Holdet 3f ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Borch Vinther
Hold 2025 ol/3f (3f ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 KUNST :: Skulptur
Titel 2 2 EPOS: Guder og helte - "Iliaden"
Titel 3 3 STYREFORMER til debat
Titel 4 4 DRAMA :: Antigone
Titel 5 5 FILOSOFI:: Platons hule

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 KUNST :: Skulptur

Forløbet strækker sig fortløbende over hele året. Vi læser om perioderne og analyserer skulpturer hovedsageligt fra arkaisk, klassisk og hellenistisk tid.

Desuden ekskursion til Glyptoteket med rundvisning i den arkaiske, klassiske, hellenistiske og romerske samling. Her særligt fokus på periodetræk og den romerske portrætkunst.

ANALYSEREDE/KENDTE SKULPTURER:
Arkaisk: ('Paideia s. 50-51)
- Sounion-kouros  ('Paideia' s. 50)
- Anavyssos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Aristodikos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Berliner-koren ('Paideia' s. 51)
- Peplos-koren ('Paideia' s. 51)
- Kore fra Akropolis ('Paideia' s. 51)
- Kalvebæreren (brugt til prima vista eksamenstræning)

Klassisk:
Tidlig:
- Kritios-drengen ('Paideia' s. 95)
- Vognstyreren ('Paideia' s. 96)
- Diskoskasteren ('Paideia' s. 98)
- Zeus/Poseidon ('Paideia' s. 98)

Høj:
-Spydbæreren ('Paideia' s. 135)

Sen:
- Hermes med Dionysosbarnet ('Paideia' s. 171)
- Afrodite fra Knidos ('Paideia' s. 172)
- Skraberen ('Paideia' s. 172)
- Apollon Belvedere ('Paideia' s. 175)

Hellenistisk:
- Laokoon ('Paideia' s. 201)
- Galler, der dræber sig selv og sin hustru ('Paideia s. 203)
- Nike fra Samothrake (Paideia s. 204)
- Fuld, gammel kone (Paideia s. 204)
- Bokseren (Paideia s. 205)
- Afrodite og Pan

Romersk:
- Prima Porta (Paideia s. 248)
- Kejser Claudius (Paideia s. 248)

Desuden har vi set på perspektiverende materiale fra middelalder, renæssance, barok, nyklassicisme og moderne tid, herunder:
- Komparativ analyse af Augustus Prima Porta, Michelangelos 'David' og Thorvaldsens 'Jason' (som klassicistiske strømninger), samt Botticellis 'Venus'
- Antiklassicistiske motiver: Venus med den blomsterudsmykkede tavle. Illustration fra Ovide Moralisé (ca. 1480), Bernini 'Pluto & Proserpina' (1621-22), Keith Vaughan 'Kouros' (1980) og Kviums 'Blindt billede' (1991-1992)


SUPPLERENDE MATERIALE:
B. Andreasen & J.R. Poulsen "Paideia - grundbog til oldtidskundskab' (Systime 2012)
- S. 45-53: Minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk tid (ca. 2000-480 f.Kr.)
- s. 93-100: Tidlig klassisk tid (480-450 f.Kr.) (8 s.)
- s. 129-136: Højklassisk tid (450-400 f.Kr.) (8 s.)
- s. 171-176: Senklassisk tid (400-323 f.kr.) (6 s.)
- s. 201-206: Hellenistisk tid (323-31 f.Kr.) (6 sider)
- s. 247-254: Romersk tid (753 f.Kr.-476 e.Kr.) (8 s.)

Fich, H. et al. 'Græsk kunst' s. 286-295 (reception af græsk skulpturkunst - middelalder, barok, renæssance, nyklassicisme og moderne tid)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 EPOS: Guder og helte - "Iliaden"

Efter dette forløb har eleverne
- kendskab til de antikke grækeres religion i praksis/rituelt samt deres forhold til og syn på guderne.
- kendskab til de 12 olympiske guder samt deres embeder efter at have arbejdet selvstændigt i et projektpræget forløb med at lave materiale og holde oplæg om hver deres gud som indledning til forløbet.
- kendskab til, hvad en myte er, dens formål og særlige karakteristika set i modsætning til logos
-      kendskab til det homeriske spørgsmål, Iliadens overlevering samt eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Iliaden. Eleverne har herunder kendskab til homerisk lignelse, daktylisk heksameter, rapsoder, epitet.
- indgående kendskab til de heltetyper, der fremstilles i Iliaden samt indgående viden om de homeriske helteidealer. Vi har herunder særligt arbejdet med begreberne arete, time, kleos, oikos, moira, teofani, antropomorfisme, do ut des, charis,  hybris, nemesis
- kendskab til mykensk tid, og de er således i stand til at sætte de helteroller, vi møder, i relation til den historiske kerne og samfundsstrukturen på dette tidspunkt.


BASISTEKST:
Homers Iliade ovs. O.S. Due, Gyldendal, Købehavn 2003
- 1. sang, v. 1-244
- 6. sang, v. 312-529
- 16. sang, v. 1-101
- 18. sang, v. 1-34 + 70-238
- 22. sang, v. 1-515
- 24.sang, v. 1-77

Omfang: 60 sider.


SUPPLERENDE STOF:
Perspektiverende:
Uddrag af 'Troy', Wolfgang Petersen (2003): fokus på behandlingen af den antikke reference, gensidigheden i forhold til, hvordan den moderne reception udvider vores forståelse af den antikke reference.

Realia:
- B. Andreasen & J.R. Poulsen Paideia – grundbog til oldtidskundskab s. 10-19, 23-30.
- U. J. Lavsten 'På sporet af antikkens Grækenland' s. 109-121
- Lærerproducerede noter til navne på guder og helte i Iliaden

Omfang: 65 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 STYREFORMER til debat

Med moderne udgangspunkt i perspektivteksten af Uffe Elbæk (2018)

Efter dette forløb har eleverne
- kendskab til det athenske demokratis opståen og dets væsentligste institutioner, herunder 500mandsrådet, folkeforsamlingen og enkelte embedsfunktioner
-      kendskab til de ideologier og værdier, som det antikke demokrati hviler på.
- viden om de forskellige syn på demokratiet, som det kommer til udtryk allerede i antikken hos de læste forfattere
-       diskuteret forskellige og ligheder mellem det repræsentative demokrati og det direkte demokrati
-      kendskab til romerriget; strukturelt om republikkens opbygning (folkeforsamlingen, magistraterne og senatet), centrale personer i senrepublikken (Marius, Sulla, Crassus, Pompejus, Cæsar) samt kendskab til de puniske krige og Africanus' og Scipios rolle heri som optakt til læsning af 'Scipios drøm'. Desuden Ciceros fokus på pligt (officium), retfærdighed (justitia) og dyd (virtus/arete)
  
KERNESTOF
- M.H. Hansen "Kilder til Demokratiet i Athen" (2007)
o s. 25-27 (Om Herodot og forfatningsdebatten) tekst s. 73-77
o      s. 27-30 (Om Thukydid og Perikles) tekst s. 77-86
- Kragelund 'Græske historikere'
o s. 110-115: Polyb af 'Roms historie' - uddrag af 6. bog: 'Om styreformernes kredsløb'
o Cicero af 'De re publica: 'Scipios drøm' fra 'Romersk antologi' Tortzen 2006. Museum Tusculanums Forlag.

ca. 30 sider

PERSPEKTIVERENDE STOF
- Uffe Elbæk: ’Fremtidens demokrati er involverende’ fra: Samfundsfagsnyt januar 2018.
-       Andreas Rasch-Christensen 'Har vi et ringere demokrati end de gamle grækere?' Jyllandposten 27. august 1998

SUPPLERENDE STOF
- ’Demokrati’ +. ’Politisk kultur’ fra U.J. Lavtsen ’På sporet af antikkens Grækenland’ s. 55-63 + 71-81
- ’Gajus Julius Cæsar og andre som ham’ fra K.J. Steg ’På sporet af Romerrriget’ s.39-43
Desuden lærerproduceret screencast om den romerske republiks opståen og fald pba. K.J. Steg ’På sporet af Romerrriget’ s.29-37.

ca. 25 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 DRAMA :: Antigone

Efter dette forløb har eleverne:
- kendskab til det antikke græske dramas opståen og forbindelse med fremkomsten af demokratiet i bystaten Athen
- kendskab til den græske tragedies genretræk herunder dennes forbindelse til myterne, opbygningen og Aristoteles' dramateori (mythos, etos, peripeit, anagnorisis, eleos, fobos, katarsis) samt stichomythi og dennes effekt.
- kendskab til begreberne nomos og fysis


BASISTEKST:
Sofokles 'Antigone' oversat af Otto Steen Due (2004)

ca. 63 sider

SUPPLERENDE TEKST:
Poulsen, J.R. og Andreasen, B. 'Paideia - grundbog til oldtidskundskab' s. 101-111

PERSPEKTIVERENDE:
Uddrag fra Jean Anouilhs 'Antigone' (1942)

Ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 FILOSOFI:: Platons hule

I forløbet har eleverne fået kendskab til:
- filosofiens fremkomst og sofistikken i bystaten Athen i 5. årh. f.Kr.
- Platons dualistiske verdensbillede: fænomenernes og ideernes verden
- billedets funktion som allegori og del af værket 'Staten'
- begreberne doxa, episteme, majeutik, dialektik, dialoggenren

Basistekst:
Platon 'Hulebilledet' fra Tortzen og Christiansen (2000) 'Kend dig selv' s. 159-170.

Ca. 11 sider

Perspektivtekst:
Staffeldt 'Indvielsen' (1804)

Supplerende:
'Paideia' s. 142-49
'Litteraturens veje' s- 154-56 (om nyplatonisme)

ca. 15 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer