Holdet 3y ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Pernille Borch Vinther
Hold 2025 ol/3y (3y ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 KUNST :: Skulptur
Titel 2 2 EPOS: Guder og helte - "Iliaden"
Titel 3 3 STYREFORMER til debat
Titel 4 4 DRAMA :: Antigone
Titel 5 5 FILOSOFI: Platons hule

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 KUNST :: Skulptur

Forløbet strækker sig fortløbende over hele året. Vi læser om perioderne og analyserer skulpturer hovedsageligt fra arkaisk, klassisk og hellenistisk tid.

Desuden ekskursion til Glyptoteket med rundvisning i den arkaiske, klassiske, hellenistiske og romerske samling. Her særligt fokus på periodetræk og den romerske portrætkunst.

ANALYSEREDE SKULPTURER:
Arkaisk: ('Paideia s. 50-51)
- Sounion-kouros  ('Paideia' s. 50)
- Anavyssos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Aristodikos-kouros ('Paideia' s. 50)
- Berliner-koren ('Paideia' s. 51)
- Peplos-koren ('Paideia' s. 51)
- Kore fra Akropolis ('Paideia' s. 51)
- Kalvebæreren (brugt til prima vista eksamenstræning)


Klassisk:
Tidlig:
- Kritios-drengen ('Paideia' s. 95)
- Vognstyreren ('Paideia' s. 96)
- Diskoskasteren ('Paideia' s. 98)
- Zeus/Poseidon ('Paideia' s. 98)

Høj:
-Spydbæreren ('Paideia' s. 135)

Sen:
- Hermes med Dionysosbarnet ('Paideia' s. 171)
- Afrodite fra Knidos ('Paideia' s. 172)
- Skraberen ('Paideia' s. 172)
- Apollon Belvedere ('Paideia' s. 175)

Hellenistisk:
- Laokoon ('Paideia' s. 201)
- Galler, der dræber sig selv og sin hustru ('Paideia s. 203)
- Nike fra Samothrake (Paideia s. 204)
- Fuld, gammel kone (Paideia s. 204)
- Bokseren (Paideia s. 205)
- Afrodite og Pan

Romersk:
- Prima Porta (Paideia s. 248)
- Kejser Claudius (Paideia s. 248)

Desuden har vi set på perspektiverende materiale fra middelalder, renæssance, barok, nyklassicisme og moderne tid, herunder:
- Komparativ analyse af Augustus Prima Porta, Michelangelos 'David' og Thorvaldsens 'Jason' (som klassicistiske strømninger), samt Botticellis 'Venus'
- Antiklassicistiske motiver: Venus med den blomsterudsmykkede tavle. Illustration fra Ovide Moralisé (ca. 1480), Bernini 'Pluto & Proserpina' (1621-22), Keith Vaughan 'Kouros' (1980) og Kviums 'Blindt billede' (1991-1992)


SUPPLERENDE MATERIALE:
B. Andreasen & J.R. Poulsen "Paideia - grundbog til oldtidskundskab' (Systime 2012)
- S. 45-53: Minoisk, mykensk, geometrisk og arkaisk tid (ca. 2000-480 f.Kr.)
- s. 93-100: Tidlig klassisk tid (480-450 f.Kr.) (8 s.)
- s. 129-136: Højklassisk tid (450-400 f.Kr.) (8 s.)
- s. 171-176: Senklassisk tid (400-323 f.kr.) (6 s.)
- s. 201-206: Hellenistisk tid (323-31 f.Kr.) (6 sider)
- s. 247-254: Romersk tid (753 f.Kr.-476 e.Kr.) (8 s.)

Fich, H. et al. 'Græsk kunst' s. 286-295 (reception af græsk skulpturkunst - middelalder, barok, renæssance, nyklassicisme og moderne tid)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 EPOS: Guder og helte - "Iliaden"

Efter dette forløb har eleverne
- kendskab til de antikke grækeres religion i praksis/rituelt samt deres forhold til og syn på guderne.
- kendskab til de 12 olympiske guder samt deres embeder efter at have arbejdet selvstændigt i et projektpræget forløb med at lave materiale og holde oplæg om hver deres gud som indledning til forløbet.
- kendskab til, hvad en myte er, dens formål og særlige karakteristika set i modsætning til logos
-      kendskab til det homeriske spørgsmål, Iliadens overlevering samt eposgenrens karakteristika, som de kommer til udtryk i Iliaden. Eleverne har herunder kendskab til homerisk lignelse, daktylisk heksameter, rapsoder, epitet.
- indgående kendskab til de heltetyper, der fremstilles i Iliaden samt indgående viden om de homeriske helteidealer. Vi har herunder særligt arbejdet med begreberne arete, time, kleos, oikos, moira, teofani, antropomorfisme, do ut des, charis, hybris, nemesis
- kendskab til mykensk tid, og de er således i stand til at sætte de helteroller, vi møder, i relation til den historiske kerne og samfundsstrukturen på dette tidspunkt.


BASISTEKST:
Homers Iliade ovs. O.S. Due, Gyldendal, Købehavn 2003
- 1. sang, v. 1-244
- 6. sang, v. 312-529
- 16. sang, v. 1-101
- 18. sang, v. 1-34 + 70-238
- 22. sang, v. 1-515
- 24.sang, v. 1-77

Omfang: 60 sider.


SUPPLERENDE STOF:
Perspektiverende:
Uddrag af 'Troy', Wolfgang Petersen (2003): fokus på behandlingen af den antikke reference, gensidigheden i forhold til, hvordan den moderne reception udvider vores forståelse af den antikke reference.

Realia:
- B. Andreasen & J.R. Poulsen Paideia – grundbog til oldtidskundskab s. 10-19, 23-30.
- U. J. Lavsten 'På sporet af antikkens Grækenland' s. 109-121
- Lærerproducerede noter til navne på guder og helte i Iliaden

Omfang: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 STYREFORMER til debat

Med moderne udgangspunkt i perspektivteksten af Uffe Elbæk (2018)

Efter dette forløb har eleverne
- kendskab til det athenske demokratis opståen og dets væsentligste institutioner, herunder 500mandsrådet, folkeforsamlingen og enkelte embedsfunktioner
-      kendskab til de ideologier og værdier, som det antikke demokrati hviler på.
- viden om de forskellige syn på demokratiet, som det kommer til udtryk allerede i antikken hos de læste forfattere
-       diskuteret forskellige og ligheder mellem det repræsentative demokrati og det direkte demokrati
-      kendskab til romerriget; strukturelt om republikkens opbygning (folkeforsamlingen, magistraterne og senatet), centrale personer i senrepublikken (Marius, Sulla, Crassus, Pompejus, Cæsar) samt kendskab til de puniske krige og Africanus' og Scipios rolle heri som optakt til læsning af 'Scipios drøm'
  
KERNESTOF
- M.H. Hansen "Kilder til Demokratiet i Athen" (2007)
o s. 25-27 (Om Herodot og forfatningsdebatten) tekst s. 73-77
o      s. 27-30 (Om Thukydid og Perikles) tekst s. 77-86
- Kragelund 'Græske historikere'
o s. 110-115: Polyb af 'Roms historie' - uddrag af 6. bog: 'Om styreformernes kredsløb'
o Cicero af 'De re publica: 'Scipios drøm' fra 'Romersk antologi'

PERSPEKTIVERENDE STOF
- Uffe Elbæk: ’Fremtidens demokrati er involverende’ fra: Samfundsfagsnyt januar 2018.
-       Andreas Rasc-Christensen 'Har vi et ringere demokrati end de gamle grækere?' Jyllandposten 27. august 1998

SUPPLERENDE STOF
- ’Demokrati’ +. ’Politisk kultur’ fra U.J. Lavtsen ’På sporet af antikkens Grækenland’ s. 55-63 + 71-81
- ’Gajus Julius Cæsar og andre som ham’ fra K.J. Steg ’På sporet af Romerrriget’ s.39-43
Desuden lærerproduceret screencast om den romerske republiks opståen og fald pba. K.J. Steg ’På sporet af Romerrriget’ s.29-37.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 DRAMA :: Antigone

Efter dette forløb har eleverne
- kendeskab til det antikke græske dramas historiske kontekst, såvel politisk, religiøst og kunsterisk
- kendskab til tragediegenrens form- og indholdstræk, herunder tragediens opbygning (prologos, parodos, episodion, stasimon, exodos) og tragiedens udgangspunkt i myterne.
- kendskab til særkender for Sofokles' tragedier
- kendskab til Aristoteles' dramateori, herunder virknings- og værkæstetiske begreber som eleos, fobos katarsis, anognorises og peripeti
- kendskab til begreberne fysis og nomos
  
KERNESTOF
Sofokles 'Antigone' (osv. Otto Steen Due, 2004)


PERSPEKTIVERENDE STOF
Uddrag af Jean Anouilh 'Antigone' (1942)


SUPPLERENDE STOF
Om mythos/logos og fysis/nomos fra: "Etik og tragedie' s. 7-11 (5 s)
'Paideia' s. 101-111 + s. 114-115


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 FILOSOFI: Platons hule

Efter forløbet har eleverne
- kendskab til Platons dualisme; fænomenerne og ideernes verden
- kendskab til Staten som værk og hulebilledets placering heri samt tekstens funktion som allegori
- kendskab til begreberne dialektik, majeutik, doxa, episteme, elenchos, det sublime øjeblik


KERNETEKST
Platons hulebillede fra 'Kend dig selv'

PERSPEKTIVERENDE MATERIALE
Schack Staffeldt 'Indvielsen' (1806)

SUPPLERENDE MATERIALE
"Paideia' s. 142-149
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer