Holdet 2f ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Camilla Ehlers-Kock
Hold 2025 ng/2f (2f ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Møns klint - et møde mellem fortid og nutid
Titel 2 Vulkaner og jordskælv - Hvor rammer katastroferne?
Titel 3 Hvorfor er der monsunregn i Indien om sommeren?
Titel 4 Hvordan skal vi skaffe fremtidens energi?
Titel 5 Hvordan kan man forhindre oversvømmelser i Virum?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Møns klint - et møde mellem fortid og nutid

Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weischel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred.


Eksperimentelt arbejde:
Øvelse: Fossilbestemmelse i klasselokalet
Ekskursion med feltarbejde ved Møns Klint
Øvelse: Med kridt og granit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vulkaner og jordskælv - Hvor rammer katastroferne?

Kernestof:
-Jordens opbygning. Bjergarter og mineraler med særligt fokus på granit og basalt Wegeners kontinentaldrifts teori og  den pladetektoniske model. Eksempler på fænomener der knytter sig til de forskellige pladegrænser med fokus på jordskælvs opståen, registrering og lokaliseringsmønstre samt dannelse af forskellige typer af vulkaner men også
bjergkædedannelse og andre fænomener der knytter sig til de forskellige typer af pladegrænser. Arbejde i Google Earth med tegning af høldeprofil af den Midt Atlantiske Oceanryg samt bestemmelse af vulkantyper ud fra form.
Analyse og tolkning af data om det globale jordskælvsmønster i forhold til placering, styrke og dybdeforhold. Tsunamibølger og deres konsekvenser.

Eksperimentelt arbejde:

Massefylde af granit og basalt

Øvelse med vulkanudbrud

Højdeprofil i Google Earth af Midt Atlantisk Oceanryg




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor er der monsunregn i Indien om sommeren?

Temperatur, strålingsbalance og årstidernes gang samt termiske tryk og vind.
Det globale vindsystem med særligt fokus på forholdene omkring Ækvator.
Vindfænomener herunder sø og landbrise samt monsunvind. Nedbørsdannelse og nedbørstyper. Definitioner på Klima- og plantebælter samt tolkning af hydrotermfigurer.


Øvelser:
Opvarmning af "land" og "hav" (Journal)
Dannelse af regndråber (journal)
Forsøg med sky i en flaske
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan skal vi skaffe fremtidens energi?

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Dannelse af olie og naturgas. Eleverne har konstrueret egne forsøg for at se nærmere på oliens migration.
Overblik over verdens ressourcer og reserver af de 3 fossile brændsler. Derudover har vi arbejdet med DK's udledning af CO2 fordelt på sektorer og DK's energikilder.
Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og global opvarmning, samt klimaændringer i før-, nu- og fremtiden. Vi har desuden arbejdet med konsekvenser af global opvarmning og fokus har været på grønlandspumpen og havstigninger som følge af smeltning af is, herunder positive og negative feedback-mekanismer. Vi har diskuteret fordele og ulemper ved vedvarende energikilder generelt og fokuseret på mulighederne i vindenergi i DK. Afslutningsvis har vi kigget på IPCC´s klimascenarier og arbejdet med FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren og diskuteret hvorvidt disse ved hjælp af klimaaftaler kan opnås.

Øvelser:
Oliens migration
Demoforsøg med påvisning af drivhuseffekten
Grønlandspumpen
Havstigninger og forskellen på smeltning af havis og indlandsis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan kan man forhindre oversvømmelser i Virum?

I dette forløb har eleverne arbejdet med løsningen på problemstillingen: Hvordan kan man undgå oversvømmelser i Virum. Eleverne har arbejdet med et selvvalgt område i lokalområdet som de selv har udpeget som oversvømmelsestruet ved hjælp af GIS (bluespot). Eleverne har placeret og kortlagt opførslen af et vejbed i deres område. Vi har arbejdet med, hvordan man sammensætter en god filterjord herunder forskelle på lerjord og sandjord. Desuden har vi haft fokus på de positive effekter et vejbed med filterjord og vegetation har på vandbalancen og vandets kredsløb. Eleverne har lavet nedsivningsforsøg med lerjord og sandjord.

Kernestof og supplerende stof:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, herunder:
-Fordampning
-Nedbør
-Overfladisk afstrømning
-Underjordisk afstrømning
-Infiltration

Jordbundsforhold:
-Porøsitet
-Permeabilitet
-Kornstørrelsesfordeling i jord (tekstur)
-vandkapacitet

Eksperimentelt arbejde:
Nedsivningsforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer