Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2017/18 - 2019/20
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christopher Noe, Rasmus Munch
Hold 2017 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsestiden (dækker over forløb i 1. og 2.g)
Titel 2 Slaveri & demokrati (dækker over 1. og 2.g)
Titel 3 Revolutioner - kampen om det gode samfund
Titel 4 Imperialisme, afkolonisering og globalisering
Titel 5 Fra Jalta til Malta
Titel 6 Dansk udenrigspolitik og Irakkrigen
Titel 7 Korstog og europæisk middelalder
Titel 8 Fake news
Titel 9 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsestiden (dækker over forløb i 1. og 2.g)

NB: Se også undervisning i 1.g tilhørende dette forløb.

Forløbet havde til formål at belyse besættelsestiden i Danmark. Forløbet startede ud med en hel fagdag,hvor eleverne beskæftigede sig med perioden. Det betød foredrag af historikeren, Niels Wium Olesen (AU), baggrundslæsning og cykeltur rundt i København til steder, der har tilknytning til perioden og dens begivenheder. På cykelturen holdt eleverne små oplæg af historisk karakter, som de videofilmede, hvorefter den næste time blev brugt på at gennemgå videofremlæggelserne. Forløbet foregik i et samarbejde med dansk, da der udarbejdedes en dansk og/eller historieopgave i perioden. Derfor var der også et fokus på opgaveskrivning og formalia samt vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af DHO-opgaven. Fokus i forløbet var de lange linjer i relation til besættelsestiden, men særligt tre fokuspunkter skal fremhæves. Samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen/stikkerlikvideringer og jødeaktionen i oktober 1943. I forløbet trænedes både behandling af de førnævnte emneområder, kildebehandling og problematikkerne ved Danmarks forhold i perioden. Afslutningsvis blev der trænet til den mundtlige årsprøve i DHO-opgaven

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Oprop: Til Danmarks soldater og Danmarks Folk 9. april 1940 fra www.Danmarkshistorien.dk
- Kongens og regeringens proklamation 9. april 1940
- Kühle, Ebbe: ”I Tysklands skygge” fra Danmarkshistorien i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008 s. 235-237
- Bryld, Carl-Johan: ”Nazismens ideologi og tilhængerskare” fra Verden efter 1914, Systime 2007 s. 100-103
- Olesen, Niels Wium, ’Den tidlige modstand’ fra www.danmarkshistorien.dk, sept. 2015
- Olesen, Niels Wium, ’Frihedsrådet og modstandsbevægelsen’, fra www.danmarkshistorien.dk, sept. 2015
- Olesen, Niels Wium, ’Sabotage 1940-45’ fra www.danmarkshistorien.dk, sept. 2015
- Emkjær, Stefan: Stikkerdrab - modstandsbevægelsernes likvidering af danskere under besættelsen, s. 11-19. Aschehoug 2000
- Bak, Lene Sofie, ’Myter og modige mennesker’ fra ’Udsyn: Tidsskrift om jødisk liv, Israel og Mellemøsten’, 2002 (17.1), s. 18-23
- Leder om Staunings død fra Social-Demokraten, 4. Maj 1942 fra www.danmarkshistorien.dk
- Fritz Clausen (DNSAP) udtaler sig om Stauning i Fædrelandet, 4.maj 1942 fra www.danmarkshistorien.dk
- Dokumentar: Med ret til at dræbe (uddrag:00.00-14.30 + 26.30-55.30) - om stikkerlikvideringer

Omfang: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Slaveri & demokrati (dækker over 1. og 2.g)

NB: Se også undervisning i 1.g tilhørende dette forløb.

Demokrati og Slaveri: Antikkens samfund - ca. 750 f.v.t. til 500 e.v.t.

FORMÅL:
At eleverne opnår viden om Antikkens samfund ca. 750 f.v.t. til ca. 500 e.v.t. med særlig vægt på styreformer og slaveri i henholdsvis de græske bystater Athen og Sparta, samt i Romerriget. Der perspektiveres til USA's Founding Fathers og deres inspiration i den romerske republik og der blev lavet en decideret sammenligning mellem USA og antikken med hensyn til både demokrati og slaveri.
Dertil trænes elevernes nyerhvervede analytiske (kildekritiske) færdigheder og de forsøger at anvende disse på historisk fiktion (film) og ved at sammenligne tendens og vinkling i historiske fremstillinger (repertoiret af analytiske begreber udvides).

FORMÅL SOM KONKRETISERET FOR ELEVERNE:
- Afgrænse antikken som periode og diskutere denne periodisering
- Redegøre for antikkens historie i korte træk med vægt på de væsentlige begivenheder og tendenser i perioden
- Redegøre særligt for hvilke roller henholdsvis slaveri og demokrati spillede i de antikke samfund
- Analysere forskelligartet kildemateriale fra og om antikken med de kildekritiske begreber som er gennemgået tidligere: afsender/modtager, kontekstualisering, tekst- og kildetypebestemmelse, troværdighed, 1./2.håndsvidne, samtidighed, tendens, objektivitet, repræsentativitet, funktionalitet
- Redegøre for basale ligheder og forskelle mellem de antikke former for demokrati og det amerikanske
- Redegøre for eksempler på Romerrigets arv i Vestens kultur
- Analysere historiske fremstillinger med afsæt i begreberne: formål, afgrænsning, periodisering, materialegrundlag, aktør/struktur samt bagvedliggende og udløsende faktorer.

FAGLIGE MÅL:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALER:
1. Baggrund:
- Ørsted, Peter, ’Antikkens samfund’, fra ’Fokus 1…’, Gyldendal, 2007, p. 33-50 (15 sider)
- Grubb, Helles og Thomsen, ’Grækenland’, fra do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, p.21-31 (8 sider)
- Grubb, Helles og Thomsen, ’Romerriget’, fra do., ’Overblik – Verdenshistorie i korte træk’, Gyldendal, p. 33-43 (8 sider)
- Thiedecke, Johnny, ’Slaveri i Hellas’, fra do., ’Slaveri fra oldtid til nutid’, Pantheon, p. 16-17 (2 sider)
- Thiedecke, Johnny, ’Slaveri i Romerriget’ fra do. ’Slaveri fra oldtid til nutid’, Pantheon, p. 43-47 (3 sider)
- Hassing og Vollmond, ’Hvordan fremstiller man historie? – om forskellige former for formidling af fortid’, fra do.’Fra fortid til historie’, Columbus, 2013, p. 39-48 (8 sider)
- Hansen, Mogens Herman, (uddrag vedrørende USA) 'Det moderne demokratis historie', Museum Tusculanums Forlag, 2012, p. 61-67 (5 sider)
- Brøndal, Jørn, 'Dilemmaets grundlæggelse' (kapitel 1) ,i do. 'Det sorte USA - Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama', Gads Forlag, 2016, p. 23-43 (20 sider)

2. Kilder
- De anvendte historiske fremstillinger (med henblik på genreafklaring) (5 sider)
- Thukydid, 'Perikles gravtale', mellem 430 og ca. 400 f.v.t., fra Hansen, Mogens Herman, 'Kilder til Demokratiet i Athen' NNF, 2007, p. 77-86 (15 sider)
- Cicero, Quintus, Brev til (broderen) Marcus Tullius Cicero, 1. årh. e.v.t., fra Fokus 1, 2007 (1 side)
- Scott, Ridley, 'Gladiator', Universal Pictures (USA), 2000 [spillefilm/fiktion] (10 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Revolutioner - kampen om det gode samfund

Forløbet har til hensigt at give eleverne et indblik i nedenstående kernestofområder, hvor revolutioner er forløbets omdrejningspunkt. Forløbet tager sit udgangspunkt i det enevældige samfund og forsøger på den baggrund at belyse de centrale brud, som sker med oplysningstidens tanker og især den amerikanske og  franske revolution. Forløbet vil både centrere sig om konkrete og væsentlige begivenheder i Danmarks-, Europas og Verdenshistorien. Ligeledes vil forløbet forfølge revolutioner op igennem historien (projektarbejde om den amerikanske, franske, russiske og iranske samt det arabiske forår) og anskue, hvorledes disse har været samfundsomvæltende, men har haft forskellige årsagsforklaringer og samfundsidealer som målsætning. Til grund for de forskellige revolutioner har ligget en tanke om det gode samfund, som forløbet i relation til de forskellige begivenheder, vil forsøge at belyse.  I forlængelse af forløbet vil eleverne også beskæftige sig med den Danmarkshistoriske udvikling i perioden ca. 1660-1850. Eleverne skal få indsigt i, hvilke forandringer, der skete i Danmarkshistorien og diskutere, hvilken karakter forandringerne havde. Et særligt fokus er der på det enevældige samfundsstruktur og bruddet med denne ved overgangen til demokrati i 1848. Målsætningen er altså, at forløbet skal belyse nogle af de brud, der finder sted i historien i perioden ca. 1750-1980, hvor revolutioner er omdrejningspunktet.

Desuden havde vi tre modulers gæsteundervisere under emnerne: Revolution som moderne fænomen?, kvinder i revolution og revolutionens billeder.

Kernestof
- Revolutioner og menneskerettigheder
- Oplysningstiden
- Dansk demokrati
- National identitet
- Ideologiernes kamp

Supplerende stof
- den amerikanske revolution 1776
- den franske revolution
- den russiske revolution 1917
- den iranske revolution 1979
- det arabiske forår

Faglige mål
Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på forskellige samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
–formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materiale
Sekundært materiale
- Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008 (Tidsskrift for kulturstudier, Aarhus Universitet), uddrag
- Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2008 s. 183-201, 206-221
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2008 59-67, 320-22
- Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006 s. 101-104 (dansk enevælde)123-128 (landboreformer), 133-138 (nat.identitet – krige 1800-tallet)


Kildetekster
- John Locke: Om styreformen, 1690
- Montesquieu, af Om lovenes ånd, 1748
- Forordning om stavnsbåndets ophævelse (uddrag fra Danmarkshistorien.dk)
- Billede: Rigaud - Ludvig 14., 1710 fra www.systime.dk
- Kongeloven 1665
- Ove Malling: Store og Gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere samlede ved Ove Malling, 1777
- "Ånden fra '48" 1849, Jørgen Sonne
- Breve om martsdagene i 1848 af Johan Thomas Lundbye og Christian Molbech (Grundbog til Danmarkshistorien)
- Kristian Thuelsen Dahl tale ved 20-års jubilæum, årsmøde, Herning (Jyske Bank Boxen) 19. Sept. 2015 (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Imperialisme, afkolonisering og globalisering

Imperialisme, afkolonisering og globalisering - da verden blev mindre!

Formål
Forløbet har til formål at beskæftige sig med imperialismen, dens årsager og konsekvenser. Efter indledningsvis kort at have beskæftiget sig med de store opdagelser, har der i forløbet i særdeleshed været fokus på det britiske imperium, de motiver, der lå til grund for imperialismen samt den centrale historiske udvikling, som den dag i dag sætter sit aftryk på den globale verden. Forløbet beskæftiger sig med karakteren af imperialismen, samt betydningen og opfattelsen af den i samtiden og i eftertiden. I forlængelse af arbejdet med den europæiske imperialisme, afdækker forløbet også afkoloniseringen i årtierne efter 2. Verdenskrig. I forbindelse med afkoloniseringen vil forløbet beskæftige sig med, hvorledes afkoloniseringen forløb med udgangspunkt i Afrika og Vietnam. Derfor vil elementer som nationsbygning, og besværlighederne i dette, samt nationalisme, krig og herskende politiske ideologier i samtiden blive behandlet. Afslutningsvis vil forløbet meget kort centrere sig om begrebet globalisering.


Materiale
• Ulrik Grubb mfl.: Europa & de andre - historie på tværs, 2012 Gyldendals. 123-136
• Martin Cleemann Rasmussen: Danmarkshistorie - det 20. og 21. Århundrede, L&R 2014. 174-175.
• Peter Madsen m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, 2005, Systime. 39-42.

Kilder/artikler
• Tegneserie: Udklip af Tintin i Congo, 1931.
• Cecil Rhodes: uddrag fra en af hans bøger fra Skovgaard Nielsen: Imperialismens. 63-64
• John A. Hobson: Imperialismen et studie, 1902 Systime i-bog "Verden efter 1914"
• Jules Ferry forsvarer imperialismen, 1885 Systime i-bog "Verden efter 1914"
• Niall Ferguson: Forsvar for det britiske imperium, 2003 Systime i-bog "Verden efter 1914"
• Ministerpræsident Patrice Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 30. Juni 1960
• C. Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt?
• Finn Janning: "Mytedræber. Globaliseringen er overdrevet. Politiken 8.1.2012
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fra Jalta til Malta

Fokus i forløbet har ligget på
- At diskutere og kategorisere årsagsforklaringer (strukturelle forklaringer og aktør-baserede forklaringer)
- Årsager til starten af den kolde krig
- Årsager til at den kolde krig afsluttedes og aldrig blev ’varm’.
- Overblik over den kolde krig med nedslag i centrale enkeltdele:
o Afslutningen på 2. verdenskrig.
o USA’s udenrigspolitik efter 2. verdenskrig (marshall-hjælpen og Truman-doktrinen)
o Cubakrisen, herunder at diskutere forskellige årsager til at krisen endte lykkeligt.
o Berlinmuren som symbol på konflikten.
o Dansk udenrigspolitik i perioden under den kolde krig.

Kulturprodukter og historiebrug:
Historiebrug i HBO-serien Chernobyl, afsnit 2

Særligt vedrørende kildearbejde:
- At planlægge, udføre og efterbehandle interviews (indsamling af øjenvidneberetninger (medlemmer af ældresagen Østerbro)) og derefter bruge dem som historiske kilder.
- Kildekritiske refleksioner over forskellige anvendelsesmuligheder for disse kilder, herunder som levn og som beretning.

Materiale:
”Europæernes verden i det 20. årh.” Fleming K. Madsen (red) Kbh.1999 s. 40-52, 58-59.
”Verdenshistorie 3” Kayser Nielsen (m.fl.) Kbh. 1998 s. 22-23, 26-27
”Cubakrisen” 1-3. Michael Jensen: http:www.1960erne.dk/vecubakrise.php.
”Den kolde krigs afslutning” fra http:www.emu.dk/gsk/fag/inspiration/efter1945/
koldkrig/afslutning.html.
”Fokus 3 ” Andersen m.fl. Kbh. 2006 s. 21-31+139-142.
"Kampen om historien": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-om-historien/

Kilder:
- Eget indsamlet materiale gennem interviews
- Uddrag af forord i erindringsbog af Uffe Elleman Jensen
- HBO-serien Chernobyl, afsnit 2, 2018
- Kildeøvelse med kilder fra Cubakrisen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk udenrigspolitik og Irakkrigen

Forløbet har til formål, at beskæftige sig med dansk udenrigspolitik og Irakkrigen.
I forlængelse af forløbet om den kolde krig gik vi videre med arbejdet med den nutidige historie. Dette forløb startede ud med at se på begivenhederne efter murens fald i 1989 og fokus var i det første modul på USA´s nye position i verdenssamfundet.
Dernæst fokuseredes ind på Danmarks internationale placering og den nye danske udenrigspolitik efter 1989 ca. Klassen arbejde med Irakkrigen som case og i den forbindelse afholdtes en fagdag for alle 3,g´erne, hvor Irakkrigen, dens årsager og konsekvenser på kort og på langt sigt (til i dag) - blev belyst. Herunder blev de regionale konflikter i Mellemøsten, terrororganisationer og udfordringer i international politik berørt. På fagdagen holdt Peter Viggo Jakobsen et oplæg om Irakkrigen samt regionens udvikling frem til i dag. Ligeledes kom en informationsofficer og holdt et foredrag om sit arbejde og oplevelserne som soldat. Beskæftigelsen med Irakkrigen og Danmarks (samt USAs) engagement afsluttedes med en prøveeksamen, hvor eleverne trænede eksamensgenren. Prøveeksamenssættet havde et omtrentligt omfang og indhold, som eleverne kan møde til en evt. eksamen.

Kernestof
Danmarks internationale placering

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale
P. Brøndum og A. Felter Rasmussen: USA´s udfordringer, Columbus 2012 s. 192-198, 201
Knudsen, Tonny Brems “I strid med FN og folkeretten” (uddrag) Politiken 22/3/2003
Branner, Hans, “I krig igen”, Forlaget Columbus, kapitel 5, s. 57-75
Kühle, Ebbe, Danmarkshistorien, Gyldendal, s. 318-326
S. Huntington tekst 10 "Civilisationernes sammenstød?", 1993 i "USAs nye verdensorden - Krigen mod Saddam Hussain, al-Qaida og Talaban". Anne Okkels Olsen og Søren Mørch. Systime 2006
Mouritzen, Hans: Vores udenrigspolitik skal drives af substans - ikke kun positionering, Politiken 15.10.2015


Prøveeksamenssæt - Irakkrigen
Anders Fogh, ‘Hvad skal det nytte?’, (kronik) Berlingske Tidende, d. 26/3 2003, hér i Uddrag fra Andersen et al. ‘Fokus 3’, 1. ebogsudgave, 2011, p. 158-159
Mogens Lykketoft, ‘Fogh dyrker falsk aktivisme’, (kronik) Berlingske Tidende, d. 21/5 2003, hér i Uddrag fra Andersen et al. ‘Fokus 3’, 1. ebogsudgave, 2011, p. 160-161
Samuel Huntington, 'Civilisationernes sammenstød', artikel i Foreign Affairs, 1993, hér i uddrag.
Forsvarsministeriets oversigt over antal faldne og sårede under internationale operationer siden 1992.
Casper Stefani: Debat: Hvordan kan man smile ad regeringens fodfejl op til Irak-krigen?, kommentar i Berlingske 8.2.2019


Materiale
Dokumentar, DR2 2016 "Vi går i krig" (30 min.) fra cfu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Korstog og europæisk middelalder

Forløbsbeskrivelse:
Forløb om den europæiske Middelalder. Nedslag i de væsentligste aspekter af Middelalderen: Feudalisme, Den katolske kirke, Islams fremvækst og korstogene. Der var i forløbet størst fokus på kulturkonflikten mellem Kristendom og Islam og middelalderen som objekt for (mis)brug af historie.

Indhold:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-121, 124-125.
– Smitt & Vollmond, 'Muhammed, monoteisme og handel, ...', fra do. 'Verdenhistorie 1', L&U Uddannelse, 2014 (1 af 2), s. 67-68, 72-80.

Kilder:
– Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pliger i Frankrig (1020) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 126.
– Vasallen og lensherrens gensidige forpligtelser (fra Karl den Andens kapitularium, 858) i Henriette og Torben Prag: "Ridderliv", Gyldendal, 1998, s. 49.
– Pave Gregors diktat (1075) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 132-133.
– Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 133-134.
– Kejseren lyses i band (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 134.
– Kejser Henrik 4.'s vandring til Canossa (1077) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 135-136.
– Konkordatet i Worms (1122) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 136.
– Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.
– Brev fra Frederik Barbarossa til Saladin (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105.
– Saladins svar til Frederik Barbarossa (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105-107.
– Michael Pihl: "Den nye orientalisme" (Berlingske Tidende 21/4 2006).
– Anders Breivik - Uddrag fra manifest og video.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Fake news

Undervisningsbeskrivelse – fake news


Fokus i forløbet:
- Medierevolutioner forandringer og årsagssammenhænge (Særlig vægt på Den Gutenbergske revolution og Den digitale kultur)

- I forløbet er behandlet begreber såsom: Fake News, Propaganda, Satire, Clickbaits, Trolls / internettrolde, Tendens / tendentiøs, Konspirationsteori, Nyhedsboble / filterboble / ekkokammer, Polarisering, Censur, Monopol, Algoritme, Det postfaktuelle samfund, Algokrati, Overvågningskapitalisme m.m.



Materiale (uddrag)
- ”Gak og ironi bliver brugt som propaganda i Rusland, og ingen kan skelne jokes og politik fra hinanden”, Politiken, 9. marts 2018
- ”Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes demokrati”, Information, 8. september 2016
- The Bad News game: Hvem kan blive den bedste internettroll


Kilder:
- Øvelse i at sammensætte eget kildesæt og skrive problemstillinger og selvfundne kilder i den sammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer