Holdet 2s ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Pia Aaes-Jørgensen
Hold 2025 ng/2s (2s ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Møns klint - Hvad er der sket?
Titel 2 Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen
Titel 3 Hvordan opstår monsunen i Indien?
Titel 4 Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet?
Titel 5 Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Møns klint - Hvad er der sket?

Eleverne arbejder med FETA-modellen og får kendskab til istidernes bevægelse over DK med vægt på Weichsel-istidens isfremstød. Derudover lægges der vægt på at forstå særligt dannelsen af Møns Klint og tolkning af landskabet og fossilerne, der findes ved denne flotte klint. Her kan desuden nævnes 3 principper, som eleverne har stiftet bekendtskab med gennem arbejdet med Møns Klint - nemlig, aktualitetsprincippet, superpositionsprincippet og princippet for horisontale lag.
Afslutningsvis arbejdes med nutidens påvirkning af klinten, dvs bølgernes erosion og forklaring af skred.

Forsøg: Fossiljagt i klasselokalet og undersøgelse af, hvorvidt skrivekridt og granit er porøse
Ekskursion: Møns Klint
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Jorden ryster men hvorfor og hvor sker katastrofen

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Den pladetektoniske model, jordens opbygning, Wegeners beviser for Pangæa, konvektionsstrømme, de 3 typer af pladerande og deres karakteristika fx subduktionszone, bjergkædedannelse, dybhavsgrave og vulkanisme.
Vulkantyper, dvs. kegle- skjold-, i forhold til magmas viskositet og udbrud samt hot spots og jordskælv, herunder de 3 bølgetyper (p- s- og L-bølger) aflæsning af seismogrammer og richterskalaen. Derudover har vi arbejdet med, hvordan tsunami'er opstår og isostasi-princippet.

Øvelse: Højdeprofil i google earth i Atlanterhavet (den midtatlantiske højderyg)
Øvelse: Densitet af bjergarterne granit og basalt
Øvelse: Granitisk og basaltisk magmas viskositet og betydning for vulkantypen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i pladetektonik-forløbet 27-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvordan opstår monsunen i Indien?

I dette forløb har vi arbejdet med:
Årstidsvariationen, solhøjder og solens zenit-bane, faktorer som har betydning for et områdes temperatur - herunder kyst- og fastlandsklima som konsekvens af forskellig varmekapacitet. Hydrotermfigurer, klimazoner og plantebælter ud fra Martin Vahls skema er gennemgået.
Nedbørsdannelse og nedbørstyper er sat i relation til det globale vindsystem. Dannelsen af termiske tryk er behandlet, samt betydningen af corioliseffekten for vindenes afbøjning. Eleverne har afslutningsvis arbejdet med, hvor passatvindene blæser, ITK-zonen, og hvordan monsunen opfører sig over Indien i sommer- og vintersituationen.

Forsøg: Opvarmning af sand og vand
Forsøg: Dråbedannelse
Forsøg: En sky i en flaske
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Drill baby, drill.Hvad kan det betyde for klimaet?

Vi har i dette forløb arbejdet med:

Overblik over hvor de 3 fossile brændsler findes på globalt plan, samt dannelse af olie og naturgas, herunder betydning af olie- og gasvinduet samt de 3 bjergarter, der er tilstede ved dannelse af en oliefælde og deres egenskaber, kilde- reservoir- og seglbjergart.
Vi har haft fokus på kulstofkredsløbet, CO2-udledningen ved afbrænding af de fossile brændsler, samt naturlige kilder til udledning og konsekvenserne deraf, herunder drivhuseffekten og den globale opvarmnings konsekvenser for grønlandspumpen (negativ feedback) og isafsmeltning (positiv feedback). Derudover har vi arbejdet med at få et overblik over menneskets generelle overudnyttelse af jordens ressourcer ved hjælp af 'Earth overshoot day' og kigget nærmere på den lineære økonomi overfor den cirkulære. Afslutningsvis har vi arbejdet med FNs bæredygtighedsmål indenfor energisektoren og opnåeligheden af disse med inddragelse af klimaaftaler og teknisk løsning i form af CO2-lagring.

Forsøg: Oliens migration
Forsøg: Grønlandspumpen
Forsøg: Havniveaustigningsforsøg, afsmeltning af indlandsis og havis
Demonstrationsforsøg: CO2 er en drivhusgas
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvordan undgår man oversvømmelser i Virum?

Vi har i dette forløb arbejdet med:
Vandets kredsløb og vandbalanceligningen, herunder
-Fordampning
-Nedbør
-Overfladisk afstrømning
-Underjordisk afstrømning
-Infiltration
-Mættet og umættet zone og grundvandsspejl

Grundvand - dannelse og forureningsrisiko (herunder regionale forskelle i DK).
Jordbundstyper og deres forskellige egenskaber grundet kornstørrelse herunder er infiltrationshastighed (permeabilitet) og vandkapacitet gennemgået. Derudover er der arbejdet med at forstå forskellige LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand) til at håndtere fremtidige øgede nedbørsmængder (skybrud) grundet global opvarmning.

Forsøg: Forskellige jordtypers permeabilitet og vandkapacitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde