Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Øregård Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Kornø
Hold 2018 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktion til historie og Danmarks tilblivelse
Titel B Kulturmøder
Titel C Besættelsen (DHO)
Titel D Revolutioner
Titel E Tyskland 1920-45 (og Danmark)
Titel F Middelalder og renæssance
Titel G Antikken
Titel H Kold krig
Titel I Ny verdensorden, DKs udenrigspolitik og Irakkrigen
Titel J Danmark: Demokrati, industrialisering og ...

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktion til historie og Danmarks tilblivelse

Forløbet opgives ikke til eksamen.

Forløbet har til hensigt at introducere til faget på gymnasieniveau. Det havde til hensigt at give eleverne et begrebsapparat, hvor de skulle bevidstgøres om fagets identitet, begreber og metode. Centralt i forløbet stod bevidstgørelsen om fagets udgangspunkt i fortiden og den fortolkning, der finder sted i forståelsen af fortiden. Ligeledes fokuseredes på fagets betydning for vores nutidsforståelse og vores fremtidsforventning. Herunder arbejdede faget med begreber som historiesyn, historiebevidsthed og kollektiv erindring. Forløbet tog både udgangspunkt i 2. verdenskrig, fordi det forventedes, at eleverne havde en god forforståelse for denne periode samt terrorangrebet den 11. september 2001, hvilket også fremgår af nedenstående materialevalg. Ligeledes fokuseredes kort på Danmarks tilblivelse i vikingetiden.

Faglige mål
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- historiebrug og -formidling

Materiale
Christian Vollmond og Anders Hassing: Fra fortid til historie, Columbus 2013, 1. udg. s. 10-38 (identitet, begreber, metode)
DR1: Historien om Danmark, afsnit 3 (om vikingetiden), 2017 (60 min.)
Dokumentar: Den gode nazist, DR 2015 (60 min.)
Kilde: Osama bin Laden, tv-tale 7. oktober 2001 (i Fra fortid til historie)
Kilde: Jellingestenen (Fra www.Danamrkshistorien.dk)
Ulrik Grubb og Kim Beck Danielsen: Fokus 1, Gyldendal Uddannelse s. 64-70 (om vikingerne)

Omfang:
25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Kulturmøder

Forløbet opgives ikke til eksamen.

Formål
Forløbet har til hensigt at arbejde med temaet kulturmøder omkring 1500 og frem til ca. 1850. I beskæftigelsen med emnet, startede forløbet ud med at tage udgangspunkt i teorier om dem & os (Skovgaard Nielsens materiale) fra antikken og frem til midten af det 20. århundrede.
Fokus i forløbet var dels på europæernes motiver til opdagelse af den nye verden, især Amerika. Dels på de konsekvenser som dette kulturmøde fik for både europæere og de nye områders oprindelige befolkning. Der blev i særdeleshed lagt et fokus på slaveri samt de forklaringer som lå til grund for, at europæerne i vid udstrækning opfattede de andre kulturer som underlegne. Forløbet afrundedes med diskussioner om, hvorledes man i nutiden skal forholde sig til fortiden som kolonimagt.  Afslutningsvis blev bl.a. Danmarks kolonifortid problematiseret og behandlet samt USA´s fortid som slavenation kort berørt.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Materiale
Henrik Skovgaard-Nielsen Korstog og jihad, Gads forlag 1998 s. 18-21, 23-24  
Ulrik Grubb m.fl.: Europa & de andre, Gyldendal Uddannelse 2014, s. 7-10, 43-47, 52, 59, 75-91, 97-111, 174-183, 190-91
Kiilsgaard Madsen: Opdagelserne, Munksgaard 1995 s. 43-45
Lotte Schou m.fl.: Kulturmøder i dansk kolonihistorie, Gyldendal 2010 s. 57-60, 65-72, 85-105, 182-186, 189

Filmisk materiale
Slavenation Danmark nr. 2, DR 2017
Abomey - slavehandlerens rige, Benin DR2 2009 (13 min.)


Kilder:
- Fortale til Columbus´ dagbog (fra Europa & de andre)
- Pedro de Gant, De las Casas og Sepulveda om indianerne  (fra Flemming Kiilsgaard Madsen: Opdagelserne, Munksgaard 1995)
- Tabel ”Beregnede opgørelser over o. slaver transporteret over Atlanten af europæiske nationer” (fra Europa & de andre)
- ”Uddrag af Gardelins reglement 3. September 1733” (fra Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
- Billede H.G. Beenfeldt: Havnepladsen, Christianssted St. Croix, 1817 (fra Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
- ”Den amerikanske kongres´ undskyldning til slavernes efterkommere i USA”, 2009 (fra Europa & de andre)
- Barack Obamas tale (kort uddrag) 2009 ved besøg i Ghana (fra Kulturmøder i dansk kolonihistorie)
- Arnold Highfields forslag om at undersøge vores fælles historie, 2008

Omfang: 65 sider



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Besættelsen (DHO)

Forløbet havde til formål at belyse besættelsestiden i Danmark. Forløbet startede ud med en fagdag,hvor eleverne beskæftigede sig med perioden. Det betød foredrag af historikeren, Sofie Lene Bak, baggrundslæsning, dokumentar om 9. april 1940 og cykeltur rundt i København til steder, der har tilknytning til perioden og dens begivenheder. På cykelturen holdt eleverne små oplæg af historisk karakter, som de videofilmede, hvorefter den næste time blev brugt på at gennemgå videofremlæggelserne. Forløbet foregik i et samarbejde med dansk, da der udarbejdedes en dansk og/eller historieopgave i perioden. Derfor var der også et fokus på opgaveskrivning og formalia samt vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af DHO-opgaven. Fokus i forløbet var de lange linjer i relation til besættelsestiden, herunder et kort fokus på nazismens ideologi og Danmark i 1930´erne.Særligt tre fokuspunkter skal fremhæves i forløbet. Samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen/stikkerlikvideringer og jødeaktionen i oktober 1943. Desuden arbejdedes også kort med retsopgøret samt den kollektive erindring omkring besættelsestiden. I forløbet trænedes både behandling af de førnævnte emneområder, kildebehandling og problematikkerne ved Danmarks forhold i perioden. Afslutningsvis blev der trænet til den mundtlige årsprøve i DHO-opgaven

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af - historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

• Kilde: Oprop: Til Danmarks soldater og Danmarks Folk, 9. april 1940
• Kilde: Kongens og regeringens erklæring, 9. april 1940
• Ebbe Kühle Danmarks historie – i et globalt perspektiv, Gyldendal 2008 s. 235-237
• Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2008 s. 100-103
• Martin Cleemann Rasmussen, L&R Danmarkshistorie – Besættelsestiden, 2014 s. 61-62, 64-66, 66-75, 78-80
• Kilde: Uddrag fra Gerdas dagbog (Gerda Bekker Iserhorst) fra P. Frederiksen: Danmark besat og befriet, Systime 2000 s. 146-48
• Kilde: Mine egne oplevelser som ”sabotør”  fra P. Frederiksen: Danmark besat og befriet”, Systime 2000 s. 120-122
• Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943 fra www.danmarkshistorien.dk
• Lene Sofie Bak: Myter og modige mennesker fra ’Udsyn: Tidsskrift om jødisk liv, Israel og Mellemøsten’, 2002 (17.1), s. 18-23
• Stefan Emkjær: Stikkerdrab – modstandsbevægelsernes likvidering af danskere under besættelsen, Aschehoug 2000, forord s. 1-10,
Uddrag af artikel, Katrine Lilleør: Det Socialdemokratiske historietyveri, Berlingske 17.02.2019


Visuelt materiale
Historien om Danmark nr. 9 (sidste 12 min) + nr. 10 (første 20 min), DR 2017 (Om 1930´erne og besættelsen)
Dokumentar "24 timer vi aldrig glemmer - 9. april"
https://folkedrab.dk/temaer/danmark-og-holocaust/film-om-danmark-og-holocaust/seks-film-om-flugten-til-sverige-flugten-2: Fanny og Sonja fortæller om flugten over Øresund)www.folkedrab.dk ca. 5 min.
Gemt barn, Toves historie- https://folkedrab.dk/temaer/danmark-og-holocaust/film-om-danmark-og-holocaust/seks-film-om-flugten-til-sverige-flugten-4
Dokumentar: Med ret til at dræbe, DR2 2008 00.00-15.00 + 26.30-45.00 (om stikkerlikvideringer)
Jacob Brostrup, maleri, 2018: Fremtidens Danmark 1945, Vestintegration 1940-55 - Vilhelm Buhl på kutteren Henny


Omfang: 60 sider (fælles). desuden individuelle sider i forbindelse med DHO (fremstillingsmateriale og kilder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Revolutioner

Forløbet har til hensigt at give et indblik i nedenstående kernestofområder, hvor revolutioner er forløbets omdrejningspunkt. Forløbet tager sit udgangspunkt i det enevældige samfund og forsøger på den baggrund at belyse de centrale brud, som sker med oplysningstidens tanker og især den amerikanske og franske revolution. Forløbet vil både centrere sig om konkrete og væsentlige begivenheder i Europas og Verdenshistorien. Ligeledes vil forløbet forfølge revolutioner op igennem historien (den amerikanske, franske, russiske og iranske) og anskue, hvorledes disse har været samfundsomvæltende, men har haft forskellige årsagsforklaringer og samfundsidealer som målsætning. Til grund for de forskellige revolutioner har ligget en tanke om det gode samfund. Målsætningen er altså, at forløbet skal belyse nogle af de brud, der finder sted i historien i perioden ca. 1750-1980, hvor revolutioner er omdrejningspunktet. Varierende arbejdsformer og materiale vil indgå i forløbet. Derudover vil forløbet beskæftige sig med det arabiske forår, hvor fokus er at forstå årsagerne til denne historiske begivenhed samt struktureren i autoritære regimer. Et særligt fokus lå på borgerkrigen i Syrien, i det klassen på en historiefagdag med hele 2.g årgangen beskæftigede sig med det.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, (herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede)
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Fremstillingsmateriale
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 s. 183-189, 192-201, 206-221
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 59-77
Enevælden – miniforedrag www.au.dk
Jacob og Janus Graves Rasmussen: Mellemøsten under forandring, Columbus 2012 s. 19-21, 24-28
Jacob,  Martin og Janus Graves Rasmussen IP&Ø- grundbog i international politik og økonomi, Columbus 2016 s. 136-142
Kaj Pinholt: Det moderne Iran –Systime I-bog Kap. 1.1 Pahlavi-dynastiet + Kap. 1.2. Revolutionen 1979

Kildemateriale
Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 (engelsk udgave)
Ludvig 14. billede
Bashar al-Assad (maleri fra den russiske Duma)
Declaration of Independence, 1776
Kildetekst: John Locke, 1690
Kildetekst: Francois Voltaire Tolerance
Til våben. Af brev fra Camille Desmoulin
Lenins revolutionære program ”aprilteser”, 1917
Irans Islamiske grundlov, 1979 (uddrag)

Diverse materiale til forløbet
Rather Homemade productions “Oplysningstiden”- https://www.youtube.com/watch?v=BeNuTibYyLw
Bertel Nygaard: Revolutionen som begreb og undersøgelsesfelt, KONTUR nr. 18, 2008

Materiale til fagdag om borgerkrigen i Syrien
Nagieb Khaja: Den brændte jord (Syrien), 2016 - dokumentar
Fagdag med oplæg af Nagieb Khaja om borgerkrigen i Syrien samt udarbejdelse af en reportage
https://www.information.dk/udland/2012/06/saa-massakre?lst_tag
https://nyheder.tv2.dk/udland/2014-06-12-den-usynlige-sheik-i-spidsen-for-isis
https://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE10685108/assad-vil-give-en-politisk-loesning-i-syrien-et-forsoeg/
”Dansk journalist fortryder ikke sin rejse til Syrien”

Omfang: ca. 100 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Tyskland 1920-45 (og Danmark)

Forløbet fokuserede på Tysklands udvikling i perioden 1920-1945, hvor den nazistiske ideologi og holocaust var omdrejningspunktet. Forløbet startede med at arbejde med Holocaust, hvor teori om stadier og årsager til folkedrab blev analyseret (Stanton, Harff og Staub) samt Arendts teori om ondskabens banalitet indgik. Fokus for behandlingen af Holocaust tog afsæt i elevernes forforståelse af begivenheden, men kvalificerede arbejdet med emnet ved brug af teori og metode. Herunder trænedes formidling af problemstillinger i arbejdet med holocaust som folkedrab (teorier, gerningsmænd, kz-lejrene etc.)i et mindre gruppe-projektarbejde. Ligeledes blev der i forløbet brugt tid på at se på eftertidens opgør med nazismen ved bla. at inddrage Nürnbergprocessen og FN´s menneskerettighedserklæring fra 1948.
Der var ligeledes et særligt fokus på den nazistiske ideologi, herunder raceteorien og Hitlers vej til magten. Desuden blev Hitlers udenrigspolitik, verdenssamfundets reaktion på forløbet op til 2. verdenskrig kort behandlet. Inkorporeret i forløbet blev der meget kort perspektiveret til Danmark, hvor et særligt fokus var på Kanslergadeforliget og dets formål samt konsekvens.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.


Fremstillingsmateriale
• Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Systime 2014, s. 81-104, 108-109, 121-131.
• Jacob Halvas Bjerre: ”Holocaust”, Frydenlund 2011 s. 13, 16-18.
• Peter Frederiksen: ”Det tredje rige”, Systime 1998 s. 75-79.
• Peter Frederiksen: ”Ideologiernes kamp”, Systime 2014 s. 76-77.
• Camilla Skovbjerg Paldam m.fl.: Mellemkrigstiden, Systime 2006 s. 199-206.
• Udryddelseslejrene, folkedrabsteorier, gerningsmænd og moral/intention – alt fra www.folkedrab.dk (om holocaust)


Kilder
• ”Funktionærens ondskab”, artikel Information 18.10.2008
• ”Hitler om racelæren 1924”
• ”Partiprogrammet 1920”
• ”Hitler om livsrum 1925” alle tre fra Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914”, Ibog
        Billede "Es lebe Deutschland"
• Adolf Hitler: Om førerprincippet fra Bender m.fl. ”1. Verdenskrig og mellemkrigstiden”, Munksgaard 1984 s. 77-78.
• ”Dagens Nyheder”, forsiden 31.1.1933 (fra Henrik Bonne Larsen: Danmarkshistorisk oversigt, Systime s. 75,      Systime 2006
• FN´s menneskerettighedserklæring 1948 (engelsk + dansk udgave)
Kilde: Vidneudsagn fra Belzec-vagten Heinrich Gley: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-vidneudsagn-fra-belzec-vagten-heinrich-gley
Kilde: Karl Frenzel, SS-soldat fra udryddelseslejren Sobibor, forsvarer sig: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-karl-frenzel-ss-soldat-fra-udryddelseslejren-sobibor-forsvarer-sig  
Kilde: De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-de-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-af-kommandanten-i-auschwitz-rudolf-hoss  
Kilde: Adolf Eichmann overværer gasning af jøder i Chelmno: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-adolf-eichmann-overvaerer-gasning-af-joeder-i-chelmno
Diverse billeder vedr. holocaust, herunder særligt en analyse af fotografi af nøgne, ukrainske kvinder og børn på vej mod henrettelse


Dokumentar: KZ-lejrenens befrielse (Hitchcocks glemte film), mitcfu.dk 00.00-22.00
Præsident Frank-Walter Steinmeiers tale Yad Vashem, 75-året for Auschwitzs befrielse (på engelsk) 23.1.2020:https://www.youtube.com/watch?v=aWarJrXDku0

Omfang: ca. 105 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Middelalder og renæssance

Forløbet opgives ikke til eksamen.

I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med perioden mellem 500-1500 med nedslag i nogle af de mest væsentlige aspekter af den europæiske middelalder så som feudalisme, den katolske kirkes betydning, korstogene og menneskesynet i henholdsvis Middelalderen og Renæssancen. I forløbet vil eleverne desuden undersøge, hvordan Middelalderen er blevet brugt eller nærmere misbrugt gennem tiden med Anders Behring Breivik og hans idéer om et moderne korstog som eksempel.  

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag  
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

MATERIALE
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 s. 74-80, s. 123-132
Sanne S. Knudsen og Kim B. Danielsen: Middelalderen – historie, religion, litteratur og kunst, Systime 2011 s. 9-15, s. 17-26
Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus 2017, 2. Udgave s. 65-66 (om periodisering), s. 82-91 (konspirationsteorier og misbrug af fortid)
Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 96-101.
Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: ”Grundbog til historie- Fra oldtiden til enevældens tidsalder- Fra oldtiden til enevældens samfund”, 2008, s. 120-12

Kilder
Jacob Burckhardt om middelalderens mennesketype (fra Knudsen og Danielsen: Middelalderen)
John af Salisbury om mennesket,  (I-bog Verden før 1914)
Biskop Fulbert om vasallens pligter, 1020 (I-bog Verden før 1914)
Giovanni Pico della Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486 ( I-bog Verden før 1914)
Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.
Brev fra Frederik Barbarossa til Saladin (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105.
Saladins svar til Frederik Barbarossa (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105-107.
Uddrag af Anders Breiviks manifest og video screen shots:
https://publicintelligence.net/anders-behring-breiviks-complete-manifesto-2083-a-european-declaration-of-independence/

Diverse:
Brian Patrick McGuire: video på Systime om middelalderbegrebet: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=586

Brian Patrick McGuire om kirken – videointerview på Systime

METODE:
Det funktionelle kildebegreb
Historiebrug

Omfang: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Antikken

Forløbet har til hensigt at arbejde med antikkens samfund. Det vil starte med at beskæftige sig meget kort med det antikke Grækenland. Der er i overvejende grad fokus på Romerriget, særligt de politiske institutioner, samfundsforholdene, familielivet, slaveriet og årsagerne til Romerrigets undergang. I forbindelse med arbejdet med Romerriget og slaveriet blev der perspektiveret og diskuteret forskelle og ligheder i relation til sydstaternes slaveri i 1800-tallets USA samt Romerriget som imperium. Forløbet vil også kort belyse det antikke Grækenland og i særlig grad fokusere på udviklingen af demokratiet og denne styreforms særlige karakteristika. Forløbet vil gentagne gange italesættes antikkens nutidige spor og forsøge at oparbejde en refleksion over periodens betydning i vores moderne samfund. Ligeledes vil der blive fokuseret på nutidens fascination af Romerriget.

Faglige mål
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime 2010 s. 9-34 (Grækenland)+ s. 37-66 (Romerriget)
Hvad er antikken? Intro til perioden, Verden før 1914
- Tekst 36: Seneca, om slaveri (fra Carlsen: Romerriget s. 98-100)
- Tekst 37: Paulus om slaveriet (fra Carlsen: Romerriget s. 100-101)
- Jesper Carlsen: Romerriget, Systime 2001 s. 60-78 (om slaveriet i Romerriget)
- ”Romerne var bare bedre”, Berlingske Tidende 16.12.2006
- Ciceros valgkamp – Quintus Tulllius Ciceros råd om valgkamp, 64 fvt. (fra Systime e-bog, ”Verden før 1914”
- Augustus politiske testamente, 14 evt. (fra Systime e-bog, ”Verden før 1914”)
- Cicero om gladiatorer
- Om ”Symboler”, "Gladiatorer" og ”Brød og skuespil” fra Jesper Carlsen: Romerrigets historie – fremstillinger og kilder, 2015 Systime
- Hammond: The Mudsill theory, 1958 (både på dansk og engelsk)
- Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier fra oldtid til nutid, Columbus 2017 s. 14-17

Dokumentar: ”Sandheden om Athens demokrati”, DRK 2011, 49 min
Dokumentar: "Orden i kaos" DRKultur, 2012, 55 min. - om Augustus/Romerriget ved overgangen fra republik til kejsertid
Klip fra Ridley Scott: Gladiator "The battle with a retired Gladiator": https://www.youtube.com/watch?v=lTmlYKiLBHI ca. 7 min.
Jesper Carlsen: Hvem bestemte i Rom + om Kejseren + Roms krigsførsel, Klip fra Systime i-bog (videoklip)

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Kold krig

Forløbets formål:
Forløbet har til formål at arbejde med den kolde krig – dens årsager og konsekvenser. Det tager sit udgangspunkt i afslutningen på 2. verdenskrig og de modsætninger, som tydeliggjordes i de umiddelbare efterkrigsår. Forløbet vil perspektivere kort til den kolde krig i Danmark, se på konflikter mellem de to supermagter i perioden og undersøge årsagerne til den kolde krigs afslutning samt forklaringer på hvem der bar ansvaret for den kolde krigs udbrud. I forløbet arbejdes der metodisk med kildekritik. Desuden arbejdedes der afslutningsvis med den kolde krigs betydning og overvejelserne over, hvorvidt verden er på vej mod en ny kold krig.

Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– forklare samfundsmæssige forandringer
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 149-175, 178-80, 292-304
Truman-doktrinen 12. marts 1947
Churchills jerntæppetale, 5. Marts 1946
Stalins svar på Jerntæppetalen, 1946  
Menneskerettighedserklæringen, 1948 (FN)
Artikel, DR.dk (uddrag) 25. aug. 2016 10 historikere vurderer: Er vi på vej mod en ny kold krig?
Oliver Stones USA-historie nr. 4 1945-50, 00.00-24.56
Kampagnefilm, "Luftangreb", 1959 (om hvordan danskerne skal forholde sig i forbindelse med a-våben-angreb)

Omfang: ca. 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Ny verdensorden, DKs udenrigspolitik og Irakkrigen

Forløbet har til hensigt at starte, hvor det sidste forløb om den kolde krig afsluttedes. Således beskæftiger klassen sig med den ny verdensorden, som den tog sig ud efter Østblokkens sammenbrud i årene 1989-1991. Udgangspunktet var USA´s relative hegemoniske status i verden efter 1991 og de konsekvenser som dette fik både for verdens-, europas og danmarkshistorien. I forløbet arbejdedes desuden mere fokuseret med Danmarks internationale orientering i det 20. århundrede med særligt fokus på årene efter 2001. Danmarks involvering i Irak-krigen behandledes som et særligt case-studie i forløbet. Desuden arbejdedes med et prøve-eksamenssæt , hvor fokus var på at træne problemstillinger og kildeanalyse.  

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale
• P. Brøndum og A. Felter Rasmussen: USA´s udfordringer, Columbus 2012 s. 192-198, 201
• Martin Cleemann Rasmussen: Danmarkshistorie – det 20. og 21. århundrede, L & R 2014 s. 125-130, 131-136
• Hans Branner: I krig igen, Columbus 2011, kapitel 5, s. 57-75
• Tonny Brems Knudsen: I strid med FN og folkeretten (uddrag), Politiken 22.3.2003
• Francis Fukuyama: Den historiske udvikling er afsluttet, 1989
-       Faktalink om krigsudredningen og perspektiver på krigen i Irak: https://faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/debat-og-
        perspektivering
• Dokumentar Danmark i krig, Irak, DR 2016 (29 min.)
-       Oliver Stones USA-historie nr. 9, Bush og Clinton, DRK 2014 (59 min.)

Prøveeksamenssæt
1. Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte, kronik i Berlingske Tidende 26.3.2003, uddrag (1 ns.)
2. Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme, kronik i Berlingske Tidende 21.5. 2003, uddrag (1 ns.)
3. Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød?, artikel fra Foreign Affairs, 1993, uddrag (0,7 ns.)
4. Forsvarsministeriets oversigt over antal faldne og sårede under internationale operationer siden 1992, http://forpers.dk/hr/Pages/Faldneogsaarede.aspx
(1 ns.)
5. Casper Stefani: Debat: Hvordan kan man smile ad regeringens fodfejl op til Irak-krigen?, kommentar i Berlingske 8.2.2019 (1,2 ns.)

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Danmark: Demokrati, industrialisering og ...

modernisering

Forløbet tager udgangspunkt i de sidste ca. 175 års Danmarkshistorie, hvor nogle af de markante brud og forandringer med betydning for vores nutid har fundet sted.
Forløbet har til formål at skitsere Danmarks nyere historie med særligt fokus på den politiske og økonomiske modernisering som sker i Danmark fra midten af 1800-tallet og frem til i dag. Der vil i forløbet blive arbejdet med følgende centrale historiske begivenheder og deres årsagsforklaringer 1. Overgangen fra enevælde til demokrati 2. Industrialisering og urbanisering 3. Den tiltagende modernisering af Danmark i første halvdel af det 20. århundrede 4. Velfærdsstaten
I forbindelse med arbejdet med industrialiseringen blev forudsætningerne for industrialiseringens fremkomst i England belyst.
Teoretisk og metodisk set er der blevet arbejdet med nomotetiske og ideografiske årsagsforklaringer, politiske ideologier, problemstillings-træning og mere overordnet set en metodisk/kritisk tilgang til materialet, især kildematerialet. Desuden er eksamensformen blevet trænet via bearbejdelse af kildemateriale, problemstillingsarbejde og analyse.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske ideologier
- globalisering

Materiale
Martin Cleemann Rasmussen: Danmarkshistorie – det 20. og 21. århundrede, L&R 2014 s. 7-18, 20, 25-36, 85-97
Inge Adriansen m.fl: Fokus – kernestof i historie, fra oplysningstid til europæisk integration, 2. udgave 2016 s. 163-164
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 s. 241-252

Orla Lehmanns tale ved Casinomødet, 20. marts 1848
Reglement for arbejderne i J.G.A. Eickhoffs fabrik, 1872
Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A.
Af Stadslægens beretning for 1871
Om Børnearbejde 1907
Brian Esbensen: Kan børnearbejde i Den Tredje Verden være godt? fra Kristelig Dagblad 16. marts 2013

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-velfaerdsstaten/
DR dokumentar: Historien om Danmark - "1800-tallet", DR 2017

Omfang ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer