Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2016/17 - 2019/20
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Kornø, Lars Peter Mortensen
Hold 2017 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder og korstogene
Titel 2 Opdagelserne
Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945
Titel 4 Tyskland 1920-45 (og Danmark)
Titel 5 Kina 1949 - i dag
Titel 6 Revolutioner
Titel 7 Antikken
Titel 8 Middelalder og renæssance
Titel 9 Kold krig - projektforløb
Titel 10 Ny verdensorden, dansk udenrigspolitik og Irakkrig
Titel 11 Danmark: Modernisering, demokratisering...

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder og korstogene

I forløbet blev der lagt vægt på følgende:
1. En generel indføring i europæisk middelalder.
2. Korstogene - særlig til mellemøsten og kulturkampen/mødet mellem den vestlige og den mellemøstlige verden
3. Kildeanalyse. Herunder blev der brugt en del tid på fiktionsfilm og deres anvendelighed i historiefaget. I denne forbindelse blev begreberne beretningsslutninger og levnsslutninger introduceret.


Baggrundslæsning:

Grubb, Ulrik,m.fl: Overblik, Gyldendal 2006, s.156-167
Thiedecke, Johnny: Gud vil det, korstogstiden 1100-1300, Forlaget Marko, s. 5:10
Forløbet af det første Korstog, http://www.faktalink.dk/titelliste/kors/korshele

Kilder:

Film: Ridley Scott: Kingdom of Heaven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvtillid
  • IT
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Opdagelserne

Forløbet lagde vægt på den tidlige periode, 1400 og den første del af 1500-talllet, under den europæiske opdagelse af verden med særlig fokus på Portugal og Spanien. Følgende pointer blev behandlet:
Europæernes motivationsfaktorer:
1. Nye handelsveje til østen
2. Udbredelse/styrkelse af kristendommen.
Forholdet mellem Portugal og Spanien, der på samme tid var præget af indbyrdes konkurrence og af samarbejde.
Europæernes møde med det fremmede og de fremmede, der var præget af en europæisk følelse af overlegenhed.
Opdagelsernes resultater:
1. Af forøget viden om verden såvel geografisk, biologisk, antropologisk osv.
2. Empirisme
3. Begyndelsen på Europas storhedstid
4. Kristendommens og europæisk kulturs udbredelse
5. De europæiske landes underlæggelse af områder i andre verdensdele - kolonialiseringen

Metoder:

Der blev i forløbet lagt vægt på analyse af skriftlige kilder, særlig med hensyn til beretningsslutninger. Eleverne skulle via forløbet opnå en klar viden om begreberne man anvender i forbindelse med beretningsslutninger og fordelene ved en sådan analyseform. Dette blev søgt opnået via små rollespil og hermeneutisk metode.
Ligeledes blev der sat fokus på historiske kort brugt som historiske kilder - hvordan man kan forstå disse som partindlæg i en politisk debat.

Materiale:

1. Jørgensen og Willemoes: "De store opdagelser", Gyldendal 1974, s. 9-30, 39-42, 62-64, 86-94 (i uddrag)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945

I forbindelse med forløbet udarbejdede eleverne deres DHO opgaver
Eleverne kunne vælge mellem tre på forhånd udarbejdet problemformuleringer om følgende emner:
- samarbejdspolitikken -
- Modstandskampen
- Stikkerdrabene
- Jødeaktionen
- Mindehøjtideligheden på Øregård 1946

Hovedarbejdsformen var workshops, hvor eleverne arbejdet selvstændigt med deres opgaver under faglig vejledning.
Hovedfokus i arbejdet var følgende:
- Præcis besvarelse af problemformuleringen
- Arbejde med kilder
- strukturering af en opgave
- Formalia

Materiale:
1. Kristian Iversen og Ulla Nedergaard: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, Columbus 2014, s. 97-107
2. Bak, Sofie Lene: Jødeaktionen oktober 1943, Museum Tusculanum, s. 18-23
3. "Den Tidlige Modstand", http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/besaettelsestiden-1940-45/den-tidlige-modstand/
4. Emkær, Stefan: Stikkerdrab, s. 11-19
5. "Frihedsrådet og modstandsbevægelsen", http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/besaettelsestiden-1940-45/frihedsraadet-og-modstandsbevaegelsen/
6. "Sabotage 1940-1945, http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sabotage-1940-1945/
7. Grubb, Ulrik: Overblik, s. 146-157

Kilder: Eleverne fik udleveret kildesamlinger til alle fire emner, hvorfra de selv skulle vælge kilder. Disse var:

1.Nielsen, Morten:  Krigere uden vaaben , Athenæum 1945.
2. STATSMINISTER VILHELM BUHLS (S) ANTISABOTAGETALE 2. SEPTEMBER 1942
3. JOHN CHRISTMAS MØLLERS (K) RADIOTALE FRA LONDON 6. SEPTEMBER 1942
4. Frhedsrådets pjece: "Er de Nazist?" (1943)
5. Gelsted, Otto: "Det hjemløse Skib" fra digtsamlingen "Emigrantdigte" (1945)
6. "De Frie Danske" fra 1943: 1600 danske Jøder og 125 Kommunister ført til Tyskland.
7. Hartvig Frisch beskylder Frihedsraadet for Mord! Information 27. august 1945
8. Jeg har dræbt nogle stikkere. Samtale med en frihedskæmper. Frit Danmark
9. Information 28. august 1945: "Holger Danske protesterer.
10. Pjece til Mindehøjtideligheden på øregård  1946.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Tyskland 1920-45 (og Danmark)

Forløbet fokuserede på Tysklands udvikling i perioden 1920-1945, hvor den nazistiske ideologi og holocaust var omdrejningspunktet. Forløbet startede med at arbejde med Holocaust, hvor teori om stadier og årsager til folkedrab blev analyseret (Stanton, Harff og Staub) samt Arendts teori om ondskabens banalitet indgik. Fokus for behandlingen af Holocaust tog afsæt i elevernes forforståelse af begivenheden, men kvalificerede arbejdet med emnet ved brug af teori og metode. Der blev perspektiveret til folkedrabet i Rwanda???. Herunder trænedes formidling af problemstillinger i arbejdet med holocaust som folkedrab (teorier, gerningsmænd, kz-lejrene etc.)i et mindre gruppe-projektarbejde.
Der var ligeledes et særligt fokus på den nazistiske ideologi, herunder raceteorien, Hitlers vej til magten og jødeforfølgelserne. Desuden blev Hitlers udenrigspolitik, Verdenssamfundets reaktion på vej mod 2. verdenskrig kort behandlet. Inkorporeret i forløbet blev der meget kort perspektiveret til Danmark, hvor et særligt fokus var på Kanslergadeforliget, Danmarks politiske midtersøgning i 1930´ernes kriseår samt kvindernes situation i samtiden. Klassen besøgte desuden det Dansk-Jødiske museum og fik en rundvisning med særlig fokus på de danske jøders situation under 2. verdenskrig, flugten til Sverige og Theresienstadt.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Fremstillingsmateriale
• Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Systime 2014, s. 81-104, 108-109, 121-131.
• Jacob Halvas Bjerre: ”Holocaust”, Frydenlund 2011 s. 13, 16-18.
• Peter Frederiksen: ”Det tredje rige”, Systime 1998 s. 75-79.
• Peter Frederiksen: ”Ideologiernes kamp”, Systime 2014 s. 76-77.
• Camilla Skovbjerg Paldam m.fl.: Mellemkrigstiden, Systime 2006 s. 124-128, 199-206.


Kilder
• ”Funktionærens ondskab”, artikel Information 18.10.2008
• ”Hitler om racelæren 1924”
• ”Partiprogrammet 1920”
• ”Hitler om livsrum 1925” alle tre fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Ibog
• Adolf Hitler: Om førerprincippet fra Bender m.fl. ”1. Verdenskrig og mellemkrigstiden”, Munksgaard 1984 s. 77-78.
• ”Dagens Nyheder”, forsiden 31.1.1933 (fra Henrik Bonne Larsen: Danmarkshistorisk oversigt, Systime s. 75,      Systime 2006
• Udryddelseslejrene, folkedrabsteorier, gerningsmænd og moral/intention – alt fra www.folkedrab.dk
• FN´s menneskerettighedserklæring 1948 (engelsk + dansk udgave)

Diverse materialer
-http://www.holocaust-uddannelse.dk/holocaust/hvadhvemhvor.asp (om begrebet og omfanget af Holocaust)
- https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen (om Nürnbergprocessen)
- Dokumentar: En verden i krig nr. 25- Regnskabets time (om opgøret efter krigens afslutning, Nürnbergprocessen etc.) sendt på DR2 2008 (50 min.)
- Ekskursion til Dansk-jødisk museum 18.9.2018

Omfang: ca. 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kina 1949 - i dag

Forløbet har til hensigt at arbejde med Kinas nyere historie, i det klassen skal på studietur i foråret 2.g til Beijing. Forløbet fokuserer dels på
1. Overgangen fra destabilitet, borgerkrig og japansk besættelse i dele af riget til proklameringen af den kommunistiske stat i 1949 og dens etablering i de følgende årtier.
2. De seneste ca. 30 års markante økonomiske og strukturelle omforandring af det kinesiske samfund. Dette vil tage udgangspunkt i a) væksten b) den kommunistiske stats udfordringer c) begivenhederne i 1989 d) menneskerettigheder e) sociale forandringer og forhold for den enkelte kineser f) miljømæssige udfordringer
Der arbejdes bla. projektorienteret i anden halvdel af forløbet, hvor eleverne beskæftigede sig med punkt a-f. Projektet mundede ud i mundtlige fremlæggelser.

Kernestof
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier
globalisering

Materiale
• Mette Holm: Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, Frydenlund his2rie.dk, 2. udg. 2014 s. 13-22, 26-31, 37-46, 59-72, 73-83, 83-97, 112-123
• Clemens Stubbe Østergaard: Kinas eksperimenter – reformer og stormagtsstatus, Columbus 2004 s. 18-21, 23-33, 90-95, 96-106

Kilder og synspunktsmateriale (artikler)

• Kildetekst 23 ”Folkerepublikken Kinas grundlæggelse”
• Kilde 36 ”Kulturrevolutionens terror”
• Politiken ”Kinas økonomiske vækst overgår fortsat styrets målsætning” 19. okt. 2017
• Information ”Kina søger råstoffer og en ny verdensorden”, 26. marts 2013
• DR ”Demokratiforkæmper gik imod Kinas kommunistparti: Døde som politisk fange”, 13. juli 2017
• Jyllands-Posten ”Kinesisk talentshow fører til ungdomsoprør” 4. april 2008
• Kildetekst 5 ”Migrantarbejdere i storbyerne”
• Kilde 9 ”Befolkningspolitik”
Dokumentar: Troldmandens lærling (Om Mao Zedongs politik og liv), DR2 2007

Omfang:  ca. 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Revolutioner

Forløbet har til hensigt at give et indblik i nedenstående kernestofområder, hvor revolutioner er forløbets omdrejningspunkt. Forløbet tager sit udgangspunkt i det enevældige samfund og forsøger på den baggrund at belyse de centrale brud, som sker med oplysningstidens tanker og især den amerikanske og franske revolution. Forløbet vil både centrere sig om konkrete og væsentlige begivenheder i Europas og Verdenshistorien. Ligeledes vil forløbet forfølge revolutioner op igennem historien (den amerikanske, franske, russiske og iranske og anskue, hvorledes disse har været samfundsomvæltende, men har haft forskellige årsagsforklaringer og samfundsidealer som målsætning. Til grund for de forskellige revolutioner har ligget en tanke om det gode samfund. Målsætningen er altså, at forløbet skal belyse nogle af de brud, der finder sted i historien i perioden ca. 1750-1980, hvor revolutioner er omdrejningspunktet. Varierende arbejdsformer og materiale vil indgå i forløbet. Derudover vil forløbet beskæftige sig med revolutioner på en fagdag, hvor en forsker på fra Aarhus Universitet vil holde oplæg om emnet, og hvor der ligeledes er tilknyttet materiale og opgaver.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, (herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede)
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 s. 283-201, 206-221
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 59-77
Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008 (Tidsskrift for kulturstudier, Aarhus Universitet) (uddrag)  
John Locke: Om styreformen, 1690
Francois Voltaire: Tolerance, 1764
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
Kilde: Til våben. Af brev fra Camille Desmoulin
Lenins revolutionære program ”aprilteser”, 1917
Kaj Pinholt: Det moderne Iran –Systime I-bog Kap. 1.1 Pahlavi-dynastiet + Kap. 1.2. Revolutionen 1979
Kilde: Irans Islamiske grundlov, 1979



Miniforedrag om enevælden, AU
Billede: Ludvig 14. (Rigaud)
Rather homemade productions: Oplysningstiden
Dokumentar: Frihed og håb, Den russiske revolution nr. 1, DR2, 2006 47 min.
Dokumentar: Bastillens fald
Tv-klip: Stalin og udrensningerne, Systime I-bog Bryld: Verden efter 1914": https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=828
Videoklip: Claus Valling Pedersen: Den succesfulde islamiske revolution: https://iran.systime.dk/index.php?id=182
I knew the shah 1 & 2 fra youtube.com https://www.youtube.com/watch?v=VcBbG-y-Jho + https://www.youtube.com/watch?v=klx3LyDEuRs

Omfang: ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Antikken

Forløbet har til hensigt at arbejde med antikkens samfund. Det vil starte med at beskæftige sig meget kort med det antikke Grækenland. Der er i overvejende grad fokus på Romerriget, særligt de politiske institutioner, samfundsforholdene, familielivet, slaveriet og årsagerne til Romerrigets undergang. I forbindelse med arbejdet med Romerriget og slaveriet blev der perspektiveret og diskuteret forskelle og ligheder i relation til sydstaternes slaveri i 1800-tallets USA samt Rom som imperium. Forløbet vil også kort belyse det antikke Grækenland og i særlig grad fokusere på udviklingen af demokratiet og denne styreforms særlige karakteristika. Forløbet vil gentagne gange italesættes antikkens nutidige spor og forsøge at oparbejde en refleksion over periodens betydning i vores moderne samfund. Ligeledes vil der blive fokuseret på nutidens fascination af Romerriget.

Faglige mål
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2010 s. 9-34 (Grækenland)+ s. 37-66 (Romerriget)
Hvad er antikken? Intro til perioden, Verden før 1914
- Tekst 36: Seneca, om slaveri (fra Carlsen: Romerriget s. 98-100)
- Tekst 37: Paulus om slaveriet (fra Carlsen: Romerriget s. 100-101)
- Tekst 38: Plutarch, Spartacus-opstanden (fra Carlsen: Romerriget s. 101-105)
- Jesper Carlsen: Romerriget, Systime 2001 s. 60-78 (om slaveriet i Romerriget)
- ”Romerne var bare bedre”, Berlingske Tidende 16.12.2006
- Ciceros valgkamp – Quintus Tulllius Ciceros råd om valgkamp, 64 fvt. (fra Systime e-bog, ”Verden før 1914”
- Augustus politiske testamente, 14 evt. (fra Systime e-bog, ”Verden før 1914”)
- Cicero om gladiatorer
- Om ”Symboler”, "Gladiatorer" og ”Brød og skuespil” fra Jesper Carlsen: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder, 2015 Systime
- Hammond: The Mudsill theory, 1958 (både på dansk og engelsk)
- Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier fra oldtid til nutid, Columbus 2017 s. 14-17

Visuelt materiale
Sandheden om Athens demokrati, nr. 1 DRK 2011 (49 min.) - optakten og demokratiets indførsel i Grækenland i de første årh.
Dokumentar: Romerrigets storhed og fald, nr. 2 (Cæsar og republikkens undergang) DR2, 2009 (52 min.)
Videoklip: Jesper Carlsen om slaveriet, kejseren, Systime I-bog, Rom som verdens magt

Omfang: ca. 93 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Middelalder og renæssance

Formål:
Forløbet har til formål at beskæftige sig med perioden mellem 500-1500, hvor middelalderens enhedskultur bl.a belyses. Der vil være en særlig vægt på kirkens rolle, periodiseringsbegrebet samt opfattelsen af middelalderen i eftertiden.  Desuden vil forløbet arbejde med de brud som reformationen og renæssancen repræsenterer i perioden. Der vil ligeledes blive fokuseret på menneskesynet i hhv. middelalderen og renæssancen, og eleverne skal gerne kunne se de moderne træk i renæssancens idéer og tankesæt.

Faglige mål:
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Bryld: Verden før 1914 s. 74-80, 134-140 (Reformationen)
Sanne S. Knudsen og Kim B. Danielsen: Middelalderen – historie, religion, litteratur og kunst, Systime 2011 s. 9-15, 17-26
Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus 2017, 2. Udgave s. 14-15 (om historiesyn), 65-66 (om periodisering)
Brian Patrick McGuire: video på Systime om middelalderbegrebet 00.00- :https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=586
Brian Patrick McGuire om kirken – videointerview på Systime
Dokumentar: på sporet af reformationen, 2017, DRK (Mitcfu)

Kilder:
Jacob Burckhardt om middelalderens mennesketype (fra Knudsen og Danielsen: Middelalderen)
John af Salisbury om mennesket,  (I-bog Verden før 1914)
Biskop Fulbert om vasallens pligter, 1020 (I-bog Verden før 1914)
Giovanni Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486 ( I-bog Verden før 1914)

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kold krig - projektforløb

Forløbet har til hensigt at belyse årsagerne til- og konsekvenserne af den kolde krig. Det igangsattes med at se på optakten til den kolde krig dvs. afslutningen på 2. verdenskrig og de alliancesystemer, som optrådte der. Dernæst så den på de udfordringer som Europa stod overfor umiddelbart efter afslutningen af krigen, herunder USA´s rolle. Forløbet var dog primært planlagt som et projektforløb, hvor eleverne trænede at opstille problemstillinger og besvare dem bla. ved hjælp af kildematerialet sat at formidle deres emne til resten af klassen. Der arbejdedes med flg. emner: 1. De to alliancesystemer 2. USSR- en kommunistisk stat 3. Cubakrisen 4. DK under den kolde krig 5. Våbenkapløbet 6. Murens fald (de kommunistiske regimers fald). Afslutningsvis arbejdedes med forskellige fortolkninger af den kolde krig.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 159-161,161-165, 165-168, 174-178,178-180, 275-279, 280-288, 288-294

• Zjadanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, 1947
• Truman-doktrinen, 1947
• H. Branner: Global politik, Columbus 2007 s. 13-14 (Fra multipolaritet til bipolaritet og unipolaritet)
• Brezjnev-doktrinen 1968
• Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Kilder til belysning af Cubakrisen 1962: intro s. 11-17
• Brev fra Cubas FN-ambassadør til Sikkerhedsrådets formand 22. Okt. 1962
• Den sovjetiske regerings erklæring i FN´s sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Resolutionsforslag fremlagt af USSR i FN´s Sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Ambassadør Adlai Stevensons tale i FN´s Sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Resolutionsforslag fremlagt af USA i FN´s Sikkerhedsråd 23. Okt. 1962
• Officiel USSR´s erklæring om atomprøvesprængning, 1949
• John Foster Dulles tale, 1954
• Gustav Rasmussens tale til FT 22.3.1949
• Atlantpagten 1949
• Helmut Kohl´s 10-punktsplan, 28.11.1989  
• David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965
• Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964
Dokumentar: Oliver Stones "USA-historie" nr. 9 "Bush og Clinton - en ny verdensorden

Omfang: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ny verdensorden, dansk udenrigspolitik og Irakkrig

Forløbet har til hensigt at starte, hvor det sidste forløb om den kolde krig afsluttedes. Således beskæftiger klassen sig med den ny verdensorden, som den tog sig ud efter Østblokkens sammenbrud i årene 1989-1991. Udgangspunktet var USA´s relative hegemoniske status i verden efter 1991 og de konsekvenser som dette fik både for verdens-, europas og danmarkshistorien. I forløbet arbejdedes desuden med Danmarks internationale orientering i det 20. århundrede med særligt fokus på årene efter 2001. Irak-krigen behandledes som et særligt case-studie i forløbet. I forløbet var der for hele 3.g årgangen arrangeret en flagdag, hvor Peter Viggo Jakobsen og en veteran fra bl.a. Irakkrigen holdt oplæg. Desuden arbejdedes med et prøve-eksamenssæt i forlængelse af fagddagen, hvor fokus var på at træne problemstillinger og kildeanalyse. Forløbet indgik i et fællesfagligt forløb med samfundsfag om international politik.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv  
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
• P. Brøndum og A. Felter Rasmussen: USA´s udfordringer, Columbus 2012 s. 192-198, 201
• Francis Fukuyama: Den historiske udvikling er afsluttet, 1989
• Martin Cleemann Rasmussen: Danmarkshistorie – det 20. og 21. århundrede, L & R 2014 s. 125-130, 131-136
• Tonny Brems Knudsen: I strid med FN og folkeretten (uddrag), Politiken 22.3.2003
• Hans Branner: I krig igen, Columbus 2011, kapitel 5, s. 57-75.
• Dokumentar: Oliver Stones USA-historie nr. 9, Bush og Clinton, DRK 2014 (59 min.), mitcfu
• ”Vi går i krig – Irak”, dokumentar, cfu 29 min.   

Prøveeksamenssæt
1. Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte, kronik i Berlingske Tidende 26.3.2003, uddrag (1 ns.)
2. Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme, kronik i Berlingske Tidende 21.5. 2003, uddrag (1 ns.)
3. Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød?, artikel fra Foreign Affairs, 1993, uddrag (0,7 ns.)
4. Forsvarsministeriets oversigt over antal faldne og sårede under internationale operationer siden 1992, http://forpers.dk/hr/Pages/Faldneogsaarede.aspx
(1 ns.)
5. Casper Stefani: Debat: Hvordan kan man smile ad regeringens fodfejl op til Irak-krigen?, kommentar i Berlingske 8.2.2019 (1,2 ns.)

Omfang: ca. 40 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark: Modernisering, demokratisering...

industrialisering og globalisering

Forløbet tager udgangspunkt i de sidste ca. 175 års Danmarkshistorie, hvor nogle af de markante brud og forandringer med betydning for vores nutid har fundet sted.
Forløbet har til formål at skitsere Danmarks nyere historie med særligt fokus på den politiske og økonomiske modernisering som sker i Danmark fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Der vil i forløbet blive arbejdet med følgende centrale historiske begivenheder og deres årsagsforklaringer 1. Overgangen fra enevælde til demokrati 2. Industrialisering og urbanisering 3. Den tiltagende modernisering af Danmark i første halvdel af det 20. århundrede 4. Velfærdsstaten 5. Den nyere Danmarkshistorie med et særligt fokus på DK i en globaliseret verden samt integration og multikulturalitet i den moderne danske stat.
Teoretisk og metodisk set er der blevet arbejdet med nomotetiske og ideografiske årsagsforklaringer, nationalisme-begrebet, politiske ideologier, skriftlig analyse og mere overordnet set en metodisk/kritisk tilgang til materialet, især kildematerialet. Desuden er eksamensformen blevet trænet via bearbejdelse af kildemateriale, problemstillingsarbejde og analyse.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier
- globalisering

Fremstillingsmateriale
Inge Adriansen m.fl: Fokus – kernestof i historie, fra oplysningstid til europæisk integration, 2. udgave 2016 s. 101-106, 109, 112-115, 163-164
Martin Cleemann Rasmussen: Danmarkshistorie – det 20. og 21. århundrede, L&R 2014 s. 7-9, 13-20, 25-36, 84-97
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime s. 241-252

Kildemateriale
Orla Lehmanns tale ved Casinomødet, 20. marts 1848
Marie Nielsen: For nationens skyld, 1914
Reglement for arbejderne i J.G.A. Eickhoffs fabrik, 1872
"Gimleprogrammet”, 1876  
Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff
Af Stadslægens beretning for 1871 – om sygdomsbehandling af arbejder
Gustav Bang: Overklassens og Arbejderklassens Forbrug, 1906
”Om Børnearbejde 1907”  
Fremtidens Danmark, 1945 (uddrag), Socialdemokraternes partiprogram

Diverse materiale
Dokumentar: Plads til os alle, nr. 6 "Lidt arbejde skader ikke (48 min), DR2, 2000
Løvens hule, sæson 5 episode 6 , DR 2020, 00.00-15 min.
Dokumentar: Historien om Danmark - "1800-tallet", DR 2017 + "Kold krig og velfærdsstat" fra 25.00-58.00 (om velfærdsstaten)

Omfang ca. 85 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer