Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Virum Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Mediefag C
|
|
Lærer(e)
|
Pernille Ovesen
|
|
Hold
|
2025 me/5/bd (1g me/5 bd)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Dramaturgi og ”American Beauty” - opgives ikke
Indhold og beskrivelse:
Gennem analyse af American Beauty (1999) introduceres eleverne til dramaturgiske begreber (plot, karakteropbygning og modellering), samt til næranalysen. I næranalysen arbejder eleverne i dybden med anslaget og slutningen af ”American Beauty” (Sam Mendes, 1999). Næranalysen understøttes afslutningsvis med en praktisk copy-cat-øvelse, hvor eleverne genindspiller en scene fra henholdsvis starten eller slutningen af filmen (med fokus på billedsiden).
Eksempler på dramaturgiske begreber (se filmsprogskompendium):
Etablering af konflikt
Fordeling af/tilbageholdelse af viden (herunder suspense/surprise)
Fremdriftskomponenter: forhindringer (ydre/indre), tidsfrister, forventninger, varsler, set up/pay off
Dramaturgiske modeller: berettermodellen, plot-point-modellen, bølgemodellen
Orkestrering af karakterer: definition på en hovedkarakter, hjælpe/støtte-karakter, skurk/modstander, kontrastkarakter
Materialer og tekster:
• Filmsprogskompendium, s. 24–30 (om dramaturgi)
• Filmen: American Beauty (Sam Mendes, 1999)
• Eksempel på eksamensspørgsmål med fokus på næranalysens centrale rolle
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Gyserforløb (teoretisk forløb) – OPGIVES TIL EKS.
Indhold og beskrivelse:
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i gysergenrens genrekoder og undergenrer (psykologisk, gotisk, fysisk, teenage m.fl.). Der er fokus på genkaldelse og reproduktion af genrekoder/filmiske virkemidler. Teoretisk kan eleverne vælge at præsentere et selvvalgt citat for klassen eller lave et videoessay. Praktisk skal eleverne producere en kort gyserscene på skolen i forbindelse med en temaaften. Den praktiske dimension er nedtonet, da det teoretiske kendskab leder frem mod det næste praktiske forløb: Kampagnegyset (pilotprojektet). Målgruppeovervejelser inddrages kort i en undersøgelse af gysets paradoksale tiltrækningskraft.
Materialer og mulige (kon)tekster:
• Film: Psycho (Alfred Hitchcock, 1960)
• Film: It Follows (David Robert Mitchell, 2014)
• Anslag: The Haunting of Hill House (Mike Flanagan, 2018, Netflix)
• Om gysergenren: genrekoder, samt forskellige undergenrer: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/gyserfilm
• Forskellige teorier om gysets tiltrækningskraft:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-aabne-og-nysgerrige-mennesker-er-gladest-for-gyserfilm/ (Aristoteles’ Katharsis, Freuds ventil, teorien om simuleret trussel)
Arbejdsformer:
• Elevpræsentationer/videoessay om selvvalgt gysercitat (skærmoptagelse i Quicktime)
• Praktisk øvelse: gyserscene på skolen after dark i forbindelse med temaaften
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kampagnegys som pilotprojekt OPGIVES TIL EKS.
Indhold og beskrivelse:
Forløbet indledes med to teoretiske moduler om kampagnefilmens genretræk. Eleverne præsenterer i grupper et tildelt kampagnegys med henvisning til generel kommunikationsteori (herunder målgruppeanalyse), samt analyse af de filmiske virkemidler, som deres kampagnefilm henter fra gysegenren. Eleverne introduceres dernæst til kreativitetsteori med et foredrag af John Cleese (divergent/konvergent tænkning). Herefter skal eleverne selv producere et kampagnegys med blik for bl.a. afsender- og modtagerforhold, blikfang, fremdrift og appelformer. I den praktiske fase arbejder eleverne i de forskellige produktionsfaser: præproduktion, produktion, postproduktion. Forløbet afrundes med fælles visning og feedback.
Teori (kampagnefilm):
• Appelformerne
• Forskellen på kommercielle/ikke-kommercielle kampagner
• Forskellen på lineære/ikke-lineære fortællinger
• Raskins storytellingprincipper
• Aida-modellen
• Målgruppeanalyse, herunder Minervamodellen
• Repetition: dramaturgiske begreber som set up/pay off, surprise, forventninger, fremdrift…
Teori (om kreativitet):
• Forskellen på at arbejde i åben og lukket modus
Materialer og mulige (kon)tekster:
• Inspiration til forløbet:
https://cutmagazine.dk/kampagnegys-gys-saelger/
• Kampagnegys:
Sundhedsstyrelsen: Det-er-nok-fedest-jeg-bliver-hjemme’, 2020
Amerikansk røde kors: ’A Bloody Nightmare’, 2022
• Om kampagnefilm (uddrag fra nedenstående kilder findes i kompendiet):
-Illum, B. & Søndergaard, R. S. (2019). Textur. Systime. https://textur.systime.dk (om kampagnefilmens genretræk, dramaturgi m.m.)
-Harboe, J. M. & Poulsen, H. (2020). Close-up. Grundbog til mediefag C. Gyldendal. https://closeup.systime.dk (om målgrupper og målgruppeanalyse)
-Hansen, H. B. & Andersen, M. R. H. (2019). De korte medieformater. Systime. https://dekortemedieformater.systime.dk/ (om Minerva-modellen, samt Raskins storytellingsprincipper)
• Om kreativitet:
John Cleese (”How to be creative”): https://vimeo.com/176474304?ref=watch_history#t=1269
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dokumentarforløb - OPGIVES TIL EKS.
Indhold og beskrivelse:
Dette forløb undersøger forskellige former for dokumentariske udtryk, samt forholdet mellem sandhed/løgn, objektivitet/subjektivitet i dokumentarfilm. Vi kigger nærmere på graden af iscenesættelse, blandingen af dokumentariske undergenrer og brugen af autenticitetsmarkører. For dokumentarfilm er ikke en 100% objektiv gengivelse af virkeligheden. Dokumentaristen er ikke forpligtet på at formidle objektivt på samme måde som fx nyhedsjournalisten. Dokumentarfilm er altid vinklede og nogle gange formidles deciderede usandheder. I starten af forløbet dykker eleverne ned i udvalgte anslag fra kendte dokumentarfilm, som fremlægges for læreren, inden eleverne får lov til at lege eksperter i en fælles visning og analyse. Afslutningsvis undersøger vi elevernes egne præferencer inden for dokumentarfilm med særligt fokus på Netflix som platform.
Materialer og mulige (kon)tekster:
• Kulturmagasinet Gejst: Dokumentarfilm og virkeligheden (24 min, TV-optagelse fra DR, sendt den 20. marts 2019) I tv-udsendelsen omtales bl.a. følgende dokumentarer: Armadillo, Den kvindelige danske Imam, Leaving Neverland.
• De dokumentariske undergenrer (Bill Nichols) – se dokumentarkompendium:
Den autoritative dokumentar
Den observerende dokumentar
Den poetiske dokumentar
Den deltagende dokumentar
Den refleksive dokumentar
Den performative dokumentar
• Autenticitetsmarkører som beskrevet i Dorte Granild og Mette Wolfhagens DOX (2016) – se dokumentarkompendium
• Om Netflix’s algoritmer, row-art og personlige thumbnails:
https://videnskab.dk/teknologi/derfor-kender-netflix-dig-saa-godt/
https://soundvenue.com/film/2021/03/10-ting-du-maaske-ikke-vidste-om-netflix-fra-saerlig-arbejdskultur-til-deres-mest-sete-serier-442322
• Repetition: Målgruppeanalyse og Minerva-modellen
• Dokumentariske citater:
Janus Metz: ”Fra Thailand til Thy”, (2008) Tidskode: (00:00-06:48)
Janus Metz: ”Armadillo” , 2010 Tidskode: (00:00-05:15)
Cecilie Debell, Maria Tórgarð: ”Skål”, Færøerne, (2021) Tidskode: (00:00-06:54)
Lea Glob: ”Apolonia, Apolonia” (2022) Tidskode: (00:00-07:00)
Nicole N. Horanyi: ”En fremmed flytter ind” (2017) Tidskode: (00:00-08:05)
Ron Fricke: ”Samsara (Food)” (2011) Tidskode: (00:00-05:46)
David Borenstein: ”Mr. Nobody mod Putin” (2025) Tidskode: (00:00-05:38 – 07:21-10:07)
Selvvalgte citat fra Netflix/Dr.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Eksamensproduktion
Indhold og beskrivelse:
Det afsluttende forløb fokuserer på elevernes egen medieproduktion som eksamensprojekt. Eleverne arbejder i grupper med idéudvikling, optagelse og redigering.
• Idéudvikling og koncept (repetition af åben og lukket modus, adgang til tavler, læreren som konsulent)
• Brug af kreative planlægningsværktøjer (herunder moodboard, storyboard og produktionsplan)
• Optagelse (2 moduler) – på skolens kameraer (Panasonic)
• Postproduktion (2-3 moduler – hovedsageligt redigering i DaVinci Resolve)
• Evaluering og efterkritik (alle grupper giver én anden gruppe konstruktiv feedback efter burgermodellen)
Materialer og tekster:
• Kortfilmens 7 parametre (Filmcentralen)
• Introduktion til DaVinci Resolve
• Eksamensvejledning (Mediefag C)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72767557768",
"T": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72767557768",
"H": "/lectio/33/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d72767557768"
}