Holdet 3g NgB/3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Virum Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Camilla Ehlers-Kock
Hold 2025 NgB/3 (3g NgB/3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Bornholm - Hvorfor er det en klippeø?
Titel 2 Arktis - Hvad sker der?
Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Titel 4 Er vores tøjforbrug bæredygtigt?
Titel 5 Hvorfor er byplanlægning nødvendigt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Bornholm - Hvorfor er det en klippeø?

Forløbet handler om Bornholms dannelse fra prækambrium med dannelse af granit og gnejs (grundfjeldet) og de efterfølgende geologiske perioder med aflejring af forskellige sedimentære aflejringer (kalksten, sandsten, lerskifre) og frem til istidslandskabet som vi ser i dag. Der er fokus på forskellen på de tre bjergartstyper magmatiske, sedimentære og metamorfe og den geologiske cyklus samt principper til relativ geologisk datering. Desuden fokuseres der på pladebevægelser der gennem tiden har skabt forkastninger, jordskælv, fænomenet horst/graben samt dannelsen af den Fennoskandiske randzone, der markerer grænsen mellem det geologisk set meget forskellige nordbornholm med granit samt gnejs og Sydbornholm med sandsten, kalksten og skifer med fossiler. Desuden fokuseres der på FETA-modellen og de fire processers indflydelse på landskabsdannelsen på Bornholm. Forløbet bygger op til en ekskursion til Bornholm, hvor vi ser vandreblokke, granit, gnejs, sandsten og kalkstensbrud samt laver feltarbejde hvor vi leder efter fossiler i lerskifer (Læsåen) og kalksten (Skelbro kalkstenbrud). Der arbejdes desuden med anvendelsen af de forskellige bornholmske bjergarter i en råstofsammenhæng.

Eksperimentelt arbejde:
- Andet eksperimentelt arbejde: - Skyggekort over Bornholm
- Øvelse: Repetition af densitet af granit og basalt
- Øvelse: bjergartsbestemmelse i lokalet og placering i det geologiske kredsløb
- Ekskursion - Fossiljagt i skifre (graptolitter) og i kalksten (vandlevende organismer) ved henholdvis Læsåen og Skelbro kalkstenbrud.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Arktis - Hvad sker der?

Arktis - problemer og potentialer (fordele og ulemper ved den udvikling som sker)
Strålings- og energibalancen og drivhuseffektens betydning
Albedo'ens betydning for isafsmeltning
positive og negative feedback-mekanismer
Kulstofkredsløbet
Konsekvenserne af optøning af permafrost
Påvirkning af grønlandspumpen
Forsuring af verdenshavene
Forskellige metoder til måling af klimaforandringerne herunder iskerneboringer og måling af methan/kuldioxid optag/udledning i tundraen samt gletcheres tilbagerykning på Grønland.

Forsøg: Albedo, indirekte målinger ved hjælp af IR-termometer
Øvelse: Måling af indlandsisens smeltning i  ICE frontiers
Forsøg: Densitet og grønne isbjerge
Forsøg: Temperaturens påvirkning på havniveau (termisk udvidelse)
Forsøg: Danskvand og opvarmning (CO2 opløsning i havvand afhængig af temperatur
Forsøg: Effekten af forsuring af verdenshavene
Forsøg: Smeltning af havis og landis (udført på c-niveau)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Forløbet tager udgangspunkt i FN´s verdensmål 2 som handler om at stoppe sult. Vi har arbejdet med casen: Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?

Vi har arbejdet med Vahl´s klimainddeling med fokus på klimaplantebælterne på Afrikas horn og forskellen på højlandsklima og lavlandsklima. Desuden har vi beskæftiget os med faktorer der har betydning for temperaturen på en lokalitet herunder solhøjde, indstrålingsvinkel, årstidsvariationer, topografi, nærhed til kyst, havstrømme og vinde. Vi har arbejdet med dugpunktskurven herunder absolut luftfugtighed og relativ luftfugtighed samt forskellige typer af nedbørsdannelse. Desuden har vi arbejdet med faktorer der påvirker vands fordamning samt begreberne aktuel og potentiel fordamning samt nettonedbør.
Vi har arbejdet med globale tryk og vinde med særligt fokus på området omkring Afrikas Horn samt ITK zonen og dens betydning for klimaet på Afrikas horn. Vi har arbejdet med definitioner på tørke. Vi har også arbejdet problemerne ved skovfældning og med mulighederne ved etableringen af en stor vindmøllepark i Etiopien.

Vi har arbejdet med problemerne i forbindelse med landgrapping.
Derudover har vi arbejdet med jordbundsforholdene og mulighederne for landbrug i højlandet og lavlandet.
Vi har afsluttet forløbet med at kigge på fremtidens mulige løsninger såsom plantning af skov, dyrkning af Quinoa og spredning af gletsjermel.

Eksperimentelt arbejde:
- 5 små øvelser med temperatur, tryk, nedbørsdannelse (journal)
- Øvelse med  Fordampning af vand (journal)
-Eksperiment: Konvektion, termisk lavtryk og Hadley-cellen (journal)
-Google Earth højdeprofil af Great Rift Valley i Etiopien
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er vores tøjforbrug bæredygtigt?

I dette forløb har vi arbejdet med følgende:

Bæredygtighedsbegrebets 3 dimensioner (social, økonomisk, miljømæs

Tøjproduktion og bæredygtighed:
vi har set på bomuldstøjs livscyklus i de fire faser (råstof, produktion, forbruger og bortskaffelsesfasen).
- råstoffasen, eksemplificeret vha Aralsøen og de problemer produktionen af bomuld har skabt for området (naturgrundlaget), ændring af lokalklima og konsekvenser for befolkningen.
- produktionsfasen, eksemplificeret vha. floden Citarum på Java (Indonesien) og de problemer produktionen har forårsaget der mht. vandmiljøet og befolkningen (vi har set dokumentaren: Verdens mest beskidte flod). Derudover arbejdede vi kort med løsninger i området.
- kort om transport via containerskibe, den internationale arbejdsdeling og lokaliseringsfaktorer.
- Brugsfasen, fast fashion og genbrugsparadokset. Viden omkring 'det virtuelle vand' - vandaftrykket som en beklædningsgenstand skaber.
- Bortskaffelsesfasen og problemer forbundet med afbrænding og tøjbjerge.
Derudover har vi kort set på problematikken omkring polyester - ved afbrænding (klima) og ved nedbrydning og udledning af mikroplast til det vandige miljø.

øvelse: fotosafari om bæredygtighed på VG (og manglende bæredygtighed)
Andet eksperimentelt arbejde: Hvor kommer mit tøj fra, og hvor meget vand har det krævet?
Andet eksperimentelt arbejde: Undersøgelse af Aralsøens areal over tid (google earth-øvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hvorfor er byplanlægning nødvendigt?

Hvor opstår byer?
Hvorfor vokser byer, herunder pull og push faktorer og megacities.
Fourasties model og den demografiske transitionsmodel og modellernes anvendelse til at forklare byvækst.
Byudvikling i den vestlige del af verden med København som eksempel overfor byudvikling i U-lande (Dharavi i Indien som eksempel)
Byers klimatiske problemer.
Bæredygtigheds begrebet og fordele ved cirkulær økonomi overfor lineær økonomi. Doughnut-modellen til planlægning af bæredygtige byer.
Bæredygtige by-tiltag herunder bæredygtig transport og fordele ved at bringe naturen ind i byen.
Den urbane varmeø, hvad det er og hvorfor den opstår og hvordan man kan modvirke den.
Eksempler på hvordan Lar-løsninger kan integreres i byplanlægning og samtidig bidrage med værdi for mennesker i byen i programmet: "Vi bygger det væk".
Københavns byudvikling herunder fingerplanen, Lynetteholm-projektet og Ørestaden.


Øvelse med IR-temperatur målinger på natur og byoverflader.
Ekskursion til Ørestaden og undersøgelse af om den lever op til visionen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve byforløb 06-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer