Holdet 2j ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2j ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Pia Aaes-Jørgensen
Hold	2025 ng/2j (2j ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Møns klint - Hvad er der sket?
Titel 2	Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen
Titel 3	Hvordan opstår monsunen i Indien?
Titel 4	Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet?
Titel 5	Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Møns klint - Hvad er der sket? Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weichsel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Her kan desuden nævnes 3 principper, som eleverne har stiftet bekendtskab med gennem arbejdet med Møns Klint - nemlig, aktualitetsprincippet, superpositionsprincippet og princippet for horisontale lag. Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred. Forsøg: Fossiljagt i klasselokalet og undersøgelse af, hvorvidt skrivekridt og granit er porøse Ekskursion: Møns Klint
Indhold	Kernestof: Jeg glæder mig til at møde jer! I dag får I bøger og en introduktion til alt det skønne naturgeografi kan! Glæd jer, det bliver godt :) Afsnit Vi går i gang med årets første forløb - glæd jer og læs lektierne dertil, dvs. introskriv (vedhæftet) og skim siderne 137-141 i jeres nye bog :) Vi arbejder i timen med begreberne: (lektie) introskriv - en snack.docx description Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 62-63, 67-69, 137-141 Istiderne i Danmark med tryk pa_ Weichsel.docx description FETA og isens betydning (2).mp4 description I dag spoler vi tiden 70 mio år tilbage til livet i kridthavet og arbejder med 3 principper for relativ datering og dannelsen af selve Møns Klint, klik derfor på nedenstående link og læs fanen 'Tilblivelse' skim desuden fanen 'Undergrund' afsnittet o www.ystrom.dk/naturviden/Moen/tilblivelseLM.htm (Læselektien) (opgaver vi laver i timen) Opgave Kan du tolke sporene.docx description I dag skal vi arbejde med fossiler (I skal arbejde med en lille skattekiste) og lave et lille forsøg. Læs de indsatte link til dagens modul. (lektie) Møns klint - lidt mere om udvalgte fossiler.pdf description (lektie) Det unikke 'Fossiler' (laver vi i timen) Øvelse Fossiljagt i klasselokalet.docx description I dag skal vi arbejde med Møns Klints fremtid og derfor kigge nærmere på skred. Læs derfor den indsatte lektie om netop dette: (lektie) Skred Skred og årsagerne dertil.docx description Opgave Møns Klint - Film gruppeaflevering 2025.docx description 2j møns Klint grupper.docx description (laves i timen) Jordens indre og pladegrænser s.docx description I får noget af modulet til at lave jeres film om Møns Klint. Derefter starter vi vores nye emne op, som handler om pladetektonik - juhuu :) Vi får tjek på jordens opbygning i dag og de 3 pladegrænser, som findes på jordens skorpe. Læg mærke til følgende, når du læser:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Den pladetektoniske model, jordens opbygning, Wegeners beviser for Pangæa, konvektionsstrømme, de 3 typer af pladerande og deres karakteristika fx subduktionszone, bjergkædedannelse, dybhavsgrave og vulkanisme.
Vulkantyper, dvs. kegle- skjold-, i forhold til magmas viskositet og udbrud samt hot spots og jordskælv, herunder de 3 bølgetyper (p- s- og L-bølger) aflæsning af seismogrammer og richterskalaen. Derudover har vi arbejdet med, hvordan tsunami'er opstår og isostasi-princippet.

Øvelse: Højdeprofil i google earth i Atlanterhavet (den midtatlantiske højderyg)
Øvelse: Densitet af bjergarterne granit og basalt
Øvelse: Granitisk og basaltisk magmas viskositet og betydning for vulkantypen

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
En lille prøve i Møns Klint	02-10-2025
Prøve i pladetektonik-forløbet	25-11-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvordan opstår monsunen i Indien? I dette forløb har vi arbejdet med: Årstidsvariationen, solhøjder og solens zenit-bane, faktorer som har betydning for et områdes temperatur - herunder kyst- og fastlandsklima som konsekvens af forskellig varmekapacitet. Hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter ud fra Martin Vahls skema er gennemgået. Nedbørsdannelse og nedbørstyper er sat i relation til det globale vindsystem. Dannelsen af termiske tryk er behandlet, samt betydningen af corioliseffekten for vindenes afbøjning. Eleverne har afslutningsvis arbejdet med, hvor passatvindene blæser, ITK-zonen, og hvordan monsunen opfører sig over Indien i sommer- og vintersituationen. Forsøg: Opvarmning af sand og vand Forsøg: Dråbedannelse Forsøg: En sky i en flaske
Indhold	Kernestof: Opgave 1 Arbejdsseddel solstråling og årstidsvariationer (1).docx description Udfyld VG-loggen i forhold til Naturgeografi - det er lektien til i dag! NYT FORLØB 'Hvordan opstår monsunen i Indien', SÅ LÆS OG VÆR MED FRA START. Vi starter konkret med at forstå, hvorfor der sker årstidsvariation på kloden, og hvor der ikke gør. IMG_9760.jpeg Jeg når resten af FF2 samtalerne i dag. Husk at skrive ind i jeres VG-log hver især. Vi får samlet op på arbejdssedlen fra i tirsdags med solens zenithbane - der ligger en hjælp/speak til jer i teams, man meget gerne må høre, så man har styr på det :) Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 89-98, 100-101, 105, 108-109, 169-172 (laves i timen) Opgave 2 Hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter.docx description fugtighed og temperatur.docx description Hej 2j Hej 2j Vi får liiige samlet op på luftfugtighed og mætningskurven fra i mandags (Hav lavet din arbejdsseddel færdig). Derefter tager vi fat på nedbørsdannelsen - og de 4 nedbørstyper. Hør og se hjælpen, jeg har lavet, så du får gennemgået nedbørsdannelsen og de 3 vigtige huskeregler DEN LIGGER I TEAMS - gå derind :). Forsøg Dannelse af regndråber.docx description ny nedbørs ppt .pptx description Hej 2jSidst lavede i dråbe-forsøget og lærte de 4 nedbørstyper at kende (husk der ligger en nedbørs-hjælpe-speak på teams) - Lav power pointet fra sidst færdig, hvis du ikke allerede har lavet det! Det gennemgår vi i løbet af modulet. Øvelse. En sky i en flaske.docx description Håber I har haft en dejlig weekend! Hvor kommer vinden fra? (link til hjælp omkring tryk, corioliseffekten og afbøjning af vinde) interaktiv skydannelse.pptx (repetition af vigtige begreber) description Arbejdsseddel Termiske høj og lavtryk og nedbørstyper.docx description Termiske tryk, coriolis og det globale vindsystem.docx description Hej 2jVi nåede langt i går :)I dag får vi koblet corioliseffekten på jeres vind-viden. Derefter, hvis der et tid skal vi kigge lidt nærmere på ITK-zonen for at forstå, hvorfor den rykker sig i løbet af året. Hej 2jGoooodt Nytår :) ! (Prøv denne gode interaktive animation, for at forstå hvordan tryk og vind opfører sig) Sø- og landbrise Forsøg opvarmning og afkøling af sand og vand.docx description I dag vil jeg fortælle om lækkerierne på B-niveau, og hvorfor det er et fantastisk valgfag :D Herefter blæser monsunen endelig....! (Den gode animation, så du forstår) Sø- og landbrise Monsunen.docx ITK, zenit, passater og monsun.docx description I dag får vi afrundet den monsun 100% :) HUSK DIN BOG! Vi opstarter stille og roligt vores nye emne om 'Drill Baby, hvordan påvirker vores valg af energikilder klimaet?' Monsunen.docx (vi gennemarbejder denne, så I forstår monsunen, og hvorfor vinden blæser, som den gør) description Vigtige begreber og sammenhænge i forløbet om Monsun i Indien (1).docx description Arbejdsseddel 1 energikilder og fordeling-ny.docx description I dag får vi afsluttet monsun-forløbet med en kort prøve uden hjælpemidler. Vi gennemgår arbejdssedlen om energikilder fra i tirsdags, så hav lavet den :) Supplerende stof:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet? Vi har i dette forløb arbejdet med: Overblik over hvor de 3 fossile brændsler findes på globalt plan, samt dannelse af olie og naturgas, herunder betydning af olie- og gasvinduet samt de 3 bjergarter, der er tilstede ved dannelse af en oliefælde og deres egenskaber, kilde- reservoir- og seglbjergart. Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler, samt naturlige kilder til udledning og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og den globale opvarmnings konsekvenser for grønlandspumpen (negativ feedback) og isafsmeltning (positiv feedback). Derudover har vi arbejdet med at få et overblik over menneskets generelle overudnyttelse af jordens ressourcer ved hjælp af 'Earth overshoot day' og kigget nærmere på den lineære økonomi overfor den cirkulære. Afslutningsvis har vi arbejdet med FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren og opnåeligheden af disse med inddragelse af klimaaftaler og teknisk løsning i form af CO2-lagring. Forsøg: Oliens migration Forsøg: Grønlandspumpen Forsøg: Havniveaustigningsforsøg, afsmeltning af indlandsis og havis Demonstrationsforsøg: CO2 er en drivhusgas
Indhold	Kernestof: Hej alle søde elever. Håber I har nydt ferien fuldt ud! Vi starter op igen og har lidt turbo på :) Vi laver et lille forsøg for at samle jeres viden op om olie og de vigtige begreber kilde- reservoir- og seglbjergart, migration af olie :) Læs øvelsesvejledningen igennem, så du ved, hvad der skal ske. description (se linket, klik på start og hop til 'fra plankton til olie og gas') Animation af olie- og gasdannelsen skridt for skridt Fokus for modulet er: Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 87-89, 113-115, 188-189 Når du læser, så er det vigtigste at få fat i, at der skelnes mellem to typer af stråling, nemlig kortbølget og langbølget stråling. Afsnit Hej 2jSidst lærte I om drivhusgasser, og hvordan de virker. I dag arbejder vi med at forstå, hvor gasserne kommer fra (kilder) og hvor meget der er af dem i atmosfæren (aflæsning af grafer). Kulstofkredsløbet tekst.docx Drivhuseffekten CO2 ER EN DRIVHUSGAS.docx De 3 drivhusgasser kilder og atmosfærisk indhold.docx description Opgave om Kulstofkredsløbet ngC.docx description Hej alleLav din arbejdsseddel færdig om kulstofkredsløbet :)Vi får samlet op på de løse ender i dag. Husk din bog, vi læser lidt i timen. Mere drivhuseffekt og feedback mekanismer.docx description Læs afsnittet 'global opvarmning' s. 113-114 i bogen. Der gives eksempler på positive (dvs mere opvarmning, accelererende) feedbackmekanismer og negative (dvs afkølende) feedbackmekanismer. (Læs hjemmefra) Golfstrømmen og Grønlandspumpen.docx description Vi starter lige med at få repeteret feedbackmekanismer: positive (dvs mere opvarmning af atmosfæren, accelererende) og negative (dvs afkøling af atmosfæren). Læs om Golfstrømmen og Grønlandspumpen i det indsatte dokument og se meterologens forklaring Figur til overblik: Golfstrømmen er varm og salt, bundstrømmene er kolde og meget salte (Meteorologen forklarer) VIDEO Derfor er Golfstrømmen så vigtig for klimaet i Danmark Arbejdsseddel til forsta_else af Grønlandspumpen.docx description (Pia forklarer) Speak over havstrømme og Grønlandspumpe ppt.mp4 Hej alle :)Øj, det er lang tid siden! I dag skal vi have styr på Grønlandspumpen - vi starter med at arbejde færdig med arbejdssedlen fra sidst - hav lavet den færdig hjemmefra! Grønlandspumpe-forsøg.docx description Hej alle :)Øj, det er lang tid siden! I dag skal vi have styr på Grønlandspumpen - vi starter med at få vigtige begreber på plads i forhold til at kunne forklare pumpen, så læg mærke til dem, når du laver lektien til i dag. I dag vender vi blikket mod is og havniveau-stigninger. I skal forstå de globale konsekvenser af isafsmeltning (I skal udføre et lille forsøg, læs vedhæftning) - og sætte det i forbindelse med Grønlandspumpen, som vi får repeteret. Herefter står den Havniveaustigningsforsøg med LANDis og HAVis.docx Læs denne øvelsesvejledning. Vi udfører dette lille forsøg i timen. description EARTH OVERSHOOT DAY (læselektie).docx description (læs) Cirkulær økonomi lektietekst.docx description (opgaver og undersøgelse af egen overshoot dato) Earth Overshoot Day 2024.docx description Hej 2j Hvordan kan vi begrænse CO2 udledningen globalt.docx description Hvordan skal vi skaffe fremtidens energi.pptx description Hej alleNyd at der ikke er nogen læselektier i dag :) CO2-lagring og kulstofkredsløbet.docx description repetition af drill baby.docx description Forbered dig.docx ... description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum? Vi har i dette forløb arbejdet med: Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, herunder -Fordampning -Nedbør -Overfladisk afstrømning -Underjordisk afstrømning -Infiltration -Mættet og umættet zone og grundvandsspejl Grundvand - dannelse og forureningsrisiko (herunder regionale forskelle i DK). Jordbundstyper og deres forskellige egenskaber grundet kornstørrelse herunder er infiltrationshastighed (permeabilitet) og vandkapacitet gennemgået. Derudover er der arbejdet med at forstå forskellige LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) til at håndtere fremtidige øgede nedbørsmængder grundet global opvarmning og givet bud på LAR-løsning et selvvalgt sted i Virum. Forsøg: Forskellige jordtypers permeabilitet og vandkapacitet Andet eksperimentelt arbejde: udpegning af problemområde og udtænkning af løsning for det valgte område.
Indhold	Kernestof: Hej alleHåber ferien har været SKØN! Nu går vi i gang med årets sidste emne :) NYT FORLØB: 'Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?' Vigtige begreber til dagens modul er: (den laver I i timen) Præsentation til vandets kredsløb og vandbalanceligning .pptx description Vi starter, hvor vi slap - vandbalanceligningen (vandets kredsløb på formel) - den starter vi lige kort med at repetere. Se derfor dette link hjemme: Vandbalanceligningen forklaret Nørrekjær, Tomas Westh & Vinther, Niels & Ladegaard-Pedersen, Pernille: Naturgeografi C - NY 2021, Praxis; sider: 121-126 (laver vi i timen) Alt om grundvand power point.pptm description I dag skal I lave et forsøg, som giver forståelse for forskellige jordtypers permeabilitet og vandkapacitet. Læs lektien i bogen og øvelsesvejledningen, så du er klar :) Når vandet/nedbøren befinder sig på overfladen, kan det beskrives som Ao (= Overfladisk Afstrømning) Permeabilitet og vandkapacitet.xlsx description Hej 2j Grundvandet i Danmark - se denne let forståelige animation (I har set den før) (laver vi i timen) Vandbalance og LAR.pptx description Hej 2jI dag skal jeres eget LAR-projekt laves og afleveres. Vi gennemgår eksamen, så alle ved, hvad der skal ske. Vi ses! miniprojekt LAR.docx description Vi gennemgår, hvordan proceduren er ved eksamen og starter repetition af Møns Klint :) Forløbet af eksamen i ng C.docx description opfriskning møns klint.docx description Gå til gosocrative.comRoom name: uijeitfo Forbered dig og øv dig.docx description Hej 2jI dag er sidste NgC-modul, så hvis der er noget, du gerne vil have tjek på, men ikke har endnu, så er det NU, du skal spørge løs :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb