Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Svend Ranvig-Christensen
Hold 2017 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historisk metode og kronologi (Besæt. 1/2)
Titel 2 Slaveri & demokrati: Antikkens samfund (1/2)
Titel 3 Besættelsen (2/2) DHO
Titel 4 Slaveri & Demokrati: ... (2/2) 'Gladiator'
Titel 5 Middelalder - Fortiden som for- el. som modbillede
Titel 6 2.g historiefagdag: REVOLUTION
Titel 7 Europa & de andre, fokus GB/USA & DK/Grønland 1/2
Titel 8 Renæssancer & reformationer-kontinuitet eller brud
Titel 9 Europa & de andre 2/2 (vægt på Grønland-DK)
Titel 10 Danmark i krig - fra Dybbøl til Mosul
Titel 11 Danmark & danskhedens tilblivelse
Titel 12 Ideologiernes kamp og globaliseringen
Titel 13 Kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historisk metode og kronologi (Besæt. 1/2)

Til træningen af anvendelsen af kildekritiske begreber anvendes temaet 'Danmarks besættelse 1 af 2' med vægt på de danske jøders forhold i Theresienstadt. Temaet om besættelsestiden (supplerende stof) genoptages, når eleverne skal skrive DHO.

FORMÅL (det forventes eleverne at kunne ved forløbets afslutning)
- At opnå forståelse for og forsøge sig med anvendelse af følgende metodiske begreber:
Kilde, Funktionalitet, Kildekritik, Kildetyper (skriftlige/materieller; beretninger/levn, 1. hånds- 2. håndskilder), Troværdighed, Samtidighed, Historiske fremstillinger, Historisk fiktion (fiktion/fakta).
- At opnå et basalt kendskab til betydningen af og hensigten med kronologi inden for følgende 4 geografiske rum: Verden, Europa, USA (studieretning) og Danmark. I forlængelse heraf at kunne videreformidle et basalt overblik over de væsentligste begivenheder med tilhørende årstal for de 4 rum.
- At kunne forstå og forklare begrebet periodisering og dets anvendelighed
- At opnå forståelse for og evne til at kunne gengive følgende forskellige måder at periodisere på:
Traditionel periodisering, Begivenhedsperiodisering, Stilhistorisk periodisering, Marxistisk periodisering, Teknologisk periodisering og Styreformsperiodisering
- At have læst og fået et indtryk af Læreplan for Historie A – STX (den ramme undervisningen afvikles indenfor)   

- At have et fundamentalt kendskab til danske jøders forhold i koncentrationslejren Theresienstadt (nuværende Tjekkiet) og kunne forklare de særlige forhold omkring netop denne fangegruppes skæbne.

FAGLIGE MÅL (parenteser indikerer at det faglige mål er berørt, men ikke har stået i centrum):
- (redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie)
̶  (redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling)
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶(- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks)
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

SUPPLERENDE STOF:
- Holocaust

ARBEJDSFORMER:
- klasse
- individuelt
- par
- gruppe

MATERIALER:
A. Baggrund
- Grubb og Hemmersam, 'Introduktion til historie', fra 'Fokus 1', Gyldendal, 2007, p. 8-28, 20 sider
- Smitt og Larsen, 'Introduktion til historie', Systime, 2006, p. 6-16 & 38-56, 28 sider

I alt: 48 sider

B. Kildetekster
- Selvfundne kilder fra diverse hjemmesider om vilkårene i Theresienstadt, ca. 4 sider
- Alle kildematerialer i Grubb og Hemmersam, 'Introduktion til historie', fra 'Fokus 1', Gyldendal, 2007, p. 8-28, 8 sider
- Elevernes selvfundne klip via www.youtube.com med flere fra Gerron, Kurt, 'Theresienstadt. Ein Dokumentarfilm aus dem jüdischen Siedlungsgebiet', 1944-45, 3 sider

I alt kilder: 15 sider

EVALUERING
- Gruppebaserede PP-præsentationer
- Test

ØVRIGT
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Slaveri & demokrati: Antikkens samfund (1/2)

Demokrati og Slaveri: Antikkens samfund - ca. 750 f.v.t. til 500 e.v.t. (1 af 2)

FORMÅL:
At eleverne opnår viden om Antikkens samfund ca. 750 f.v.t. til ca. 500 e.v.t. med særlig vægt på styreformer og slaveri i henholdsvis de græske bystater Athen og Sparta, samt i Romerriget. Der perspektiveres til USA's Founding Fathers og deres inspiration i den romerske republik.
Dertil trænes elevernes nyerhvervede analytiske (kildekritiske) færdigheder og de forsøger at anvende disse på historisk fiktion (film) og ved at sammenligne tendens og vinkling i historiske fremstillinger (repertoiret af analytiske begreber udvides).

FORMÅL SOM KONKRETISERET FOR ELEVERNE:
- Afgrænse antikken som periode og diskutere denne periodisering
- Redegøre for antikkens historie i korte træk med vægt på de væsentlige begivenheder og tendenser i perioden
- Redegøre særligt for hvilke roller henholdsvis slaveri og demokrati spillede i de antikke samfund
- Analysere forskelligartet kildemateriale fra og om antikken med de kildekritiske begreber som er gennemgået tidligere: afsender/modtager, kontekstualisering, tekst- og kildetypebestemmelse, troværdighed, 1./2.håndsvidne, samtidighed, tendens, objektivitet, repræsentativitet bevidst/ubevidst, funktionalitet
- Redegøre for basale ligheder og forskelle mellem de antikke former for demokrati og det amerikanske
- Redegøre for eksempler på Romerrigets arv i Vestens kultur
- Analysere historiske fremstillinger med afsæt i begreberne: formål, afgrænsning, periodisering, materialegrundlag, aktør/struktur, bagvedliggende og udløsende faktorer, fortællegenre (romance, epos, komedie, tragedie, medier og virkemidler)

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

ARBEJDSFORMER:
- individuelt
- par
- gruppe med definerede opgaver

MATERIALER:
1. Baggrund:
- Ørsted, Peter, ’Antikkens samfund’, fra ’Fokus 1…’, Gyldendal, 2007, p. 33-50 (15 sider)
- Grubb, Helles og Thomsen, ’Grækenland’, fra do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, p.21-31 (8 sider)
- Grubb, Helles og Thomsen, ’Romerriget’, fra do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, p. 33-43 (8 sider)
- Thiedecke, Johnny, ’Slaveri i Hellas’, fra do., ’Slaveri fra oldtid til nutid’, Pantheon, p. 16-17 (2 sider)
- Thiedecke, Johnny, ’Slaveri i Romerriget’ fra do. ’Slaveri fra oldtid til nutid’, Pantheon, p. 43-47 (3 sider)
- Hassing og Vollmond, ’Hvordan fremstiller man historie? – om forskellige former for formidling af fortid’, fra do.’Fra fortid til historie’, Columbus, 2013, p. 39-48 (8 sider)
- Hansen, Mogens Herman, (uddrag vedrørende USA) 'Det moderne demokratis historie', Museum Tusculanums Forlag, 2012, p. 61-67 (5 sider)
- Brøndal, Jørn, 'Dilemmaets grundlæggelse' (kapitel 1) ,i do. 'Det sorte USA - Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama', Gads Forlag, 2016, p. 23-43 (20 sider)

Summa sideantal: 69 sider

2. Kilder
- Diverse billedkilder (fundet af eleverne selv) (2 sider)
- De anvendte historiske fremstillinger (med henblik på genreafklaring) (5 sider)
- Thukydid, 'Perikles gravtale', mellem 430 og ca. 400 f.v.t., fra Hansen, Mogens Herman, 'Kilder til Demokratiet i Athen' NNF, 2007, p. 77-86 (15 sider)
- Cicero, Quintus, Brev til (broderen) Marcus Tullius Cicero, 1. årh. e.v.t., fra Fokus 1, 2007 (1 side)
- Scott, Ridley, 'Gladiator', Universal Pictures (USA), 2000 [spillefilm/fiktion] (10 sider)

I alt kildemateriale: 23 sider

VII. EVALUERING
- Test
- Klassedialog

VIII. ØVRIGT
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Besættelsen (2/2) DHO

FORMÅL
Hensigten med forløbet er at bygge videre på det tidligere delforløb om besættelsestiden (Introduktion til historie). Fokus er må træning af basal historisk metode/kildekritik.
De tre temaer, der har står i centrum er: Samarbejdspolitik, Modstandsbevægelse (& Stikkerlikvideringer) samt Jødeaktionen i 1943. Vægten i undervisningen ligger især på sidstnævnte.

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF/SUPPLERENDE STOF:
̶̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
- Holocaust

ARBEJDSFORMER:
- klasse
- individuelt
- par
- gruppe med præsentationskrav

MATERIALER:
A. Baggrund
- www.denstoredanske.dk, 'Jødeaktionen', fra: http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-1945/J%C3%B8deaktionen?highlight=j%C3%B8deaktionen (hentet d. 28/7 2014), 1 side
- Grubb, Hemmersam og Jørgensen, 'Matador - den vellykkede historiske fiktion', www.matadoronline.dk, 2004, 5 sider
- Helminen, 'Theresienstadt - danske børn i nazistisk fangenskab', DIIS & Minerva Film, 2009, 5 sider
---
- Bjerre, Jacob Halvas, 'De danske jøders skæbne', do. (kapitel i) 'Holocaust', Frydenlund, 2011, p. 122-128, 6 sider
- Bjerre, Jacob Halvas, 'Nazismens raceideologi', do. (kapitel i) 'Holocaust', Frydenlund, 2011, p. 13-18, 5 sider
- Eget materiale i forbindelse med DHO, ca. 20 sider

I alt: 32 sider

B. Kildemateriale
-  Nørgaard & Balling, 'Matador', (uddrag af) afsnit 18 - 'Hr. Stein', DR, 1981, 50.27-79.25 (minuttal), fra: http://www.dr.dk/Bonanza/serie/Drama/Matador.htm, ca. 5 sider
- Egne kilder i forbindelse med DHO, ca. 10 sider

I alt kildemateriale, ca. 15 sider

EVALUERING
- mundtligt forsvar af DHO

ØVRIGT
- Ekskursion til Dansk Jødisk Museum (Jødeaktionen i 1943)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalder - Fortiden som for- el. som modbillede

FORMÅL:
Eleverne gives mulighed for at erhverve sig viden om Europas middelalder og periodens kulturmøder-/konflikter mellem det kristne Europa og det muslimske Mellemøsten.
Dertil kan eleverne via konkrete eksempler opnå forståelse for hvordan fortiden/historien bliver forstået og brugt i nutiden til at forandre fremtiden: Udlægningen af fortiden/historien er en kamp for såvel pålidelighed (objektivitet) som for politik (subjektivitet). Endvidere præsenteres eleverne for og trænes i begreberne 'pseudohistorie' og 'konspirationsteori'.
Forløbet indledes med at se på hvordan rabiate terrorgrupperinger (højrentionalisme og islamisme) i dag reagerer mod globaliseringen ved at gribe tilbage til middelalderen som en førmoderne guldalder.

FOKUSPUNKTER:
- Anders Behring Breivik (og i mindre grad Al-Qaeda og IS's) anvendelser af fortiden (middelalderen)
- Middelalderen som den dårlige/mørke periode mellem antikken og renæssancen samt oplysningstiden

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF og SUPPLERENDE STOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

ARBEJDSFORMER:
- Par
- Gruppe
- Klasse

MATERIALER:
1. Baggrund:
- Bornholms Middelaldercenter, ’Korstog, Tempelriddere og rundkirker (baggrundsviden)’, marts 2006, p. 2-8, 6 sider
- Djupdræt, Martin, ’Vikingen bliver til’, i Nationalmuseet, ’Vinkler på Vikingetiden’, 2013, p. 6-14, 8 sider
- Ebdrup, Niels, 'Breivik vil samarbejde med Al-Qaeda, videnskab dk, 10. oktober, 2011, p. 1-3, 3 sider
- Grubb et al., ’Tidlig middelalder’, i do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, 2008, p. 45-54, 10 sider
- Grubb et al., ’Høj- og Senmiddelalder’, i do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, 2008, p. 56-66, 10 sider
- Grubb et al., ’Renæssance og reformation’, i do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, 2008, p. 68-78, 10 sider
- Hansen, ’Kristendom og islam – Middelalderens kulturmøde’, i Grubb og Hemmersam, ’Fokus 1 – Kernestof i historie. Fra Antikken til Reformationen’, Gyldendal, 2007, p. 125-142 ,15 sider
- Kort: 'Den arabisk-muslimske ekspansion 632-850', fra Bryld, Carl-Johan, 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv', 2008, Systime, p. 107, 1 side
- Kort: 'Korstog' (1. til 8. korstogsrute indtegnet), fra Bryld, Carl-Johan, 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv', 2008, Systime, p. 113, 1 side
- Kort: 'Korsfarerstater', fra Bryld, Carl-Johan, 'Verden før 1914 - i dansk perspektiv', 2008, Systime, p. 115, 1 side
- Hassing & Vollmond, (Kap. 4 'Misbrug af fortid') i 'Fra fortid til historie - Historiefagets identitet og metoder', Columbus, 2013, side 49 - 58, 9 sider

I alt baggrunds-/fremstillingsmateriale: 74 sider

2. Kildekritisk behandlet materiale
- Breivik, Anders behring, '2083 - A European Declaration of Independence. DE LAUDE NOVAE MILITAE' (propaganda video), d. 22/7, 2011, fra (http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/norway/8657669/Norway-shootings-Anders-Behring-Breiviks-YouTube-video-posted-hours-before-killings.html), 5 sider
- Nordberg, (uddrag af) "Den dynamiske Middelalder", Schønberg, 1984, 1 side
- Fulcher af Chatres, (uddrag af) 'Pave Urban II.'s tale i Clermont, 1095', mellem 1101-1128, her i lærerredigeret uddrag fra Fokus 1, Gyldendal, 2007, 3 sider
- Grundtvig, "Lover Gud I kristne fromme", 1817, 1 side
- Gunnarsson, Hans (Efter Jan Guillous roman), 'Arn - Tempelridderen', Svensk Filmindustri AB et al., 2007 (2 t. 13 min.), 10 sider
- Brix, Hansen og Hedegaard, (uddrag af forord etc vedr The Mecca Declaration), 'I krigens hus', Hovedland, 2003.pdf, 2 sider
- Organisation of Islamic Cooperation (OIC), (afsluttende mødeudtalelse) 'THIRD ISLAMIC SUMMIT CONFERENCE', 25.-28. januar 1981, hér fra: http://ww1.oic-oci.org/english/conf/is/3/3rd-is-sum.htm, 3 sider

I alt kildemateriale: 25 sider

EVALUERING
- Gruppepræsentationer om Breivikvideo
- Test

ØVRIGT
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 2.g historiefagdag: REVOLUTION

FORMÅL:
Forløbet har til formål at træne eleverne i at forstå hvordan alle revolutioner har nogle fællestræk (nomotetisk tilgang), men også at den enkelte revolution må forstås på baggrund af sin specifikke historiske kontekst (ideografisk).
Der introduceres til en revolutionsdefinition og diskussion af samme. Klassen præsenterer derpå gruppevis om forskellige revolutioner, til hvilke de med assistance fra underviser selv finder materialer/kilder.

CASES:

- Bondeoprøret i Tyskland i 1520'erne
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution
- Den russiske revolution
- Den iranske revolution
- Det arabiske forår


BAGGRUNDSSTOF GENERELT
- Nygaard, Bertel, Præsentation d. 6/12 for alle 2.g'ere om REVOLUTION, ca. 10 sider
- Nygaard, (videoforedrag) 'Den Franske Revolution og Danmark', 2011, fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/?tx_historyview_pi1[material]=1247&cHash=09c2f6f87b4e6d81c0267d8f9fbe8cbf, 5 sider
- Nygaard, 'Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt', Kontur Online nr. 18, 2009, 10 sider  
- Gruppers selvfundne stof om revolution X, ca. 10 sider
- Øvrige gruppers præsentationer, ca. 10 sider

I alt baggrunds-/fremstillingsmateriale: 45 sider

Kildemateriale:
- Ca.pr. gruppe 4 sider

BAGGRUNDSSTOF og KILDEMATERIALE til cases (se Google Drev):

- Bondeoprøret i Tyskland i 1520'erne
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution
- Den russiske revolution
- Den iranske revolution
- Det arabiske forår


OPGAVE i relation til CASES:

Analysér de udleverede kilder med særlig vægt på funktionalitet og kontekstualisering.

Den vigtigste opgave er at kunne diskutere begrebet revolution og hvordan/hvorvidt jeres CASE lever op til definitionen. Lige så vigtigt er det dog, at I kan finde mindst ét spørgsmål som mindst 2 af kilderne kan være med til at besvare.

På vejen mod dette skal I også:
a) beskrive baggrunden for jeres revolution
b) redegøre for dens forløb
c) redegøre for dens konsekvenser


Lav dette om til en selvvalgt præsentation (Google Slide, film, podcast ...) på 7 min.

KERNESTOF:
- politiske og sociale revolutioner
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder.

EVALUERING:
- Præsentationer med opponentgrupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Europa & de andre, fokus GB/USA & DK/Grønland 1/2

1/2 = GB/USA

NB: Koblet med studierejsen til NY/Boston & SRO med Engelsk A

FORMÅL
Hensigten med forløbet er  at eleverne danner sig et fundamentalt overblik over den europæiske kolonisering, imperialisme og afkolonisering. Vægten er lagt på Danmarks forhold til Grønland og Englands kolonisering af og opgøret med samme i Nordamerika.

FORMÅL SOM PRÆSENTERET FOR ELEVER
- Kunne redegøre i overordnede træk for nordisk og dansk tilstedeværelse i Grønland (hvor, hvornår og hvorfor)
- Redegøre for diskussionen om oprindelighed (hvem kom først og hvem har retten til Grønland?)

- Definere begrebet kolonisering
- Redegøre for den europæiske opdagelse og kolonisering af Nord- og Sydamerika
- Redegøre for begrebet merkantilisme og forklare dets sammenhæng med diverse europæiske handelskolonier
- Redegøre for koloniseringens konsekvenser ude og hjemme
- Diskutere den moralske ret til at kolonisere og europæernes syn på de folk de underlagde sig samt argumentationen for at kolonisere
- Redegøre for begrebet ’trekantshandlen’/den transatlantiske slavehandel
- Diskutere fænomenet slaveri med inddragelse af perspektiveringer til antikken
- Diskutere begrebet kulturmøder

- Definere begrebet imperialisme
- Redegøre for industrialiserings betydning for Europas ageren i Verden fra ca. år 1850 og frem.
- Diskutere europæiske argumenter for imperialismen
- Kortfattet og i overordnede træk redegøre for imperialismen på forskellige kontinenter
- Redegøre for begrebet globalisering og begrebet afkolonisering
- Redegøre for globaliserings fire forskellige perioder og diskutere denne periodisering
- Analysere, vurdere og kritisere udvalgte kildematerialer med en tydelig kontekstualisering og præsentation af faktuel historisk viden samt præsentere historiske problemformuleringer, som tager afsæt i selvsamme materialer


FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF/SUPPLERENDE STOF:
- Kolonisering
- Imperialisme
- Afkolonisering
- Nye grænser og konflikter

ARBEJDSFORMER:
- klasse
- individuelt
- par
- gruppe med præsentationskrav

MATERIALER:
A. Baggrund
- Rostgaard & Schou, 'Grønland som dansk koloni', p. 22-38 i 'Kulturmøder i dansk kolonihistorie', Gyldendal, 2010, p. 22-55
- Rostgaard, Marianne, 'Arven fra kolonitiden - også set i dansk perspektiv', fra Grubb et al. 'Europa & de andre', Gyldendal, 2013, p. 169-183
- Ipsen, Pernille, ’Kolonisering’, fra ’Fokus 2…’, Gyldendal, 2007, p. 9-22
- Holten, Birgitte, ’Imperialismen’, fra ’Fokus 2…’, Gyldendal, 2007, p. 170-186
- Nielsen og Feldstein, ’Globalisering og afkolonisering’, fra ’Fokus 3…’, Gyldendal, 2007, p. 76-92
- Substanz, (Dokumentarfilm), 'Danmarkshistorien', diverse klip fra det 20. århundrede om DK's forhold til Grønland, 2007
- DR, 'Rigsfællesskabets historie 6:6 - Nye krav om selvbestemmelse' (dokumentar), 2015
Hassing & Vollmond, ’Hvordan fremstiller man historie – Om forskellige former for formidling af fortid’, Columbus, 2013

B. Kildemateriale
- KGH, 'Intruxen af 1782', fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-3/
- Grønlandsudvalget, (uddrag v. SR) 'G-50, Betænkning', 1950, fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/  
- Lynge, Augo, (Tale i Folketinget), 1953, hér fra: http://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-21/
- Lyberth, Jens, 'Det er sgu' synd I er grønlændere' (digt), 1970
- Friedberg, Louise, 'Eksperimentet', Nimbus FIlm, 2010
- Selvvalgte kilder i forbindelse med præsentationer


- Hariot, Thomas, (oversat uddrag) 'En kort og sand beretning...', 1590
- Hakluyt, (oversat uddrag) 'Afhandling om vestlig kolonisering', 1584
- Las Casas, Bartholome, '...', ?
- Ferry, Jules, (oversat uddrag af tale til nationalforsamlingen) 'Forsvar for den franske imperialisme', 1879
- Lumumba, Patrice (Congos første ministerpræsident), (Oversat uddrag af) 'Tale ved Congos uafhængighed', 30. juni, 1960
- Selvvalgte kilder (tekst og billeder) til præsentationer

EVALUERING
- Gruppebaserede PP-præsentationer med konstruktiv kritik fra læreren
- Prøveeksamen

ØVRIGT
- Studierejse/SRO med følgende tema og overordnet problemformulering (i tilknytning også hertil gruppeoplæg og workshoparbejde om engelsk/amerikansk historie via kort på Boston Library*, især med vægt på Boston i 1760'erne og 1770'erne):

Tema:

‘US: Dreams, Revolution & Realities’



TEMA:

Opgaven skrives inden for fagene Historie A og Engelsk A og knytter sig sammen med studierejsen.
Udgangspunktet er en sammenligning:

På den ene side skal kolonisters syn på 1700-tallets oprør/krig i New England undersøges med afsæt i historiefaglige analyser af kildemateriale og på den anden side skal drømme og virkeligheder i amerikansk såvel fiction som non-fiction efter anden verdenskrig undersøges med relevante engelskfaglige metoder.

Opgaveformulering:

    Lav en problemformulering der ligger inden for rammerne af ‘Mere om temaet’.
    Lav to til tre problemstillinger som er de helt konkrete spørgsmål, som du vil besvare. I forhold til den enkelte problemstilling skal du være meget bevidst om METODER (kildekritik og litterær analyse) og EMPIRI (kildematerialer og essay/romanuddrag).

Selvvalgte kildematerialer:
- Massachusetts Historical Society, DOCUMENTS RELATING TO THE BOSTON TEA PARTY, fra http://www.masshist.org/teaching-history/resources/blackington/tea_party_docs.pdf
- America in Class, 'Making the Revolution: America 1763-1791', fra: http://americainclass.org/sources/makingrevolution/crisis/text6/text6.htm
- PBS Learning Media, 'Primary Source Set: The Boston Tea Party', fra https://www.pbslearningmedia.org/resource/dpla-pss-083/primary-source-set-the-boston-tea-party/

*https://www.bpl.org/services-central-library/norman-b-leventhal-map-center/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Renæssancer & reformationer-kontinuitet eller brud

'Renæssancer og reformationer - kontinuitet eller brud?'


FORMÅL
Hensigten med forløbet er først og fremmest at eleverne opnår fundamental viden om perioderne renæssancen og reformationen.
Dertil er det hensigten at give eleverne mulighed for at kunne diskutere hvorvidt det er hensigtsmæssigt at omtale disse perioder i ental eller ej (genrejsningen af antikken som tilbagevendende tema i europæisk/amerikansk kultur & de mange forskellige reformationsforsøg frem til 1500-tallets store kirkelige/religiøse forandringer).
Endelig bør eleverne på baggrund af undervisningen have fået styrket deres evne til at diskutere historisk periodisering og forskellige periodiseringskriterier samt diskutere hvorvidt renæssancen udgør et brud i forhold til middelalderen.

FORMÅL SOM KONKRETISERET FOR ELEVERNE
- Sætte årstal på perioderne/begivenhederne Renæssancen og Reformationen ___
- Angive og kritisk forholde dig til væsentlige begivenheder og kilder fra de to perioder, samt kritisk forholde dig til forskelligartet kildemateriale ___
- Angive og sammenligne begivenheder i Europa og i Danmark inden for de to perioder ___  
- Diskutere hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at tale om ’Renæssancen & Reformationen’ eller om ’Renæssancerne og Reformationerne’ med angivelse af konkrete eksempler, der taler for henholdsvis det ene og det andet ___
- Beskrive de to perioders virkningshistorie ___
- Diskutere begrebet periodisering ___
- Forholde dig kritisk til forskellige former for formidling af fortiden ___
- Evt. præsentere et fagligt forankret mundtligt oplæg (muligvis med eksterne modtagere), der tager udgangspunkt i et bestemt sted ___



FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og Verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF/SUPPLERENDE STOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

ARBEJDSFORMER
- klasse
- individuelt
- par
- gruppe med præsentationskrav

MATERIALER
A. Baggrund
- Grubb et al., 'Renæssance og reformation', i do. 'Overblik - Verdenshistorie i korte træk', Gyldendal, 2008, p. 68-78, 10 sider
- Smitt og Larsen, 'Introduktion til historie', Systime, 2006 (Kernestof), p. 44 - 56, 12 sider
-  Hassing & Vollmond, ’Hvordan fremstiller man historie – Om forskellige former for formidling af fortid’, Columbus, 2013, p. 39-48, 8 sider
-  Danielsen, 'Renæssancen', fra 'Fokus 1...', Gyldendal, 2007, 15 sider
- Jensen, Reformationen, fra 'Fokus 1...', Gyldendal, 2007, 15 sider

I alt baggrunds-/fremstillingsmaterialer = 60 sider

---

B. Kildemateriale
- Vesalius, Andreas, (Tryk af poserende, dissekeret menneskekrop) fra 'De Humani Corporis Fabrica', 1534 fra http://www.nlm.nih.gov/exhibition/historicalanatomies/Images/1200_pixels/Vesalius_Pg_174.jpg), 1 side
- Mirandola, Giovanni Pico Della, (uddrag) 'Om menneskets værdighed', 1486, 3 sider
- Bruno, Giordano, (uddrag af) 'Samtaler på Askeonsdag', 1584, fra Danielsen & Knudsen, 'Renæssancen - da mennekset kom i centrum', Systime, 2005'.pdf, 2 sider
- Machiavelli, (uddrag af) "Fyrsten", 1513, 1 side
- Selvfunden kilde til reformationen i Danmark, ca. 2 sider
- 2 selvfundne avisartikler om Luther fra danske aviser 2017 (Infomedia), ca. 2 sider

I alt kildemateriale: 11 sider
---

EVALUERING
- Test
- Elevoplæg

ØVRIGT
- Historiefagdag 2.g: En gruppe arbejdede med Den radikale reformation/Bondeoprøret i Tyskland i 1520'erne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Europa & de andre 2/2 (vægt på Grønland-DK)

2/2 = vægt på DK-Grønland og inddragelse Dansk Vestindien og 4 øvrige europæiske lande

NB:Forløbsdel 1/2 var koblet med studierejsen til NY/Boston & SRO med Engelsk A

FORMÅL
Vægten er i forløbets 2. del lagt på Grønland og Danmarks forhold (+ kort ekskurs om Dansk Vestindien).
Hensigten med forløbet er også, at eleverne danner sig et fundamentalt overblik over den europæiske kolonisering, imperialisme og afkolonisering.Som perspektivering præsenterer grupper derfor korte oplæg om hhv. Spanien, Frankrig, Portugal og Tysklands rolle i koloniseringen, imperialismen, afkoloniseringen og de afkoloniserede landes rolle i forbindelse med globaliseringen - dette sammenlignes med England og Danmark.

FORMÅL SOM PRÆSENTERET FOR ELEVER
- Kunne redegøre i overordnede træk for nordisk og dansk tilstedeværelse i Grønland (hvor, hvornår og hvorfor)
- Redegøre for diskussionen om oprindelighed (hvem kom først og hvem har retten til Grønland?)
- Definere begrebet kolonisering
- Redegøre i korte træk for den europæiske opdagelse og kolonisering
- Redegøre for begrebet merkantilisme og forklare dets sammenhæng med diverse europæiske handelskolonier
- Redegøre for koloniseringens konsekvenser ude og hjemme
- Diskutere den moralske ret til at kolonisere og europæernes syn på de folk de underlagde sig samt argumentationen for at kolonisere
- Redegøre for begrebet ’trekantshandlen’/den transatlantiske slavehandel
- Diskutere fænomenet slaveri med inddragelse af perspektiveringer til antikken
- Diskutere begrebet kulturmøder
- Definere begrebet imperialisme
- Redegøre for industrialiserings betydning for Europas ageren i Verden fra ca. år 1850 og frem.
- Redegøre for europæiske argumenter for imperialismen
- Kortfattet og i overordnede træk redegøre for imperialismen på forskellige kontinenter med særlig vægt på ét europæisk land
- Redegøre for begrebet globalisering og begrebet afkolonisering
- Analysere, vurdere og kritisere udvalgte kildematerialer med en tydelig kontekstualisering og præsentation af faktuel historisk viden samt præsentere historiske problemformuleringer, som tager afsæt i selvsamme materialer


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF/SUPPLERENDE STOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  globalisering
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder

ARBEJDSFORMER:
- klasse
- individuelt
- par
- gruppe med præsentationskrav

MATERIALER:
A. Baggrund
- Orientering, 'USA, Danmark & Grønland fra 2. Verdenskrig til i dag', (interview med Paul Villaume i forbindelse med Trumps forslag om at købe Grønland), DR P1, d. 16/8 2020, 3 sider

---EKSKURS OM DANSK VESTINDIEN---------------------------------------
- Pedersen, 'Rasmus 'Raske Penge' vil omskrive historien: Skriver ny sang om Danmarks fortid som slavenation', dr.dk, 17/10 2017, fra https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/laagsus-danmarkshistorie/rasmus-raske-penge-vil-omskrive-historien, hentet d. 8/8 2019, 4 sider
- Raske Penge, 'Blodsukker' (musikvideo), 3 sider
- Selvfundne leksikonopslag/korte artikler om Danmarks kolonisering af Vestindien og Peter von Scholten, ca. 3 sider (baggrund for at forstå musikvideoen)
-------------------------------------------------------------------------------------------
- Olsesen, Simon Mølholm, 'Grønlands afkolonisering, 1945-1954', fra Fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenlands-afkolonisering-1945-1954/ , hentet d. 13/8 2019, 4 sider
- DR.dk, 'Grønlænderne der fik frataget deres sprog' (interview med flere grønlændere, der ), fra https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-groenlaenderne-der-fik-frataget-deres-sprog, år ukendt (efter 2010), hentet d. 6/8 2019, 4 sider
- Rostgaard & Schou, 'Grønland som dansk koloni', p. 22-38, 16 sider 'Kulturmøder i dansk kolonihistorie', Gyldendal, 2010, p. 22-55, 33 sider
- Rostgaard, Marianne, 'Arven fra kolonitiden - også set i dansk perspektiv', fra Grubb et al. 'Europa & de andre', Gyldendal, 2013, p. 169-183, 14 sider
- Ipsen, Pernille, ’Kolonisering’, fra ’Fokus 2…’, Gyldendal, 2007, p. 9-22, 13 sider (ca. 5 sider pr. gruppe)
- Holten, Birgitte, ’Imperialismen’, fra ’Fokus 2…’, Gyldendal, 2007, p. 170-186, 16 sider (ca. 5 sider pr. gruppe)
- Nielsen og Feldstein, ’Globalisering og afkolonisering’, fra ’Fokus 3…’, Gyldendal, 2007, p. 76-92, 26 sider (ca. 5 sider pr. gruppe)

- I ALT BAGGRUNDSMATERIALE = 99 sider

B. Kildemateriale
- Trump, Donald J., 'I promise not to do this to Greenland', Twitter, d. 20/8 2019 (billedmanipulation af Trump Tower placeret i en grønlandsk bygd), ½ side
- Orientering, d. 16/8 2019, 'Grønlænder: Vi tager mest af alt Trumps ønske som en joke' (indslag), DR P1, ½ side
- Severin, Jacob, 'Udkast til åbent kongeligt brev fra Chr. VI til grønlænderne' (formentlig aldrig afsendt), midt 1700-tallet (her fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-2/, hentet d. 4/5 2019), 2 sider
- Friedberg, Louise, 'Eksperimentet', Nimbus FIlm, 2010, 20 sider
- 2 selvvalgte kilder (grupper) til perioden 1700-1940, ca. 4 sider
- 3 selvvalgte kilder (grupper) til perioden 1940-2018, ca. 6 sider
- Selvvalgte kilder i forbindelse med præsentationer om europæiske kolonimagter


EVALUERING
- Gruppebaserede PP-præsentationer med konstruktiv kritik fra læreren
- Gruppebaserede Prøveeksamener

ØVRIGT
- Studierejse/SRO, i tilknytning hertil engelsksprogede gruppeoplæg og workshoparbejde om engelsk/amerikansk historie via kort på Boston Library, især med vægt på Boston i 1760'erne og 1770'erne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i krig - fra Dybbøl til Mosul

FORMÅL
At eleverne for forudsætning for at kunne redegøre for Danmarks engagement i væbnede konflikter i perioden 1864-2019 med vægt på overgangen fra regional stormagt --> neutral småstat --> allieret med forbehold --> aktivisme. Der lægges især vægt på de to slesvigske krige (herunder forbindelsen til national identitet og demokrati), mellemkrigstid og besættelse, indtrædelsen i NATO og især den aktivistiske linie efter 1989 med særligt fokus på Irakkrigen.

MATERIALER

a) Baggrund/fremstillinger
- Søndberg, Olaf, 'Nationale konflikter - 1848-1864', fra do. 'Danmark i krig - fra nationale konflikter til international aktivisme', Systime, 2011, p. 25-43, 16 sider (en del illustrationer)
- Branner, Hans, 'Danmarks internationale placering fra 1914 til i dag', fra 'Fokus 2, kernestof i historie - fra oplysningstid til europæisk integration', 2. udg., 2016, 20 sider
- Branner, Hans, ’I krig sammen med USA: Irak’, fra do. ’I krig igen’, Columbus, 2011, 10 sider
- DR.dk (ukendt forfatter), 'Danske soldater kommer styrket hjem efter et år i Estland', https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-soldater-kommer-styrket-hjem-efter-et-ar-i-estland, d. 19/1 2019, hentet d. 9/12 2019, 1 side
- Jensen, 'Forsvaret vil have flere grønlændere i uniform', DR.dk, fra https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvaret-vil-have-flere-groenlaendere-i-uniform, d. 6/11 2019, hentet d. 6/11 2019 (inkl. 2 videoer - korte interview med værnepligtig grønlænder og Kristian Søby fra CFM, KU), 4 sider
- Sommerand, 'Danske soldater skal sættes ind i 'Frankrigs Afghanistan'', DR.dk, fra https://www.dr.dk/nyheder/udland/danske-soldater-skal-saettes-ind-i-frankrigs-afghanistan , d. 5/11 2019, hentet d. 6/11 2019, 4 sider

I alt baggrunds-/fremstillingsmateriale = 55 sider

b) Kildemateriale
- Anders Fogh, ‘Hvad skal det nytte?’, (kronik) Berlingske Tidende, d. 26/3 2003, hér i Uddrag fra Andersen et al. ‘Fokus 3’, 1. ebogsudgave, 2011, p. 158-159, 1 side
- Mogens Lykketoft, ‘Fogh dyrker falsk aktivisme’, (kronik) Berlingske Tidende, d. 21/5 2003, hér i Uddrag fra Andersen et al. ‘Fokus 3’, 1. ebogsudgave, 2011, p. 160-161, 1 side
- Huntington, (uddrag af artikel) 'Civilisationernes sammenstød', Foreign Affairs, 1993, 0,7 side
- Forsvarsministeriets oversigt over faldne og sårede under internationale operationer siden 1992, fra http://forpers.dk/hr/Pages/Faldneogsaarede.aspx, 1 side
- Casper Stefani, 'Hvordan kan man smile ad regeringens fodfejl op til Irakkrigen?' (kommentar), Berlingske, d. 8/2 2019, 1,2 side

I alt kildemateriale = 5 sider

KERNESTOF
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- (Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks)
- historiefaglige teorier og metoder

EVALUERING
- Prøveeksamen

ØVRIGT
- En del af den fælles historiefagdag i 3.g ('Danmark i krig fra 1864 med særlig vægt på Irakkrigen') med oplæg af Peter Viggo Jacobsen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark & danskhedens tilblivelse

NB: MANGE aflysninger i foråret => langstrakt forløb

I. FORMÅL:
- At eleverne opnår forudsætning for at kunne diskutere, hvornår man første gang kan tale om Danmark som en samlet stat, og hvilken rolle kristendommen har spillet i statens etablering. Dertil er det hensigten at eleverne bør kunne redegøre for og diskutere hvordan opfattelsen hvad det vil sige at være dansk, har ændret sig over tid, med vægt på perioden fra ca. 1750 og frem.
- Der lægges vægt på begrebet nationalisme i dets politiske og kulturelle fremtrædelsesformer (dertil begrebet folk), ligesom eleverne forventes at kunne koble dansk demokratiseringshistorie sammen med forståelsen af danskhed.
- Tyskland og Italiens tilblivelse som nationalstater inddrages som perspektivering

FORMÅL SOM PRÆCISERET FOR ELEVER
- Redegøre for og diskutere hvornår man første gang kan tale om en dansk stat
- Redegøre for kildegrundlaget for den tidlige Danmarkshistorie
- Redegøre for og diskutere betydningen af kristendommens indførelse i Danmark
- Sætte vikingetiden på periode og diskutere begrebet ’viking’ og dets rolle i forståelsen af danskhed
- Redegøre for Jellingdynastiet, danske korstog i det nuværende Letland & Valdemarstiden
- Kunne forklare hvem Absalon var og hvilken rolle hans ’Gesta Danorum’ var tiltænkt, samt diskutere dens funktionalitet
- Definere følgende begreber: national identitet, nationalisme (politisk og kulturel – i forbindelse hermed begrebet folk) og specifikt danskhed
- Redegøre for danskhedsbegrebets udvikling over tid med særlig vægt på den betydning 1800-tallet har haft
- Kende til myten og virkeligheden bag Dannebrog
- Kunne diskutere begrebet national identitet i forhold til begrebet social identitet
- Forklare begrebet ’folkenes/nationernes selvbestemmelsesret’
- Redegøre for indførelsen af demokrati i Danmark, og hvordan dette hang sammen med udviklingen i Europa
- Redegøre for det danske demokratis indretning og udvikling i perioden 1849-2016 (1849, 1866, Provisorietiden, 1901, 1920, 1930’erne, 1953)
- Diskutere hvorvidt demokratiet er en del af danskheden

III. FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

IV. KERNESTOF:
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i naionalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

V. ARBEJDSFORMER:
- individuelt
- par
- gruppe med definerede opgaver

VI. MATERIALER:
1. Baggrund:
- Adriansen, Inge, 'Nationale identiteter', i Adriansen et al., 'Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme', Gyldendal, 2007, p. 88-103, 12 sider
- Jensen, Kurt Villads, 'Danmarks tilblivelse', i Danielsen et al., 'Fokus 1 - Fra antikken til reformationen', Gyldendal, 2007,  p.64-78, 12 sider
- Iversen & Pedersen, 'Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid', 2014, p. 28-52
- Friisberg, Claus, 'Det danske demokrati', fra 'Fokus 2 – Fra oplysningstid til imperialisme', Gyldendal, 2007, 12 sider
- DR, 'Historien om Danmark - Vikingetiden', DR, 2017, ca. 10 sider (NB: Benyttes både som fremstillingsmateriale og som synspunkts-/kildemateriale - tælles med som sidstnævnte i f.t. antal sider)
- DR, 'Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten', DR, 2017, ca. 10 sider

I alt baggrunds-/fremstillingsmateriale = 66 sider

2. Kilder
Kortfattet behandlet
- 2 selvfundne kilder til etableringen af en dansk stat i vikingetiden, ca. 4 sider
- 2 selvfundne kilder til danskhed i 1800-tallet, ca. 4 sider

- Carlsen, Peter, 'Lille replik af Danmark', 2009, ca. 2 sider

- Den Store Jellingsten, ca. 965, 1,5 side
- Saxo, (uddrag af forordet til) 'Gesta Danorum' (1,3 om fremgangsmåde som historiker), ca. 1200, 1,5 sider
- Engelstoft, Povl, (erindring/fremstilling af) '24, juli 1901', 1942, hér fra Fokus 2, ½ side
- DR, 'Historien om Danmark - Vikingetiden', DR, 2017, ca. 2 sider (NB: Benyttes både som fremstillingsmateriale og som synspunkts-/kildemateriale)

I alt kildematerialer = 15,5 sider

VII. EVALUERING
- Prøveeksamen

VIII. ØVRIGT
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Ideologiernes kamp og globaliseringen

Formål:

- Eleverne får et fundamentalt kendskab til de politiske ideologier fra 1800- og 1900-tallet (vægt på liberalisme, socialisme/kommunisme, fascisme/nazisme).
- Eleverne får kendskab til kampen mellem liberalt demokrati/kapitalisme og fascisme i Mellemkrigstiden
- Eleverne får kendskab til kampen mellem liberalt demokrati/kapitalisme og kommunismen i perioden fra ca. 1947-1989/1991
- Eleverne får kendskab til begrebet globalisering og på hvordan forskellige ideologier i dag forholder sig til samme

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  globalisering
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALER:
Baggrunds-/fremstillingsmaterialer:
- Roslyng-Jensen, 'Ideologiernes kamp', fra 'Fokus 3...', p. 9-32, 20 sider
- Lidegaard, 'Globalisering', 2010, fra http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Økonomi/Udviklingsøkonomi/globalisering , 3 sider
- Farbøl, 'Kampen om historien' (miniforedrag på baggrund af bogen 'Koldkrigere, medløbere og røde lejesvende', 2017), fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-om-historien/, 2018, ca. 4 sider

I alt fremstillingsmaterialer: 27 sider

Kildematerialer:  
- Selvfundne kildematerialer til gruppeopgaver, ca. 2 sider
- Støvring, 'Er De også træt af globa­lisering?' (kommentar), Berlingske, d. 2/3 2017, fra: https://www.berlingske.dk/kommentatorer/er-de-ogsaa-traet-af-globalisering, 2 sider
- Thorup og Lykkeberg, 'Mette Frederiksen: Kapitalismen er blevet syg' (interview), Information, fra https://www.information.dk/moti/2017/01/mette-frederiksen-kapitalismen-blevet-syg, d. 28/1, 2017, 4 sider
- Selvfundet kildemateriale til individuel samtale, ca. 2 sider

I alt kildematerialer: 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kronologi

Formål:

Stof fra 3.s' samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper, altsammen med henblik på at skabe overblik.

Fremstillingsmateriale:
Smitt & Vollmond, 'Verdenshistorie - store træk og lange linjer', i do. 'Verdenshistorie 2 - Fra moderne til nyeste tid' L&R, 2015, p. 206-227 (20 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer