Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Camilla Ehlers-Kock
|
|
Hold
|
2025 ng/2f (2f ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Møns klint - et møde mellem fortid og nutid
Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weischel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred.
Eksperimentelt arbejde:
Øvelse: Fossilbestemmelse i klasselokalet
Ekskursion med feltarbejde ved Møns Klint
Øvelse: Med kridt og granit
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vulkaner og jordskælv - Hvor rammer katastroferne?
Kernestof:
-Jordens opbygning. Bjergarter og mineraler med særligt fokus på granit og basalt Wegeners kontinentaldrifts teori og den pladetektoniske model. Eksempler på fænomener der knytter sig til de forskellige pladegrænser med fokus på jordskælvs opståen, registrering og lokaliseringsmønstre samt dannelse af forskellige typer af vulkaner men også
bjergkædedannelse og andre fænomener der knytter sig til de forskellige typer af pladegrænser. Arbejde i Google Earth med tegning af høldeprofil af den Midt Atlantiske Oceanryg samt bestemmelse af vulkantyper ud fra form.
Analyse og tolkning af data om det globale jordskælvsmønster i forhold til placering, styrke og dybdeforhold. Tsunamibølger og deres konsekvenser.
Eksperimentelt arbejde:
Massefylde af granit og basalt
Øvelse med vulkanudbrud
Højdeprofil i Google Earth af Midt Atlantisk Oceanryg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
plate tect1 dk.html
-
Jordens indre og pladegrænser_2025.docx
-
Nørrekjær, Tomas m.fl.: Naturgeografi C - 2. udgave, L & R; sider: 12-14, 16-27
-
Når I læser så læg særligt mærke til:
-
Alfred Wegener, pangæa og beviserne 2025.docx
-
Øvelse LAV HØJDEPROFIL I GOOGLE EARTH.docx
-
Continental drift theory explained
-
I bruge google earth - download gratisversionen hjemmefra (søg på nettet 'google earth pro' eller brug dette link til at downloade google earth pro download), hvis du ikke allerede har den. Online-versionen dur ikke til det, vi skal :)
-
Øvelse bestemmelse af massefylde af granit og basalt 2025.docx
-
5 ting du skal vide om: Vulkaner
-
OpgaveHvordan går en vulkan i udbrud.docx
-
Øvelse - bestemmelse af Massefylde - granit og basalt-2024.docx
-
Læg i dagens lektie særligt mærke til vulkanudbruddets forløb og forskellen på skjoldvulkaner og keglevulkaner
-
Sofia, Vilma, Vigga, Bjørk,
-
Vulkaner i google earth.docx
-
Video: Hvordan laver man højdeprofil i google earth
-
Læs siderne 23-24. Læg mest vægt på at forstå de 2 vulkantyper (skjoldvulkan og keglevulkan), dvs. læg mærke til form og placering.
-
5 ting du skal vide om: Vulkaner (se den hjemme 5 min).
-
What Are Volcanoes and How Are They Formed?
-
Øvelse med vulkanudbrud .docx
-
earthquakes_dk
-
Arbejdsseddel om jordskælv 2025.docx
-
Når du læser lektien hav særligt fokus på:
-
Arbejdsseddel Tsunami.docx
-
Grupper FF2.xlsx
-
Læs hele artiklen om tsunami
-
Kan vores viden bruges til noget?
-
Læs hele artiklen: Japan sender radioaktivt vand fra Fukushima ud i Stillehavet | Berlingske
-
Tsunami Animation: Tohoku, Japan 2011 (rotating globe)
-
Anatomy of a Tsunami
-
plate_tect1_dk
-
Opgave Jordskælv og pladetektonik 2025.docx
-
Genlæs afsnittet om udbredelse af forskellige fænomener og kig grundigt på figur 2.32 A+B+C
-
Afsnit
-
FF2 Naturgeografi og Matematik 2f 2025.docx
-
Ultra kort videnskabsteori om matematik.docx
-
Log ind til VGIntra
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Hvorfor er der monsunregn i Indien om sommeren?
Temperatur, strålingsbalance og årstidernes gang samt termiske tryk og vind.
Det globale vindsystem med særligt fokus på forholdene omkring Ækvator.
Vindfænomener herunder sø og landbrise samt monsunvind. Nedbørsdannelse og nedbørstyper. Definitioner på Klima- og plantebælter samt tolkning af hydrotermfigurer.
Øvelser:
Opvarmning af "land" og "hav" (Journal)
Dannelse af regndråber (journal)
Forsøg med sky i en flaske
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hvordan skal vi skaffe fremtidens energi?
Vi har i dette forløb arbejdet med:
Dannelse af olie og naturgas. Eleverne har konstrueret egne forsøg for at se nærmere på oliens migration.
Overblik over verdens ressourcer og reserver af de 3 fossile brændsler. Derudover har vi arbejdet med DK's udledning af CO2 fordelt på sektorer og DK's energikilder.
Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og global opvarmning, samt klimaændringer i før-, nu- og fremtiden. Vi har desuden arbejdet med konsekvenser af global opvarmning og fokus har været på grønlandspumpen og havstigninger som følge af smeltning af is, herunder positive og negative feedback-mekanismer. Vi har diskuteret fordele og ulemper ved vedvarende energikilder generelt og fokuseret på mulighederne i vindenergi i DK. Afslutningsvis har vi kigget på IPCC´s klimascenarier og arbejdet med FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren og diskuteret hvorvidt disse ved hjælp af klimaaftaler kan opnås.
Øvelser:
Oliens migration
Demoforsøg med påvisning af drivhuseffekten
Grønlandspumpen
Havstigninger og forskellen på smeltning af havis og indlandsis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Animation af hvordan olie og naturgas dannes.docx
-
Øvelse Olies migration.docx
-
Nørrekjær, Tomas m.fl.: Naturgeografi C - 2. udgave, L & R; sider: 55, 101-105, 113-115
-
Gør dig klar til at kunne fremlægge oliedannelsen fra sidst ved at klikke gennem animationen og forklare begreberne: Sapropel, kildebjergart, segl, reservoirbjergart og olievinduet.
-
Kig nøje på de forskellige typer oliefælder i bogen og læg mærke til, hvordan de er dannet.
-
Opgave om Kulstofkredsløbet.docx
-
Kulstofkredsløbet tekst.docx
-
Tag din bog med!
-
Video: Sådan virker drivhuseffekten
-
De 3 drivhusgasser opgave 2.docx
-
Afsnit
-
Skærmbillede 2026-02-18 kl. 12.14.35.png
-
Opgave Klimaændringer og hvad så 2026.pptx
-
Makkerpar 26. februar 2026
-
Status på Jordens klimaforandringer - Global opvarmning
-
(Læs dette demonstrationsforsøg hjemmefra - jeg laver forsøget på katederet, I finder ud af, hvad resultaterne er i modulet)
-
Havniveaustigningsforsøg med LANDis og HAVis.docx
-
Klima: Indlandsisen smelter hurtigere end ventet
-
Alma / Anton SøbyAmilia / AskeMads / LivaSarah / MatildaAnton P / RegitzeBjørk / FrederikkeElla / SofiaVigga / VilmaEmeli /AndreaAnton B / TobiasFelix /NoahHerbert /Oliver POliver T/ WilliamJohannes / MagnusMartinus/ Valdemar
-
VIDEO Derfor er Golfstrømmen så vigtig for klimaet i Danmark
-
Om Iskoldt Atlanterhav - derfor slår forskerne alarm
-
Ny Grønlandspumpe-forsøg .docx
-
LÆS artiklen: Sådan virker Atlantens varmepumpe
-
Link til øvelse med at beregne egen earth overshoot day
-
Opgave vindenergi.docx
-
EARTH OVERSHOOT DAY (læselektie).docx
-
Parisaftalen - en aftale om at bekæmpe klimaændringerne
-
Sæt jer i følgende par ved timens start
-
Hvordan skal vi skaffe fremtidens energi 2026.pptx
-
Opgave vindenergi 2026.docx
-
CO2-lagring og kulstofkredsløbet .docx
-
repetition af energiforløbet.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hvordan kan man forhindre oversvømmelser i Virum?
I dette forløb har eleverne arbejdet med løsningen på problemstillingen: Hvordan kan man undgå oversvømmelser i Virum. Eleverne har arbejdet med et selvvalgt område i lokalområdet som de selv har udpeget som oversvømmelsestruet ved hjælp af GIS (bluespot). Eleverne har placeret og kortlagt opførslen af et vejbed i deres område. Vi har arbejdet med, hvordan man sammensætter en god filterjord herunder forskelle på lerjord og sandjord. Desuden har vi haft fokus på de positive effekter et vejbed med filterjord og vegetation har på vandbalancen og vandets kredsløb. Eleverne har lavet nedsivningsforsøg med lerjord og sandjord.
Kernestof og supplerende stof:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, herunder:
-Fordampning
-Nedbør
-Overfladisk afstrømning
-Underjordisk afstrømning
-Infiltration
Jordbundsforhold:
-Porøsitet
-Permeabilitet
-Kornstørrelsesfordeling i jord (tekstur)
-vandkapacitet
Eksperimentelt arbejde:
Nedsivningsforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195502176",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195502176",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71195502176"
}