Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Kornø
Hold 2017 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie - identitet og metode
Titel 2 Kulturmøder
Titel 3 Besættelsestiden i Danmark (DHO)
Titel 4 Tyskland 1920-45 (og Danmark)
Titel 5 Revolutioner
Titel 6 Antikken - Romerriget
Titel 7 Middelalder og renæssance
Titel 8 Kold krig - projektforløb
Titel 9 Irrakkrigen og dansk udenrigspolitik
Titel 10 Danmark - Modernisering, demokratisering...

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie - identitet og metode

Forløbet har til hensigt at introducere til faget på gymnasieniveau. Det havde til hensigt at give eleverne et begrebsapparat, hvor de skulle bevidstgøres om fagets identitet, begreber og metode. Centralt i forløbet stod bevidstgørelsen om fagets udgangspunkt i fortiden og den fortolkning, der finder sted i forståelsen af fortiden. Ligeledes fokuseredes på fagets betydning for vores nutidsforståelse og vores fremtidsforventning. Herunder arbejdede faget med begreber som historiesyn, historiebevidsthed og kollektiv erindring. Forløbet tog både udgangspunkt i 2. verdenskrig, fordi det forventedes, at eleverne havde en god forforståelse for denne periode samt terrorangrebet den 11. september 2001, hvilket også fremgår af nedenstående materialevalg. Ligeledes fokuseredes kort på Danmarks tilblivelse i vikingetiden.

Faglige mål
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- historiebrug og -formidling

Materiale
Christian Vollmond og Anders Hassing: Fra fortid til historie, Columbus 2013, 1. udg. s. 10-38 (identitet, begreber, metode)
DR1: Historien om Danmark, afsnit 3 (om vikingetiden), 2017 (60 min.)
Dokumentar: Den gode nazist, DR 2015 (60 min.)
Kilde: Osama bin Laden, tv-tale 7. oktober 2001 (i Fra fortid til historie)
Kilde: Jellingestenen (Fra www.Danamrkshistorien.dk)
Ulrik Grubb og Kim Beck Danielsen: Fokus 1, Gyldendal Uddannelse s. 64-70 (om vikingerne)

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kulturmøder

Formål
Forløbet har til hensigt at arbejde med temaet kulturmøder omkring 1500 og frem til ca. 1850. I beskæftigelsen med emnet, startede forløbet ud med at tage udgangspunkt i teorier om dem & os (Skovgaard Nielsens materiale) fra antikken og frem til midten af det 20. århundrede.
Fokus i forløbet var dels på europæernes motiver til opdagelse af den nye verden, især Amerika. Dels på de konsekvenser som dette kulturmøde fik for både europæere og de nye områders oprindelige befolkning. Der blev i særdeleshed lagt et fokus på slaveri samt de forklaringer som lå til grund for, at europæerne i vid udstrækning opfattede de andre kulturer som underlegne. Forløbet afrundedes med diskussioner om, hvorledes man i nutiden skal forholde sig til fortiden som kolonimagt. Desuden indgik en ekskursion til Nationalmuseet, hvor udstillingen ”Stemmer fra kolonierne” kastede flere vinkler på det bearbejdede emne. Afslutningsvis blev bl.a. Danmarks kolonifortid problematiseret og behandlet samt USA´s fortid som slavenation kort berørt.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Materiale
Henrik Skovgaard-Nielsen Korstog og jihad, Gads forlag 1998 s. 18-21, 23-24  
Ulrik Grubb m.fl.: Europa & de andre, Gyldendal Uddannelse 2014, s. 7-10, 43-47, 52, 59, 75-91, 97-111, 174-183, 190-91
Kiilsgaard Madsen: Opdagelserne, Munksgaard 1995 s. 43-45
Lotte Schou m.fl.: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010 s. 57-60, 65-72, 85-105, 182-186, 189
Slavenation Danmark nr. 2, DR 2017
Dilemmaspil på Nationalmuseet: Stemmer fra kolonierne (ekskursion)

Kilder:
- Fortale til Columbus´ dagbog (fra Europa & de andre)
- Pedro de Gant, De las Casas og Sepulveda om indianerne  (fra Flemming Kiilsgaard Madsen: Opdagelserne, Munksgaard 1995)
- Tabel ”Beregnede opgørelser over o. slaver transporteret over Atlanten af europæiske nationer” (fra Europa & de andre)
- ”Uddrag af Gardelins reglement 3. September 1733” (fra Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
- Billede H.G. Beenfeldt: Havnepladsen, Christianssted St. Croix, 1817 (fra Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
- ”Den amerikanske kongres´ undskyldning til slavernes efterkommere i USA”, 2009 (fra Europa & de andre)

Omfang: ca. 65 sider




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsestiden i Danmark (DHO)

Forløbet havde til formål at belyse besættelsestiden i Danmark. Forløbet startede ud med en hel fagdag,hvor eleverne beskæftigede sig med perioden. Det betød foredrag af historikeren, Niels Wium Olesen (AU), baggrundslæsning og cykeltur rundt i København til steder, der har tilknytning til perioden og dens begivenheder. På cykelturen holdt eleverne små oplæg af historisk karakter, som de videofilmede, hvorefter den næste time blev brugt på at gennemgå videofremlæggelserne. Forløbet foregik i et samarbejde med dansk, da der udarbejdedes en dansk og/eller historieopgave i perioden. Derfor var der også et fokus på opgaveskrivning og formalia samt vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af DHO-opgaven. Fokus i forløbet var de lange linjer i relation til besættelsestiden, men særligt tre fokuspunkter skal fremhæves. Samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen/stikkerlikvideringer og jødeaktionen i oktober 1943. I forløbet trænedes både behandling af de førnævnte emneområder, kildebehandling og problematikkerne ved Danmarks forhold i perioden. Afslutningsvis blev der trænet til den mundtlige årsprøve i DHO-opgaven

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Oprop: Til Danmarks soldater og Danmarks Folk 9. april 1940 fra www.Danmarkshistorien.dk
- Kongens og regeringens proklamation 9. april 1940
- Kühle, Ebbe: ”I Tysklands skygge” fra Danmarkshistorien i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008 s. 235-237
- Bryld, Carl-Johan: ”Nazismens ideologi og tilhængerskare” fra Verden efter 1914, Systime 2007 s. 100-103
- Olesen, Niels Wium, ’Den tidlige modstand’ fra www.danmarkshistorien.dk, sept. 2015
- Olesen, Niels Wium, ’Frihedsrådet og modstandsbevægelsen’, fra www.danmarkshistorien.dk, sept. 2015
- Olesen, Niels Wium, ’Sabotage 1940-45’ fra www.danmarkshistorien.dk, sept. 2015
- Emkjær, Stefan: Stikkerdrab - modstandsbevægelsernes likvidering af danskere under besættelsen, s. 11-19. Aschehoug 2000
- Bak, Lene Sofie, ’Myter og modige mennesker’ fra ’Udsyn: Tidsskrift om jødisk liv, Israel og Mellemøsten’, 2002 (17.1), s. 18-23
- N. Holst og K. Mazanti Sørensen: Dansk og historie, Columbus 2018 (om at skrive opgave samt gå til mundtlig årsprøve)
- Leder om Staunings død fra Social-Demokraten, 4. Maj 1942 fra www.danmarkshistorien.dk
- Fritz Clausen (DNSAP) udtaler sig om Stauning i Fædrelandet, 4.maj 1942 fra www.danmarkshistorien.dk
- Dokumentar: Med ret til at dræbe (uddrag:00.00-14.30 + 26.30-55.30) - om stikkerlikvideringer

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tyskland 1920-45 (og Danmark)

Forløbet fokuserede på Tysklands udvikling i perioden 1920-1945, hvor den nazistiske ideologi og holocaust var omdrejningspunktet. Forløbet startede med at arbejde med Holocaust, hvor teori om stadier og årsager til folkedrab blev analyseret (Stanton, Harff og Staub) samt Arendts teori om ondskabens banalitet indgik. Fokus for behandlingen af Holocaust tog afsæt i elevernes forforståelse af begivenheden, men kvalificerede arbejdet med emnet ved brug af teori og metode. Der blev perspektiveret til folkedrabet i Rwanda???. Herunder trænedes formidling af problemstillinger i arbejdet med holocaust som folkedrab (teorier, gerningsmænd, kz-lejrene etc.)i et mindre gruppe-projektarbejde.
Der var ligeledes et særligt fokus på den nazistiske ideologi, herunder raceteorien, Hitlers vej til magten og jødeforfølgelserne. Desuden blev Hitlers udenrigspolitik, Verdenssamfundets reaktion på vej mod 2. verdenskrig kort behandlet. Inkorporeret i forløbet blev der meget kort perspektiveret til Danmark, hvor et særligt fokus var på Kanslergadeforliget, Danmarks politiske midtersøgning i 1930´ernes kriseår samt kvindernes situation i samtiden. Klassen besøgte desuden det Dansk-Jødiske museum og fik en rundvisning med særlig fokus på de danske jøders situation under 2. verdenskrig, flugten til Sverige og Theresienstadt.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Fremstillingsmateriale
• Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Systime 2014, s. 81-104, 108-109, 121-131.
• Jacob Halvas Bjerre: ”Holocaust”, Frydenlund 2011 s. 13, 16-18.
• Peter Frederiksen: ”Det tredje rige”, Systime 1998 s. 75-79.
• Peter Frederiksen: ”Ideologiernes kamp”, Systime 2014 s. 76-77.
• Camilla Skovbjerg Paldam m.fl.: Mellemkrigstiden, Systime 2006 s. 124-128, 199-206.


Kilder
• ”Funktionærens ondskab”, artikel Information 18.10.2008
• ”Hitler om racelæren 1924”
• ”Partiprogrammet 1920”
• ”Hitler om livsrum 1925” alle tre fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Ibog
• Adolf Hitler: Om førerprincippet fra Bender m.fl. ”1. Verdenskrig og mellemkrigstiden”, Munksgaard 1984 s. 77-78.
• ”Dagens Nyheder”, forsiden 31.1.1933 (fra Henrik Bonne Larsen: Danmarkshistorisk oversigt, Systime s. 75,      Systime 2006
• Udryddelseslejrene, folkedrabsteorier, gerningsmænd og moral/intention – alt fra www.folkedrab.dk
• FN´s menneskerettighedserklæring 1948 (engelsk + dansk udgave)

Diverse materialer
-http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/hvadhvemhvor.asp (om begrebet og omfanget af Holocaust)
- https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen (om Nürnbergprocessen)
- Dokumentar: En verden i krig nr. 25- Regnskabets time (om opgøret efter krigens afslutning, Nürnbergprocessen etc.) sendt på DR2 2008 (50 min.)
- Dokumentar: Vores århundrede, nr. 9 "Herrefolket", DR2 1997
- Uddrag "Matador" afsnit 10 "I disse tider" 00.00-15.00 + 51.30-01.00 (om fosterfordrivelse og KU)
- Ekskursion til Dansk-jødisk museum 18.9.2018

Omfang: ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Revolutioner

Forløbet har til hensigt at give et indblik i nedenstående kernestofområder, hvor revolutioner er forløbets omdrejningspunkt. Forløbet tager sit udgangspunkt i det enevældige samfund og forsøger på den baggrund at belyse de centrale brud, som sker med oplysningstidens tanker og især den amerikanske og franske revolution. Forløbet vil både centrere sig om konkrete og væsentlige begivenheder i Europas og Verdenshistorien. Ligeledes vil forløbet forfølge revolutioner op igennem historien (den amerikanske, franske, russiske og iranske og anskue, hvorledes disse har været samfundsomvæltende, men har haft forskellige årsagsforklaringer og samfundsidealer som målsætning. Til grund for de forskellige revolutioner har ligget en tanke om det gode samfund. Målsætningen er altså, at forløbet skal belyse nogle af de brud, der finder sted i historien i perioden ca. 1750-1980, hvor revolutioner er omdrejningspunktet. Varierende arbejdsformer og materiale vil indgå i forløbet. Derudover vil forløbet beskæftige sig med revolutioner på en fagdag, hvor en forsker på fra Aarhus Universitet vil holde oplæg om emnet, og hvor der ligeledes er tilknyttet materiale og opgaver.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, (herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede)
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 s. 283-201, 206-221
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 59-77
Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008 (Tidsskrift for kulturstudier, Aarhus Universitet) (uddrag)  
John Locke: Om styreformen, 1690
Francois Voltaire: Tolerance, 1764
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
Kilde: Til våben. Af brev fra Camille Desmoulin
Lenins revolutionære program ”aprilteser”, 1917
Kaj Pinholt: Det moderne Iran –Systime I-bog Kap. 1.1 Pahlavi-dynastiet + Kap. 1.2. Revolutionen 1979
Kilde: Irans Islamiske grundlov, 1979



Miniforedrag om enevælden, AU
Billede: Ludvig 14. (Rigaud)
Rather homemade productions: Oplysningstiden
Dokumentar: Frihed og håb, Den russiske revolution nr. 1, DR2, 2006 47 min.
Dokumentar: Bastillens fald
Tv-klip: Stalin og udrensningerne, Systime I-bog Bryld: Verden efter 1914": https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=828
Videoklip: Claus Valling Pedersen: Den succesfulde islamiske revolution: https://iran.systime.dk/index.php?id=182
I knew the shah 1 & 2 fra youtube.com https://www.youtube.com/watch?v=VcBbG-y-Jho + https://www.youtube.com/watch?v=klx3LyDEuRs

Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antikken - Romerriget

Forløbet har til hensigt at arbejde med antikkens samfund. Det vil starte med at beskæftige sig meget kort med det antikke Grækenland. Der er i overvejende grad fokus på Romerriget, særligt de politiske institutioner, samfundsforholdene, familielivet, slaveriet og årsagerne til Romerrigets undergang. I forbindelse med arbejdet med Romerriget og slaveriet blev der perspektiveret og diskuteret forskelle og ligheder i relation til sydstaternes slaveri i 1800-tallets USA samt Romerriget som imperium. Forløbet vil også kort belyse det antikke Grækenland og i særlig grad fokusere på udviklingen af demokratiet og denne styreforms særlige karakteristika. Forløbet vil gentagne gange italesættes antikkens nutidige spor og forsøge at oparbejde en refleksion over periodens betydning i vores moderne samfund. Ligeledes vil der blive fokuseret på nutidens fascination af Romerriget.

Faglige mål
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2010 s. 9-34 (Grækenland)+ s. 37-66 (Romerriget)
Hvad er antikken? Intro til perioden, Verden før 1914
- Tekst 36: Seneca, om slaveri (fra Carlsen: Romerriget s. 98-100)
- Tekst 37: Paulus om slaveriet (fra Carlsen: Romerriget s. 100-101)
- Tekst 38: Plutarch, Spartacus-opstanden (fra Carlsen: Romerriget s. 101-105)
- Jesper Carlsen: Romerriget, Systime 2001 s. 60-78 (om slaveriet i Romerriget)
- ”Romerne var bare bedre”, Berlingske Tidende 16.12.2006
- Ciceros valgkamp – Quintus Tulllius Ciceros råd om valgkamp, 64 fvt. (fra Systime e-bog, ”Verden før 1914”
- Augustus politiske testamente, 14 evt. (fra Systime e-bog, ”Verden før 1914”)
- Cicero om gladiatorer
- Om ”Symboler”, "Gladiatorer" og ”Brød og skuespil” fra Jesper Carlsen: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder, 2015 Systime
- Hammond: The Mudsill theory, 1958 (både på dansk og engelsk)
- Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier fra oldtid til nutid, Columbus 2017 s. 14-17

Andet materiale
Sandheden om Athens demokrati, nr. 1 DRK 2011 (49 min.) - optakten og demokratiets indførsel i Grækenland i de første årh.
Dokumentar: Romerrigets storhed og fald, nr. 2 (Cæsar og republikkens undergang) DR2, 2009 (52 min.)
Videoklip: Jesper Carlsen om slaveriet, kejseren, Systime I-bog, Rom som verdens magt

Omfang: ca. 93 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Middelalder og renæssance

Formål:
Forløbet har til formål at beskæftige sig med perioden mellem 500-1500, hvor middelalderens enhedskultur bl.a belyses. Der vil være en særlig vægt på kirkens rolle, periodiseringsbegrebet samt opfattelsen af middelalderen i eftertiden.  Desuden vil forløbet arbejde med de brud som reformationen og renæssancen repræsenterer i perioden. Der vil ligeledes blive fokuseret på menneskesynet i hhv. middelalderen og renæssancen, og eleverne skal gerne kunne se de moderne træk i renæssancens idéer og tankesæt.

Faglige mål:
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Bryld: Verden før 1914 s. 74-80, 134-140 (Reformationen)
Sanne S. Knudsen og Kim B. Danielsen: Middelalderen – historie, religion, litteratur og kunst, Systime 2011 s. 9-15, 17-26
Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus 2017, 2. Udgave s. 14-15 (om historiesyn), 65-66 (om periodisering)
Brian Patrick McGuire: video på Systime om middelalderbegrebet 00.00- :https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=586
Brian Patrick McGuire om kirken – videointerview på Systime
Filmklip: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/luthers-opgoer-med-afladshandlen-95-teser-der-indledte-reformationen/
Dokumentar: På sporet af reformationen, DRK 2017 (Mitcfu)

Kilder:
Jacob Burckhardt om middelalderens mennesketype (fra Knudsen og Danielsen: Middelalderen)
John af Salisbury om mennesket,  (I-bog Verden før 1914)
Biskop Fulbert om vasallens pligter, 1020 (I-bog Verden før 1914)
Giovanni Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486 ( I-bog Verden før 1914)

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kold krig - projektforløb

Formål
Forløbet havde til hensigt at belyse årsagerne til- og konsekvenserne af den kolde krig. Det igangsattes med at se på optakten til den kolde krig dvs. afslutningen på 2. verdenskrig og de alliancesystemer, som optrådte der. Dernæst så vi på de udfordringer som Europa stod overfor umiddelbart efter afslutningen af krigen, herunder USA´s rolle. Forløbet var dog primært planlagt som et projektforløb, hvor eleverne trænede at opstille problemstillinger og besvare dem bl.a. ved hjælp af kildematerialesæt til forskellige emner som eleverne skulle arbejde med i grupper og derefter at formidle til resten af klassen. Der arbejdedes med følgende emner: 1. De to alliancesystemer 2. USSR- en kommunistisk stat 3. Cubakrisen 4. DK under den kolde krig 5. Våbenkapløbet 6. Murens fald (de kommunistiske regimers fald). Afslutningsvis arbejdede vi med forskellige fortolkninger af den kolde krig.


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– forklare samfundsmæssige forandringer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde den
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Carl-Johanbryld: ”Verden efter 1914”, Systime 2007 s. 149-161, 165-168, 285-302

• Zjadanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, 1947
• Truman-doktrinen, 1947
• H. Branner: Global politik, Columbus 2007 s. 13-14 (Fra multipolaritet til bipolaritet og unipolaritet)
• Brezjnev-doktrinen 1968
• Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962: intro s. 11-17
• Brev fra Cubas FN-ambassadør til Sikkerhedsrådets formand 22. Okt. 1962
• Den sovjetiske regerings erklæring i FN´s sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Resolutionsforslag fremlagt af USSR i FN´s Sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Ambassadør Adlai Stevensons tale i FN´s Sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Resolutionsforslag fremlagt af USA i FN´s Sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Officiel USSR´s erklæring om atomprøvesprængning, 1949
• John Foster Dulles tale, 1954
• Gustav Rasmussens tale til FT 22.3.1949
• Atlantpagten 1949
• Helmut Kohl´s 10-punktsplan, 28.11.1989  
• David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965
• Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964

Dokumentar: Oliver Stones "USA-historie" nr. 9 "Bush og Clinton - en ny verdensorden

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Irrakkrigen og dansk udenrigspolitik

Irakkrigen og dansk udenrigspolitik

FORMÅL
- At analysere de politiske motiver til Irakkrigen samt krigens konsekvenser - både fra dansk og amerikansk perspektiv.
- At redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- At redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- At dokumentere viden om forskellige samfundsformer
- At formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- At formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- At demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- At analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- At anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


INDHOLD

Forløbet har til formål at beskæftige sig med dansk udenrigspolitik og Irakkrigen.
I forlængelse af forløbet om den kolde krig vil vi gå videre med arbejdet med den nutidige historie.

For at skabe en overgang imellem de to forløb begynder vi med at se på begivenhederne efter murens fald i 1989 og vil indledningsvis fokusere på USA´s nye position i verdenssamfundet. Efterfølgende vil vi arbejde særligt med Danmarks internationale placering og den nye danske udenrigspolitik efter 1989.

I forbindelse med klassens arbejde med Irakkrigen blev der afholdt en fagdag for alle 3,g´erne den 26. november 2019, hvor Irakkrigen, dens årsager og konsekvenser blev belyst på kort og på langt sigt. Herunder blev de regionale konflikter i Mellemøsten, terrororganisationer og udfordringer i international politik berørt.
På fagdagen holdt Peter Viggo Jakobsen et oplæg om Irakkrigen samt regionens udvikling frem til i dag. Derudover var der et oplæg ved veteran Per Amnitzbøl Rasmussen med efterfølgende mulighed for spørgsmål. Forløbet mundede ud i en prøveeksamen, hvor eleverne skulle træne eksamensgenren. Prøveeksamenssættet havde ca. samme omfang og indhold, som det eleverne kan møde til en evt. eksamen. Forløbet afrundedes med en gennemgang og diskussion af krigsudredningen samt en rollespilsøvelse, hvor eleverne debatterede, hvad vi har lært af Irakkrigen.


MATERIALE
P. Brøndum og A. Felter Rasmussen: USA´s udfordringer, Columbus 2012 s. 192-198, 201
Branner, Hans, “I krig igen”, Forlaget Columbus, kapitel 5, s. 57-75
Kühle, Ebbe, Danmarkshistorien, Gyldendal, s. 318-326
Huntington tekst 10 og 15 i USA’s nye verdensorden – Krigen mod Saddam Hussain, al-Qaida og Taleban. Anne Okkels Olsen og Søren Mørch. Systime 2006
Knudsen, Tonny Brems: ”I strid med FN og folkeretten” (uddrag) Politiken 22/3/2003
Jesper Vind og Hans Mortensen: ”Samarbejdspolitikerne”, Weekendavisen 08/02/2019

Uvildig udredning af Danmarks militære engagement – den politiske aftale 25.maj 2016:  https://krigsudredning.ku.dk/den_politiske_aftale/Aftale_om_en_historisk_udredning__25._maj_2016.pdf

Prøveeksamenssæt – Irakkrigen:
Anders Fogh:  Hvad skal det nytte?, kronik i Berlingske Tidende, d. 26/3/2003, uddrag
Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme, kronik i Berlingske Tidende, d. 21/5/2003, uddrag
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød?, artikel fra Foreign Affairs, 1993, uddrag
Forsvarsministeriets oversigt over antal faldne og sårede under internationale operationersiden 1992, http://forpers.dk/hr/Pages/Faldneogsaarede.aspx
Casper Stefani: Debat: Hvordan kan man smile ad regeringens fodfejl op til Irak-krigen? Kommentar i Berlingske 8/2/2019


Diverse:
Dokumentar, DR2 2016 "Vi går i krig, Irak", DR2  (30 min.) fra CFU

Deadline, DR2, 05.02.2019
https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=krigsudredning&orderby=title&SearchID=0dba657d-e1ed-4818-a230-b68df82db3ca&index=1

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark - Modernisering, demokratisering...

...industrialisering og globalisering

Forløbet tager udgangspunkt i de sidste ca. 175 års Danmarkshistorie, hvor nogle af de markante brud og forandringer med betydning for vores nutid har fundet sted.
Forløbet har til formål at skitsere Danmarks nyere historie med særligt fokus på den politiske og økonomiske modernisering som sker i Danmark fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Der vil i forløbet blive arbejdet med følgende centrale historiske begivenheder og deres årsagsforklaringer 1. Overgangen fra enevælde til demokrati 2. Industrialisering og urbanisering 3. Den tiltagende modernisering af Danmark i første halvdel af det 20. århundrede 4. Velfærdsstaten 5. Den nyere Danmarkshistorie med et særligt fokus på DK i en globaliseret verden samt integration og multikulturalitet i den moderne danske stat.
Teoretisk og metodisk set er der blevet arbejdet med nomotetiske og ideografiske årsagsforklaringer, nationalisme-begrebet, politiske ideologier, skriftlig analyse og mere overordnet set en metodisk/kritisk tilgang til materialet, især kildematerialet. Desuden er eksamensformen blevet trænet via bearbejdelse af kildemateriale, problemstillingsarbejde og analyse.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier
- globalisering

Fremstillingsmateriale
Inge Adriansen m.fl: Fokus – kernestof i historie, fra oplysningstid til europæisk integration, 2. udgave 2016 s. 101-106, 109, 112-115, 163-164
Martin Cleemann Rasmussen: Danmarkshistorie – det 20. og 21. århundrede, L&R 2014 s. 7-9, 13-20, 25-36, 84-97, 171-182
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime s. 241-252

Kildemateriale
Orla Lehmanns tale ved Casinomødet, 20. marts 1848
Marie Nielsen: For nationens skyld, 1914
Reglement for arbejderne i J.G.A. Eickhoffs fabrik, 1872
"Gimleprogrammet”, 1876  
Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff
Af Stadslægens beretning for 1871 – om sygdomsbehandling af arbejder
Gustav Bang: Overklassens og Arbejderklassens Forbrug, 1906
”Om Børnearbejde 1907”  
Fremtidens Danmark, 1945 (uddrag), Socialdemokraternes partiprogram
Artikel i Demokraten: Tyrker hældt ud - de giver ikke profit nok, 1973
Uddrag over spørgeskemaundersøgelse, "holdningen til forskellige befolkningsgrupper", 1973: Negre, langhårede mænd, rødstrømper, fremmedarbejdere": https://www.sa.dk/undervisningfiler/2018/11/Indvandring_09B_LSV_Observa1973_Rigsarkivet.pdf


Diverse materiale
Dokumentar: Europa opdager nationalismen, DR Kultur 2011, 00.00-28.00 min.
Løvens hule, sæson 5 episode 6, DR 2020, 00.00-15 min.
Historien om Danmark afsnit 9 DR 2017 "Kold krig og velfærdsstat" fra 25.00-58.00
Historien om Danmark afsnit 8 DR 2017 "1800-tallet" - hele udsendelsen
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/indvandring-i-velfaerdsstaten-efter-1965/ (kort film om indvandring til velfærdsstaten)

Omfang: ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer