Holdet 3g NgB/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3g NgB/1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Virum Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Pia Aaes-Jørgensen
Hold	2025 NgB/1 (3g NgB/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Bornholm - hvorfor er det en klippeø?
Titel 2	Arktis, hvad sker der?
Titel 3	Hvorfor stor forskel i levevilkår på Afrikas Horn?
Titel 4	Er mit tøjindkøb og -forbrug bæredygtigt?
Titel 5	Byer - Er byplanlægning og -udvikling nødvendig?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Bornholm - hvorfor er det en klippeø? Forløbet handler om Bornholms dannelse fra prækambrium med dannelse af granit og gnejs (grundfjeldet) og de efterfølgende geologiske perioder med aflejring af forskellige sedimentære aflejringer (kalksten, sandsten, lerskifre) og frem til istidslandskabet som vi ser i dag. Der er fokus på forskellen på de tre bjergartstyper magmatiske, sedimentære og metamorfe og den geologiske cyklus samt principper til relativ geologisk datering. Desuden fokuseres der på pladebevægelser der gennem tiden har skabt forkastninger, jordskælv, fænomenet horst/graben samt dannelsen af den Fennoskandiske randzone, der markerer grænsen mellem det geologisk set meget forskellige nordbornholm med granit samt gnejs og Sydbornholm med sandsten, kalksten og skifer med fossiler. Desuden fokuseres der på FETA-modellen og de fire processers indflydelse på landskabsdannelsen på Bornholm. Forløbet bygger op til en ekskursion til Bornholm, hvor vi ser vandreblokke, granit, gnejs, sandsten og kalkstensbrud samt laver feltarbejde hvor vi leder efter fossiler i lerskifer (Læsåen) og kalksten (Skelbro kalkstenbrud). Der arbejdes desuden med anvendelsen af de forskellige bornholmske bjergarter i en råstofsammenhæng og hvordan fx porcelænsfremstilling kan gøres mere bæredygtigt. Eksperimentelt arbejde: - Andet eksperimentelt arbejde: - Skyggekort over Bornholm - Øvelse: Repetition af densitet af granit og basalt samt isostasi princippet - Øvelse: bjergartsbestemmelse i lokalet - Øvelse: Opvarmning og afkøling af granit for at forstå grundfjeldets betydning for Bornholms klima lokalt. - Ekskursion - Fossiljagt i skifre (graptolitter) og i kalksten (vandlevende organismer, fx trilobitter) ved henholdvis Læsåen og Skelbro kalkstenbrud.
Indhold	Kernestof: Håber sommeren har været god. Jeg glæder mig til at se jer! Hej alleI dag får vi genopfrisket pladetektonikken. Hvordan og hvilken en motor er det, der bevæger pladerne? Det får vi genopfrisket ligesom de vigtigste begreber og sammenhænge i forhold til jordskælv og vulkanisme støves af. Genopfrisk derfor dine Pladetektonik.pdf (bruges til din genopfriskning i timen) description I dag arbejder vi videre med pladeteknikken og zoomer derfor ind på Tornquistzonen, som er den tektonisk aktive zone på og ved Bornholm. Læs derfor den vedhæftede lektiefil.Modulets vigtigste begreber: Hej alle I dag skal vi forsøge, at skabe os et overblik over hændelserne på Bornholm i et rigtig langt tidsperspektiv, så I får et overblik over de allervigtigste øjeblikke for Bornholm. Afsnit Hej alle, (kigger vi på i timen) Oversigt over, hvor de magmatiske bjergarter basalt og granit befinder sig (lektie) s. 141-142 på linket: GEOdetektiven s. 141-142 Hej alleI dag skal vi have genopfrisket FETA-modellen (kan du huske den fra c-niveau?), og koblet de exogene processer på den geologiske cyklus. Derudover arbejder vi videre med de 3 typer af bjergarter. Læs de to sider på det vedhæftede link. Vi ses Hej alleI dag skal vi arbejde videre med de tre bjergarter med noget hands on: Oversigt over, hvor basalt og granit befinder sig Læs side 141-143 i geodetektiven GEOdetektiven(det skulle gerne være meget kendt stof). Hvis der er noget du ikke forstår, så skriv dit spm ned, så tager vi det i fællesskab i timen. I dag skal vi have genopfrisket dateringsmetoder - hvordan daterer (læselektie) Geologisk datering.pdf description Nyd at der ikke er lektier til i dag 😊👌 wuhuuu! (denne artikel arbejder vi med i modulet) Genanvendelse af keramik skal sprede sig som ringe i vandet \| Gate 21 blandede grupper festival.docx description Huskeliste og program Bornholm oktober 2025.docx description Lav de lektier, du har fået for af din gruppe i mandags :) Husk efter denne time, så skal ALT være klar til i morgen tidlig. Hav sendt alt, hvad der skal printes til mig, så jeg kan gøre det klar. Hav fundet alle jeres materialer frem. Hav afprøvet jeres forsøg. RÅB OP, HVIS I IKKE HAR NOK MATERIALE Hej alleVi mødes i studiesalen kl 8 :) Vi får rundet Bornholm af og starter op på vores nye klimaemne: Arktis - hvad sker der?! Tænk over, hvorfor Arktis er relevant og aktuelt at arbejde med - hvad ved du? Hvad har du hørt?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Arktis, hvad sker der? Arktis - problemer og potentialer (fordele og ulemper ved den udvikling som sker) Forskellen på konsekvensen af havis og landis-afsmeltning i forbindelse med havniveaustigning, termisk udvidelse i forbindelse af opvarmning af havene Energibalancen og drivhuseffektens betydning Albedo'ens betydning for isafsmeltning 'det arktiske grydelåg' positive og negative feedback-mekanismer fx betydning af ændret albedo Kulstofkredsløbet - og havets betydning for optag af CO2 (dræn) Konsekvenserne af optøning af permafrost med og uden ilt tilstede. Påvirkning af grønlandspumpen og betydning af svækkelse Genopfriskning af oliedannelse, mulighederne for oliefund i Arktis og ulemper ved dette. Muligheder og begrænsninger for bæredygtig turisme. - Forsøg: Opvarmning af havis og hav med varmelamper (albedo) - (gentaget fra c-niv)Forsøg: Isterninger og Arktis (Afsmeltning af indlandsis vs havis i forhold til havniveauændringer) - Forsøg: Temperaturens påvirkning på havniveau (termisk udvidelse) - Forsøg: Danskvand, pH og opvarmning (CO2-opløsning i havvand afhængig af temperatur) - Forsøg: Forsuring af verdenshavene - Forsøg: Densitet og grønne isbjerge (grønlandspumpen) - Andet eksperimentelt arbejde: Højdeprofil fra Grønland til Norge i Google earth
Indhold	Kernestof: Vi får rundet Bornholm af og starter op på vores nye klimaemne: Arktis - hvad sker der?! Tænk over, hvorfor Arktis er relevant og aktuelt at arbejde med - hvad ved du? Hvad har du hørt? Beklager lidt sen lektie: Husk dine resultater fra albedoforsøget (forsøget med varmelamperne fra sidst). Dem arbejder vi færdige. Hvis man vil følges med lærerne til hovedbanegården tager vi toget fra Virum station kl 15.23.Bussen kører fra Hovedbanegården 16.30! Vær der senest kl 16, så bagagen kan læsses, og vi kommer stille og roligt ind i bussen. Se kort. (læs denne lektie, så er du klar til turen) Bornholmske bjergarter og det geologiske kredsløb.pptx description To adresser på lokaliteter på Bornholm, hvis man bliver væk fra flokken: I får noget af modulet til at få hul på jeres film og få lagt en god plan. Derefter får vi lige styr på energibalancen fra sidste modul med fokus på både positive og negative feedbackmekanismer (opsamling på arbejdssedlen). Vi har et hængeparti fra sidst om energibalancen. Hvis du IKKE har svaret på alle spørgsmålene på arbejdssedlen til energibalancen fra i torsdags, så gør det til i dag (på onenote ligger arbejdssedlen under Energibalance og feedback)! Herefter arbejd Hvordan skal jeg læse/åbne artiklen: Når I arbejder med en artikel, skal I anvende ovenstående 'skabelon', så I får et hurtigt og bedre overblik og kan bruge artiklen. Det samler vi op på i timen :) (En hjælp) Klimaforandringer DEL 2 - Drivhuseffekten og Jordens strålingsbalance. Se og hør den, hvis man er i tvivl om drivhuseffekten og påvirkningen af jordens strålingsbalance. I skal lave et lille forsøg med havtemperatur og varme. Oceans and climate(havets enorme betydning på 3 minutter) Afsnit Håber I har haft en dejlig ferie med skøn afslapning og nydning! Vi starter lige med det arktiske 'grydelåg' fra sidst. NASA: Keeping Up With Carbon (meget let forståelig gennemgang - se den) I skal i timen læse en lille artikel om ubalance i kulstofkredsløbet, derfor er det rart lige at have orienteret sig i, hvad kulstofkredsløbet er! Vi starter med ubalancen i kulstofkredsløbet og betydning for havet. I skal også igangsætte et forsuringsforsøg - som skal vise, hvad problemet er ved, at havet er et kæmpe CO2-dræn. Besvar alle spørgsmålene fra forsøget med danskvand, pH og mikroovn fra sidste model - det starter vi med. Vi ser den her sammen i starten af timen :) How the Climate System Works: Ocean Circulation Hej alle Forsuringsgrupperne.png (hvis man har glemt, hvem man var i gruppe med) description Hej 3.g'ereAlle har til i dag lavet deres opmåling af gletsjertilbagetrækning/fremrykning i ice frontiers.Herefter arbejder vi med permafrost, og hvad der sker med permafrost-jordene i Arktis, og hvad det har af betydning.Læs derfor artiklen: Metan-u Læs lektien fra OneNote til dagens modul om olie på Arktis. Temperaturerne der kræves for at danne olie og gas Begreber til hvor olie dannes, og hvor den befinder sig ved udvinding Hermed linket til geografiolympiaden: Geografi-OL Virum Gymnasium
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Hvorfor stor forskel i levevilkår på Afrikas Horn? Forløbet tager udgangspunkt i FN´s verdensmål 2 som handler om at stoppe sult. Vi har arbejdet med casen: Hvorfor er der så tørt på Afrikas Horn? Fokus har været på landene Somalia og Etiopien. Vi har arbejdet med Vahl´s klimainddeling med fokus på klimaplantebælterne på Afrikas horn og forskellen på højlandsklima og lavlandsklima. Desuden har vi beskæftiget os med faktorer, der har betydning for temperaturen på en lokalitet herunder solhøjde, indstrålingsvinkel, årstidsvariationer, topografi, nærhed til kyst, havstrømme og vinde. Vi har arbejdet med dugpunktskurven herunder maksimal luftfugtighed og relativ luftfugtighed samt forskellige typer af nedbørsdannelse med fokus på stigningsregn. Desuden har vi arbejdet med faktorer der påvirker vands fordamning samt begreberne aktuel og potentiel fordamning samt nettonedbør. Vi har arbejdet med globale tryk og vinde med særligt fokus på området omkring Afrikas Horn samt ITK zonen, og dens betydning for klimaet på Afrikas horn. Vi har arbejdet med årsager og problemer ved træfældning og landbrug (subsistenslandbrug) på Afrikas Horn og desuden diskuteret problemerne i forbindelse med landgrapping. Derudover har vi set på en dansk-fondet vindmøllepark placeret i Great Rift Valley i Etiopien. Vi har afsluttet forløbet med at kigge på fremtidens udfordringer i forbindelse med migration, ferskvandsressourcer samt i grupper arbejdet med mulige løsninger i form af gletsjermel (næringsstof) og quinoa (en tørketålende plante). Eksperimentelt arbejde: - 5 små forsøg med tryk og temperatur - herunder sky i en flaske - Øvelse: Måling af relativ luftfugtighed - Øvelse: Fordampning af vand (hårtørrer-forsøget) - Øvelse: Konvektion, termisk lavtryk og Hadley-cellen - Øvelse: Vindtunnel Andet eksperimentelt arbejde: Højdeprofil over lake Turkana i google earth pro
Indhold	Kernestof: Opstart af nyt emne… Hvorfor er der stor forskel i levevilkår på Afrikas Horn Afsnit Geodetektiven af Birk og Vinther, 2019; sider: 179-187, 197-199 Læs disse sider i din onlinebog - kig på onenotens modul.s. 179-181 læste I sidst. I dag får vi genopfrisket nedbørsdannelsen, solens zenithbane og koblet den vigtige ITK-zone på (den intertropiske konvergenszone). Vi er klar til at give jer adgang til GEOdetektiven, som I nu kan bruge på praxisOnline. I dag skal vi lave fem små forsøg (juhuu!) til at kunne forklare sammenhængen mellem tryk og temperatur og få helt styr på de tre nedbørshuskeregler. I dag skal vi arbejde med luftfugtighed. I kender tre typer - aktuel, maksimal og relativ luftfugtighed, og for at få helt styr på dem laver vi et lille forsøg med måling af luftfugtigheder. Hej alle I dag arbejder vi videre med ITK-zonens bevægelse over Hornet i løbet af et år, hvor vi kobler dannelse af tryk og en del af det globale vindsystem på nemlig det, der hedder en hadleycelle (en cirkulation grundet opvarmning af luft ved ækvator). begreberne i dag er: termiske lavtryk og dynamiske højtryk og hadleyceller. Samme læselektie som sidst :) I dag får vi samlet godt og grundigt op på jeres viden - begreber, samenhænge og processer :) Godt nytår :) Hej alleVi gennemarbejder resultaterne fra fordampnings-forsøget fra sidst. Hej alleVi skal se på, hvad der ellers rører sig på Hornet, som kan have indflydelse på befolkningens skæbne ud over klimaet. Læs i geodetektiven s. 194-196 I dag er et forkortet modul, så vi repeterer på livet løs, så I er klædt varmt på til prøven på mandag.Jeg har vedhæftet en begrebsliste i onenote, som man kan kigge lidt på. Vi starter med prøven og arbejder derefter lidt videre med at kigge nærmere på et vindmølle-projekt i Etiopien i den kæmpe dal, som hedder Great Rift Valley. (lektie) Læs og se følgende hjemmefra. Danmark investerer en halv mia. kr. i ny vindmøllepark i Etiopien \| Udenrigsministeriet https://www.youtube.com/watch?v=EfbRJUCt2Dc (et hurtigt overblik) I modulet arbejder vi lige færdig med vindmølleprojektet i Etiopien - vi skal bygge vindtunneller... Quinoa klarer sig forrygende i Etiopien Er Quinoa og agroøkologi løsningen på Afrikas Horns fødevarekrise? Gletsjermel og eksamen Gletsjermel forbedrer landbrug i Afrika Det såkaldte gletsjermel, der udledes med smeltevandet i Grønland, kan forbedre udbyttet af landbrug i Afrika og Danmark. https://sciencenews.dk/da/knuste-groenlandske-klipper-kan-redde-klimaet-og-hjaelpe-landmaend-i-afrika. Supplerende stof:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Er mit tøjindkøb og -forbrug bæredygtigt? I dette forløb har vi arbejdet med følgende: Bæredygtighed - social, økonomisk, økologisk Tøjproduktion og bæredygtighed: vi har set på bomuldstøjs livscyklus i de fire faser (råstof, produktion, forbruger og bortskaffelsesfasen). - råstoffasen, eksemplificeret vha Aralsøen og de problemer produktionen af bomuld har skabt for området (naturgrundlaget), ændring af lokalklima og konsekvenser for befolkningen. - produktionsfasen, eksemplificeret vha. floden Citarum på Java (Indonesien) og de problemer produktionen har forårsaget der mht. vandmiljøet og befolkningen (vi har set dokumentaren: Verdens mest beskidte flod). Derudover arbejdede vi kort med løsninger i området. - kort om transport via containerskibe, den internationale arbejdsdeling og lokaliseringsfaktorer. - Brugsfasen, fast fashion og genbrugsparadokset. Viden omkring 'det virtuelle vand' - vandaftrykket som en beklædningsgenstand skaber. - Bortskaffelsesfasen og problemer forbundet med afbrænding og tøjbjerge. Derudover har vi kort set på problematikken omkring polyester - ved afbrænding (klima) og ved nedbrydning og udledning af mikroplast til det vandige miljø. - derudover har vi set overordnet på fødevaresektoren i forhold til bæredygtighed. Dvs undersøgt konsum af kød i de vestlige lande overfor det globale syd. Årsager til stigende kødforbrug globalt samt fødevareparadokset. Derudover har vi diskuteret løsninger såsom at blive vegetar eller tilføje insekter til kosten. øvelse: fotosafari om bæredygtighed på VG (og manglende bæredygtighed) Andet eksperimentelt arbejde: Hvor kommer mit tøj fra, og hvor meget vand har det krævet? Andet eksperimentelt arbejde: Undersøgelse af Aralsøens areal over tid (google earth-øvelse)
Indhold	Kernestof: Hold nu op, det er lang tid siden!! I dag får I alle opgaver retur - prøver og færdighedsopgave.Vi starter op på vores nye forløb. Vi ses :) (læs denne) Artikel om 3 typer bæredygtighed Lineær vs cirkulær økonomi Tøj: Sådan skader produktionen \| Forbrugerrådet Tænk Undersøg hjemmefra, hvor mange stykker tøj du har købt de sidste 1-3 måneder, og vej den samlede bunke af nyindkøbt tøj. I dag vil vi undersøge jeres eget tøjforbrug og lave et overblik over hvilke negative konsekvenser tøjproduktion har. Derefter kaster vi os over 1. led i produktionen - råstoffasen. Vi lægger ud med Aralsøen, hvor vi tager fat på selve produktionen af bomuld (første led i tøjproduktionen) og ser et skræk-eksempel, også kendt som en af de største menneskeskabte miljøkatastrofer (sikke en cliff-hanger)! Læs derfor artiklen: Kæmpe Her er lige en artikel mere, som belyser mere af problemet, som bomuldproduktionen udsatte Aralsøen for: Aralsøen: Sådan forsvandt verdens fjerdestørste sø Find VANDBALANCEN frem fra dine noter - repetér den for dig selv, så du ved, hvad det går ud på (er dine noter manglende fra Afrikas horn, hvor vi også havde fat i vandbalancen, så log ind på goforlag.dk og genlæs s. 270-271). Hej alleLav arbejdssedlen fra sidst færdig hjemme. Læselektien er den samme som til i mandags.Vi arbejder færdig med katastrofen ved Aral-søen, og får undersøgt vandbalancen, samt hvordan søens udtørring påvirker klimaet omkring søen. Se denne hjemme, så ved du hvad der venter i dag: RiverBlue - Official Trailer I dag skal vi liiiige have samlet op på Aralsøens vandbalance (lav den fra sidste modul, hvis du ikke har gjort det). Derefter skal det handle om næste led i produktionen af tøj, nemlig farvning og konsekvenserne af det (produktionsfasen). Lektie: LÆS HJEMME NEDENSTÅENDE:The Irony of the Citarum River Hej med jer!Hold nu op, det er lang tid siden sidst. Håber i har nydt den velfortjente påskeferie efter SRP :) Sidst kiggede vi på produktionsfasen, hvor eksemplet med Citarumfloden viste konsekvenserne og præsenterede en (bio)løsning. Godmorgen, vel mødt :) (læs) Ubegribelige mængder af kasseret tøj er vokset sammen med ørkenen i Chile I dag samler vi kort op fra sidst og kigger på transporten af tøj. Hej alle Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Storbyer og deres udfordringer.docx Læs den vedhæftede tekst. Notér efter læsning:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Byer - Er byplanlægning og -udvikling nødvendig?

Følgende er belyst via dette forløb:
- Hvor byer typisk er opstået og hvorfor byer vokser, herunder pull og push faktorer og de såkaldte megacities.
- Byudvikling i den vestlige del af verden (Ørestad og København som eksempler) overfor urbanisering i lavindkomstlande (Dharavi i Indien som eksempel).
- Fourasties model og den demografiske transition er gennemgået i forbindelse med bytilvækst. Betydning af infrastruktur og mangel på samme med høj- og lavindkomstlandes byer som eksempler.
- Byers klimatiske problemer fx dannelse af lavtryk, oversvømmelser og vindtunneler.
- Den urbane varmeø, hvad det er, hvorfor den opstår, og hvordan man kan modvirke den ved fx etablering af grønne og blå løsninger/byrum. Ændring af albedo og betydningen af dette for byen.
- Bæredygtige by-tiltag herunder LAR-løsninger (lokal afledning af regnvand), klimasikringer (fx Lynetteholm), og genbrug af materialer.
Ekskursion til Ørestad - fokus på problemerne i Ørestaden og arkitekturen

- Forsøg: IR-temperatur og urban varmeø
- Ekskursion: Ørestad city - byvandring, er det en 'ødestad'?

Færdighedsopgave: Infrastruktur, analyse af trafikkort over KBH og jernbane omkring Moskva

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Infrastruktur - trafik/metrokort	04-05-2026
Verdens mindste byprøve	06-05-2026

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb