Holdet 3g FY (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Fysik A
Lærer(e) Bodil Dam Heiselberg
Hold 2025 FY (3g FY)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bevægelser i idræt - specielt det skrå kast
Titel 2 Rutsjebanefysik
Titel 3 Gnidning på godt og ondt
Titel 4 Harmonisk bevægelse
Titel 5 Bilfysik og bevægelsesmængde
Titel 6 Fysik i rummet
Titel 7 Elektriske og magnetiske felter
Titel 8 Elbilens fysik
Titel 9 Kvantemekanik
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bevægelser i idræt - specielt det skrå kast

Forløbet indeholder følgende:
1. definition af hastighed og fart
2. definition af acceleration
3. bevægelse med konstant fart
4. bevægelse med konstant acceleration
5. frit fald og lodret kast
6.
7. bevægelse i to dimensioner – uafhængighedsprincippet
8. det skrå kast
9. luftmodstand (v2-loven)
10. brug af fit og arealbestemmelse
11. bevægelsesanalyse ved brug af video

Læsepensum:
En verden af fysik A: s. 58-65

Rapportforsøg:
1. Faldforsøg med kageforme
2. Det skrå kast med fjerbold, frisbee og kugle

Journalforsøg:
1. Kast med meterstok og tyngdepunkt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fysikopgavesæt 1 25-08-2025
Fysikopgavesæt 2 02-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rutsjebanefysik

Mål:
1. Kunne udlede et udtryk for centripetalkraften ud fra stedfunktionen.
2. Vide at den resulterende kraft i en cirkelbevægelse kaldes for centripetalkraften.
3. Kende retningen af centripetalkraften og dermed også retningen af centripetalaccelerationen – ind mod centrum.
4. Kunne opstille forskellige kraftdiagrammer og der ud fra beregne centripetalkraften. "Planet", "Konisk pendul", "Bil i sving" og "Loop"
5. Vide hvad der forstås ved g-påvirkning og kende sammenhængen mellem Normalkraften, en vægts udslag og g-påvirkningen.
6. Kunne forklare fysikken bag en rutsjebanetur
7. Besøg i Tivoli – eksperimentelt projekt.


Pensum: En Verden af  fysik A s.66-81
Eksperimentelt projekt om Ballongyngen, Dæmonen, det gyldne tårn, vertigo og himmelskibet -plancheprodukt

Journaløvelse: Flyvende Batman, spand med vand og pladespiller med mobiltelefon, hvor    afstanden til mobilens accelerationsmåler bestemmes, Højde over loop bestemmes eksperimentelt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gnidning på godt og ondt

Vi skal i dette forløb beskæftige os med gnidning, og hvilken indflydelse det har på den totale energi. Vi vil også se på gnidning ved bevægelse i gas og væske. Der ud over vil vi beskæftige os med kraftdiagrammer.
Vi skal lære
1. Coulombs gnidningslov og hvilke faktorer gnidningskraften afhænger af.
2. Hvad der forstås ved arbejde i fysisk forstand, og hvordan arbejde hænger sammen med energiformerne kinetisk-, potentiel- og mekanisk energi.
3. Bevægelse på et skråplan.
4. Kraftdiagrammer for klodser og indre kræfter.
5. Stokes lov - generelt ved bevægelse i væsker
6. v2-loven - generelt ved bevægelse i gasser
7. en krafts effekt
Journalforsøg: Phyphox og skråplan, Snorkræfter og N.3.lov, Trisser og taljer, Atwoods faldmaskine, Gnidning på skråplan
Pensum: En verden af Fysik A s. 44-57+109-116 + side om Stokes gnidningslov
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Harmonisk bevægelse

Vi skal i dette forløb beskæftige os med den harmoniske svingning og fjederkræfter. Hvor møder vi harmoniske svingninger i dagligdagen?
Vi skal lære
Hooke’s lov – hvis en kraft kan skrives på formen F = -k•x, så vil det give sig udslag i en harmonisk svingning.
Udledelse af bevægelsesligningerne for en harmonisk bølge, og derudfra vide, hvor hastigheden henholdsvis accelerationen er størst.
Kunne udlede at T=2π∙√(m/k).
Kraftdiagrammer, hvor fjederkraften forekommer.
Matematisk pendul udfører en harmonisk svingning for små udsving og T=2π∙√(l/g).
E_(pot,fjeder)=½∙k∙x^2 - fjederkraften er en konservativ kraft.
E_(mek,fjeder)=½∙k∙A^2

Journalforsøg: Interaktiv med Hooks lov, Elastikspring med Barbie, Bestemmelse af g ved pendulsvingning, Bensving.

Pensum: En verden af fysik A: s. 94-119
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Bilfysik og bevægelsesmængde

Du skal lære
1. definitionen af bevægelsesmængde
2. N.2.lov udtrykt ved bevægelsesmængde
3. Bevarelsessætningen for bevægelsesmængde, herunder elastiske og uelastiske stød i én dimension
4. Diverse "stød" - bilsammenstød, kernehenfald, raketopsendelse, strålingstryk, vandstråle

Journalforsøg: Hvorfor kører i Volvo og ikke i Up? , Hårtørrer, Gevær og rekyl, Hop på kraftplatform

Pensum: En verden af fysik A: s. 6-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Elektriske og magnetiske felter

-elektrisk felt og kraften på en elektrisk ladning, herunder feltet omkring en kuglesymmetrisk ladning og homogent elektrisk felt
̶ eksempler på magnetiske felter, herunder homogent magnetisk felt og kraften på en strømførende leder
̶ ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter
̶ induktion, herunder Faradays induktionslov

Gennemgået overvejende ved forsøgene: Ladet partikel i homogent elektrisk felt, e/m, Laplaces lov brugt på en strømvægt, Induktion i spoler,

Massespektrometer, Halleffekten, cyklotronen, elektronkanon,


Pensum En verden af fysik A: s. 147-207
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamenssæt 20052020 15-01-2026
Eksamenssæt 25052021 29-01-2026
Eksamenssæt 01062021 05-02-2026
3g FY skr. prøve 27-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Kvantemekanik

̶  fotoners energi, masse og bevægelsesmængde  
- elektronens de Broglie-bølgelængde

Pensum: En verden af fysik A s. 26-29+ 232-237

Forsøg: Bestemmelse af Plancks konstant ved brug af lysdioder,
Fotoelektrisk effekt og Elektrondiffraktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer