Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
Turi Kirstine Schäffer
|
|
Hold
|
2025 ke/2x (2x ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Periodisk system og reaktionsskemaer
I dette forløb har vi talt om navngivning af molekyler, reaktionsskemaer og afstemning af reaktionsskemaer. Vi har talt om opbygningen af det periodiske system, herunder grupper og perioder og deres betydning for elektronstrukturen af grundstofferne. Forløbet afsluttedes med et forsøg hvor betydningen af ækvivalente mængder blev tydelig.
Forsøg:
1) Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen (knaldgas)
Kernestof:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Knaldgas
|
29-08-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
|
|
Titel
2
|
Ioner og fældningsreaktioner
I dette modul har vi talt om iondannelse, simple ioner, sammensatte ioner. Vi har talt om navngivningen af de forskellige typer af ioner herunder navngivning af overgangsmetallernes ioner. Vi har talt om fældningsreaktioner og brugt L,T-skemaet til at afgøre om ionforbindelser vil være letopløselige eller tungtopløselige. Vi har også talt om hvordan ionernes opløselighed (gødning) påvirker mængden af udvaskning i vandmiljøer.
I dette forløb indgik idræt og kemi et tværfagligt samarbejde om "sved".
Forsøg:
1) Dannelse af ioner - reaktion mellem kobber og dibrom
2) Fældningsreaktioner
3) Salt i sved (fældningstitrering med standardkurve)
Kernestof:
- ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- fældningsreaktioner
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder herunder titrering
Faglige mål:
-gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Reaktion mellem kobber og dibrom
|
20-09-2025
|
|
Prøve: Ioner og ionforbindelser
|
07-10-2025
|
|
Databehandling: Salt i sved
|
07-10-2025
|
|
Resultater: Fældningsreaktioner
|
07-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Mængdeberegninger
I dette forløb har vi talt om begreberne stofmængde, masse, molarmasse, stofmængdekoncentration, aktuel og formel koncentration og volumen.
Forsøg:
1) Natron
2) Saltindholdet i fødevarer (fældningstitrering)
Kernestof:
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- fældningsreaktioner
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
Faglige mål:
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det
eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Databehandling: Natron
|
05-11-2025
|
|
Prøve: Mængdeberegninger
|
14-11-2025
|
|
Video: Ioner og ionforbindelser
|
16-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Skrive
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
|
Titel
4
|
Polaritet og organisk kemi
I dette forløb har vi talt om elektronparbindinger, molekylers rumlige opbygning, elektronegativitet og polære og upolære bindinger. Vi har talt om opløselighedsregler og mærket at fedt i chokolade kan opløse et tyggegummi.
Vi har talt om carbonhydrider og isomeri, navngivning af forgrenede alkaner. Vi har også talt om alkoholer og deres navngivning. Vi har talt om organiske reaktionstyper:
Fuldstændig og ufuldstændig forbrænding (redoxreaktioner)
Kondensation
Hydrolyse
Additionsreaktion
Substitution
Til sidst har vi talt kort om sukkers opbygning og talt om monosaccharider og disaccharider i forbindelse med vores gæringsforsøg.
Forsøg:
1) Opløselighed
2) Organiske reaktioner
3) Dannelse af ethanol vha sukker og gær
Kernestof:
- kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
- simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder vejeanalyse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Eksempelberegninger til saltindholdet i fødevarer
-
Mygind, Helge & Vesterlund Nielsen, Ole & Axelsen Vibeke: Basiskemi C - 3. udgave. RØD, Praxis; sider: 54-61, 67-75, 117-126, 128-132, 134-137, 144-147
-
Video om elektronparbindinger
-
Husk høretelefoner, så vi kan lave undersøgelsen
-
Elev_Gym_2025_Scope_Info_om_undersøgelse.pdf
-
SCOPE 2025 - Middleware
-
Video om molekylers 3D struktur
-
Video om polære og upolære bindinger
-
Lav opgave 2 Tyggegummi og chokolade.docx
-
Video om alkaner
-
Øv jer på de 12 første alkaner
-
Alma, Anton, Sara, Luna, Viktor, Benedicte, Oscar og Vilhelm skal tage prøven (husk lommeregner).
-
Navngiv alkanerne færdigt i dokumentet
-
Video om alkoholer
-
Spørgeskema om Engineeringforløb
-
Øvelsesvejledning Vandopløselighed.pdf
-
Reaktioner med carbonhydrider.pdf
-
Gruppe 1
-
Fremstilling af ethanol ved gæring.docx
-
Sød Kemi Aurum.pdf
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Saltindhold i fødevarer
|
01-12-2025
|
|
Rapport: Engineeringforløb
|
22-02-2026
|
|
Data: Vandopløselighed
|
25-02-2026
|
|
Resultater: Organiske reaktioner
|
05-03-2026
|
|
Data: Gæringsforsøg
|
11-03-2026
|
|
Prøve: Organisk kemi
|
11-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Sociale
- Samarbejdsevne
- IT
- Tekstbehandling
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
5
|
Syrer og baser
I dette forløb har vi talt om syrer og baser og hvordan de reagerer med vand. Vi har talt om forskellen på stærke og svage syrer og baser og om neutralisation. Vi har talt om korresponderende syre-base-par. Vi har talt om pH og dens afhængig af oxoniumionkoncentrationen. Vi har talt om titrerkurver og hvordan man vælger en god indikator til et bestemt forsøg.
I dette forløb kørte vi en Engineeringforløb for der skulle findes en naturlig indikator der kunne være erstatning for phenolphtalein.
Forsøg:
1) Undersøgelse af naturlige indikatorers omslagsområde
2) Titrering af husholdningseddike
Kernestof:
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Faglige mål:
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det
eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen
eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Video: Periodisk system og mængdeberegninger
|
06-02-2026
|
|
Prøve: Syrer og baser
|
18-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Redoxreaktioner
I dette forløb har vi talt om begreberne oxidation og reduktion og set på forbrændingen af magnesium. Vi har talt om spændingsrækken og dens betydning for om reaktioner vil ske eller ej. Vi har talt om oxidationstal og reglerne for tildeling af oxidationstal. Til sidst har vi afstemt redoxreaktioner.
Forsøg:
1) Spændingsrækken
2) Jern i ståluld (redoxtitrering)
Kernestof:
- simple redoxreaktioner
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det
eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Resultater: Spændingsrækken
|
08-04-2026
|
|
Data: Jern i ståluld
|
22-04-2026
|
|
Prøve: Redoxreaktioner
|
22-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195433173",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195433173",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195433173"
}