Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
|
Lærer(e)
|
Jan Maintz
|
|
Hold
|
2025 fiC/1 (3g fiC/1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til filosofi & filosofiens begyndelse
Forløbet introducerer, hvad filosofi er (fra mythos til logos og førsokratiske filosofi, efter-tanke, begrebsanalyse, grundspørgsmål, undre, kærlighed til viden, filosofiens discipliner) med blik på spørgsmålene: Hvad er et retfærdigt samfund? Hvad kan vi have sikker viden om? Hvad er et menneske?
Forløbet introducerer således nogle af de spørgsmål, som vi vender tilbage til senere på året.
Forløbets nøglebegreber: rationalisme-empirisme, dualisme-monisme, materialisme-idealisme, absolutisme-relativisme
Nærmere indhold:
Platons idelære. Hvad er erkendelse ifølge Platon? Og i den sammenhæng: Hvordan hænger verden sammen? Og på den baggrund: Hvordan bør en stat styres? Vi læser Hulelignelsen og inddrager Linjebilledet.
Vi ser også på de otte menneskesyn, Budtz og Stjernfelt identificerer.
Vi ser også på Aristoteles' kritk af Platons idélære.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Kære filosofielever. Vores første modul sammen vil være en introduktion til filosofien og til filosofifaget. Lektie: Prøv at tænke selvstændigt og grundigt over dette spørgsmål: Hvad er egentlig et retfærdigt samfund? Jeg ser frem til at møde jer. Vh
-
Kære alle. Aksel har (små)kage/chokolade/lækkerier med. Det skal i dag og fortsat indflyvende handle om, hvordan filosofien grundlæggende er styrende for samfundet: om et nyere og spændende forskningsprojekt om otte menneskesyn, der styrer vores samf
-
Den skjulte kamp om at definere mennesket.pdf
-
Platon: "Hulelignelsen" (af Staten)
-
Lektie: læs Platons Hulelignelsen, som er først i papirkompendiet, I fik i sidste uge. Læs den grundigt. Jeg vil indlede med et oplæg om Platon og antik filosofi. Baggrundssinfo: Hulelignelsen fortæller Sokrates, Platons læremester, til Glaukon, Plat
-
Jan skal afvikle fagårgangsdag for 1g-årgangen. Modul bevares, arbejde med en opgave: se min mail sendt til jer tirsdag! AZ låser op og fører fravær.
-
"Aristoteles" (af Den første filosofi, s. 56-57): side 12-13
-
Andreas har (små)kage(r)/lækkerier med. LEKTIE: Læs OM Aristoteles side 12-13 i papirkompendiet, læs ikke teksten af Aristoteles (medmindre du gerne vil). Vi skal også samle op på sidst og se lidt mere på Platon + Sokrates.
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Hvad er et godt liv? Et meningsfuldt liv?
Forløbets spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Hvilke eksistentielle problemer står mennesket overfor? Hvordan skal man leve sit liv?
Vi læser Kierkegaard, Sartre, Beauvoir og Nietzsche. Og vi aktualiserer ved at læse uddrag af Svend Brinkmanns Ståsteder (2016).
Hos Kierkegaard ser vi på stadielæren. Som udgangspunkt herfor ser vi på hans menneskesyn/antropologi.
Vi læser som primærlitteratur nogle af hans "Diapsalmata" og uddrag af andet halvbind af Enten-Eller.
Sartre: Vi læser et uddrag af Eksistentialisme er en humanisme.
Beauvoir: Vi læser et uddrag af Det andet køn.
Nietzsche: uddrag af Antikrist.
Og vi læser introduktioner til dem.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vi påbegynder et nyt forløb om spørgsmålet: Hvad er et godt liv? Og: Hvordan skal jeg leve mit liv? Hvordan kan jeg skabe mig et meningsfuldt liv uden tomhed?Vi begynder hos Sartre. Læs teksten, I fik i går (Rasmus og Svend: tag et eksemplar i mit du
-
Karl Ove Knausgård, Min kamp, bind 2, side 77-79
-
Gasolin - Som Et Strejf Af En Dråbe (Live, 1978)
-
Nietzsche: af Antikrist (stk. 18, 19, 43) + introduktion, s. 35-37 i Fire menneskesyn, Astrid Holm, 1996, Systime
-
Nietzsche_intro + af Antikrist + spg.pdf
-
Nu kommer vi til Nietzsche. August har lækkerier/småkager med. Lektien er at læse introen til Nietzsche og det lille uddrag af hans bog "Antikrist" (1895) i vedhæftede pdf. Nietzsches sprog kan være lidt svært og metafor-vildt nogle steder, men har m
-
Filosofi For Begyndere (12) - Nietzsche - Eksistens - Serier (podcast)
-
Brinkmanns briks, 21.7.21, 32:08-37:58 (om Sartre)
-
Vi skal aktualisere, sammenligne Sartre og Nietzsche, kritisere, tænke selv. LEKTIE: Læs vedhæftede artikel om Nietzsches liv og filosofi (skrevet i anledning af en nyere prisvindende biografi om Nietzsche plus den første udgivelse på dansk af hans v
-
Filosofihistoriens vildeste dannelsesprojekt_Om Nietzsches liv og forfatterskab_Information 25.4.2020.pdf
-
David har (små)kage(r)/lækkerier med. Og: Vi aktualiserer og går til den mest debatbogssælgende dansker i nyere tid (måske nogensinde): Svend Brinkmann. I bogen Ståsteder (2016) forsøger han - apropos vores forløb - at sige, hvordan vi som moderne (a
-
Svend Brinkmann, af Ståsteder (2016), s. 9-13 og 24-38.pdf
-
Svend Brinkmann i Deadline 2016 08 16
-
Ingen ny læselektie. Eduard har (små)kage(r)/lækkerier med. Vi skal til et ganske andet perspektiv på eksistensfilosofien og på alle de mandlige filosoffers antagelser... Det er voldsomt spændende. Vel mødt.
-
Simone de Beauvoir_intro+af Det andet køn.pdf
-
Læselektien er at læse vedhæftede pdf, som er en introduktion til Søren Kierkegaard. Vi samler først kort op på Beauvoir.
-
Introduktion til Kierkegaard, i Zetterberg, Maintz og Nielsen 2019, s. 126-132
-
_Søren Kierkegaard_, introduktion til forfatterskabet, i Zetterberg, Maintz og Nielsen 2019.pdf
-
Kierkegaard og fortvivlelse - 5 skarpe (de første fem minutter)
-
Kierkegaard Hvor er Livet tomt og betydningsløst.docx
-
Kierkegaard, af Diapsalmata (1843), fra Samlede værker, 1962: side 2-3
-
Pihl, Lund & Sløk: DE EUROPÆISKE IDEERS HISTORIE; sider: 351-353
-
Hej filosoffer. Vi skal videre med Kierkegaard og også læse primærtekst af ham sammen (etikeren) i modulet - vigtigt: medbring Kierkegaard-papirkompendiet fra sidst (de fraværende sidst, August, Eddy, Marius, Sebastian, kan tage et i mit dueslag på k
-
Kierkegaard, af Enten-Eller (1843), andet bind, v. Villy Sørensen, 1988: side 166-167
-
Eau de la Vie, kortfilm, 13 minutter, youtube
-
Vi runder eksistensfilosofien af med et aktualiserende og ekstra perspektiv og et projekt om et livsfilosofisk manifest til samtiden. Forklaring følger. Læs vedlagte interview hjemmefra. Frederik har lækkerier med.
-
Vi har fandeme behov for noget der løfter os_WA 7.8.20 Schanz-interview.pdf
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Politisk filosofi - demokratiets mange aspekter
Overordnet om forløbet:
Forløbet er et politisk filosofi-forløb, men med demokratibegrebet som vinkel og rød tråd - vinklen på forløbet er således denne:
Demokrati opfattes i dag som noget nær verdenshistoriens endemål – som en absolut værdi, man nærmest ikke kan være modstander af, og som vi slås for world wide. Men så simpelt er det slet ikke. Så hvad er demokrati egentlig? Hvad har demokrati været opfattet som gennem historien? Hvad er en god styreform og stat? Det gode demokrati? Hvilke problemer har demokratiet generelt?
Vi læser uddrag af følgende (alle tekststykker på nær ved Platon er de fulde uddrag i Knud Michelsens bog Politisk filosofi):
Platon - Hulelignelsen (i introforløbet)
Hobbes
Locke
Rousseau
Tocqueville
Fukuyama
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Thomas Hobbes: af Leviathan, s. 34-39 i Politisk filosofi v. Knud Michelsen, 2. udg.; sider: 34-39
-
Vi kommer nu til forløbet om politisk filosofi - med stigende fokus på demokrati-begrebet. Lektie: Læs uddraget af den engelske 1600-tals-filosof Thomas Hobbes i Politisk filosofi-bogen, I fik udleveret i august (til dem med den røde udgave: find sel
-
NB: I skal arbejde selv med den opgave, jeg har sendt jer på mail. LÆS MAILEN. Det er en spændende opgave om Hobbes og to aktuelle debatindlæg om Danmark/Europa i dag. Vi samler op næste gang. God arbejdslyst. NB: Opload sidst i modulet dine noter i
-
John Locke: af Anden afhandling om styreformen (1690), i Politisk filosofi v. Knud Michelsen; sider: 40-43
-
LÆSE-lektie: uddraget af John Lockes politiske-filosofiske hovedværk fra 1690 (find selv siderne i din udgave af Politisk filosofi-bogen). Locke har betydet utroligt meget for demokratiets udvikling. I en nyere bog om demokratiets genopståen understr
-
Tænkepauser: frihed - Hans-Jørgen Schanz
-
I sætter filmen "Captain Fantastic" på på projektoren via en af jeres computere. Filmen er lånt til jer alle på mitcfu (https://mitcfu.dk/login/) (og den ligger i øvrigt også på fx filmstriben). I når ikke at se hele filmen, vi ser den færdig næste g
-
Login på mitcfu.dk
-
Spillefilmen "Captain fantastic" (2016), 114 minutter
-
Rousseau: af Samfundspagten (1762), i Politisk filosofi; sider: 44-48
-
Vi ser filmen færdig og går til Rousseau. Helene har kage/lækkerier med. Læselektie: Læs Rousseau-uddraget og introen til det i vores bog - endnu et skridt mod demokrati og et syn på det (Rousseau leverer verdenshistoriens nok mest berømte forsvar fo
-
Det demokratiske menneske er småligt_kronik.docx
-
Vi aktualiserer og går i kødet på selve demokrati(begreb)et. Læselektie: læs vedlagte ualmindeligt interessante kronik om, hvor indviklet og problemfyldt det med demokrati egentlig er (selvom vi opfatter demokrati som noget absolut godt), og om, hvor
-
Lolleren - Danish dynamite, TV2 Zulu
-
Tocqueville, af Demokrati i Amerika (1835-40), i Politisk filosofi
-
Læselektie: læs den ikke så lange Tocqueville-tekst i vores politisk filosofi-bog, som er et uddrag af en demokrati-teoretisk klassiker - skrevet af en franskmand, som i begyndelsen 1800-tallet tog til USA for at se, hvordan livet i den moderne verde
-
Vi skal nu - her mod slutningen af politisk filosofi-forløbet - se mere på demokratiets udvikling - vi skal se på en af de største nulevende samfundsforskere og hans analyse af hele den politiske verdenshistories udvikling frem til i dag. Intet mindr
-
Fukuyama: af Historiens afslutning og det sidste menneske (1992); sider: 100-103
-
Fukuyama explains his theory
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Etik - hvordan bør vi handle?
Hvordan skal vi leve, og hvordan bør vi handle? Hvilke principper skal vi følge, når vi står overfor etiske dilemmaer?- Denne slags spørgsmål hører til i etik, og vi skal i dette forløb beskæftige os med;
Konsekvensetik (handlings- og regelutilitarisme)
Pligtetik
Dydsetik
Nærhedsetik
Filosoffer: Jeremy Bentham, John Stuart Mill, Immanuel Kant, Aristoteles, Rosalind Hursthouse og K.E. Løgstrup.
Litteratur:
Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: "Grundbog til filosofi - Mennesket i verden", Systime 2016, side 6-44.
Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: "Nærhedsetik - fokus på mødet med den anden" (ikke-udgivne noter).
Mikkel Guldhammer Sparsøe: "Teknologi og filosofi 2", Systime, 2013, side 19-22.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Videnskabsfilosofi - hvad er videnskab?
Hvad er god videnskab, og kan videnskaben give os sand viden om verden?
I forløbet læses Karl Popper, Thomas Kuhn og socialkonstruktivisme - samt David Favrholdts kritik af socialkonstruktivisme.
Litteratur:
Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: "Grundbog til filosofi - Mennesket i verden", Systime 2016, side 45-76.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72405925701",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72405925701",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72405925701"
}