|
Titel
2
|
Senmoderne identitet
FRA LÆRERPLANEN:
- ”social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse”
- ”kommunikation i sociale sammenhænge og på sociale medier”
- ”Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse”
- ”Perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverden”
- ”Identitet og personlighed”
- ”Individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping
Primære psykologiske perspektiver: Identittesteori (postmoderne psykologi), personlighedspsykologi og eksistentiel psyologi. Supplerende bla. socialpsykologi.
OM FORLØBET:
Forløbet forsøger indledningsvist at lave en ramme omkring samfundet i dag, og hvordan vi mennesker befinder os i dette samfund på godt og ondt. Vi læser derfor flere identitetsteoretikere, der ser en korrelation mellem samfund og individ for at skabe en så nuanceret ramme som muligt. På kryds og tværs beskæftiger vi om med følgende identitetsteoretikere:
- Anthony Giddens: det selvrefleksive projekt, livsfortællinger gennem narrativ identitet, atraditionalisering, ontologisk (u)sikkerhed mm.
- Kenneth Gergen: den manglende faste kerne, kamæleonidentitet, det socialt konstruerede multiple selv, kulturens og sprogets betydning for vores selvforståelse mm.
- Erik Erikson: den livslange identitetsdannelse, de otte psykosociale stadier, individets indre selverfaring (jeg-identitet) og de sociale fællesskaber (social identitet) mm.
- Erving Goffman: social interaktion som et teater, frontstage, backstage, offentlige arenaer, selviscenesættelse, idealjeg, personabegrebet mm.
- Thomas Ziehe: aftraditionalisering, narcissistisk socialisationstype, anerkendelse, subjektivering, ontologisering, potensering mm.
- Hartmut Rosa: den sociale acceleration, tidshunger, omstillingsparathed, fremmedgørelse og stress – og resonans som modvægt mm
- Ulrich Beck: det senmoderne risikosamfund, eget ansvat, Det er ikke selve katastroferne, konstante forventning om risiko, det personlige ansvar mm.
- Renata Salecl: den senmoderne frihed dom illusion, valgets tyranni, angst, skyld og udmattelse, utilstrækkelighed mm.
Vi hopper herefter videre og prøver at præcisere, hvad der i højere grad identificerer det enkelte menneske og adskiller den ene fra den anden (et klassisk psykologisk spørgsmål er: Hvorfor reagerer mennesker ikke ENS i samme situationer?). Dette kan personlighedspsykologerne svare med deres optik på menneskets forskelligheder via et fokus på individuelle personlighedstræk og via den placering på risikovillighed over for forsigtighed, som vi alle sammen er underlagt.
Som afrundende ramme for et fokus på tendenser i det senmoderne samfund læser vi eksistentiel psykologi og fokuserer særligt på Irvin Yaloms fokus på de fire grundlæggende og universelle eksistentielle grundvilkår, der definerer os alle. Yalom er blandt andet interessant, da han i modsætning til en del af de andre eksistentielle psykologer rent faktisk påpeger, at barndommens erfaringer har en betydning for håndteringen af de fire grundvilkår (og derfor gør han delvist op med det frie valg).
De tre hovedfokusser: mennesket i kontekst til samfundet (forskellige perspektiver inden for dette via identitetsteori), menneskets forskelligheder (forskellige perspektiver inden for personlighedspsykologi) og menneskets ”frie” valg (eksistentiel psykologi) bliver ramme for følgende underemner:
- Unge og ensomhed - herunder et fokus på kompleksiteten mellem en stigende individualisme over for behovet for gruppen, sammenhængen mellem ensomhed og faktorer som angst og stress.
- Stress og coping – herunder årsagsforklaringer, individuelle faktorer og forskellige konsekvenser så som problemer med indlæring, korttidshukommelse og trivsel helt generelt.
- Kropsidentitet og kroppen som social markør – herunder et fokus på kroppen som en kapital, at kroppen markerer kontrol, kroppen som iscenesættelse mm.
- Mediesocialisering og hyperrealitet – herunder et fokus på vores frontstage-adfærd, vores behov for at blive set og anerkendt af andre mm.
- Trivsel og mistrivsel - herunder et fokus på, hvorfor særligt unge piger ligger højt på mistrivsels-målingerne, men også generelt hvad der gør, at en del mennesker - særligt unge - mistrives. Vi taler i denne forbindelse om Brinkmanns lidt anderledes "tak" på mistrivsel ud fra begreber som psykologisering og verdensvendthed.
GRUNDBØGER:
- Flemming André Phillip Ravn og Troels Wolf: ”Fra Celle til Selfie”, side 32-41, 96-108, 112-117, 120-126, 128, 130-137, 177-179, 182-184. Columbus, 2020
- Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje” (1. udgave), side 265-270. Systime (om Yalom)
- Ole Schultz Larsen: ”Psykologiens veje” (3. udgave). Side 167-171, 293-298, 309-316, 443-449, 455-457, Systime
SUPPLERENDE:
-Caroline Lund: ”Befri mig fra den stigende frihed”. Jyllandsposten, 20. november, 2016.
- Karen Damgaard: ” Jean Baudrillard og begrebet ”hyperrealitet”. Indput (Institut for psykologi). Hentet her: https://www.indput.dk/artikler-blog/baudrillard-bogmrket
- Frauke Gibner: ” Forsker om ensomhed: »Nogle unge skelner mellem at have venner og rigtige venner. Det forstår jeg ikke helt«. Politiken, 1. december 2022.
- Frederikke Albrechtsen: ” 16-årig blev syg af trend, der nu hitter på socialt medie”. Echo.tv2.dk, 30.april, 2025.
- Katrine Krøjby: ”Jeg beskytter mig selv ved at være ærlig”. Vice.com, 6.oktober, 2017
-Lotte Knudsen: ”Gina Jaqueline. Jeg har drukket hver dag i 17 år”. Alt.dk, 10. februar, 2022.
- Merete Ørskov: ”Vestens høje puls skaber smerte”. Kristeligt Dagblad, 4. januar, 2002
-Preben Berthelsen: ”Autenticitet”. Århus Universitet, Psykologisk Institut. Internetversion, 2001.
-Regner Hansen: Stadig flere unge bliver ensomme (…)”. Psykologernes fagmagasin. 16. februar, 2024.
- Tine Filges: ”Kroppen som monitor” i ”Ungdomsforskning”. Krop og Kultur, årg. 4, nr. 1 – april 2005 (Center for ungdomsforskning)
SUPPLERENDE VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER (UDEN FOR GRUNDBØGERNE):
- Børnerådet.dk: ”Unges forhold til krop, motion og sundhed”. Oktober 2020
- Lasse Foghsgaard: ”Hjernekemi afslører din trang til oplevelser”. Videnskab.dk, 2. februar, 2010.
- VIVE-rapport 2022: ”Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel, 19. december 2022 (opsummeringen)
- VIVE-rapport 2023: ” Ensomhed blandt unge. En kvalitativ undersøgelse af unges oplevelser af ensomhed” (opsummeringen).
- Uddannelses- og forskningsministeriet: ”Stress og trivsel blandt studerende”. 1. marts, 2019
LINKS/VIDEOER:
- Trækteori-test: https://www.pjkp.dk/tests/personlighedstest-voksne/
- ”Vi taler om ensomhed”. DR3. Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=v0Fol4BhUag
DOKUMENTARER MM:
- Deadline: Interview med Sven Brinkmann, 03. januar 2023
-DR: Gina Jaqueline – En sugardaters fortælling (e01), okt, 2017
-DR3: ” ”LIMBO – når sabbatår er fucked” (e1), 2019.
-DR3: ”Tykke Ida” (e01). 1. november, 2017
|