|
Titel
1
|
Gruppeprocesser. Mobning og ondskab
Forløbet blev indledt med nogle af de klassiske socialpsykologiske begreber læst i Psykologiens veje, kapitel 21, der belyser begreber som grupper (definition v. Muzafer Sherif) og forskellige typer heraf (primær, sekundær (Charles Cooley), formel, uformel, reference, medlems, ind- og udgruppe/egen- og fremmedgruppe), gruppedynamik, gruppepåvirkning, gruppetænkning (Irving Janis) og gruppepolarisering (James Stoner). For at illustrere sidstnævnte læste vi om Cass Sunsteins eksperiment om politisk ekstremisme. Dernæst tog vi fat på gruppepres og konformitet v. Solomon Asch og arbejdede med Sherif & Sherifs forsøg om intergruppekonflikter, "Robbers Cave/ Summercamp", der også kaldes realistisk konflikt-teori (RKT). Dette forholdte vi os metodisk kritiske til. Desuden abejdede vi med diverse rollebegreber; intra-rollekonflikt, inter-rollekonflikt, rolleforventninger, rolleoplevelse rolleaccept- og overfor distance, rolleudførelse, tilskrevne, opnåede og skabte roller samt de uformelle standardroller, der optræder i grupper v. Arne Sjølund: Lederen, de aktive, medløberne, de passive, de perifere.
Som ekstra fokus på rollebegrebet samt gruppebegrebet arbejdede vi mere indgående om mobning. Her satte vi det tidligere individbaserede perspektiv overfor det nye gruppebaserede perspektiv. Dette ved læsning af supplerende tekst samt videoer om mobningens karakter ud fra nyere mobbeforsking v. blandt andre Helle Rabøll Hansen. Hendes teori sattes således overfor den tidligere anskuelse af mobning (og det hidtil herskende paradigme) v. Dan Olweus. Vigtige begreber i denne forbindelse: (kritikken af) empatitræning og CAPSLE-modellen, parallelmoral, anskuelse af mobning som et vi-problem, klassens økologi, longing for belonging, social eksklusionsangst og inkluderet eksklusion. Mest indgående foretog vi caseanalyse af DR-dokumentarten "Eksperiment mobning - når de voksne slås", der illustrerer mobningens levevilkår - også blandt voksne i arbejdsplads-regi.
I en grundig undersøgelse af ondskab kiggede vi på definitionen af ondskab samt begreber som deindividuation, dehumanisering og (fravær af) empati med Anders Behring Breivik som caseperson.
For at nuancere vores forståelse af ondskab, anlagde vi følgende tre perspektiver.
Første perspektiv: Ondskaben som et resultat af indre kræfter i individet selv (særlige genetiske forhold eller opvækstforhold hos den enkelte). Herunder læses et uddrag af Carl Goldbergs teori om fem faktorer i socialiseringsprocessen (sårbarhed over for oplevelsen af skam, omsorgspersonernes ligegyldighed, manglende evne til at føle sorg, sproglige vanskeligheder ved at udtrykke følelser, omsorgspersoner som rollemodeller), der har betydning for aggressiv adfærd samt om empati v. Simon Baron-Cohen (empatisk reaktion, fordelingen af empati i en normalbefolkning og den mulige betydning af genetiske dispositioner, omsorgssvigt samt usikre tilknytningstyper - altså faktorer i arv og miljø. Her har vi inddraget spejlneuroner. Under dette perspektiv har vi endvidere læst om Albert Banduras sociale indlæringsteori og derunder henholdsvis imitation og modelindlæring (også) i Bobo-doll-eksperimentet (1961).
Andet perspektiv: Helt almindelige mennesker kan udføre onde handlinger under de rette sociale betingelser. Her har vi arbejdet med Stanley Milgrams forsøg om autoritet og lydighed*, herunder den danske udgave af "Lydighedens dilemma", og Philip Zimbardos fængelseksperiment (The Stanford Prison Experiment). I samme ombæring kritisererede vi begge og talte om deres metodiske tilgange - særligt med fokus på forstyrrende faktorer/fejlkilder. Endvidere har vi set dokumentaren "The Human Behavior Experiments", der ligeledes gennemgår Milgrams og Zimbardos eksperimenter samt refererer til Abu Graib. Som supplement til forståelsen af The Bystander-effect/Genovese-effekten v. Darley & Latané har vi læst supplerende tekster om netop tilskuerligegyldighed.
*I arbejdet med Lydighedens dilemma har vi talt om Leon Festingers begreb kognitiv dissonans.
Tredje perspektiv: Ondskaben som noget individet selv forårsager og selv kan gøre for, at det gør. Herunder har vi arbejdet med Lars Svendsens skelnen mellem det naturligt onde og det moralsk onde og herunder de fire typer af ondskab: Den sadistiske ondskab, den instrumentelle ondskab, den idealistiske ondskab og den dumme ondskab. Der kan argumenteres for, at Albert Banduras teori om de seks moralske frakoblinger (gennem moralsk retfærdiggørelse, brug af eufemismer, fordelagtige sammenligning, ansvarsfralæggelse, ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering) og dehumanisering) både kan høre herunder det tredje perspektiv og det andet perspektiv.
Ligeledes brugte vi vores viden om mobning, ondskab, rolle- og gruppebegreber samt vores kendskab til de klassiske socialpsykologiske undersøgelser til at analysere artikler om school shootings. Her dannede vi os desuden et overblik over omfanget af school shootings i USA samt fik kort kendskab til Danmarks eneste skoleskryderi, der var motiveret af misogyni.
Primær læsning:
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, Systime, 2018. 3. udg.:
- Kapitel 21. Socialpsykologi: Side: 375, 378-389, 391-392, 396-402
- Kapitel 24. Ondskab. Side: 459, 464-467, 470-487 + s. 149-151
+ s. 112 (spejlneuroner)
+ s. 412 (kognitiv konsonans og kognitiv dissonans)
Quorning, Katrine & Jensen, Charlotte Tieka: Undersøgelser i psykologi, Systime, 2018. Side 30-32
Nielsen, Peder: Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Økonom, 2006. Side 301-305
Supplerende læsning:
Artikler:
Uddrag af E Hopper, Elizabeth: "What Was the Robbers Cave Experiment in Psychology?
A Landmark Study on Group Conflict", Thought.Co., 26.08.24 (udleveret som Word-dokument)
Uddrag af McLeod, Saul: "Robbers Cave Experiment | Realistic Conflict Theory", Simply Psychology, 27.09.23
https://www.simplypsychology.org/robbers-cave.html (udleveret som Word-dokument)
Madsen, Monica: "Teorien bag det nye socialdynamiske mobbesyn", Center for rummelighed, 14.09.14
http://rummelighed.org/h-teorien-bag-det-nye-socialdynamiske-mobbesyn/
Weirsøe, Mathilde & Mehlsen, Camilla : "Nye øjne på mobning", Asterisk nr. 46, 01.05.09
Alex Leeds Matthews, Amy O’Kruk &Annette Choi, CNN: "School shootings in the US: Fast facts"
https://edition.cnn.com/us/school-shootings-fast-facts-dg/index.html
Grabow, Chip & Rose, Lisa, CNN, 21.05.2018: "The US has had 57 times as many school shootings as the other major industrialized nations combined"
https://edition.cnn.com/2018/05/21/us/school-shooting-us-versus-world-trnd/index.html
Cases:
Hansen, Helle Rabøll: I don't like Mondays, Information, 23.02.8.
Høi, Poul: "Jeg vil dø i en haglbyge af skud", Berlingske, 15.9.06
Hoffmann, Thomas: "Unge vil forsvare gruppen med deres liv", Videnskab.dk, 23.03.09
Dokumentarer (der også har været genstand for caseanalyse):
Gibney, Alex: The Human Behavior Experiments, The Sundance Channel, 2006
https://www.youtube.com/watch?v=EmZ0t4IzWOc
Martinsen, Poul: Lydighedens dilemma (1978), DR1, 2002
Mølgaard, Tine mfl.: Eksperiment mobning - når de voksne slås, DR1, 2007
Socialpsykologisk øvelse fra "Øvelser til psykologi", Mikkel Bernt Hansen, Amanda, 1996:
20. Forlist i Stillehavet. Grupper og gruppepres
Youtube og videoer:
Elevator Experiment and Conformity:
https://www.youtube.com/watch?v=7Y0KT0ajZBw
Asch's Conformity:
https://www.youtube.com/watch?v=sno1TpCLj6A
Helle Rabøl Hansen:
Hvad driver mobningen?: https://www.youtube.com/watch?v=EURFcRCVIcI
Det nye i mobbeforskningen: https://www.youtube.com/watch?v=AdHZlHhACkY
Bandura's Bobo Doll Experiment:
https://www.youtube.com/watch?v=dmBqwWlJg8U
Stanford prison experiment | SVT/NRK/Skavlan - Interview med Philip Zimbardo:
https://www.youtube.com/watch?v=z-EAaemR1sk
Forskning på kanten (2011). Lone Frank i samtale med Henrik Høeg-Olesen om Anders Breivik.
Video 1: (Intro)
Video 2: Breivik 1
Video 3: Breivik 2
|