finanspolitik: ekspansiv og kontraktiv
• Pengepolitik og Den Europæiske Centralbank
• Velfærdsstatens udfordringer og fremtid
• Aktuelle uligheds- og fordelingspolitiske debatter i Danmark
Suppler. materiale
• Aktuelle dagbladsartikler med fokus på begrebsforståelse og argumentation
DST.dk
Den lukkede boligfest (CFU).
https://nyheder.tv2.dk/business/2025-05-15-se-kortet-saa-meget-er-boligpriserne-steget-i-din-kommune
Fagligt materiale:
Kureer mf. ØkonomiNU, I-bog, 2023, Systime, afsnit: 2.0, 2.1, 3.0, 3.1, 7.1, 7.2, 8.0, 8.1, 8.2. 12.2, 12.3, 12.4,
Uddrag om Piketty fra Fra: Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen: Refleksion, Gyldendal, iBog
Arbejdsformer
• Lærerstyret undervisning
• Gruppearbejde
• Pararbejde
• Individuelt arbejde
• Skriftlige øvelser og refleksioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Det skæve Danmark
Klasser og social stratifikation
• Socialgruppe- og socialklasseinddeling
• Livsstile
• Mineva- modellen
Hvem er eliten?
• Johannes Andersen: Den nye elite
Identitet og identitetsdannelse
- Normer, grupper og roller
- Eriksons livsfaseteori
- George Mead: Rolleovertagelse og den generaliserede anden
- Social kontrol og sanktioner
- David Riesman: Traditionstyret, indrestyret og gruppestyret(socialkarakterer)
- Thomas Ziehe: Subjektivisering, ontologisering og potensering
Socialisation
- Primær, sekundær og dobbeltsocialisation
-Tertiær socialisering=> trippelsocialisering?
-Lars Dencik: Arenaer, familietypologier og
”socialisationsmodellen”
-Jürgen Habermas: System- og livsverden, ”family-management” og patologier(meningstab, svækket solidaritet, svækket legitimitet)
Fattigdom og økonomisk ulighed
• Absolut og relativ fattigdom
• Fattigdomsgrænse?
• Peter Townsend: afsavn/deprovation
• Lorenz-kurven og gini-koefficienten
• Livsindkomst
Social arv
- Habitus
- Økonomisk, kulturel, social
og symbolsk kapital
- Felt
- Chanceulighed
- Push-/pull-faktorer
Den usynlige arv
- Social arv i DK
- Vrooman: Personlig kapital
- Al Gharbi: Symbolkapitalister og moralsk kapital
Den nye ulighed
- Lars Olsen: Nye ikke- økonomiske uligheds faktorer/ressourcebeholdere.
En syg forskel
- Ulighed i sundhed
Forklaringer på fattigdom
- Aktør-forklaringer på fattigdom
- Strukturelle forklaringer på fattigdom.
Det senmoderne samfund (kendetegn)
• Giddens Adskillelse af tid og rum,
• Udlejring af sociale funktioner til ekspertsystemer, og
• Øget refleksivitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - 1)anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
2)demonstrere viden om fagets identitet og metoder
3)anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
4
|
Forløb#2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195174586",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195174586",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195174586"
}